Når man aldrig selv har set andet end DSB triangellys døgnet rundt er det faktisk svært at forestille sig, at det ikke altid har været normen i Danmark. I Sundborgtiden i midten af 1950’erne var tingene anderledes og det skal det handle om i denne artikel
Som trofaste læsere ved har jeg netop tilbagedateret lygteføringen på mine MY’ere til 1950’er-stil
Forbilledet for kendingssignaler hos det rullende materiel i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne er beskrevet i det da gældende sikkerhedsreglement SIR 44. Reglementet var, som man kan regne ud, fra 1944 og var en opdatering af det ældre 1935-reglement. Et kendingssignal er her defineret som et signal foran på toget som angiver togets art. Kendingssignalet adskiller sig således fra togets slutsignal og fra underretningssignaler som f.eks. kendes fra postvogne, arbejdstog m.m.
Sikkerhedsreglementer har der altid været. Her et par herlig illustrationer fra 1916. Farverne er malet på. Fotos: Jernbanekilder.dk
Selvom kendingssignalerne således også omfattede diverse farvede skiver og flag, så skal denne artikel koncentrere sig om det vi lægmænd måske ville kalde ”lygteføring”. Den første og største forskel fra dengang til i dag var, at DSB i gamle dage slet ikke kørte med lys om dagen.
Her bulre en MY forbi med et langt internationalt tog. Lokomotivet har tydeligvis ikke lys på. Foto: Rodevang, Jernbanekilder.dk
I lygteføringstiden var reglerne så, at der ved strækningskørsel skulle “almindeligt kendingssignal” i form af een tændt hvid lanterne foran. I damptiden var det olielamper, senere gaslygter og det var ikke meget lys, de kunne kaste fremad. Lanternerne var egentlig mere for at toget kunne ses af andre og ikke for at lokomotivførerne skulle kunne se, hvor toget var på vej hen. Det bestemte skinnerne jo. Særtog førte om dagen en rund hvid plade på fronten. I lygtetændingstiden blev pladen erstattet af en lanterne, så lokomotivet nu førte to lanterner, den ene over den anden.
Det er overraskende svært at finde fotos af et damplokomotiv med tændt lanterne, så her er en kunstnerisk fortolkning
Rangering foregik ofte om natten. Derfor var der her behov for entydigt at kunne se og identificere rangermaskinerne. Rangerlokomotiver førte derfor i lygtetændingstiden to lys, men disse var placeret ved siden af hinanden i vandret plan, så de adskildte sig fra særtogenes lygteføring.
Natten kommer snigende. Rangermakinerne er under damp og afventer indsats på Lersøen i 1951. Foto: Jernbanekilder.dk
Da DSB i mellemkrigstiden begyndte at anskaffe motovogne blev disse udstyret med elektrisk lys. Hovedlanternerne blev anbragt nederst til højre, mens endnu en lanterne blev anbragt højt oppe ved tagkanten midt på fronten ovenover førerrummet.
På litra MP ses lygtekonfigurationen på motorvognene tydeligt. Foto: Jernbanekilder
I midten af 1930’erne kom togsættene til og DSB fandt det var vigtigt at kunne identificere disse bagfra. Derfor indførtes et særligt slutlys med to højt placerede røde lanternerne i siderne og et brandgult lys i midten. Det særlige slutlys blev monteret på så forskelligt materiel som de københavnske S-tog og på statsbanernes stolthed: Lyntogene. Sidstnævnte havde som bekendt en stor lanterne prominent placeret midt på fronten. De først trevognssæt litra MS havde kun dette ene frontlys, mens firevognssættene litra MB også havde en toplanterne på taget over førerrummet.
På billeder af lyntogssættene kan man se de tre små lanterner på taget. Når de var tændt var der et brandgult lys mellem to røde. Foto: Jernbanekilder.dk
Så er vi fremme ved Sundborgtiden i midten af 1950’erne. Her var den vigtigste nyanskaffelse selvfølgelig litra MY. På dette lokomotiv brugte man i lygteføringstiden den øverste lanterne under kørsel på strækningen. Denne lanterne var større end de to andre og gav et meget stærkt lys i sammenligning med det, man kendte fra damplokomotiverne. Lyset var faktisk så kraftigt, at lokomotivføreren måtte blænde ned ved indkørsel og under ophold på stationer.
