Elektrisk postkarre

For nogen tid siden bragte bloggen en artikel om post-påhængsvogne. De skal selvfølgelig trækkes af noget og her er et bud: En model fra Wiking af en Esslingen. Eller er den en Still? Modellen er et ældre efterladenskab fra dengang jeg havde modeljernbane tilbage i midten af 1980’erne, der nu er blevet peppet lidt op.

Trækkraft hos P&T

Forbilledet er en af de tyske elektrokarre, som postvæsnet havde i epoke III. At modellen her er præsenteret som en Esslingen eller en Still er iøvrigt en fortolkning, for postvæsnet havde flere forskellige elektro-vogne igennem tiden, og for et utrænet øje som mit lignede de hinanden, næsten til forveksling.

Et noget slidt eksemplar af et muligt forbillede. Majestætens monogram viser, at vi ikke er i epoke III, men i en senere tidsalder

En af bloggens trofaste læsere Per alias Rep Neslein beskrev allerede i kommentarfeltet til artiklen om post-påhængsvogne om sine oplevelser med vogne og karre for snart 40 år siden. Per har også tidligere skrevet et om muligt endnu mere detaljeret indlæg på forummet Sporskiftet med overskriften “Anhængere til DSB perroncars?”. Jeg tillader mig i det følgende at citere en del herfra, for historien er både sjov, velskrevet og relevant for emnet. Og det selvom den foregår i epoke IV og ikke i epoke III.

“I starten af firserne havde vi ved Roskilde postkontor 3 Eslingen elektrotraktorer. Preiser laver en der ligner nogenlunde, men ikke super kvalitet. De blev opladet i pakrummet. Da der frigives en del syredampe fra blybatterier under opladning, blev der på Storm P.’sk vis etableret udsugning bestående af  en grå glasfiber postbakke vendt på hovedet i wirere med kontravægte, som kunne sænkes ned over batterierne under opladning. Der var 2 af sådanne anlæg. Glasfiberkassen passede perfekt i bredden. Det var stor en rektangulær kasse med lodrette sider og en ombukket kant, som når den brugtes  til sit oprindelige normale formål, stod i et rullestativ af jernrør. 2 af Eslingerne blev kørt ihjel  af gennemkørende tog i min tid. Det største stykke, der var tilbage af den ene, var et stykke 6 mm plade fra fronten på  ca 30×30 cm. Det stod i lang tid til skræk og advarsel i pakrummet, så man ku lære det! Den havde haft 4 netvogne fulde af brevsække og pakker med, som lå spredt ud over hele terrænget, så togdriften måtte stoppes i længere tid.”

Al posten befinder sig heldigvis stadig i vognene i Sundborg

Rep Nesleins fortaelling fortsaetter: “Selv var jeg også uhyggeligt tæt på, da jeg pga bumpene i overkørslen på traktorvejen, mistede fodfæstet på dødemands pedalen og gik i stå på sporet med en netvogn bag på. I det samme tændte overkørselslamperne. Det gav en lettere anspændt situation. Jeg fik gang i ekvipagen i yderste øjeblik, og jeg tror at den gennemløber, der kom, kun missede netvogen med få cm. Den hylede og fløjtede og bremserne skreg og stoppede først halvvejs til Hh. Efter et par uger, måtte jeg op på gulvtæppet hos mester og få læst teksten. Uha han var gal, men det var faktisk ikke min skyld.”

Koreren af postkarren ser ud til at vaere forsvundet. Han er måske til samtale hos mester?

Beretningen fortsaetter: “Til erstatning af de ihjelkørte Esslinger fik vi en noget nyere STILL, der var meget firkantet og noget bredere end Eslingen. Så passede StormP ikke længere så perfekt.

Alle traktorerne blev brugt til at til- og afposte burovognene og postførende regionaltog, samt postførende rutebiler. Dengang havde vi også regionaltog, der medførte exprespost, som vi skulle til- og afposte på dagvagterne, så expresbuddet kunne køre det ud, (og hente kage til kontorpigerne på tilbagevejen.)

Det var i øvrigt et postvogntog med en Esslingen og 8 netvogne der fældede søjlen ud for DSB pakrum så perrontaget faldt ned. På dette sted var det nemligt muligt at vende sådan et vogntog, under forudsætning at der var fart nok på. Desværre fik en af netvognene fat i støbejernssøjlen, der  knækkede som en tændstik. Det var før min tid, men jeg havde da synderen til kollega, da jeg var der. Derefter var max 4 tilkoblede netvogne tilladt.”

Kun to tilkoblede netvogne her, sa det er inden for Roskilde-reglementet

Modellen er en gammel sag fra Wiking. Selvom jeg har købt mit eksemplar en gang i 1980’erne, så er modellen utvivlsomt meget ældre. Egentlig viser den blågrå farve, at der er tale om en perrontraktor fra de tyske forbundsbaner DB. Wiking har også haft gule postversioner i programmet. For et par år siden lancerede Preiser en mere up-to-date version af denne klassiske elektrokarre, så det er sådan set alene fordi jeg havde den gamle model i rodekassen, at denne artikel overhovedet er blevet til noget. Wikings model kom med to små påhængsvogne som imidlertid er ganske langt fra danske forbilleder, så dem forsøgte jeg ikke engang at fordanske.

En mindst 40 år gammel og støvet model. Allerede dengang var jeg igang med at pille ved og male modellerne – bemærk de flotte øjenbryn

Fordanskningen var sådan set ligetil og består som man kan se af den lille YouTube-film i al væsentlighed af to ting, nemlig af en gang maling og et sæt dekaler. Den klassisk danske oldenborgske postfarve blev igen blandet af gul med en dråbe rød og denne gang blev farven lidt varmere, så det endte med, at påhængsvognene også fik et lag. Det er derfor de er lidt mørkere på billederne her, end de var i den oprindelige artikel om dem.

Dekalerne stammer fra et selvbyggersæt fra Epokemodeller. Der er tale om en model af en perrontraktor – så kan man jo regne ud, at der på et tidspunkt også kommer en artikel om dette køretøj.

En at postetatens medarbejdere poserer med den ommalede elektrokarre

På Sundborg modeljernbane hører denne halvstore postkarre nok til på selve Sundborg station frem for en af de mindre stationer. De kan så få en Hviid traktor til at dække deres kørebehov. Eller klare sig med håndkraft. Som det ses af historien fra 1980’erne ovenfor havde Roskilde hele tre postkarre af Esslingen-typen. Det virker således som om der ville være plads til flere postkarrer i Sundborg og hvem synes ikke om de små køretøjer?

Klar til indsats

Mere om emnet kan læses i det tidligere fremhævede pragtværk: “Postautomobilet i 100 år” (Se Links og Litteratur).

Rep Nesleins levende beretning fra Roskilde kan ses her: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/anh%C3%A6ngere-til-dsb-perroncars-mv

Den mere tidssvarende Preisermodel af den klassiske tyske E-karre kan ses på firmaets hjemmeside. Jeg synes især godt om de forskellige figurerne af kørerne, der for i hvert fald en enkelts vedkommende har et udtryk og en afslappet kørestil, der godt kunne forvarsle en kommende skade på en perronsøjle eller lignende.

Vi skal lige have et sidste billede inden vi slutter