Private godsvogne litra ZA – Ølvogne fra Carlsberg

Det er måske lidt overraskende, men dette er faktisk den første artikel om ølvogne her på bloggen. Ølvogne er ellers blandt de mere populære underemner i hobbyen, for hvem kan ikke lide øl? Der er ligefrem modeljernbaneentusiaster, der ikke laver andet end at samle på ølvogne.

Ølvogne er populære hos mange modeljernbanefolk. Det er ikke vanskeligt at se hvorfor

Forbillederne for vognene i denne artikel tilhørte en af de største private operatører af firmavogne i Danmark, nemlig Carlsberg. Bryggeriet må være et af de bedst kendte danske varemærker overhovedet, men lad os alligevel i den sædvanlige stil her på bloggen tage virksomhedens historie superkort.

Carlsbergbryggeriernes i Valby har i generationer været en af Danmarks største virksomheder

Som alle seere af TV-serien “Bryggeren” vil vide, så går Carlsbergs historie tilbage i 1800-tallet, hvor J. C. Jacobsen overtog faderens hvidtølsbryggeri. Brygger Jacobsen havde imidlertid ambitioner om industriel produktion af bayersk øl og i 1847 startede han sit nye bryggeri uden for Københavns volde. Virksomheden blev opkaldt efter sønnen Carl og bjerget ”berg” var såmænd Valby Bakke. Sønnikke fik med tiden også fik sit eget bryggeri, Ny Carlsberg. For ikke at genspille dramaet i førnævnte TV-serie spoler vi hurtigt frem til tiden efter århundredskiftet, hvor virksomhederne efter megen turbulens blev konsolideret under navnet Carlsberg Bryggerierne.

Endnu et billede fra Carlsberg. Her er vi i den nye tappehal i 1956. Så kan det ikke blive mere industri-moderne i epoke III

Carlsberg var på mange områder helt i front med hensyn til anvendelsen af ny teknologi i produktionen. Det kan derfor ikke undre, at den første private godsvogn i Danmark var ejet af netop denne virksomhed. Vognen var bygget hos Ringhofer i Prag i det daværende Østrig-Ungarske kejserrige, ja vi er i en anden epoke her. Da DSB i 1893 indførte et nyt system for private vogne blev Carlsberg tildelt det første underlitra i serien, så alle bryggeriets vogne herefter smykkedes med litra ZA. Fra 1906 benyttede DSB fem cifre i litræt og ølvognene fik hovednummer 99 XXX.

Endnu her i midten af 1950’erne var nogle af de gamle vogne i sving. ZA 99 504 tager et hvil i Sorø i 1954. Vognen blev bygget af Kockum i 1880. Foto: DMJK/Clausen, kilde: Jernbanen.dk

Carlsberg solgte oprindeligt sine produkter fra tønder, hvorefter øllet blev aftappet i detailleddet. I starten var det derfor også tønder, der blev sendt med jernbanevognene. Det undergærede bayerske øl, hvorfra udtrykket ‘en bajer’ stammer, var ømfindigt over for lyspåvirkning og temperatursvingninger, så vognene var isafkølede. Hovedkonkurrenten Tuborg opbyggede imidlertid et distributionssystem byggende på glasflasker og det fungerede så godt, at Carlsberg fulgte efter i 1906. Begge bryggerier opbyggede landsdækkende netværk af depoter og jernbanetransporten spillede en helt central rolle dette system.

Forsendelsen af Carlsbergs produkter til hele landet må her i 1950’erne betegnes som et fintunet maskineri. Her er vi i Herning, men det kunne lige så godt være læssevejen i Sundborg. Kilde: Arkiv,dk

Bestanden af jernbanevogne hos Carlsberg blev opbygget noget rykvist alt efter konjukturene og DSB’s fragtrater. De fleste Carlsbergvogne var nybygninger, men i 1943 købter bryggeriet tre vogne fra Margarinefabriken Alfa. Vognene, der var bygget hos Scandia i 1916-18, var 8,24 meter over pufferne og havde en akselafstand på 4,5 m. De havde en taravægt på 9,7 tons og kunne laste 12,5 tons (fra 1961 dog 14 tons) på en bundflade på 16,1 m². Vognene havde oprindeligt skruebremse i bremsehus, der dog i 1949 blev erstattet af en bremseplatform.