Det er jul, det er mørkt og vi er i Hillerød i 1958. MY ser helt amerikansk ud (og er det jo også) med sin store kraftige frontprojektør. Foto: Jernbanekilder.dk
Signalreglementet forblev uændret frem til 1975, hvor ”almindeligt kendingssignal” skiftede fra en enkelt hvid lanterne til de nu kendte tre hvide lys. Hermed er vi ude af Sundborgtiden og kan vende os mod verden i skala H0.
Modeller af dansk trækkraft af nyere årgange er som regel udstyret med en 21-pin dekoder og individuelle SMD LED-lys i hver lanterne. Dermed er det i princippet muligt at køre med korrekt lygteføring.
Selvom litra S fra HobbyTrade ikke er nogen helt ny model, så er den udrustet, så man kan køre med ”almindeligt kendingssignal” eller særtogslys
Nyere modeller er også som regel udstyret med rødt slutlys hvor relevant. Lyset skifter med kørselsretningen. Herunder er det Heljans model af MO 597. Frontlyset på denne model er imidlertid ikke helt rigtigt, for begge hvide lanterner tændes på een gang. Og lyset i førerummet tændes samtidig – ikke helt korrekt for så ville motorføreren jo have svært ved at se signalerne på strækningen. Det skal der vist pilles ved, engang ved lejlighed.
Heljans serie af 500-MO’er har korrekt slutlys, men frontlysarangementet er lidt forvirrende
Et andet nyere stykke modeltrækkraft er McK’s Ardelt traktorer. De er udstyret med tre lanterner eftersom forbilledet også skulle være istand til at kører let strækningskørsel. De tre lanterner kan ikke helt styres individuelt, men man kan vælge mellem triangellys eller rangerlys. Også her skifter lyset naturligvis med kørselsretningen.
Frichs Ardelt fra McK kan kører med triangellys og rangerlys
Men hvad nu hvis man har en ældre model og gerne vil køre med forbilledtro kendingssignaler? Vi hopper over det analoge og tænker i stedet ældre digitalmodeller med 8-pinsdekoder (NEM 652). Jeg har set, at der findes adaptorer, så man kan sætte en 21-pin dekoder i et 8-pins stik. Det var måske værd at overveje, hvis man har brug for flere funktioner, så det vender jeg nok tilbage til på et eller andet tidspunkt. Ud over flere lygteføringsmuligheder giver det også mulighed for f.eks. lys i førekabinen, blink på taget (for senere perioder) eller automatisk kobling.
Adapter fra 8-pin stik til 21-pin dekoder for flere funktioner
Som det fremgår af den nylige video med opdatering af den 20 år gamle model af litra MY fra Heljan, så kan det godt lade sig gøre at genskabe de forskellige lyskonfigurationer selv med en 8-pins dekoder. Det er dog en lidt større proces der kræver, at man er parat til at svinge loddekolben. Som det ses af diagrammet herunder, så kan en 8-pins dekoder styre fire funktioner, her markeret som A-B-C-D, såfremt, vel at mærke, at dekoderen er udstyret med den ekstra violette forbindelse, men mere derom om lidt.
En normal 8-pinsdekoder kan styre fire funktioner. Det kan f.eks. være lys front, lys bag, samt to ekstra lanterner
Selve ombygningen kan starter med, at man fjerner de gammeldags glødelamper. Der er som regel en glødelampe i hver ende der dækker samtlige lanterner. Lyslederne i klar plastik, der sidder i lanternerne og fordeler lyset, fjernes også.
En af de gamle glødelamper, der er monteret i Heljans MY-model
Linserne slibes ned eller erstattes af nye. De enkelte linser monteres med en limtype, der ikke giver klatter eller misfarvning af klar plastik. Det kan f.eks. være et produkt som Glue ’n’ Glaze fra Deluxe. Moderne varmhvide SMD LED’er monteres på bagsiden af linserne med samme lim. Den lange forkortelse står for: Surface-Mount-Device, Light-Emitting-Diode. Til MY’erne brugte jeg de super små 0402 SMD LED’er. Tallene betyder at dimensionerne er 0,4 x 0,2 mm. Lidt større modeller kan sikkert også bruges. Jeg ville gerne her have kunnet skrive hvilket fabrikat SMD’erne er af, men det fremgår simpelthen ikke af pakken. Det eneste jeg kan sige er, at de små SMD LED’er kan købes på nettet og laves i Kina.
