Villahaven – Køkkenhaven

Som nogle måske husker var køkkenhaven i villahaven i første omgang efterladt som bar spadejord. Det går naturligvis ikke, så vi må have plantet nogle grøntsager. Heldigvis har der de sidste år været en virkelig positiv udvikling i udbuddet i denne niche af hobbyen. Måske det har noget at gøre med, at modelhaver faktisk er en hel hobby i sig selv. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det appellerer til de samme (måske især kvinder?), der holder af at lave dukkehuse.

Nogle modelbyggere holder af at lave modelhaver, og det endte da også med at komme til at se helt frodigt ud, i den lille køkkenhave

Forbilledet er køkkenhaven som den ville have set ud en efterårsdag i midten i 1950’erne. “Efterår” er normalt præcist nok som tidsangivelse når det gælder jernbanedrift, men når det gælder “køkkenhavedrift” kan der være rimelig stor forskel på september og november. På den anden side kan der også være betydelige forskel fra år til år. I Nogle år er efteråret mildt, andre år kommer vinteren tidligt. Der er med andre ord et vist fortolkningsrum. Jeg har gerne villet afprøve en række af de nye produkter, der de sidste par år er kommet fra tilbehørsindustrien, så køkkenhaven her er portrætteret på et tidspunkt, hvor høsten af diverse grøntsager har været i gang et stykke tid, men hvor nattefrosten endnu ikke er sat ind.

 

En køkkenhave i virkeligheden

Hvordan skal køkkenhaven nu organiseres? Som det fremgår af billedet herunder var lange rationelle rækker måden at gøre det på i 1950’erne. Ikke noget med at blande afgrøderne eller andet “vild have” pjat.

Billedet her er blevet brugt i den tidligere artikel om villahaven, men er illustrativt i forhold til at vise, hvordan køkkenhaver var udlagt i 1950’erne. Kilde: Arkiv.dk

I månederne forud for Sundborg-efteråret er der blevet høstet løbende, hvilket kan føre til huller med bar jord i køkkenhavens bede. Her kan det overvejes at simulere, at jorden er blevet tilsået igen, det har den nemlig bedst af. Det kan eventuelt være køkkenurter eller spinat. Eftersom det er efterår er der grøntsager, det ikke længere er sæson for, i hvert fald ikke på fri land. Jordbærrene er spist og salathovederne er væk. Så hvad findes der tilbage i 1950’ernes efterårshaver? Her er en opremsning. Er der noget jeg har glemt, hører jeg meget gerne om det.

• Blomkål
• Gulerødder
• Hvidkål
• Kartofler
• Kålrabi
• Porre
• Rødbeder
• Rødkål
• Selleri
• Bønner
• Bønner
• Græskar
• Grønkål
• Jordskokker
• Løg
• Majs
• Peberrod
• Persille
• Rabarber
• Rosenkål

Der bliver ikke plads til alt dette i een køkkenhave, så der er valgt lidt ud baseret dels på, hvad der kan skaffes eller eftergøres i model, dels på hvad der ser ud til at have været det mest populærere i perioden. Der blev for eksempel spist meget kål i 1950’erne, men meget lidt hvidløg. Det bør modelhaven selvfølgelig afspejle.

Det er klart, at køkkenhave og jernbane hører sammen. Her er vi i Brande ca. 1955. Kilde: Arkiv.dk

Modellerne af planterne i køkkenhaven i denne artikel er små byggesæt, fra tilbehørsindustrien. Man kan også lave diverse planter ved hjælp af flockprodukter fra samme industri. Der er i høj grad tale om en slags eksperiment, så det er ikke sikkert, at køkkenhavenerne på anlægget, når jeg engang kommer dertil, alle bliver lavet på samme måde. En faktor er her også omkostningerne – de små grøntsagsbyggesæt er ikke specielt billige, så det løber hurtigt op, hvis der er mange haver, der skal fyldes op med luksusgrøntsager.

De små planter løber hurtigt op. Og så er de ikke engang økologiske

Vi tager for en gangs skyld You Tube-filmen først. På den måde kan man se, hvordan det hele kom til at hænge sammen til sidst.

Lad os nu se på de konkrete grøntsager en ad gangen. Den første pakke er fra Busch’s “Natur Pur”-serie og indeholder fem forskellige afgrøder: Broccoli, blomkål, hvidkål, rødkål og salat. Det sidste kan vi lægge til siden, for det er for sent på sæsonen. Der er som sagt tale om små byggesæt og de små grøntsager kommer ligefrem med en byggevejledning. Hver enkelt grøntsag i dette sæt består af tre dele, to sæt ydreblade og selve de spiselige del. Hvis man spare lidt på bladene og nøjes med to sæt blade kan man strække de dyre sager lidt, for der er ekstra “hoveder” i pakken.

 

Sættene fra Busch indeholder et større antal støberammer. Der er ligefrem mere ramme end produkt

Nogle af kålsorterne er basalt set ens ligesom salat og rødkål ligner hinanden bortset fra farverne. Disse varierer fra beige blomkål over forskellige nuancer af grønt, til den magentafarvede rødkål. Udformningen af bladene findes i to varianter på hver støberamme, og der er to varianter støberammer. Der er desuden grønne og røde blade. Det giver mulighed for lidt variation med hensyn til forskellige kombinationer af individuelle planter.