Den tidligere margarinevogn ZA 99 495 repræsenterer meget godt de ældre vogne i Carlsbergs vognpark i epoke III. Her er vi i Hammel i 1954. Foto: JBM, kilde: Jernbanen.dk

Da besættelsen var veloverstået var befolkningen åbenbart blevet noget tørstig, for Carlsberg påbegyndte i 1946 det der skulle blive en modernisering og næsten en fordobling af vognparken. Det er her de langbenede ølvogne kommer ind i billedet. Vognenes konstruktion byggede på erfaringerne fra de hvide vogne af IA-klanen og stykgodsvognen litra HD, der begge blev lave I et betydeligt antal under krigen.

Langbenede ølvogn fra Carlsberg litra ZA 99 312 set her ved CvK, 1955. Foto: Jernbanekilder.dk

De nye vogne fik som de langbenede fætre en akselafstand på 6 meter ligesom undervognen fik den samme karakteristiske V-armering. Vognkasserne på de nye vogne blev helt traditionelt opbygget i træ og loftet var lige så traditionelt beklædt med tagpap. De langbenede ølvogne havde imidlertid dobbeltvægge og i mellemrummet mellem dem var der otte lag Isoflex, så lidt moderne blev der tænkt. Isoflex var en slags isolerende metalfolie. Vognene kunne ved levering laste 18,0 tons.

Her er en langbenet ølvogn ved at få monteret isolering under bygning hos Scandia i Randers i 1948. Vognen er ganske vist til Tuborg, men konstruktionen er den samme. Foto: Jernbanekilder.dk

Selvom man tydeligt ser slægtskabet med IA og HD-vognene, så ser man ligeså hurtigt, at “der er noget galt” med helhedsindtrykket. Det skyldes at taget er mere fladt på ølvognene. Den beskedne tagprofil skyldtes at man alligevel ikke ville kunne stable ølkasser op under et tøndetag, så derfor sparede man på materialerne ved at gøre tagrundingen fladere.

Man kan efter min mening godt diskutere de langbenede IA og HD-vognes estetik og helt slemt bliver det med de langbenede ølvogne. De er simpelthen ikke særligt harmoniske at se på

De flade tage betød så, at håndtaget til skruebremsen kunne føres op over tagkanten, hvis man lige løftede bremseplatformen lidt op. Dermed kunne indhakket i gavlene til håndsvinget – bremsesvingskassen – også sparres.

Håndtaget til skruebremsen blev ført op over tagkanten

Fløjdørene i vognenes sider havde opprindeligt en døråbning på 1,48 meter. Senere leverancer fik bredere døre af hensyn til læsning og losning med gaffeltrucks. Først 1,6 meter og til sidst 1,7 meter. Under dørene var der oprindeligt kort trin, og det er hvad modellerne fra McK har. Senere vogne blev leveret med lange trinbrædder eller U-bøjler under dørene. I løbet af driftsperioden blev trin og bøjler brugt noget i flæng, efterhåden som skader blev udbedret. En anden ændring var, at de langbenede Carlsberg-vogne oprindeligt havde to iskasser placeret i hver sin gavl. De kunne hver tage 300 kg is. Allerede i 1954 fjernedes iskasserne, og vognenes lasteevne blev sat op til 18,9 tons.

Dørpartierne på de langbenede ølvogne er et helt kapitel for sig selv. Modellerne har såvidt jeg kan  måle mig frem til de smalle tidlige døre

Da de sidste af de langbenede vogne var leveret i 1954 og Carlsberg samtidig havde skilt sig af med nogle af de ældre vogne var nettoresultatet, at bryggeriet her i Sundborg-tiden havde ikke færre end 104 vogne i drift. Halvdelen af disse var af den langbenede type.