Der er adskillige SMD LED-typer på markedet og nogle af dem er bare afsindigt små. 0402 er typen yderst til venstre
Med mindre man er meget dygtig til at lodde må det anbefales at købe SMD LED’er, der allerede er monteret med ledninger. SMD LED’er kan normalt klare omkring 3v, mens DCC opererer med en spændig, der er cirka fem gange højere. Der skal derfor skydes en modstand ind før SMD LED’en. Jeg købte mine SMD LED’er med en allerede monteret modstand på 1kohm. Hvis man finder lyset for kraftigt kan man lodde en kraftigere modstand på i stedet. Ledningerne bør iøvrigt snoes. Det gør dem en del lettere at styre og det beskytter lodningerne mellem ledningerne og SMD LED’erne mod at lide overlast.
Fem SMD LED’er lige ud af posen og en enkelt hvor jeg har snoet ledninger, klar til videre forarbejdning
SMD LED’er fås i adskillige farver. Rød til slutlys giver sig selv, men til hovedlyset kan man overveje hvid, varm hvid eller gyldent gult. Jeg anskaffede alle tre varianter for at kunne eksperimentere lidt. ”Hvidt” lys er meget koldt, næsten over i det blå. På modeljernbanen er det bedst egnet til at illudere lysstofrør. Det gyldent gule lys var, i hvert fald i den version jeg anskaffede, alt for gult. Jeg havde ellers håbet, at det måske ville kunne bruges til gaslys hos damplokomotiver. Ikke overraskende er det ”varmt hvidt”, der er det bedste valg til at illudere lys i epoke III, uanset om det er til bygninger, biler eller ”kendingssignaler” til trækkraften. Jeg har set at nogle modelbyggere bruger gul eller orange maling på SMD LED’er eller linser, for at give lyset mere varme, så det er også en mulighed.
Rød og varm hvid SMD LED’er testes. De er bare utroligt små
Når man arbejder med at opdatere et ældre lokomotiv kan man bruge de eksisterende forbindelser fra printpladen. Disse er udstyret med små stik, så det nemmeste er at klippe ledningerne over, montere SMD LED’erne og klikke stikkene tilbage. Det er så her man kan føre en forbindelse med en rød SMD LED fra den ene ende af lokomotivet til den anden. Stikket til kørelyset i den ene retning kan fungere som slutlys i den anden ende. Køreretningen bestemmer hvilket lys der tændes.
SMD LED loddet på det gamle stik. Den lange ledning gør, at det ikke er noget problem at trække forbindelsen til slutlyset gennem hele lokomotivet
Det var jo altsammen meget let, men nu bliver det lidt mere gør-det-selv-agtigt. Vi er nødt til først at se på 8-pin dekoderen igen. Der er nemlig et ben, der på mange ældre modeller er uudnyttet. Det er det ben, der er forbundet med en grøn ledning. Man kan vække denne forbindelse til live ved at lodde en forbindelse på det pågældende grønne ben og forbinde den anden SMD ledning på det blå ben. Blå er dekoderens fællesleder. Det kræver nok for nogle en dyb indånding (men ikke lige ved siden af dampene fra loddekolben) og en sikker hånd, for det siger sig selv, at der ikke er meget plads at arbejde på. I ånden ser man, hvordan man let får loddet samtlige formindelser på dekoderen sammen til een stor klump. Jeg er bestemt ikke dygtig til lodning, men alligevel lykkedes det mig at ramme, så det kan altså lade sig gøre. Hvis man bare har et regulært dansk damplokomotiv med to frontlanterner er det sådan set alt, der er brug for. Lysfunktionen styrer den nederste højre lanterne, mens ”den grønne” funktion styrer toplanternen til særtog. Har vi derimod fat i en MY-dieselmaskine er der brug for endnu en seperat styret lanterne. Her har vi brug for den type 8-pins dekodere, der har endnu en forbindelse i form af en violet ledning. Den violette ledning er imidlertid ikke forbundet til 8-pin stikket. Når man pakker dekoderen ud flagre den violette ledningsstump ofte irriterende rundt, så man skal passe på ikke at komme til at rykke den af. Den violette ledning er beregnet til at blive forbundet til en ekstra funktion som f.eks. en automatisk kobling eller en røggenerator. I dette tilfælde bruger vi den bare til endnu en lysfunktion. Ud over den violette ledning skal SMD’en også forbindes til den blå fællesleder, præcis som den grønne forbindelse ovenfor.
