Det er blevet tid til endnu et hus i Skadhauge-serien. Denne gang kan jeg ikke lade være med at glæde mig over husets design. Den høje gavl med den rytmiske placering af vinduerne og de lamge taglinjer giver et roligt og værdigt udtryk.

Tredje scratch-build hus i Skadhauge-serien. Et hus i harmoni med sig selv
Forbilledet er igen et typisk dansk hus i murermesterstil. Skadhauge har ikke sat årstal på dette hus, men skriver: “I denne form kan typen høre hjemme fra en gang i 1930’erne til begyndelsen af 1950’erne”. Huset er nummer 9 i rækken af oprindelige artikler i Signalposten. Det er dermed placeret efter statslånshuset fra 1940’erne, men før seriens nummer 11, der angiveligt er opført i 1950. Så vi er nok oppe i den umiddelbare efterkrigstid.

Der er lidt forskel på vinduernes placering og nogle senere tilbygninger, men ellers ligner dette virkelige hus modellen i forbløffende grad
Murermestervillaen som hustype er allerede gennemgået flere gange her på bloggen (se links nederst i artiklen) så lad os i stedet se på, hvad Skadhauge skriver om dette hus. Han kalder det “en ‘rigtig’ villa med kælder, stueetage og tagetage”. Huset har en grundplan, der peger tilbage i retning af de foregående årtiers byggeri. Indretning og grundplan minder om hus nr. 3 i serien, der er en murermestervilla fra 1920’erne. Dermed tjener de to huse ifølge Skadhauge “som eksempel på, hvorledes ældre hustyper kan overleve i ny iklædning”. Derefter fortsætter han: “Vinduer og udvendige døre har ændret udformning, og der er sket forskellige rokeringer. Vigtigst er, at der nu er installeret vandkloset og bad (omend toilet mangler i stueetagen; ‘gæstetoilettet’ var endnu ikke opfundet”.

Tegning af indretning og nogle forslag til placering på grunden. Boligen er i 1 1/2 plan og har fuld kælder
Huset er præget af funktionalismens tænkning kombineret med klassisk dansk byggetradition. Skadhauge siger: “Ydervægge. Blank mur i røde sten hyppigst, men gule sten forekommer også. Sokkel: Grå cementpus… Sålbænke af beton (evt. tjæret), alternativt skifer eller klinker”. Lige ud af landevejen.

Huset passer vist til det unge par her
Modellen er også denne gang bygget i skumpap, beklædt med murstenspapir som det foregående Skadhaugehus. Faktisk blev de to huse bygget mere eller mindre parallelt.

Dele af ydervæggene udskåret. Det går hurtigt med at se fremskridt i denne fase af byggeriet
Vinduerne blev konstrueret som hos de forgående huse, det vil sige først sålbænke af papstrimler og derefter vinduer bygget op indefra af kartonstrimler. Denne gang supplerede jeg dog med plastik strips fra Evergreen. Det gjorde det nemmere at holde en ensartet bredde på sprosserne.

Vægge med vindusrammerne monteret
Hoveddøren blev denne gang opbygget af papirstrimler, eftersom den i tidens stil indeholdt større glaspartier. Efter diverse overvejelser blev den malet en slags blågrå. Engang efter Sundborg-tiden er den er sikkert blevet opfattet som kedelig og det hele er blevet peppet op med mere modern farver..

Jeg var lidt i tvivl om farven på hoveddøren, men i Skadhauges vejledning stod der ‘Hvide karme. Grå, blågrå eller grønne døre’. Det blev en slags blågrå
Taget blev igen lavet af en plastbyggeplade, denne gang dog fra Volmer istedet for Auhagen. Mest fordi jeg havde dem liggende. Volmers plader har ikke alene en anden farve, men er også mere “sprøde” at skære i.

Taget skal ifølge Skadhauge være i vingeformede falsteglsten. Volmer-taget er vist tæt nok på forbilledet
Skorstenen blev lavet af skumpap, beklædt med murstenspapir med en stump skriveblokpap ovenpå som betonafdækning. Det føltes lidt ironisk at skulle placere skorstenen lidt skævt på tagryggen, nu jeg i flere omgange har flyttet tyske skorstene op på ryggen af danske tag. Skorstenen har som det ses lidt usædvanlige dimensioner. Det skyldes at et aftræk er ført op fra vaskerummet i kælderen. Aftrækket ses i form af de små udskæringer i siden af skorstenen. Skadhauge skriver : “… sideåbninger forsynes med gitter for at forhindre indtrængen af småfugle”. Det gitter sprang jeg så lige over, eftersom jeg ikke kender fugle så små, at de kan bygge rede i en skala 1:87 skorsten. Jeg håber jeg fik lavet betonafdækningen rigtigt. I bygge vejledningen står der: “Betonafdækning, i hvilken der kun er hul for røgskorstenen, hvorimod der er lukket over aftræksrøret.”