Noget af Carlsbergs store vognpark. Læg mærke til forskellene i tagfarverne. Billedet er taget under ølstrejken i 1965

Netop her i Sundborgtiden opdaterede Carlsberg i øvrigt bemalingen af vognene. Efter krigen var man begyndt at male det flotte logo designet af Bindesbøl på vognene i stor størrelse. På den måde slap man også af med det nordiske soltegn, bedre kendt som hagekors, der ellers havde prydet vognene siden 1800-tallet. Oprindeligt stod ”Carlsberg” med rød skrift, men i 1956-57 moderniseredes designet. Først og fremmest blev den røde farve skiftet ud med en mellemgrøn, ligesom det stiliserede humleblad blev tilføjet. Vognene fik også tilføjet en grøn frise med påskriften “Helst en HOF”.

Ommalingen skete gradvist, så netop i Sundborgtiden kunne man se vogne med grøn og rød skrift side om side. Det giver variation på anlægget

Selvom bloggen plejer at slutte ved udgangen af 1950’erne så lad os lige løbe igennem resten af historien også. I forbindelse med indførelsen af UIC-numre, omnummereredes Carlsbergs vogne i 1966. Carlsberg og hovedkonkurrenten Tuborg fusionerede i 1970 og indledte en ny æra med international ekspansion. Sidst i 1970’erne begyndte Carlsberg at afvikle distrubutionen pr. jernbane og de sidste langbenede Carlsberg-vogne forsvandt omkring 1980. Man byggede også et nyt moderne bryggeri ved Fredericia så udkørslerne fra “Station Hof” ophørte i 1985 og den sidste del af produktionen i Valby blev lukket ned. I dag er det gamle bryggeri omdannet til attraktive boliger og et kulturområde, hvilket har den fordel, at enhver nu kan slendre en tur på det gamle fabriksområde og tænke tilbage på dengang, der var både damp og øl til. Carlsberg Group er i dag verdens tredjestørste bryggerikoncern.

Her er et stykke Carlsberg-arkitektur, der ikke overlevede. Det er den ellers blandt jernbane- og Olsen-bande fans så kendte “Station Hof”

Nogle af de gamle ølvogne er blevet reddet, sådan da. Blandt de langbenede drejer det sig om ZA 99 315, -317 og -383. Ingen af dem er vist p.t. i præsentabel stand. Ingen af de tre tidligere margarinevogne, der kom til Carlsberg under krigen, har overlevet. Til gengæld er der et par af de rigtigt gamle ølvogne fra før århundredskiftet, der stadig er levende.

Modeller, eller skulle jeg skrive ”efterligninger”, af Carlsbergvogne er der masser af på markedet. Ølvogne er som nævnt et populært undertema i modeljernbanehobbyen og fornærmer jeg mon nogen ved at at antyde, at nogle modeltogsproducenter lidt for villigt klaske øl-logoer på tyske standardkølevogne fordi de ved, at det kan sælge? I det følgende skal vi imidlertid fokussere på rigtige modeller, der gengiver ægte danske ølvogne.

Modellerne fra McK er den ægte vare

Vi starter med den Carlsberg-vogn som Hobby Trade udsendte i 2017. Som allerede omtalte ovenfor købte bryggeriet under krigen tre tidligere margarinevogne og modellen fra Hobby Trade er en af disse. Jeg har tidligere gennemgået modellen i artiklene om litra IM og DDSF’s gærvogne, men det er ved at være et stykke tid siden, så her kommer hovedpunkterne lige en gang til.

Hobby Trades model af ZA 99 495 kom som en del af en serie godsvogne baseret på Scandias margarinevogne

Hobby Trades modeller i serien af tidligere margarinevogne er usædvanlige derved at vognkassen er beklædt med træfiner. Som man kan se af nærbillederne af modellen af Carlsberg-vognen, så ses porerne i træværket lidt vel tydeligt. Betragter man imidlertid vognen lidt på afstand, så er virknigen ret livagtig. Det ser næsten ud som om, at malingen er ved at skalle af. Det er en effekt, der egentlig virker bedre på den helt hvide IM-vogn end på Carlsberg-vognen, der trods alt skal forstille at være rimelig nymalet med det opdaterede grønne logo fra midten af 1950’erne.