En dekoder med ekstra violet forbindelse giver en ekstra funktion
Efter det hele er forbundet er der ingen vej uden om tests – masser af tests. Jeg heglede min MY’er igennem en halv time på smartRail løbebåndet, med hyppige retningssskift inden jeg overhovedet satte overdelen på igen. Og derefter flere tests.
Det ligner lidt et Frankenstein-monster, men grundige tests kan forhindre senere ærgelser
Det var så lidt om, hvordan man kan opdatere modeller med 8-pins dekodere til at føre kendingssignaler efter det da gældende signalreglement i epoke III. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der selvfølgelig også findes modeller med 6-pinsdekodere. Selvom det mest er for skala N-entusiaster, så kan meget små H0-skalamodeller også godt være udstyret med denne dekodertyper, f.eks. H0e-modeller eller en model som det lille Breuer-klædeskab fra Rivarossi. Jeg har ikke på nettet kunne finde noget om adaptorer fra 6-pin stik til 21-pin dekodere, men det er der måske nogle af læserne, der ved mere om?
Den lillebitte model har faktisk fungerende, retningsbestemt rangerlys
På Sundborg modeljernbane skal al trækkraften på sigt naturligvis køre med forbilledtro kendingssignaler. Der er med andre ord flere modeller, der med tiden skal opdateres. Det gælder f.eks. diverse ældre Heljan-damplokomotiver og min gamle 1800-MO. Og så må jeg gøre noget ved den der 500-MO ved lejlighed.
Mere følger for Heljans gamle damplokomotiver skal også opdateres på et eller andet tidspunkt
Mere om emnet kendingssignaler kan studeres hos Lundsten, der superpædagoisk har lavet dette leksikon med alt om danske signalregler, herunder lygteføring: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_k.htm
Mere om lygteføring for MY’ere i epoke III kan findes nederst i denne tråd, hvor Mo 568 forklarer: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/digital-drift/heljan-og-21-pol-dekoder
Urkilden til alt dette er DSB’s sikkerhedreglementer, der kan findes her: https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-sikkerhed/sikkerhedsreglement-af-1935-rettet-1944.pdf
Ole Vedel indbyggede i sin tid nyt lys fra Togdillen i sine epoke IV-modeller af MY/MX: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/kommercielle-indl%C3%A6g/my-mx-led-belysning-fra-dansk-hobby-nu-med-separat-t%C3%A6nd-og- og Togsøn har gjort det samme: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/selvbygombyg/togdillen-lysprint-heljan-mx-my
På You-tube findes der en sagelighed af udenlandske videoer, der handler om indbygning af SMD LED’er i modeljernbanemateriellet. Ikke mindst moderne amerikanske lokomotiver er de rene juletrær af lys og effekter. Her er et par links:
Her er en yngre modelbygger/iværksætter i gang med små SMD LED’s. Han bruger de 1 x 0,5 mm store typer, der trækker 20 miliamp hver. Der bruges 2,2 kohm modstand: https://www.youtube.com/watch?v=j46QbNDG4I0
Tovil Station Model Railway burger endnu større 3 mm LED’s og 1kOhm modstand: https://www.youtube.com/watch?v=1mtpsEW2pL4
Mere installering af SMD LED’er i rullende materiel findes her. Der bruges en lav 820 ohm modstand, mens farven reguleres med Tamiya X26 orange maling: https://www.youtube.com/watch?v=rvrrmuVETWE
Trucker-typen her burger også 3 mm LED’er suppleret med 1,5 mm fiberoptiske kabler, 600 ohm modstand – ikke helt epoke III-relevant, men alligevel: https://www.youtube.com/watch?v=70tyimJWGas
Om brugen af LED’er på modeljernbanen generelt er der også flere bud, her er et af dem: https://sites.google.com/site/markgurries/home/part-sources/led-s
For de der er friske på at læse en længere tutorial på engelsk: https://www.true2scale.com/led-lighting-tutorial/
Generelt om LED’s (på engelsk): https://ledlightguides.com/types-of-led-lights/
Skriv et svar