Her kommer endnu en artikel med afsæt i McK’s modeller af langbenede ølvogne. Denne gang er det så det andet store danske ølmærke Tuborg, det skal handle om og det er ikke mindre kedeligt end Carlsberg.
Forbilledet deler ikke overraskende tilblivelseshistorie med de tidligere omtalte langbenede Carlsberg-modeller. Men inden vi kaster os over selve jernbanevognene, bør vi som vanligt starte med historien bag Tuborg-bryggerierne.

Vi kommer til ølvognene lige om lidt, men først lidt virksomheds- og produkthistorie. Her er det indholdet i kasserne, det drejer sig om
Tuborg-navnet stammer fra landstedet Thuesborg opført i Hellerup i slutningen af 1600-tallet. I 1873 stiftede en række fremtrædende erhvervsfolk aktieselskabet Tuborgs Fabrikker. Ideen var at eksporterer øl til udlandet, i første omgang Sydamerika og importerer gødning herfra. På den måde ville skibene have ladninger begge veje. Udover bryggeriet blev der overfor Hellerup-villaen Store Tuborg anlagt et glasværk, en gødnings- og en svovlsyrefabrik på et areal ned mod Øresund.

Tuborgs fabrikker virker næsten for store for de landlige omgivelser her omkrig år 1880. Tegning: Wikicommons
Det gik imidlertid ikke så godt med handlen på Sydamerika, så Tuborg vendte sig i stedet mod det danske hjemmemarked. Det havde man ellers oprindeligt styret udenom, fordi man ikke ønskede at kaste sig ud i direkte konkurrence med Carlsberg. Til gengæld satsede man nu alt på bryggeriet idet man solgte glasværket til Kastrup Glasværk i 1881 og nedlagde svovlsyre- og gødningsfabrikken i 1882.

Glasværket forsatte i mange år efter salget. Her ses den store buede facade i 1949. Bryggeriet skimtes i baggrunden. Et herligt epoke III industrimiljø
Øl blev på den tid tappet fra tønder hos detailledet. Det gjorde Tuborg også, men man solgte især øl på flaske. Det var bryggeriet først med i Danmark. Flaskerne havde det fortrin, at bryggeriet havde bedre kontrol med kvaliteten af produktet helt ud til kunderne. Det var i starten lagerøl man bryggerede, senere kendt som Rød Tuborg. I 1880 var man igen først i Danmark, nemlig med en øl af pilsnertypen. Produktet blev senere kendt som Grøn Tuborg. I 1890 var Tuborg igen-igen først, idet man lancerede citronsodavand og apollinaris, altså danskvand.

Der er noget meget epoke III-agtigt over emaljeskilte. Her et skilt med Tuborgs to primære ølprodukter og et med giftiggul citronvand til børnene
I 1891 stiftede de københavnske hvidtølsproducenter De Forenede Bryggerier (DFB) og i 1894 sluttede Tuborg sig til. I 1897 dannede de store bryggerier Gamle Carlsberg, Ny Carlsberg og De Forenede Bryggerier et kartel og i 1903 indgik bryggerierne en samarbejdsaftale om ligelig deling af overskud og deltagelse i hinandens investeringer. Det kan ikke have været godt for den frie konkurrence. Men nu må vi se at komme videre til jernbanesiden af den voksende forretning.

De første Tuborgvogne blev anskaffet i 1888. Vognen her er dog bygget af Scandia i 1909 og i typisk bemaling fra mellemkrigstiden. Foto: Mouritzen, arkiv.dk
I 1893 fik Tuborg hos DSB tildelt litra ZB, et litra man dog senere måtte dele med De Danske Spritfabrikker (DDSF) og bryggerierne Stjernen og Albani. I modsætning til Carlsberg havde Tuborg ikke direkte jernbaneforbindelse og i stedet måtte man transportere øllet til den nærmeste station, Hellerup. I de efterfølgende år var lange rækker af ølvogne et fast indslag på stationen. Fra 1935 rangeredes vognene til Lersøen, hvorfra de blev distribueret ud i landet. Selvom det må have været besværlig med alle de omladninger, så blev tankerne om at føre et stikspor ned til bryggeriet aldrig til noget.

