Gemstrup – En slags sønderjysk genforeningsstation

I anledning af 100 året fortsætter det genforeningstemaet her på bloggen. Denne gang er det en lille landlig jernbanestation, der med lidt god vilje godt kunne ligne noget, der blev bygget i den tabte landsdel i den tyske tid. I 1920 overtog DSB et sønderjyske jernbanenet fra de preussiske statsbaner og dermed en række stationsbygninger, der arkitektonisk adskiller sig fra hovedstrømningen i dansk jernbanearkitektur.

Genforeningen for 100 år siden betød, at DSB overtog en række stationer med tydeligt preussisk bygningspræg

Forbilledet for dagens model er en stationsbygning opført i typisk preussisk jernbanestil. Sådanne stationer ligger spredt over hele det geografiske område, som det daværende tyske kejserrige besad, fra lokaliteter i det nuværende Polen, over det nordlige Tyskland og til vores eget Sønderjylland.

Stationen i Briescht lægger krop til byggeriet i denne artikel. Forbilledet ligger sydøst for Berlin i delstaten i Brandenburg. Typisk preussisk i stilen

Men lad os spole tiden lidt tilbage. Faktisk blev den første jernbane under en dansk monark bygget i hertugdømmerne Slesvig og Holsten af Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft (AKE). Banen bar i tidens stil navnet “Kong Christian den Ottendes Nordøstersøjernbane”. Forbindelsen var klar i 1844, det vil sige tre år før strækningen København-Roskilde åbnede i 1847. Uden at gå i for mange detaljer blev der bygget jernbaner på livet løs både i Kongeriet og i Hertugdømmerne i årene op til 1864. Et af de store projekter var en forbindelse fra Fredericia til Hamborg. I 1862 blev koncessionen på det byggeri givet til det britiske konsortium Peto, Brassey and Betts. I det der i dag er Sønderjylland anlagdes banen langs vandskellet inde i landet, så udover nord-syd forbindelsen omfattede koncessionen også sidebaner til Tønder, Åbenrå og Haderslev.

Britiske entreprenører byggede i jernbanens barndom adskillige strækninger rundt om i både Kongeriget og i Hertugdømmerne. Her Aarhus-Randers med Union Jack i baggrunden

Vi springer her let henover jernbanens tragi-komiske rolle i selve krigen 1864 (se mere om emnet nederst i artiklen) og konstatere, at selvom anlægningsarbejdet blev forstyrret af kamphandlingerne, så blev det hurtigt genoptaget efter freden igen var brudt ud. Allerede den 1. oktober 1864, tre måneder efter krigens afslutning åbnedes delstrækning Padborg-Vojens. Da var de to byer ikke længere danske, men lå syd for den nye grænse.

Tegning af “Station Sommestedt” (Sommersted). Bemærk at den tyske tegning er overtaget af DSB og behørig stemplet, sikkert i 1920. Tegning: Jernbanekilder.dk

Banerne i de områder der senere skulle blive genforenet med Danmark var i tiden efter 1864-krigen først administreret af Schlewigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft og den hastige udbygning af jernbanenettet fortsatte. I 1883 overtog de preussiske statsbaner imidlertid hele butikken. Udover de normalsporede statsbaner anlagdes i den tyske tid en række smalsporede baner og ”æ Kringelbahn” var et karakteristisk nordslesvigsk/sønderjysk fænomen. Det er imidlertid et helt emne for sig selv, så det springer vi over i denne artikel.

Stationen i Møgeltønder i typisk preussisk stil. Faktisk ligner den en station fra Auhagen. Billedet er fra 1962 bygningen blev revet ned kort efter. Foto: Arkiv.dk

Alt dette er mest for at komme frem til, at alt dette jernbanebyggeri i årene mellem 1864 og 1920 blandt andet betød, at en række stationer i grænselandet fik et tydeligt tysk præg. Med genforeningen i 1920 overtog DSB så al banedriften på de tidligere preussiske statsbaner i Nordslesvig/Sønderjylland. Dermed arvede man en infrastruktur, blandt andet et antal stationer, der var anderledes end jernbanearkitekturen i det øvrige Danmark.

Stationen i Tønder står endnu i al sin preussiske vælde. Foto: Wikipedia Commons

Så historien bag modellen i denne artikel skal således forestille at være, at bygningen er en af de overtagne sønderjyske landstationer. Bygningen ligner ikke nogen bestemt station bygget i den tyske tid, men den blanke rødstensmur, den lave taghældning og det generelle ydre minder lidt om Farris, der lå lige på den tyske side af 1864-grænsen. Det var ellers Vojens der var den rigtige tyske grænsestation, mens Vamdrup som bekendt var grænsestation på den danske side.

