Vognen fra B.Ringsted & Co. var på engang en ener og en del af en større familie. En ener fordi det var firmaets eneste vogn, ovenikøbet oprindeligt indregistreret hos Amagerbanen (AB). En del af en familie fordi vognen tilhørte gruppen af tyske Leichtbauwagen, der blev bygget i meget stort tal under krigen. Firmaet B.Ringsted & Co.’s historie er heller ikke noget kedeligt bekendtskab. Der er således flere gode grunde til at dykke ned i denne vogns spændende historie. Modellen er i superudførelse fra danske Dekas.
Forbilledet tilhørte, som det allerede er fremgået, firmaet B. Ringsted & Co. Der findes også i dag et firma ved navn Ringsted Olie A/S. Det blev imidlertid i følge offentligt tilgængelige registre først blev etableret i 2004, men med en B. Ringsted som ejer. Ringsted henviser til et familenavn, ikke til et geografisk sted. Sådan var det også i epoke III, hvor grosser B. Ringsted stod i spidsen for virksomheden. Firmaet lå i København, hvilket der også står på vognen. Også nutidens Ringsted Olie hører til i Hovedstaden og ikke i den sjællandske købstad. Det nuværende firmas logo ligner det man finder på nedenstående foto, men jeg kan ikke finde ud af, hvad der er af forbindelse mellem de to. Måske nogle af læserne ved mere?
I epoke III ser det ud til at B. Ringsted havde anlæg på Benzinøen Prøvestenen, der som bekendt var og er et kompleks af tankanlæg til omladning og opbevaring af olie og benzin på en kunstig ø nordøst for Amager. På lastbilen på billedet herover står der imidlertid også Tria 8585. Det er et telefonnummer på Østerbro (Trianglen), så mon ikke det var firmaets kontoradresse? Ellers giver de store olietanke og tankbilen på billedet jo indtryk af olieprodukter og B. Ringsted & Co. forhandlede efter sigende da også motorbrændstof fra svenske Nynäs, bl.a. til den danske stat. Ellers omfattede B. Ringsteds virksomhed forskellige kemiske produkter og var angiveligt en overgang Danmarks største distributør af rensebenzin.
Der er imidlertid en bizar hændelse, der har tilknytning til virksomheden og selvom den tidsmæssigt ligger lige på den forkerte side af Sundborgperioden er historien simpelthen for god til at springe over så den kommer her: B. Ringsted havde en bogholder ved navn Jørgen Vase Schmidt. Han var populær hos chefen, for han mødte altid tidligt på arbejde og regnskaberne var tilsyneladende altid i orden. Schmidt deltog ikke meget i firmaets sociale liv, men forklarede det med de mange fritidsinteresser, der skulle passes. Sagen var imidlertid, at bogholder Schmidt levede et dobbeltliv. Om aftenen og i weekenden gav han den nemlig som Marcel de Sade, Marquis de Kériolét. Den franske adelsmand holdt ekstravagante fester i herskabslejligheden på Frederiksberg og senere i sin villa i Gentofte. Han var en habil pianist og champagnen flød, mens gæsterne beundrede de mange antikviteter og billederne af hovedpersonen selv med kappe og kåre og diamantringe på fingrene.
Marquissen lod forstå at han var arving til en formue deponeret i franske og schweiziske banker ligesom han købte og solgte smykker rundt om i Europa. I virkeligheden blev i hvert fald en del af festen finansieret ved simpelt underslæb begået mod arbejdsgiveren B. Ringsted & Co. Bogholderen mødte nemlig så tidligt om morgenen, at han kunne nå at få fat på alle rykkerbrevene og jongelere regnskaberne, mens hullet i firmakassen voksede sig større og større. I 1963 var festen slut og bogholder Schmidt blev idømt fire og et halvt års ubetinget fængsel for bedrageri for 820.000 kr., et beløb svarende til 40 gange hans årsløn. Det var selvsagt en skandale af de større og en kilde til megen underholdning både dengang og senere. Et af hullerne i historien er, hvem der endte med at bære tabet. Ved nogle af læserne mon det? Var det B. Ringsted og Co. eller var det firmaets bankforbindelse Amagerbanken? Begge virksomheder overlevede svindelsagen. Marcel de Sade alias Jørgen Vase Schmidt lever i øvrigt endnu mens dette skrives. Han er pensioneret plejeassistent og bor på Frederiksberg Allé. Hans fortælling bliver jævnligt relanceret i medierne, velsagtens fordi den slags røverhistorier altid har en vis underholdningsværdi og ikke ligefrem bliver dårligere af at blive genfortalt.
