Som det fremgik af videoen med de festlige tilskuere i årsopgørelsen for 2019, så har jeg fået produceret en hel del siddende figurer baseret på mal-selv sættene fra Preiser. Jeg har udvalgt figurerne med overtøj til et fremtidigt liv på fysende bænke på staioner og andre steder, mens de fleste øvrige Sundborg-rejsende kan se frem til liv i velopvarmede togvogne. Som det ses, så gik jeg denne gang endnu hårdere til rumpe-barberingen, eftersom en del af de tidligere figurer jeg har indsat i passagervogne er kommet til at sidde lidt vel højt. Det skyldes selvfølgelig, at de indvendige mål i en modelvogn aldrig nogensinde kan komme til at svare til forbilledet. Ser man på gamle fotos ser det ud til, at øjenhøjden for de fleste siddende passagerer svarer nogenlunde til, at de kan se ud af den nederste, faste del af vinduerne.
Dejligt inspirerende som altid fra din side.
Giver du altid dine figurer sort grunder? -og er det i den sammenhæng så ikke nemmere at give dem en gang matsort spraymaling?
LikeLike
Tak for rosen! Som jeg også har skrevet til Steffensen fra Heden, så stammer det med at bruger sort primer fra rollespilsfigurer (Dungeons and Dragons o.s.v.). Hvis du ser på mine første artikler om figurer, så brugte jeg tidligere lysegrå grunder, men den sorte farve har den fordel, at den skjuler bare pletter. Det er bedst at bruge en airbrush (tynde lag), men pensel kan også bruges til små overflader. Man kan købe sort primer på spraydåse til rollespilsfigurer, men jeg har også set folk bruge sort spraygrunder fra et byggemarked. Hvordan går det Gribskovbanen, skal du have befolket de flotte perroner?
LikeLike
Hej fra Heden
Du bruger sort grundfarve …..
På flasken bagved stod primer / er det en særlig tynd dækkende maling ?
Hvordan er Du kommet på den ide ?
Hvad bruger du ellers af maling / er det Humbrol ( oliemaling )
Jeg har købt nogle poser fra Kina, men de er alle frygtelig grimt dypmalet, så en grunder, der vil dække de gyselige farver vil hjælpe det videre / men sort ( kan hvid dække på det ).
Som lim mellem tændstik og figur er vel blot alm. snedkerlim ….
Så forstiller jeg mig, at du har mange tændstikfigurer på rad og række, og når du f.eks. har hvid på penslen, så får alle hvid, hvor det nu skal være.
Og du arbejder sikkert ud ad / her mener jeg, at du maler skjorter og ansigt først !
LikeLike
Hej-Hej på Heden,
Jeg har brugt Vallejo 74.602 Surface Primer. Jeg er generelt meget tilfreds med Vallejos produkter, der efterhånden helt har overtaget fra Humbrol hos mig. Alle farverne på figurerne er Vallejo.
Konsistensen på grunderen er lidt ubestemmelig anderledes end de normale Vallejofarver, velsagtens fordi det er et “Acrylic-Polyrethane”-produkt. Det binder på plastik, men også f.eks. messing og resin. Produktet findes også i lysegrå. Normalt er det bedst at bruge en airbrush, men pensel kan også gøre det.
Det med at bruger sort primer til figurer kan man set meget brugt blandt rollespilsfolket. Også de modelbyggere der bygger figurer i stor skala bruger ofte sort primer. Det har den åbenbare fordel, at det skjuler helligdage, hvor figurmalingen ikke dækker helt. Med sort primer ligner det bare en skygge. Man kan udnytte det til nærmest at tørbørste figurerne – det var den teknik jeg eksperimenterede med i artiklen om nærtrafikpassagerer.
Ellers har du ret i, at teknikken er at male indefra og ud. Jeg plejer også at tage lyse farver før mørke. Jeg eksperimenterer lidt med, hvornår jeg maler ansigter og hænder. Sommetider er det lettere at gøre efter f.eks. skjortekraver o.lign. er malet. Og, ja der er klare stordriftsfordele, så sommetider er arbejdsbordet fyldt med “pælesiddere”. Snedkerlim er egentlig mit foretrukne bindemiddel mellem grillspyd og rumpe/fødder, men “elefantsnot” eller tilsvarende tack kan også gøre det.
Håber jeg fik svaret på alle dine gode spørgsmål.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Som altid – dejlig informativt.
Og fedt bluesnummer!
LikeLike
Glad for at du synes om opdateringen. Musikken er bare fra YouTube’s standardnumre. Noget er helt klart bedre end andet. Det kan være jeg skal bruge bluesnummeret igen.
LikeLike