Farris kort syd for 1864-grænsen. Der er godt med tyske uniformer. Foto: Arkiv.dk

Faktisk havde den lille station i Farris en noget speciel historie. Fruen på Farrisgård fandt det meget besværligt, at hun var nødt til at køre ad dårlige veje for at komme til kirke eller besøge venner i Sommersted, når nu togene kørte lige forbi. Uden at hendes mands vidste noget om det, skrev fru Schultz til kejseren i Berlin. “Kære kejser”, indledte hun brevet, og så forklarede hun, hvor besværligt det var at bo i Farris uden at kunne komme med toget. 14 dage efter kom der svar: På befaling af hans majestæt kejseren skulle der nu bygges en station i Farris. Den blev bygget i 1905.

Farris Station blev bygget på kejserlig befaling. Stationen blev nedlagt i 1972 og bygningen revet ned. Foto: Arkiv.dk

Modellen er et udklipssæt i karton fra tyske STIPP selvom produktet blev solgt under Auhagens logo. Jeg købte sættet for omkring 10 år siden. Det var det en fase, hvor jeg købte en række baggrundskulisser i karton af både byhuse og industribygninger. Det er de kulisser, der i kit-bashed/klippeklistre-versioner ses i baggrunden af mange artikler her på bloggen, senest i befrielsesdioramaet. Jeg skrev også en kort artikel om kulisserne, da bloggen startede op.

Auhagen/STIPP var/er leveringsdygtig i en del vældig nyttige og relativt prisbillige kartonprodukter

Mens baggrundskulissebygningerne er tænkt som netop det, evt. udstyret med fremspringende karnapper og et skrånende tag, så er modellen af Bahnhof Briescht og de øvrige bygninger i dette sæt tredimensionelle. Egentlig må jeg indrømme, at der var tale om lidt af et fejlkøb. Jeg må have ladet mig rive med af stemningen, da jeg smed dette sæt ned til alle de andre klippeark i indkøbskurven. Mens både byhuse og industribygninger relativt let kan snyde sig til at fremstå som danske, så er modellerne i netop dette sæt en del sværere at bruge til noget fornuftigt. Jeg har derfor haft sættet liggende i alle disse år, uden dog at græde for meget over det, for udklipsarkene var som antydet ikke specielt dyre. Men så kom 100-året for genforeningen og jeg fik ideen til denne artikel.

Sættet omfatter, udover den lille stationsbygning, også en remise, et spøjtehus og et lokomotivbrændstofdepot

Selve byggeriet tog egentlig ikke særlig lang tid. I virkeligheden viser den følgende lille film bedre end mange ord, hvordan det gik for sig. Hvis jeg ikke havde pillet så meget med diverse detaljer var det gået endnu hurtigere.

Som det fremgår af filmen, så kunne jeg jo ikke helt lade være med at ændre lidt ved modellen. Først og fremmest syntes jeg, at vinduerne var for døde at se på. Derfor skar jeg ruderne ud og satte gennemsigtigt ”glas” i. Dermed kan der senere indstalleres lys i bygningen, hvis det nu skulle blive aktuelt. Byggesættet indeholder ekstra vinduspartier og meningen med dem er, at man kan forøge den tredimensionelle virkning af modellen. Jeg kan dog ikke helt se, at det skulle gøre den store forskel.

Vinduer med ”glas” har den fordel, at der kan kigges ind og lyses ud

Modellen lægger op til, at dørene ind til godsekspeditionen kan åbnes, så det gjorde jeg. Der skulle så dog lægges gulv i varehusafdelingen. Trappen op til godsafdelingen var noget håbløs, så jeg installerede en ny fra Faller. Også hovedindgangen til ventesalen fik en trappe fra det samme sæt af løse trapper og gelændre.

Godsekspeditionen fik betongulv af en skive skriveblokspap og en ny trappe

Godsafdelingen omfattede i byggesættet også et halvtag, der gik fra varehuset og ud til sporkanten. Jeg har aldrig set et sådant arrangement noget sted i Danmark, så det droppede jeg. Til gengæld måtte selve varehusafdelingen have nyt tag, for af en eller anden grund virkede det medfølgende for kort. Jeg syntes, der var nødt til at være udhæng. Taget blev udstyret med tagpap i form af baner af malertape og ”tjæret” med sort maling.

Varehuset fik nyt tag med tagpap

Og når vi nu er ved taget. Jeg ved jeg lyder som en ridset LP, der kører i samme rille (yngre læsere må spørge deres forældre, hvad det er), men hvorfor skal skiffertag på tyske modeller altid være blåt? Taget måtte således dæmpes så jeg tænkte den blå farve kunne nedtones med et tyndt lag matsort ’sod’ fra airbrushen. Det gik så ikke helt, for den blå farve ville ikke forsvinde og sodlaget blev tykkere og tykkere til skifferet stort set forsvandt. Jeg lavede også vindskeder af skriveblokpap.