Og en ting til: Der var en anden mærkelig historie der dukkede op, da jeg forsøgte at finde ud af noget mere om B. Ringsted. Den findes i bogen “Brændselshandleren”. Bogen handler om en anden farverig dansker, nemlig erhvervsmanden og politikeren Kai Dige Bach. Ifølge portrætbogen forsøgte B. Ringsted nemlig på et tidspunkt med ufine midler at overtage Bachs fremgangsrige oliehandelsvirksomhed. Det er svært at vide, hvad der er op og ned i den slags sager, men det gør ikke fortællingen om den kommende vogn fra Dekas ringere, at der er så mange mærkelige historier om firmaet bag.
Nå, efter disse sidehistorier må vi hellere komme tilbage til vognen. Den var bygget af Waggonfabrik Gebrüder Lüttgens i Saarbrücken i 1944 og var en såkaldt Leichtbau Einheitsbauart. Eller Einheits Leichtbau Kesselwagen, eller Bauart Einheitstyp – det kære barn ser ud til at have haft mange navne. Netop denne vogntype var designet af Uerdingen og blev produceret i sådan noget som 1.740 stk. Tæller man alle Leichtbau-vogne sammen når man op på mange flere tusinde, alle som en del af det tyske byggeprogram under 2. Verdenskrig. Krigstidsvognene blev specielt konstrueret med fokus på materialebesparelse og både de to- og fireakslede varianter er tidligere er omtalt her på bloggen i artiklen om Beholdervogne fra Shell
Den vogn, der senere skulle komme til at tilhører B. Ringsted & Co., var oprindeligt leveret til Kriegsmarinewerft Wilhelmshafen. Ved kapitulationen i 1945 befandt vognen sig i Danmark og blev beslaglagt af ”Kommissarius for Konfiskation af Tysk og Japansk Ejendom”. Kommissarius havde mellem 1946 og 1960 til opgave at eftersøge og overtage al ejendom i Danmark, der havde tilhørt aksemagterne. Som tidligere omtalt i artiklen om Beholdervogne fra Dansk Sojakagefabrik blev de konfiskerede vogne umiddelbart efter krigen udlejet til forskellige danske virksomheder, mens man forsøgte at finde ud af, hvad der skulle ske med dem. Den aktuelle vogn blev således i første omgang lejet af DDPA også kendt som Dansk Esso.
B. Ringsted & Co. købte ifølge Jernbanen.dk vognen i 1954. Vognen blev interessant nok ikke indregistreret hos DSB men hos Amagerbanen (AB) med litra ZE 509 010. Måske der er nogle af læserne der ved, hvorfor man valgte AB? Det har jo nok noget med anlægget ude på Prøvestenen at gøre. Andre olieselskaber havde også faciliteter på Amager, mens de havde hovedkontor på finere adresser inde i København og deres vogne var typisk registreret hos DSB. B. Ringsted havde jo tilsyneladende også en Østerbro-adresse, så hvorfor Amagerbanen?
Under alle omstændigheder varede tilknytningen til AB ikke ved. I 1959 blev vognen overført til DSB og her fik den litra ZE 502 721. Den fik desuden nyt hjemsted på Godsbanegården (Gb). Selvom vi nu forlader Sundborgtiden, så skal det lige med, at vognen i 1966 fik nyt litra 0700721 og videreudviklet hjemstedsbetegnelsen til ”Gb, Prøvestenen”. Denne udgave af vognen blev i efteråret 2020 også udgivet af Dekas. I 1977 blev vognen solgt til Svedakemi og fik litra 070072. Vognen findes (vistnok) endnu hos Struer Jernbaneklub. I hvert fald er nedenstående foto taget i 2010.
Nu kommer vi så til endnu et mysterium i sagen om B. Ringsted og Co. for hvilken bemaling havde vognen egentlig? Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket, at vognen i Dekas’ udførelse har gul tank med blå påskrift, sorte akselgafler og fjedre. Mere usædvanligt er platform, stige, gangbro samt vanger malet blå.