Beklædningen af træfiner giver vognkassen et helt unikt udtryk

Hobby Trade-vognen er opbygget på en fint detaljeret undervogn støbt i plast. Vognen har en god vægt og et lavt tyngdepunkt. Modellen har fjedrende metalpuffere og påsatte håndbøjler i metal, hvilket bidrager til det gode samlede indtryk. Håndhjul og fjeder til bremsesystemet er meget nydeligt, mens gelænderet på platformen er i plast.

Hobby Trade-modellen har mange fine detaljer

Som tidligere konstateret var ikke alle mj’ere lige begejstrede for Hobby Trades trævogne, men jeg kan nu meget godt lide den lille model. Som det ses af billederne mangle jeg stadig at patinere vognen, men jeg lavede til gengæld en lille film i forbindelse med udpakningen af vognen. Den har ligget på You Tube et stykke tid nu.

McK’s modeller af de langbenede ølvogne kom på markedet i 2019 i ikke færre end otte forskellige udgaver. I mylderet var der tre Carlsberg-vogne og to af dem passer til Sundborgtiden. Den første er ZA 99 313 i leveringsudgave, det vil sige med Carlsberg-logoet i rødt. Den anden er ZA 99 317 med det moderniserede Carlsberg-logo i grønt. Den tredje vogn havde UIC-nummer og var derfor for moderne til mit formål.

Flotte modeller fra McK lige ud af kassen

I modsætning til margarinevognen er vognkasserne pa McK-modellen helt traditionelt støbt i plast. Til gengæld er der mange påsatte løsdele i metal og i plast. Håndbøjlerne er også her udført i metal, hvilket er det eneste rigtige. Vognene har fjedrende puffere af messing, hvilket også altid er populært. Undervognens bremsesystem er enormt veldetaljeret. Vognene er opbygget på undervognne støbt i metal, hvilket giver dem en god vægt.

Sådan skal det vist gøres. En helt korrekt model af en dansk  ølvogn

Og så skal vi lidt tilbage i tiden, for det er faktisk ikke første gang, der udsendes korrekte modeller af de langbenede danske ølvogne. Eller modeller der forsøger at være korrekte. I foråret 1996 udgav Heljan nemlig modeller af denne type ølvogne fra både Carlsberg og Tuborg. Modellerne blevet udsendt i mere end en omgang, så mit eksemplar, som jeg engang har fundt i en brugttogsafdeling, er af det oplag, der blev udgivet i december 1998. Her udgav Heljan tre numre, nemlig ZA 99 312, -457 og -480. Det er den sidste jeg har.

Heljans langbenede. Håndbøjler med mere skal man selv eftermontere og plastikken virker på en gang både for tyk og for skrøbelig

Når man sammenligner den gamle Heljan-model med den nye fra McK er det første der slår en selvfølgelig, at modeljernbanehobbyen er kommet langt de mellemliggende år. Som det ses er alle detaljer på den gamle Heljan-vogn i plastik. Farven på Heljan-vognens påskrifter er som det ses en del blegere end på både McK og Hobby Trade-vognene. Carlsberg-logoet er også noget tykkere og noget trykket. Også det er mere rigtigt på McK-vognen.

Når man sammenligner Heljans mere end 20-år gamle model med McK’s nye udgave er der tydelig forskel i detaljeringsniveauet

Der er et par andre småfejl på den gamle Heljan-vogn, blandt andet er låsetøjet ikke ens i begge sider – det omvendte V et det korrekte. Vognkassen og undervognen var samlet forkert så de skal skilles ad og vendes en omgang. Undervognen svare til de første Heljan-udgaver af vogne af IA-klanen og HD-vogne, men har ekstra detaljer som bremseomstillere og mere korrekte akselgafler og –lejre. Man kan også vælge at se på glasset som halvt fulgt og se mulighederne for forbedringer af vognen.