Hullet ned til “røgskorstenen” er placeret lidt skævt for midten
Selve tagryggen blev lavet af en strimmel selvklæbende sten fra Noch, tidligere omtalt her på bloggen i artiklen om det gule hus i Banegravsgade. Inden skorstenen blev monteret skulle taget dog lige have en gang Humbrol 100.

Tagmaling. Volmers tagsten er mere røde end Auhagens, nærmest postkassefarvet
Vindskederne blev også denne gang fremstillet af pap fra en skriveblok, men “skåret op under tagsten”, som der står i byggevejledningen. Tagrenderne blev lavet af strips fra evergreen, mens nedløbsrørene som sædvanlig blev bukket i blomstertråd. Alle disse detaljer på huset blev efter tidens mode malet hvide.

Igen et hus i de danske farve rødt og hvidt. Vi kan ikke få nok af det nationale her kort tid efter besættelsen
Så var det tid til denne models særlige feature: Den store udendørs terrasse. Jeg er sikker på, at enhver ejendomsmægler vil oversælge den helt vildt, når huset skal finde en køber. Selve terrassen blev skåret ud af en plastbyggeplade med flisemønster. Jeg overvejede bare at skære underlaget ud af en stump flamingo og set i bakspejlet ville det nok også have været det letteste. Jeg var imidlertid usikker på, om terrassen så ville komme til at gabe, når den blev placeret på grunden, så i stedet byggede jeg niveauhævningen op på et sæt “ribben”, skåret ud af skumpap.

Terrassebygning i skala 1:87
Jordvolden blev beklædt med karton og påført et lag spatelmasse for at få det til at ligne dansk muld. Betonhavetrappen og trappesten op til havedøren blev bygget op af flere skumpapstykker. Det hele blev malet med passende grundfarver. Terrassens sider fik derefter først et lagt ægte, siet jord og så lidt beplantning. Jeg tænkte en del over, hvordan bevoksningen skulle se ud og landede på nogle totter flock, der forhåbentlig kan gøre det ud for lidt efterårstrætte haveplanter. På den slags skrånende jordvolde bruges vistnok ofte planter, der egentlig høre hjemme i middelhavsegnenes stenede bjergskråninger. Jeg “plantede” de små totter i et zig-zag mønster, eftersom vi er i en villahave og ikke i den fri natur.

Beplantning med en slags lave middelhavsplanter
Dermed var det ydre stort ser færdigt. En gang patinering med en grå wash på taget og soklen samt en gang mat lak af huset til forsegling. Til sidst isætning af vinduesruder, “ophængning” af gardiner, sort afmaskning og det var det.

Detaljearbejde
I Skadhauges artikel er huset vist med en såkaldt “hegnsmur”. Den sprang jeg over, selvom ideen er interessant fra et modeljernbanesynspunkt, hvis der er tale om et hus tæt på anlæggets bagvæg. Her kan en mur nemlig være med til at sløre overgangen fra vandret anlæg, til lodret bagvæg. Det kan være vi skal vende tilbage til det anden gang.
Byggeprocessen kan også følges i denne YouTube video:
På Sundborg modeljernbane skal dette hus selvfølgelig ligge på Skadhaugevej. Det sjove ved dette hus er, at det er havesiden, der er den mest interessante. Derfor vil det være oplagt at vende haven ud mod anlægskanten, mens villavejen løber foran huset. Andre huse kan så placeres på den anden side vejen med fronten mod beskueren. Håber der bliver plads til det hele.

Nybyggeriet set fra vejsiden
Mere om emnet muremesterhuse fra efterkrigsårene kan læses her: https://www.bolius.dk/1950ernes-murermestervilla-18823/
Den oprindelige Skadhaugeartikel med tegninger og byggetip blev bragt her: https://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1990&nr=4

Terrassehuset kan også ses i artikel om køkkenhaven
Som altid en fremragende artikel. Det er altid en stor fornøjelse at følge dine sysler.
Meget inspirerende!
LikeLike
Tak for rosen! Det er rart at vide, at der er nogen der kigger med.
LikeLiked by 1 person
Det er der bestemt – Kender mange, der roser din side 🙂
LikeLike
Det er rigtigt rart at høre 🙂
LikeLike