Vognen på farvebilledet i starten af denne artikel har imidlertid hvid tank med orangegul skrift. Det var tilsyneladende den bemaling vognen havde i DSB-tiden. Det er vanskeligt at se på farvebilledet, men tankbilen ser ud til at have gule nummerplader, ligesom ejerpladerne på beholdervognen kunne se ud til at have DSB litrering. Vi er dermed formentlig oppe i 1960’erne. Det ellers fine sort/hvide billede fra vognen i tiden hos AB er ikke selvsagt ikke nogen god kilde til at gætte farverne udfra, men vangen ser ud til at adskille sig fra de sortmalede dele, så den kunne godt være f.eks. blå. I opslagsværket “DSB godsvogne 1945-1965 2. del Private godsvogne Litra ZA til ZU” står der i indholdsfortegnelsen blot “ikke omtalt” ud for B. Ringsted & Co., så her er for en gangs skyld ingen hjælp at hente.
Modellen er en del af en hel serie af beholdervogne fra Dekas. Vognene blev første gang afsløret på messen “Modeltog for alle 2019” i Taastrup i slutningen af marts det år.
Som det fremgår af ovenstående flyer annoncerede Dekas en hel byge af Leichtbauwagen i dansk udførelse. Den største undergruppe var fire vogne fra Esso fulgt af to vogne fra Dansk Sojakagefabrik. I sagens natur var der kun den ene vogn fra B. Ringsted & Co. Kort efter flyveren fulgte flere vogne fra blandt andet fra Dansk Shell og vogne i epoke IV-udførelse fra Esso og Statoil. Den første sending modeller, deriblandt Ringsted-vognen kom til Danmark i september 2019.
Som det allerede er fremgået er alle modellerne tyske krigstidsvogne af Uerdingen-typen. Denne vogntype findes allerede fra diverse udenlandske producenter så Dekas’ forretningsstrategi har været at gøre det bedre. Det synes jeg i høj grad er lykkedes. Følg med i glæden ved udpakning og let patinering på denne lille YouTube-video.
Som det fremgår af filmen ankommer Dekas-vognene i en solid indpakning. Nogle vil måske endda sige at beskyttelsen omkring vognen er rigeligt omfattende, for kassen er temmelig stor til den lille vogn, så hvis man har kneben med plads til sit modeltog, så er det ikke helt ligegyldigt. Låget trækkes af kassen med et suk – der er tale om solid kvalitet.
Da jeg havde fået vognen ud af kassen var det første indtryk, hvor relativt tung den er. Det skyldes blandt andet at undervognen er udført i metal. Det lover godt for gangen i sporet.
Vognen er udstyret med flotte hjul med meget små 0,8 mm flanger og har naturligvis som alle ordentlige moderne modeller fjedrende puffer. De blåmalede gelændre og løbebroen er udført i metal og ikke mindst stigen virker på engang filigran og solid.
Modellen har et væld af detaljer som håndbøjler og færgekroge, der normalt ikke er med på billigere industrimodeller. Detaljerne er udført i metal, hvilket er godt, men de falder let af, hvilket er mindre godt. Jeg opdagede først problemet da jeg fandt de små bøjle efter de var drysset af.
Også undervognen er udstyret med et væld af rør og stænger altsammen i superfin udførelse. Desuden ser man de små skuer, der holder modellen sammen. Hvis man en dag skulle få brug for et større serviceeftersyn af modellen kan den formodentlig relativt let adskilles i hoveddele.
Påskriftspladerne er et lille kapitel for sig. Det plejer jo at være sådan, at vi som danske MJ’ere må leve med, at de fordanskede udenlandske beholdervogne er udstyret med plader i forskellig højde. Det var normen i Tyskland, men ikke herhjemme. Danske påskriftsplader skal være lige høje, så det er de på Dekas’ model. De er ovenikøbet fremstillet i ætset og bukket metal.
Det bringer os så til påtrykkene. De er generelt fine, letlæselige og præcise. Desværre er trykket skævt på hjemstedspladen på vognens ene side. Jeg håber det kun er på mit eksemplar, for det skæmmer desværre modellen en hel del.
Øvrige påskrifter er fine. Der er lidt med firmanavnet der kommer i karambolage med svejsningerne på beholderen, men ellers er der mange detaljer at glæde sig over.
Der er meget godt at sige om vognens lakering. Især undervognen fremstår i neddæmpet mat, så det er egentlig ikke nødvendigt at mat-lakere vognen, sådan som det ellers ofte er nødvendigt, når plastik-udtrykket skal fjernes fra modeljernbanemateriellet. Ellers kan man roligt sige, at den gule vogn lyser op i alt det brune vi normal har meget af i hobbyen. Den gule nuance ligner vel farven hos Shell-vognene en del.
