For nylig markerede bloggen 20 året for Heljans model af litra MY. Men det er ikke det eneste jubilæum, for det er også 20 året for de første serieproducerede modeller af danske postvogne. Det var Heljans model af litra DH. Postvogne har en særlig attraktion. Ikke mindst bureauvognene, hvor postarbejderne udførte deres samfundsnyttige opgave, mens togene brusede gennem landskabet. I virkeligheden var det vist nok ikke specielt romantisk at arbejde hele natten i kulde og træk og prøve at holde balancen i de urolige vogne, men i skala 1:87 ser det godt ud.
Forbilledet var egentlig ganske gamle vogne. Oprindeligt blev de i alt 17 vogne af denne type bygget som litra DK i to serier. Det var hhv. 11 vogne i 1915 og 6 vogne i 1922. De var blandt DSB’s første postvogne med bogier. Vognene var designet i tidens stil med tagryttere og indsnævrede endeperroner.

Det er teknisk set den samme vogn, men oprindeligt så litra DH væsentligt anderledes ud end modellen fremtræder
Vognene blev bygget til de store hovedposttog, der forbandt landsdelene. De havde, som det var normalt for bureauvogne, to rum. Det ene var til postpakker og sække, mens det andet var til brevsortering. Vognene kunne tage 6000 kg.

Bureauvognen var delt i to rum til bresortering og såkaldt postgods, det vil sige pakker m.m. Her en tegning af vognen efter ombygning
Med omlitreringen i 1941 blev vognene ændret fra litra DK til litra DH og fik numre i rækken 5301-17. De ældste vogne fik de højeste numre. Vognene blev derefter moderniseret i årene 1944-56 som en del af det, der er blevet kaldt “DSB’s store ombygningscirkus”. Processen var ganske omfattende og inkluderede nye hvælvede tage med ovenlysvinduer og nye vognkasser til de fleste vogne. Ved at fjerne de spidse gavle og gøre vognkasserne helt firkantede fik man lidt mere plads indeni, så vognene herefter havde et gulvareal på 32m2. Gulvarealet var som bekendt det kriterium, som postvæsnet afregnede med DSB efter. Ombygningen gav også et nyt egenvarmeanlæg, wc og dynamoanlæg system Rosenberg med 24 volt. Således fik vognene det udseende, der er kendt fra modellen.
Hvad der ikke ændrede sig ved ombygning var undervognen. Litra DH havde de korte 2,1 m træbogier og problemet med dem var, at de ikke var så velkørende ved høje hastigheder. Den urolige gang i sporet kunne mærkes inde i vognene, hvor postpersonalet arbejdede med at sortere posten. Det var så slemt, at postvæsnet klagede over litra DH. Efter diverse undersøgelser blev problemerne identificeret til bogierne. Alle DH vogne måtte en tur omkring centralværkstederne og det hjalp tilsyneladende.

Ikke specielt glade kunder. Litra DH var godkendt til 100 km/t, men det var ikke altid en behagelig oplevelse for de, der opholdt sig inde i vognen. Foto: Jernbanekilder.dk
Her i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne kørte litra DH fortsat i de store hovedposttog, men de også kunne ses på sidebanerne. DH kunne f.eks. ses i landsdelsforbindelsen 95/20 København-Aalborg og i posttoget 2016/2025. Vognene sås også i mere lokale løb, f.eks. mellem København-Nakskov, København-Kalundborg og København-Helsingør.
DH-vognene blev i 1950’erne gradvist fortrængt af mere moderne (og velkørende) typer på hovedbanerne. I slutningen af driftsperioden samledes vognene i 2. distrikt. De første DH’ere blev udrangeret i 1964 og den sidste i 1970. Den mest sejlivede (DH 5316) fik således 55 år i tjenesten.
Modellen blev første gang udsendt i oktober 2000 og har således, når dette skrives, ret nøjagtigt 20 år på bagen. DH-vognene blev udsendt i samme periode som CP-vognene (november 1999) og hører derfor sammen med Hobbytrades spidse CM’er, med til ”pionervognene”, der pustede liv i industrifremstillet dansk modeljernbanemateriel. Hatten af for det! Vognen indgår ikke for tiden i Heljans katalog. Vil man derfor gerne skaffe sig et eksemplar må man lede i modeltogsforretningernes brugttogsafdeling eller på nettet
Forlydender dengang ville vide, at Heljan valgte litra DH, der langt fra var den mest almindelige postvogn i epoke III, fordi vognen løb på de netop omtalte 2,1 m bogier. Dermed kunne man genbruge dele fra CP-vognen. Det er sikkert rigtigt. Nogle år forindene havde Heljan produceret første generation af HD-vogne og vogne af IA-klanen i byggesæt, og det hele gav en vis mening eftersom disse vogne passede sammen med litra DH i oprangeringer af posttog. De lukkede vogne fungerede her som postpakvogne.
Som det fremgår af følgende lille film har jeg patineret vognene. Inden jeg kom dertil var der lejlighed til at rette et par småting.
Trinnene på modellerne skulle være sorte. På den ældre vogn DH 5305 skulle også en del af vangen males sort. Dette var et kritikpunkt, da vognen først kom frem og det blev rettet på senere udgaver som DH 5315, hvor vangen er korrekt sortmalet fra Heljans side.