Efter at have kigget på billeder af rigtige køkkenhaver besluttede jeg at plante grøntsagerne en del tættere end de er på Busch’s pakke

De små byggesæt er ikke specielt svære at samle, når man først har øvet sig lidt. Men de er små, så find brillerne frem. Delene bør sikres med en klat lim, for de kan godt falde fra hinanden igen. Der er som sagt lidt flere af de “spiselige dele” end af bladene, så man kan enten vælge at strække bladene lidt, eller man kan gemme grøntsagerne og bruge dem til noget andet. Torvehandel f.eks.

To rækker af kål blev det til ved at strække materialet lidt

Busch-pakken med rabarber minder i grundformen en del om kålplanterne, bortset fra, at der her er tale om en monokultur – der er kun een type plante i pakken. Jeg håber husholdningen synes om rabarberkompot. Endnu en rigtig 1950’er-madret. Der er ti planter i en pakke og teknisk set minder de meget om kålen på den måde, planterne skal samles på. Igen kan der spares lidt på materialet så man får nogle flere planter ud af sættet.

Rabarberne er egentlig visuelt mere interessante end kålplanterne. De ser helt frodige ud, selvom det bare er plastik

Rabarber var faktisk en plante jeg var lidt i tvivl om, men den skulle være god nok, selvom det er sent på året. Rabarberne smager muligvis lidt træ-agtige så langt henne på efteråret, men så er det jo godt at det bare er modeller og at vi ikke skal spise dem.

Det blev også to rækker rabarber i køkkenhaven

Græskarrene var blandt de første produkter Busch lancerede i denne kategori og de må jo have solgt tilfredsstillende, eftersom de siden er fuldt af mange andre bevoksninger.

Der er 80 græskar og 10 bladranker i en pakke, så jeg tror der er græskar nok til et godt stykke tid

Græskar har allerede tidligere optrådt på bloggen. Dengang var det som led i en halloween-artikel. Eftersom der allerede dengang blev skrevet relativt grundigt om græskar og byggesættet, så vi springer direkte til et billed af slutresultatet.

Græskarene breder sig. Nogle af dem er endnog blevet meget store. Måske der er en historie for den lokale avis her?

Det fjerde sæt er fra Noch og indeholder kålrabi-modellerne. Dem købte jeg dels for at prøve et andet mærke, dels fordi jeg dårligt kan tænke på noget. der lyder mere 1950’erne-agtigt, end ‘kålrabi’. Det bliver nok en god suppe. Her er materialet ikke plastik, men en type papir. Det føles lidt som gammeldags vokspapir at røre ved. Planterne er skåret ud med laser og befries fra arkene med to små snit med en skalpel eller anden skarp kniv. De ligner stjerner eller grønne snefnug inden man forsigtigt former den lille plante ved at bukke bladene opad.

Så har vi skiftet leverandør. Det er Noch, der har kålrabi i programmet

Jeg forsøgte at læse lidt op på kålrabiplanten og fandt ud af, at der måske er noget navneforvirring, for planten kaldes åbenbart også for glaskål i Danmark. Er der nogen af læserne, der ved mere?

Bladene er meget fine og tynde i sammenligning med plastikprodukterne

Efter at have tømt lageret af egentlige byggesæt var der stadig noget mellemrum mellem rækkerne. Heldigvis havde jeg også indkøbt et sæt med græstotter og heldigvis ligner gulerødder, løg og porre netop sådan nogen over jorden set på afstand. Totterne var lidt for store lige-ud-af-pakken, så jeg delte hver af dem i fjerdedele.

Grønne toppe. Jeg har til gengæld ingen anelse om hvilke rækker der indeholder henholdsvis gulerødder, løg og porre

Egentlig synes jeg, at det endte med at være en meget god vekselvirkning mellem de grønne toppe og de mere fyldige grøntsagstyper.

’Sig det er løjn’ – jeg har ingen anelse

Som det fremgår af You Tube-videoen og billederne, så patinerede jeg planterne en del. Lige-ud-af-kassen er de nemlig noget blanke og plastik-agtige at se til. Undtagen Nochs kålrabi, så der har det produkt nok en fordel. Alt i alt var det en del sjovere at lave køkkenhave i model end i virkeligheden.

På Sundborg modeljernbane bliver der brug for adskillige køkkenhave eftersom de var så væsentlig en del af miljøet i 1950’erne. De fandtes i forstæderne, men også i landsbyerne og for den sags skyld på gårdene. Dette er som nævnt adskillige gange en prøve-have, så de senere køkkenhaver på anlægget bliver næppe alle fyldt med de halvdyre købe-grøntsager. Men måske der kan ofres lidt penge på mindre køkkenhaver tæt på anlægskanten, for de små kålhoveder og andre grøntsager har bestemt deres charme.

 

Det er snart tid til at høste

Mere om emnet køkkenhaven i model kan finds til overflod hos ‘Den lille havemand’, der er en underafdeling af ‘Den lille Husbygger’. Her er rigtigt meget at hente: http://modelbane-piger.dk/husbyggeren/gartner/have00.htm

Hvis man er interesseret i et indblik i køkkenhaven i kulturhistorisk perspektiv i 1950’er-stil kan man kigge her:https://samvirke.omega06.oitudv.dk/magasin-artikel/hele-verden-i-deres-kokkenhave

Som det ses er det et af husene fra Skadhaugevej, der danner baggrund til kokkenhaven. Jeg har opdateret artiklen om “Terrassehuset” mere flere billeder.

Lille Lasse på morfars arm vinker farvel fra køkkenhaven