Som det er fremgået af YouTube-filmen, så gik jeg denne gang nænsomt tilværks med patineringen. Ser man på de meget få tilgængelige fotos af vognen fra perioden, så virker vognen velholdt. Det har sikkert også hjulpet at vognen har befordret opløsningsmidler. Det sviner i sagens natur ikke så meget som tung fuelolie, tjære eller asfalt.
Det hører med til historien, at Dekas’ model af vognen fra B. Ringsted & Co ikke er den første på markedet. Tilbage i tiden, dengang Piko var et DDR-firma, produceredes også en model af denne ener på danske skinner. Man kan godt undre sig over, hvordan Piko dog fik den idé. Der er mange billeder af Piko-vognen på internettet og der blev efter sigende lavet flere oplag af vognen med let varierende glød i den gule farve.
På ovenstående fotos kan man godt fornemme, at Piko-vognen ikke lever op til dagens standard. Hertil kommer at Piko-vogne var/er udstyret med bremsehus, hvilket intet tyder på, at vognen fra B. Ringsted & Co. havde. Endelig havde Piko-vognen DSB litrering, hvilket tidsmæssigt placerer den efter 1959.
Nå, efter al dette skriveri er det vel på tiden at drage en slags konklusion. På trods af de små kritikpunkter ovenfor, så er jeg meget tilfreds med vognen. Modellen er fremstillet i gode materialer, hvilket der er grund til at sige tak for i en tid hvor alt for meget bliver lavet alt for dårligt og her taler jeg ikke om modeltog. Dekas ruller videre og mange epoke-III entusiaster glæder sig til modellerne af de små kødvogne litra IGK og IVK. Men hvilken producent kommer mon først med en ægte dansk beholdervogn fra Scandia?
På Sundborg modeljernbane skal der så også lige findes en trafikopgave til Dekas-vognene. Ifølge påskriften på billedet af vognen fra B. Ringsted & Co. i AB-tiden måtte den befordre ”Opløsningsmidler i fareklasse I og II”. Det lyder som om det kunne være leverancer til noget kemisk industri i Sundborg. Måske er det rensebenzin, hvis det nu var noget B. Ringsted & Co. var særligt kendte for. Gode forslag til trafikideer er altid velkomne.
Mere om emnet Dekas modellen kan findes i det gode gamle ”banen”, der stadig udkommer i en net-version. Her anmeldtes Dekas-beholdervognene begejstret i nr. 148: https://issuu.com/banennakskov/docs/banen_148_25.9.
Lokomotivet var tilsvarende positive i særnummeret Årsskrift 2019.
Det er som sagt relativt småt med oplysninger om B. Ringsted & Co. på nettet, så interessante links modtages gerne. Det nuværende firma med det lignende navn findes her: http://www.ringstedolie.dk/
Den omtalte tråd med oplysninger om B. Ringsteds produkter og samhandel med Nynäs i Sverige findes her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=24414
Det fantastiske billede af vognens tid på AB findes (naturligvis) også på jernbanen.dk: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=46625
Beholdervognen har været diskuteret på diverse fora. En diskussion om farver m.m. findes her, bl.a. sammen med Søren Nygaards billede af den originale vogn i Struer i 2010: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=12630
Interessant nok er vognen fra B. Ringsted brugt som illustration af krigstidstypen på denne russiske hjemmeside: http://trainingone.ru/articles/car-ringsted-leichtbau-kesselwagen-24t.html
Mens det er lidt småt med oplysninger om B. Ringsted, så er eks.-bogholder Schmidt en medieberømthed. En kort fremstilling af sagen findes her: https://www.dansk-politi.dk/artikler/2015/februar/den-falske-marquis mens Marquissen egen version f.eks. kan findes her: https://www.berlingske.dk/aok/marcel-de-sade-den-danske-marquis En længere version findes her: https://books.google.com/books?id=f_JmDwAAQBAJ&pg=PT89&lpg=PT89&dq=b.ringsted+sade&source=bl&ots=662RRNrat1&sig=ACfU3U0cn9nHvABDQzypQcUG6m7Z9UyT1Q&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiV24bmnarhAhXutlkKHRBYBKYQ6AEwDnoECAcQAQ#v=onepage&q=b.ringsted%20sade&f=false
Bogen om Kai Dige Bach, ”Brændselshandleren. Historien om en dansk iværksætter” af Henning Fonsmark kan findes her: https://books.google.com/books?id=KDZnDwAAQBAJ&pg=PT106&lpg=PT106&dq=historie+b.+ringsted+%26+co&source=bl&ots=8Kpse0546c&sig=ACfU3U1u1KcXsmVNZHdi0_QS77AZT7yo1Q&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiHwoWwj6rhAhWBmVkKHedYBTgQ6AEwDHoECAcQAQ#v=onepage&q=historie%20b.%20ringsted%20%26%20co&f=false
I oktober 2019 udgav Dekas sit første katalog, hvori vognen fra B.Ringsted & Co. allerede optræder som “udsolgt”. Mon der kommer et nyt oplag på et tidspunkt? https://dekas.dk/wp-content/uploads/2020/03/katalog-2019-20.pdf
Her er en lang debat om trafikken til oliehavnen Benzinøen Prøvestenen: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=40033
Artiklen her blev udgivet første gang 7. april 2019. Vognen var dengang ikke på markedet endnu, så den første version af artiklen var mest en slags undersøgelse af om jeg ville købe vognen eller ej. Den 11. april 2020 blev artiklen redigeret og opdateret med billeder af modellen.