Stationen set fra gaden. Jeg gav bygning vindskeder for at give modellen lidt mere karakter

Den måske største ændring var, at hele bygningen blev monteret på et stort stykke 5mm skumpap, frem for den medfølgende papbase. Det betød at bygningen fik sin egen integrerede perron, mens den til gengæld blev hævet 5 mm i forhold til gadeplan. Meget mere realistisk at se på. Landstationens perron blev grusbelagt, men dog med perronkant i beton.

Stationen set fra perronsiden

Med i sættet fulgte en noget ubestemmelig vognkasse fra en udtjent godsvogn. Den blev (løst) opsat på perronens fjerneste hjørne til gavn og glæde for banetjenesten.

Det var ikke kun DSB der brugte gamle vognkasser som skure og kolonnehuse. De preusiske statsbaner var ligeså gode/slemme

På bygningens murer var der flere steder markeret en vedben eller lignende. Det var oplagt at forsyne disse med blade af flockprodukter. Det forøgede den tredimensionelle virkning noget.

Der er noget hyggeligt ved en vedben

Modellen havde på forsiden markeret et tysk telefonskab med et ikke særligt diskret F. Det ligner ikke rigtigt noget DSB ville finde sig i, så jeg dækkede pletten med en rød dansk postkasse fra Epokemodeller.

Så er posten klar. Egentlig burde det nok være et landpostbud med sort jakke, men måske det er en pendler på vej til Sundborg

Det sidste prik over i’et var at forsyne stationen med et dansk stationsskilt. Det blev et hjemmlavet et af slagsen. Skrifttypen svare ikke helt til DSB’s, men er dog ganske tæt på. De fleste byer i grænselandet har både et dansk og et tysk navn, der dog ofte er meget tæt på hinanden. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvad Briecht skulle have heddet på sønderjysk, så i stedet blev det det konstruerede navn Gemstrup – det bruges vist lejlighedsvis af MJ’ere som dæknavn for skjulte (opstillings)stationer.

Der kom en helt lille genforeningsscene ud af opsætningen af det danske stationsskilt i Gemstrup

På Sundborg modeljernbane er det tvivlsomt om stationsbygning får permanent ophold. Anlæggets geografi er som bekendt holdt bevidst upræcis, så det er ikke det, der er problemet. Det er derimod det at der trods alt er tale om en papmodel. Der indgår ganske vidst en mindre landstation i planerne for Sundborg MJ, men jeg er bange for at stationsbygningen her vil komme til at ligge så tæt på anlægskanten, at det i længden vil være lidt for tyndt bare at have en papstation. Det ville lettere kunne gå, hvis bygningen lå langt tilbage på anlægget. På den anden side kan den lille prøjser jo starte med at være pladsholder på sidebanen, når byggeriet engang går i gang igen.

Til vejrs over banerne i Sønderjylland

Mere om emnet kan først og fremmest læses i Niels Jensen, ”Sønderjyske jernbaner”, 1975. Mange vil sikkert ogsa kende Mogens Duus’ ”Perle – Toget til Paradis og Sibirien. Jernbanen mellem Haderslev og Vojens”, 2005. Grænseforeningen har en god oversig skrevet af Steen Ousager i Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011: https://grænseforeningen.dk/om-grænselandet/leksikon/jernbanedrift-i-sønderjylland

Er man mest til billeder kan man kigge i ”Sønderjyske Jernbanestationer på postkort”, der kan skaffes via Jernbanemuseet: https://www.jernbanemuseet.dk/webshop/bøger/sønderjyske-jernbanestationer-på-postkort/

Specifikt om håndteringen af genforeningen set fra et jernbaneperspektiv kan studeres hos Ole Nørregård Pedersen, ”Operation Genforening. Statsbanerne og Sønderjylland 1918-1928”, 2001.

Om Farris stations lidt mærkelige historie: https://historievejen.inst.vejen.dk/anekdoter/den-tyske-tid-1864-1920/kejseren-gav-farris-en-station/ Her er tekniske oplysninger om Farris: https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?gORLØB_ID=193&content=Farris-Station-Fz

Sønderjyske jernbaneminder af Uwe Hänel kan læses her: https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=30

Jernbanerne under krigen i 1864 af Ole Faurhøj: https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/2018/01/Jernbanerne-under-krigen-i-1864.pdf

Her er et link til stemningsfulde sort/hvide billeder fra starten af 1970’erne: http://www.tog-billeder.dk/dk_stationer_plan-52.htm Samme her: En tur fra Padborg til Sommersted i 70’erne: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=19530

Stationsbygningen er som sagt fra firmaet STIPP og kan findes her: http://stipp.de/selfsell/kawum/index.php/buildings-gauge-h0-c-52_53

Auhagen har til gengæld skruet ned for baggrundskulisserne, så der nu kun er et par bygningssæt tilbage: https://www.auhagen-shop.de/?view_mode=default&cat=c119_Hintergrundgestaltung-Hintergrundgestaltung.html&utm_source=auhagen.de&utm_medium=301&utm_campaign=url&listing_sort=&listing_count=108

Advertisement