Et ofte set billede af tuborgvogne og ditto lastbiler under omladning i Hellerup i 1951. Foto: Jernbanekilder.dk
Her i Sundborg-tiden, har Tuborg næsten lige så mange vogne i drift som Carlsberg. Vognene kom fra mange forskellige leverandører: Kockum, Scandia, Vulcan, Gorlitz, Dusseldorf og Bautzen. Men den største gruppe var de nyere vogne af den langbenede type fra Scandia.

Tuborg havde 34 vogne af den langbenede type. De blev leveret fra 1946 til 1954 og fik numre mellem ZB 99 616 og 99 649. Her er vi ved CvK i 1958. Foto: Jernbanekilder.dk
Bloggen har allerede i tidligere artikler om de tilsvarende vogne fra Carlsberg og DDSF været inde på historien bag typen, så det følgende kan gøres kort: De langbenede ølvogne byggede på erfaringerne fra de hvide vogne af IA-klanen og litra HD. Ølvognene havde derfor samme akselafstand, 6 meter, ligesom undervognen havde den samme kraftige V-armering. Ølvognene havde isolerede dobbeltvægge og den ydre beklædning bestod af lodrette træplanker. Taget var næsten fladt på ølvognene eftersom man alligevel ikke kunne stable ølkasser op under et hvælvet tag. De flade tage betød, at håndtaget til skruebremsen kunne føres op over tagkanten. Selve taget var beklædt med tagpap.

Her er en langbenet ølvogn til Tuborg ved at blive bygget hos Scandia i Randers i 1948. Foto: Jernbanekilder.dk
Vognenes døre havde opprindeligt en åbningsbrede på 1,48 meter, mens senere leverancer fik bredere døre af hensyn til arbejdet med gaffeltrucks. Først 1,6 meter og til sidst 1,7 meter. Under dørene var der oprindeligt kort trin, mens senere vogne blev leveret med lange trinbrædder eller U-bøjler under dørene.
En forskel mellem de to bryggeriers vogne var, at mens Carlsbergs vogne blev bygget med to iskasser på hver 300 kg is, så fik Tuborgs vogne kun en enkelt iskasse. Den sad i gavlen modsat rangerskruebremsen. Denne iskasse kunne så til gengæld rumme 600 kg is. Iskasserne blev fjernet i 1955 og vognene kunne herefter laste 18,9 tons mod oprindeligt 18,0 tons.
Præcis som det var tilfældet hos Carlsberg skiftede Tuborg design på ølvognen i 1950’erne. Siden 1940 havde teksten ”Tuborg Øl” i rødt prydet de hvide vogne, hvor ”Ø’et” i ”øl” var negativt. På gavlene så man Tuborgs logo, en sammensmeltning af bogstaverne T og F for ”Tuborgs Fabrikker”. Denne såkaldte ligatur stammede tilbage fra 1880.
I slutningen af årtiet fik Tuborg-vognene nyt design bl.a. med de kendte Tuborg-paraplyer. Disse var egentlig allerede blevet brugt på hestevogne siden 1881. De var her ikke kun til pynt og reklame, men beskyttede også kuskene for sol og regn. Senere blev paraplyerne overført til Tuborgs biler, selvom der her ikke længere var nogen praktisk funktion.

Tuborgparaplyen var et fast indslag i bryggeriets reklameverden. Her hjælper Ole Lukøje med at sælge sodavand
Paraplyerne var røde og hvide med guldkanter. Vognsiderne på det nye design blev røde bortset fra en hvid stribe langs bunden. Påskriften Tuborg blev holdt i hvidt. Tuborgs vogne beholdt dette såkaldte Bernadotte-design frem til udrangeringen.