Interessant historie bag om denne vogn. Tak for det.
At cheferne i firmaet B. Ringsted & Co ifølge bogen du henviser til (Brændselshandleren) ikke selv var meget bedre end den så berømte marquis de Sade gør kun historien mere interessant.
LikeLiked by 1 person
Glad for at du synes om røverhistorierne bag vognen.
LikeLike
Herligt researcharbejde du har gjort.
På Det “eneste” foto af vognen du viser kan man ane en bule i tanken. Gad vide om Dekas har den med på deres model? (ellers må man selv lave den 🙂 )
Personligt håber jeg at de også laver en DSB-version, da jeg selv kører 55-65. Det giver basis for at købe to vogne 🙂
LikeLiked by 1 person
Havde ikke lagt mærke til bulen, men den må da klart med på modellen af hensyn til bule-tællerne. Følger i øvrigt med interesse dit arbejde med GDS – det vil se godt ud med en Ringsted-vogn på godsområdet – måske to 🙂
LikeLike
Hej Sundborg
Da jeg engang for længe siden ….. , så vognen stå ude på Syrefabriksvej Station, var den ikke hvid, men mere over i en farve a’la Humbrol Matt 28, har nogle billeder af vognen, liggende, men hvor de er, lige pt i ‘kasserne’ vides ikke. Mvh
RK87
LikeLike
Hej RK87
Det lyder spændende! Mon ikke også Dekas vil være interesseret i de billeder? Humbrol Matt 28 betegnes som ‘Camouflage Grey’, så mysteriet breder sig!
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg
Har snakket med DEKAS, og der er valgt farve,jvf deres mand udi tankvogne, og så tager Vi den derfra .
RK87
LikeLike
Dekas-vognen (eller ExactTrain-vognen om man vil) har en mindre tank end de vogne, der kendes fra Klein Modellbahn (formene senere overtaget af Roco), så vi er ovre i en mere korrekt type tankvogne, når vi taler B. Ringsted, Esso osv.
Gå selv på opdagelse på jernbanen.dk.
LikeLiked by 1 person
Jeg synes, jeg læste et eller andet sted, at tankene på i hvert fald Piko’s vognene er et eller andet sted mellem 30m2 og 24m2-varianterne af Leichtbau-vognene. Det samme kan godt gælde for Roco/Klein-vognene, uden jeg har målt efter. Jeg ved ikke om det er et bevidst valg fra producenternes side, men det øger vel antallet af mulige forbilleder for modellerne. Det skal blive interessant at se hvordan Dekas/ExactTrain vognene kommer til at se ud ved siden af de øvrige.
LikeLiked by 1 person
Firmaet B. Ringsted & Co. er startet af Bjørn Ringsted i midten af 1930’erne, da det under navnet Hansa Benzin fra nogle få benzinstationer i København forhandlede benzin importeret fra raffinaderiet Johan Haltermann i Hamburg. Under krigen var Bjørn Ringsted direktør i K.K.K.K. Olie, et datterselskab af den amerikansk-tyske Hugo Stinnes-koncern. Efter krigen gik Bjørn Ringsted atter solo med B. Ringsted & Co., mens K.K.K.K. Olie indgik i De Forenede Benzinimportører, der senere blev opkøbt af Vacuuum Oil (Mobil). Selskabet fik tanklager på Prøvestenen (her havde man været aktive allerede i slutningen af 1930’erne under navnet Nordisk Tanklager) og blev Danmarks største importør af rensebenzin og minerals terpentin, som nogle måske endnu husker fra de klare grønne plasticflasker, og havde derudover også oliekontrakter med den danske stat. Den enlige tankvogn nåede at optræde i hele fem forskellige bemalings- og påskriftvarianter inkl. B. Ringsted Kemi og SVEDA-KEMI. I de seneste år kørte selskabets tankvogn i nogenlunde fast rutefart til Cheminova ved Thyborøn.