Trinnene er på modellen i samme farve som vognkassen, hvilket ikke er korrekt. De og en del af vangen burde være sorte, så de blev malet om
Et andet kritikpunkt på første oplag af vognene var tagvinduerne, der oprindeligt lå for lavt i deres rammer. Også det er rettet på andenudgaven.
Jeg var lidt i tvivl om farven på håndtagene. Ser man på billederne af forbilledet på det uundværlige jernbanen.dk er det ikke helt klart om håndtagene er sorte som på modellen. Alt efter lys og billede kunne de lige så godt være metalfarvede eller have samme farve som vognkassen. En gennemgang af andre postvogne på samme hjemmeside bidrager ikke til opklaring, for alle tre varianter synes at have fortilfælde i virkeligheden. Jeg satte mig mellem de to stole og malede håndtagenen på den ene maroon mens de på den anden forblev sorte. Det bliver måske standardiseret senere, hvis nogle af læserne har gode argumeter for at det ene er mere rigtigt, end det andet.

Et af de områder, hvor modellen viser sin alder er håndtagene. De er i plastik og virker på samme tid for tykke og for skrøbelige
Jeg malede taget på den ene vogn lysere, mest for at få lidt variation i vognstammen. Et af kritikpunkterne da modellerene af DH og CP kom frem var, at tagfarven var for mørk. Det er der nok noget om, især hvis man ser på en nyrenoveret vogn. Tagene på vogne i dampæraen var imidlertid aldrig rene ret længe, så som det også fremgår af filmen, så fik tagene en gang sod. Resultatet blev stadig to forskellige tagfarver.
På Sundborg modeljernbane vil det være oplagt at bruge de to vogne sammen med litra DA og evt. et par lukkede HD godsvogne i landsdelstrafikken på hovedbanen. Det vil sikkert ikke være så populært blandt de små Preiser-postmedarbejder, givet vognens urolige gang i sporet. Godt de kan limes fast.
Driften kunne forme sig noget i denne retning: Posttoget vil afgå fra skyggebanegård København med post og morgenaviser tidligt i modeldøgnet. Posttoget køre gennem landet og i bureauvognene sorteres posten undervejs. Præcis til tiden ifølge køreplanen kommer toget ind på Sundborg spor 2. Her holder postarbejderne klar med den elektriske postkarre og de tilhørende postvogne. Posten og et par kvikke bemærkninger udveksles inden posttoget igen sætter igang på sin rejse ud langs hovedlinjen mod skyggebanegård Padborg. Tilsvarende vil trafikken gå den anden vej sidst på modeldøgnet.
Posttrafikken på sidebanen til Købing skal selvfølgelig også koordineres med trafikken ad hovedbanen. Posten besørges her med de små toakslede postvogne af litra DO og DQ. De afventer landsdelsforbindelsen om morgenen, så posten og ikke mindst aviser fra hovedstaden vil ankomme til byen omkring middag. Breve, pakker og Købing Tidende vil afgå om eftermiddagen til Sundborg, hvorefter posten vil blive omladet til landsdelsforbindelsen, når den kommer igennem byen om aftenen. Landsdelsposttoget med post fra Købing, Sundborg og alle småbyerne rundt omkring, inklusiv Sundborgaviserne Folkebladet og Socialdemokraten, vil så køre gennem natten tilbage til København. Det skal blive sjovt at få det hele til at passe sammen.
Mere om emnet litra DH kan først og fremmest læses i Torben Andersens ”DSB post- og rejsegodsvogne 1945-1969 litra D og E”. Her bringes blandt andet fyldige citater fra flere af postvæsnets klageskrivelser til DSB over DH-vognes urolige løb
Litra DH har også været behandlet i flere omgange i Lokomotivet. I nr. 27 er der artikel om forbilledet: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1992&nr=27 En kortere beskrivelse findes i Lokomotivet nr. 59, februar 2000. I nr. 22 findes en mere generel gennemgang af postvogne 1941-1970: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1990&nr=22.
Modellen blev anmeldt i Lokomotivet nr. 62, oktober 2000, s. 27: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet62.pdf
I et efterfølgende nummer, nærmere betegnet Lokomotivet nr. 64, februar 2001 s. 9 bragtes en serie forslag af Steffen Dresler til forbedringer af vognen: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2001&nr=64
Lokomotivet nr. 86, maj 2006 har en gennemgang af modellerne af ”DSB person-, post og rejsegodsvogne Epoke III” ss. 5-10: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2006&nr=86
I Mosebanen nr. 62 patineres en DH: http://mosebanen.dk/blade/Mosebanen%2062.pdf
Til sidst tilbage til sagen om farven på håndtagene på postvogne. Jernbanemuseets restaurerede litra DA har sorte håndtag: https://www.jernbanen.dk/dsb_pvognfotos.php?Aar=1941&litra=DA&typenr=
Men den restaurerede DB(I) har sølv/metalfarvede håndtag: http://www.jernbanen.dk/dsb_pvognfotos.php?Aar=1941&litra=DB&typenr=1
På dette farvebillede af litra DG fra 1968 ser håndtagene ud til at være samme farve som vognkassen: http://www.jernbanen.dk/dsb_pvognfotos.php?Aar=1941&litra=DG&typenr=
Hvis der er læsere, der ved mere om emnet hører jeg gerne om det.
Skriv et svar