Det rød/hvide-design med den unikke paraply kniber sig lige nøjagtig med i den selvvalgte begrænsning for Sundborg-tiden
Som de fleste læsere sikkert vil vide blev ZB 99 629 udsmykket med en alternativ bemaling formentlig som et designstudie. Det samme gjorde en anden Tuborg-vogn, nemlig ZB 99 612. Striben nederst på disse vognen var flaskegrøn, mens resten af vognkassen var hvidt og ”Tuborg” i røde versaler. På Jernbanen.dk kan man se fotos af vognen i denne bemaling i 1958. I 1961 er vognen fotograferet med det da almindelige rød/hvide design. ZB 99 612 er imidlertid fotograferet i denne bemaling så sent som 1965.

Jeg må indrømme, at jeg meget godt kan lide den eksperimentelle bemaling. Er den flaskegrønne farve ikke ligesom mere ølagtig?
Selvom vi nu forlader Sundborgtiden kan vi lige tage de efterfølgende 60 års Tuborg-historie i lyntempo. I anden halvdel af 1960’erne begyndte bryggeriet en masseudrangering af jernbanevogne og i midten af 1970’erne var der kun 11 tilbage. Inden da havde Tuborg og Carlsberg i 1969 taget konsekvensen af det nære samarbejde og var fusioneret. Fra 1979 begyndte brygningen af Tuborg på Fredericia Bryggeri og i 1981 ophørte Tuborg-transporterne pr. jernbane helt. I 1996 indstilledes driften på bryggeriet i Hellerup. Store dele af bygningerne blev nedrevet med udtagelse af de mest markante. Området blev forvandlet til en ny bydel med kontorer, boliger, skole, indkøbscenter og lystbådehavn. Den tidligere tappehal blev til Experimentarium. Som tidligere nævnt i artiklen om Carlsberg er det fusionerede bryggeri i dag verdens tredjestørste bryggerikoncern. Tuborg er stadig et velkendt brand også på eksportmarkederne.

Istedet for at tænker for meget på nutiden vender vi tilbage til epoke III. Tuborg squach blev lanceret i 1936, så den kan der godt reklameres for i Sundborg i 1950’erne
Et par af Tuborgs ølvogne er blevet bevaret for eftertiden. Blandt de langbenede drejer det sig om ZB 99 645, der blev frelst fra ophugning i Ringsted af Østsjællandske Jernbaneklub. Vognen bruges som pakvogn i klubbens triangeltog og stålvognstog. Desværre blev de tilhørende ølkasser stjålet for år tilbage. Hvor er det ærgerligt, at museumsgenstande ikke kan være i fred.
Modellerne er igen-igen fra McK, der i 2019 udgav en række varianter af langbenede Tuborg-vogne. Hver variant fandtes endda med forskellige løbenumre:
- Hvid vognkasse uden hat, TUBORG ØL i rødt (leveringsudgave)
- Rød/hvid vognkasse med hat, TUBORG i hvidt
- Grøn/hvid vognkasse med hat, TUBORG i rødt
- Rød/hvid vognkasse med hat, TUBORG i hvidt, UIC-nummer
Som det fremgår af billederne har jeg tre ud af de fire varianter dækket ind – udgaven med UIC-nummer er for moderne for mig.
Som det tidligere er beskrevet i artiklerne om Carlsberg og DDSF-modellerne så er vognkasserne pa McK-modellen støbt i plast med håndbøjler i metal og fjedrende puffere i messing. Undervognene er støbt i metal, hvilket giver dem en god vægt. Tuborg-paraplyen er særdeles fint lavet med en flot spids udført i drejet messing. Her er en film om glæden ved at pakke vognene ud – og så svine dem til.
Der er også andre modeller af Tuborgvogne på markedet. Som det er tilfældet med vogne fra Carlsberg, Albani og Stjernen så er en del af dem i kategorien ”tilnærmelser”. Det gælder især de vogne, der komme fra udenlandske producenter. Jeg ved ikke om det er videnskabeligt bevist, men der er måske lidt færre Tuborg-vogne end Carlsberg-vogne i denne kategori. Det er sikkert Tuborg-paraplyen, der holder antallet af efterligninger nede. I artiklen om Carlsberg omtalte jeg serien af tidligere margarinevogne, som Hobby Trade udsendte i 2017. I samme serie fandtes også en enlig Tuborg-vogn, som jeg dog aldrig fik købt. Til gengæld købte jeg for år tilbage et brugt eksemplar af en ældre Heljan-model.