LikeLiked by 2 people
Fantastisk! Så kan det vist ikke gøres mere udførligt. Stor tak herfra 😀
LikeLike
P.S.
Pikos vogn har alt for stor tank og er i gul plastic. Man har nok ikke villet ofre en flødefarvet do. i VEB Piko. Roco/Klein-modellen er ligeledes en 30 m2 og ikke en 24 m2, som Ringsted-forbilledet. Så de nye modeller er “lige i øjet”. Bedre modeller vil næppe fremkomme i serieproduktion. Der kommer forhåbentlig også en grå variant med UIC-nummer.
LikeLiked by 2 people
Glæder mig endnu mere til at se den færdige vogn.
LikeLike
P.S. P.S.
Pikos valg bunder formentlig i, at B.Ringsted & Co. var et vestligt outsider-firma, der ikke var knyttet til de store multinationale oliegrupper.
LikeLiked by 2 people
Det er en god forklaring! Ingen multinationale kapitalistfirmaer skal fordærve den opvoksende ungdom i arbejder- og bondestaten DDR.
LikeLiked by 1 person
P:S. P.S. P.S.
Det kan tilføjes, at B. Ringsted & Co.s hovedleverandør i en årrække efter krigen var det svenske Nynäs-raffinaderi ved Stockholm. Dette kan forklare den blå farve på tankvognens vanger og firmanavnet. Nynäs’ logo kan findes på nettet.
LikeLiked by 1 person
Iflg. de informationer jeg fik i 1984, så skulle man stadig kunne se mærker på tanken efter skudhuller på B.Ringsted & Co. tankvognen.
LikeLiked by 2 people
Er der nogen oplysninger om, hvor skudhullerne stammer fra? Jeg tænker umiddelbart luftangreb, men der er selvfølgelig også andre muligheder. Og er hullerne mon erhvervet i Danmark eller et andet sted i Europa?
LikeLike
Læs Torbens grundige beskrivelse af vognen fra B. Ringsted/Sveda her: http://www.danskmodel.dk/diverse/Model_og_1-1/Sveda.pdf
LikeLike
Tankvognen er formentlig væk og borte nu, men til en anden god gang skal man være opmærksom på, at det ofte er muligt at skrabe sig gennem malingslagene ned til den oprindelige farve. Jeg har gjort det med stor succes bl a på venterummet på Ravnholm T (som OKT i sin tid fremstillede i model).
Jeg er sikker på, at Morten kender den oprindelige farve og – vel – har formidlet denne viden videre til Decas 🙂
LikeLike
Vognen ejes ifølge jernbanen.dk af Struer Jernbane-Klub og henstod for nogle år siden i sydenden af Struer station og så ret hærget ud. Så jeg formoder, at Dekas selv eller andre har lavet lidt farvearkæologi. Eller er den hugget op?
LikeLiked by 1 person
Skudhullerne stammer ikke fra Danmark men fra Tyskland 1944-1945. Vognens tidligere ejer, Kriegsmarinewerft Wilhelmshafen, var ret dårlig til at passe på sit rullende materiel.
LikeLike
Det var nok også svært at passe på sit rullende materiel når RAF og USAAF angreb tyske fabriksanlæg og jernbanelogistik i stor stil igennem hele krigen, og intensiverede disse angreb i slutningen af krigen, hvor jagten var givet frit på næsten alt hvad som bevægede sig i Tyskland og de besatte områder. Det var også noget som man mærkede i Danmark. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/mange-danskere-blev-ofre-allieredes-flyangreb
LikeLike
Vognen står stadigvæk i Struer, eller det gjorde den i hvert fald med sikkerhed i maj 2017.
LikeLike
Tak for oplysningen. Jeg skal se om jeg kan komme til Struer en gang. Jeg vil også gerne se modeljernbanen, som en gruppe frivillige i gang med at opbygge hos Struer Museum.
LikeLike
Det er godt at høre, at der i det mindset er håb om, at vognen stadig er “i live”.
LikeLike
Har været ansat hos B.Ringsted i 7 år
LikeLike
Hej Hans Chr.
Var det for nylig eller tilbage i tiden, hvor B. Ringsted havde en jernbanevogn?
Mvh
Sundborg
LikeLike