Lad os slutte modelgennemgangen med en opløftende film om, hvordan man kan svine de flotte McK-modeller lidt til.

På Sundborg modeljernbane er opgaven for Carlsberg-vognene ret præcist defineret. I 1950’erne foregik al produktion i Valby og firmavognenes opgave var at distribuere det færdige øl fra Hovedstadsområdet til netværket af depoter fordelt over resten af landet.

Modelvogne på arbejde for udbredelsen af  øl i Danmark

Det er klart, at der er et Carlsbergdepot i den store provinsby Sundborg og sikkert også et den gamle købstad Købing. Carlsbergdepoterne har helt sikkert lokale lastbiler eller måske kontrakter med lokale vognmænd, der står for den videre udbringning til detailhandlen. Måske er der endda en hestevogn involveret?

 

Scene fra læssevejen

Den mindre landstation Knagsted tager sikkert også jævnligt imod ølleverancer fra København. Selvom der næppe er et egentlig depot, så er der alligevel brug for øl og mineralvand til både købmanden og “Den Gamle Kro”. Spørgsmålet er mere om der er behov for en hel ølvogn, eller om kasserne kan sendes som stykfragtgods. Det er der måske nogle af læserne, der har et bud på? Retur transporterer ølvognene selvsagt tom emballage fra de mange tørstige sjæle i og omkring Sundborg.

En af Sundborgs F-maskiner med et rangertræk

Mere om emnet ølvogne fra Carlsberg findes der en del af på både tryk og digitalt. Et godt sted at starte er Torben Andersens ”DSB godsvogne 1945-1965 2. del, Private godsvogne Litra ZA til ZU”. Hvis man ikke lige har den kan man læse samme forfatters artikle i Lokomotivet nr. 29 s. 4 og nr. 43, s. 11-13 https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1992&nr=29

Langbenede Ølvogne blev omtalt i Lokomotivet nr. 43 i februar 1996 i anledning af de ventedes Heljanmodeller: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1996&nr=43

Lokomotivet anmeldte i nr. 55 fra Februar 1999 s. 26 2. generation af Heljan-modellen: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?år=1999&nr=55

Lokomotivet bragte en kort foromtale af McK’s langbenede modeller i nr. 132, og anmeldte modellerne i Årsskrift 2019.

Anmelderne synes godt om McK’s model, hvilket er meget forståeligt

Har man en af de gamle Heljanmodeller så bragte Lokomotivet nr. 47, februar 1997 s.26 en anvisning på hvordan man kan rette lidt op på vognens detaljer.

Hos Jernbanen.dk kan man også se billeder af de langbenede, der i først omgang blev bevaret, bl.a. et relativt nyligt et af ZA 99 483 fra 2018. Lad os bare sige, at der udestår en del arbejde der. Til gengæld er den ældre istandsatte Carlsbervogn ZA 99 521 flot: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?år=1893&vognid=172

En introduktion til Carlsbergs historie kan f.eks. læses i Carsten Berthelsen og Victor Andersens artikel om bryggeriet i Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/Erhverv%2c_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Carlsberg

Man kan også gå til Carlsbergs danske hjemmeside: https://carlsbergdanmark.dk/mod-os/historien-bag/

Carlsbergs gamle bryggeri i Valby er udpeget til nationalt industriminde. Desuden er de fleste større bygninger på Carlsberg fredet i 1999 og 2009.

Det er nu pludselig en del år siden, men jeg var rundt på Carlsberg i 2010 for at studere kedelhuset i forbindelse med denne artikel.

Er man interesseret i øl og mineralvandsbranchen i epoke III og ikke er bleg for lidt gode gammeldags kildestudier så er der meget læsestof her:

https://www.elov.dk/media/betænkninger/Betænkning_vedrørende_konkurrenceforholdene_for_øl_og_mineralvand.pdf

Sidste foto af det store forbillede. Vi er i Kolding og kommer Sundborg til bare at minde om lidt det her, bliver jeg glad. Foto: Ole Winter Laursen, kilde: Arkiv.dk