I dag den 10. juli fejres Sønderjyllands genforening med Danmark. I år er det som bekendt noget helt særligt for det er nøjagtig 100 år siden Kong Christian X red over den gamle grænse på en hvid hest, et billede der fandtes i alle historiebøger og i en del private hjem i 1950’erne. Genforeningen blev markeret over hele landet med mindesmærker især i form af opsætning af genforeningssten. Egnen omkring Sundborg skal selvfølgelig også have en genforeningssten og om den handler denne artikel.
En genforeningssten er et mindesmærke for Sønderjyllands genforeningen med Danmark i 1920. Stenene er opstillet i hundredvis over hele landet også i Sundborg
Forbilledet er en af de 561 genforeningssten, der blev rejst over hele Danmark. Over halvdelen af stenene blev rejst i selve genforeningsåret 1920. Genforeningen er således den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, der er rejst flest mindesmærker over.
Genforeningsstenen ved Frederikshøj. Den står til minde om stedet, hvor kongen steg på den hvide hest og red over den gamle grænse i 1920. Foto: Taps
Bevidstheden om nederlaget i 1864 var meget stærkt i generationerne efter den traumatiske krig. Tabet af hertugdømmerne blev set som en national ydmygelse og i den brede befolkning var medfølelsen med de dansksindede, der var havnet på den forkerte side af grænsen, noget der optog mange. Over hele Danmark blev der derfor etableret Sønderjyske Foreninger, der havde til formål på folkeligt niveau at bevare forbindelsen med den tabte landsdel.
De sønderjyske foreninger blev efter genforeningen opdateret og tilknyttet Grænseforeningen. Her er vi til jubilæumsfest i Gentofte omkring 1955. Det kunne lige så godt have været i Sundborg. Kilde: Arkiv.dk
Da Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig gav mulighed for at trække en ny grænse efter princippernes om folkenes selvbestemmelsesret stemte den nordligste del af Slesvig sig som bekendt tilbage til Danmark og blev herefter betegnet Sønderjylland. Det blev helt klart opfattet som om et blad blev vendt i landets historie og det var ikke kun i Sønderjylland, at Genforeningen var en stor begivenhed.
Den internationale grænsekommission der planlagde afstemningen tog naturligvis toget. Her ses en dengang relativt ny litra EM i baggrunden (ECO for epoke III-folket)
Spørgsmålet var nu, hvordan genforeningen skulle markeres. Som det ofte går inspireres folk af hinanden og snart ville enhver egn med respekt for sig selv have en genforeningssten. Ofte var det de lokale sønderjyske foreninger, der stod bag, i andre tilfælde var det enkeltpersoners helt private initiativ. Stenene skulle alle steder give udtryk for glæde og national fællesskabsfølelse. Det er blevet diskuteret om genforeningsstenene skal betragtes som individuelle mindestene eller om de i stedet skal opfattes som eet samlet monument. Noget er der vel, der taler for det sidste, når man tænker på, at der var tale om en veritabel bølge af folkeligt engagement. Det var tryk på den nationale sammenhængskraft i 1920.
Genforeningssten havde gerne en ganske betragtelig størrelse og både tranport og opsætning af stenene var begivenheder, der tiltrak mange tilskuere. Her er vi i Vedsted ved Vojens. Kilde: Arkiv.dk
Når man ser tilbage på det virker det meget tidstypisk, at man valgte store sten som monumenter. Det var en tid stærkt præget af politisk demokratisering, hvor folkelighed som landets urkraft blev hyldet. Det er utvivlsomt derfor landet ikke blev overstrøget med søjler og statuer af kongen, men istedet af marksten hevet op af den danske muld.
Postkort af genforeningssten i Sønderborg
Hvordan mon genforeningsstenene blev oplevet i Sundborgtiden? Er tankerne bag stenene måske blevet opfattet som lettere naive i skyggen af mere nylige erfaringer med nazisme, krig og besættelse? Man skal nok heller ikke glemme at spørgsmålet om grænsedragningen igen var blevet et varmt politisk emne lige efter krigen og at der først faldt nogenlunde ro på her i midten af 1950’erne med København-Bonn erklæringerne om mindretallenes forhold. Men nu er vi kommet for langt væk fra modeljernbanehobbyen, så lad os skynde os frem til verden i skala 1:87.
En sundborgenser er stoppet op en kort stund ved genforeningsstenen
Modellen er som det ses en hjemmelavet sag og som det fremgår af den følgende lille film var processen ganske ligetil.
Sten er en af de ting, der rent faktisk ligner sig selv i skala 1:87 i den forstand at en lille sten fra naturen meget godt kan illudere en mange tons tung ting, når den placeres på modeljernbanen. De fleste genforeningssten er placeret i ret enkle omgivelser: Lidt grønt, en lille sti, somme tider blomsterbede, sjældent indhegning. Som det fremgår af filmen er det lille diorama bevidst holdt enkelt i stilen.
På Sundborg modeljernbane er der ikke taget endelig stilling til, hvor genforeningsstenen skal opstilles. Der er i virkeligheden mange muligheder, eftersom stenene oftest var et resultat af helt lokale initiativer. Det behøver således ikke være i hovedbyen Sundborg, det kan ligeså vel være i en af de mindre bebyggelser. Eller ved en kirke eller et landligt vejkryds på anlægget.
Til dagens fotoformål er genforeningsstenen opstillet i forstaden. Det er nok et sted på en af Sundborgs udfaldsveje. I 1920 var det sikkert et stykke landvej tæt på bygrænsen
Mere om emnet genforeningssten kan først og fremmest læses på hjemmesiden http://ambirk.eu/genforeningsstene/. Her kan man søge de enkelte sten både ud fra kortmateriale og en alfabetisk fortegnelse ligesom der er linket til yderligere oplysninger om de enkelte sten. Ambirks hjemmeside angiver også andre genforeningsminder end sten, f.eks. kirker, træer m.m. 20 genforeningssten angives som forsvundne.
Mere kan også læses her: https://www.graenseforeningen.dk/node/3930
Og hvis man lige skal have genopfrisket Danmarkshistorien: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/
Genforeningsstenen i Ballum
Sundborg MJ 
Skriv et svar