I 1996 udgav Heljan modeller af langbenede ølvogne fra både Carlsberg og Tuborg. Min model er fra før Heljan gik over til det blå design på kasserne
Som det var tilfældet med Carlsberg-vognen skal man selv eftermontere diverse detaljer på Tuborg-vognen. De samme fejl går også igen ved låsetøj og undervognsarmering. Skriften er desuden ca. 10 pct. for stor og virker mere klumpet end på McK’s nye udgave.
På Sundborg modeljernbane er opgaven for Tuborg-vognene ret præcist defineret. I 1950’erne foregik al produktion som sagt i Hellerup og Tuborg-vognenes opgave var at distribuere det færdige øl og mineralvand fra Hovedstadsområdet til netværket af depoter fordelt over resten af landet.
Tuborg har, præcis som Carlsberg, utvivlsomt depoter i både Sundborg og i Købing ligesom mellemstationerne på sidebanen også skal have leverancer. Lastbiler vil kører i rutefart mellem depot og læssevej – afhente de dyre dråber og aflevere tom emballage retur.
Mere om emnet ølvogne fra Tuborg er der en del af. Man kan starte er Torben Andersens ”DSB godsvogne 1945-1965 2. del, Private godsvogne Litra ZA til ZU”. Hvis man ikke lige har den kan man læse samme forfatters artikle i Lokomotivet nr. 43, februar 1996: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?år=1996&nr=43
Hos Jernbanen.dk kan man studere data og se billeder af Tuborgs mange forskellige vogntyper: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?år=1893&id=6
Lokomotivet bragte en kort foromtale af McK’s langbenede modeller i nr. 132, og anmeldte modellerne i Årsskrift 2019.
Foto Anmelderne synes godt om McK’s model, hvilket er meget forståeligt
Man kan se det fulde sortiment og læse om vogntypens historie hos McK: https://mck-h0.dk/kategori/godsvogne/zazb/
I gamle dage var man glad for noget, der bare var tæt på originalen og Heljans oprindelige modeller blev pænt anmeldt her: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?år=1999&nr=55
Har man en af de gamle Heljan-modeller, så bragte Lokomotivet nr. 47 og igen i nr. 61 anvisninger på, hvordan man kunne forbedre vognene: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet61.pdf
Udover de nævnte numre så er der Tuborg-relaterede historier i følgende numre af Lokomotivet: 30, 31, 44, 45, 52, 59, 118, 126, 128 og 129.
En introduktion til Tuborgs historie kan f.eks. læses i Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/Tuborg. Mere om Tuborgs historie findes her: https://da.wikipedia.org/wiki/Tuborg
Som tidligere omtalt i artiklen on Carlsberg kan man læse videre her, hvis man er interesseret i øl og mineralvandsbranchen i epoke III: https://www.elov.dk/media/betænkninger/Betænkning_vedrørende_konkurrenceforholdene_for_øl_og_mineralvand.pdf
Den overlevede langbenede Tuborg-vogn ØSJK’s ZB 99645 kan ses her: http://www.osjk.dk/materiel-godsvogne/ og her: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?År=1893&VognID=1474
Jernbanemusset har også en Tuborg-vogn, men af en nyere type, der ikke passer til min periode: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?År=1893&VognID=2289 Vognen er iøvrigt også udgivet af McK
Sidst men ikke mindst skal man ikke snyde sig selv for denne tråd på Jernbanen.dk, med mange herlige billeder fra læsningen af Tuborg-vogne i Hellerup i 1961: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=689#:~:text=L%C3%A6ssevejen,%20Hellerup%20juli%201961
Skriv et svar