Som det tidligere er blevet gennegået i artiklerne om villahaven og opfølgeren om køkkenhaven, så var villahaverne i epoke III kraftigt præget af et ønske om at maksimere nytteværdien af arealet. Derfor skulle en velanlagt have naturligvis have frugttræer og gerne mange af dem.

Danmark har angiveligt noget af verdens bedste klima for æbleavl, så det er vel kun naturligt, at der skal være nogle æbletræer i min prototype villahave
Forbilledet er selvfølgelig typiske æbletræer i en ligeså typisk villahave et sted i Danmark engang i 1950’erne. Der er nok ikke mange der tænker på at æbletræt oprindeligt kommer fra centralasien. Så er der nok flere der tænker på Iduns æbler, der gav de nordiske guder evigt liv. Men ellers skal vi til middelalderen, hvor nye æbelsorter kom til Danmark med munkeordnerne sydfra. Efterhånden bredte æblerne sig fra klostrenes ”abildgårde” til herresæder og bønderhaver. Der dyrkes æblesorter i Danmark, der kan spores tilbage til 1700-tallet.

Æbler har vist altid været brugt symbolsk – fra syndefald til kongernes rigsæbler. Her et postkort fra 1950’erne med en romantiseret æblehøst. Kunstneren er Karen K
Som et led i bestræbelserne på at brødføde befolkningen blev der under besættelsen foretaget betydelige nyplantninger af frugttræer i Danmark. Derfor kunne man i 1950’erne høste mere end 100.000 tons æbler om året. Det var en fordobling i forhold til årene før krigen.

I Sundborg-tiden var Danmark selvforsynende med æbler og der var ligefrem en betydelig eksport. I dag importeres de fleste æbler
Der er som bekendt mange forskellige æblesorter og den omhyggelige haveejer har planlagt det hele, så sæsonen kan blive så lang som mulig. De første æbler kan i Danmark som regel plukkes i august, mens de senere sorter kan holde sig til langt hen på efteråret. Og det sidste er godt når vi taler om Sundborg, for her er efteråret jo permanent. Som man kan se på billederne er æblerne på modeltrærne røde, så måske er de af sorten Ingridmarie . Det er en æblesort der stammer fra Fyn og som blev dyrket første gang i 1910. Sorten modner i oktober, så den passer godt til Sundborg.

I 1956 ville gartnerne og frugthandlerne gerne vide, hvilke æblesorter der var mest populære. Derfor blev der lagt en stemmekupon i poserne hos GASA i Odense. Foto: Arkiv.dk
Modellerne af æbletræerne blev lavet efter samme grundmetode som træerne baseret på hjemmelavede trådsarmaturer. I stedet for lange stammer af tykkere tråd blev hele skellettet denne gang lavet af tynd 0,4 mm blomsterbindetråd. Denne metode egner sig meget fint til de relativt lave trær med de krogede grene, der starter relativt tæt ved jorden. Et vildt æbletræ bliver 8-10 m højt med en krone, der kan blive næsten lige så bred. I villahaverne beskæres træerne, så de ikke bliver helt så høje, og moderne æbler podes ligefrem bevidste på mindre og slankere stammer.
Da stammerne og de større grene var klar, var det tid at sløre det noget påfaldende mønster af snoet blomstertråd. Jeg har tidligere brugt hjemmelavet snask af kit og jord, men denne gang prøvede jer en ny metode idet jeg til andet formål havde indkøbt et cement/beton-produkt fra AK Interactive (AK8014 Concrete).

AK’s betonprodukt har en god, ru struktur, så jeg lavede et forsøg og syntes egentlig de fungerede meget godt
Betonproduktet er ikke overraskende gråt, så stammen måtte efterbehandles med brun-grønlig akrylfarve, brun-sort wash og grå-brun-grønlige highligt ved tørbørstning. Herefter blev der lagt løv på trærne i form af produktet foliage conifer green fra Woodland Scenics. Så kom det sjove og anderledes ved disse træer, nemlig selve æblerne. I en hobbybutik, altså sådan en for børn, ikke en modeltogsbutik, fandt jeg et produkt ved navn ORB Micro Mosaics. Det er små indfarvede styroporkugler – det materiale mange vil kende som ”flamingo”.
Træerne fik et drys med grønne blade fra Noch og en gang mat lak for at holde sammen på det hele. Til sidst placerede jeg de tre æbletræer i bunden af min prototypevillahave (et langt ord). Rødderne blev arbejdet godt ned i undergrunden og der blev strøet noget nedfaldsfrugt rundt om stammerne.

Æblerne er måske lidt vel store og lidt vel røde, men er det ikke næsten som om ”overdrivelse, der fremme forståelsen” her?
Den samlede process omkring fabrikationen af æbletræerne kan følges på denne lille film. På You Tube har jeg nu så mange film med ”frugt og grønt”, at der er en hel ”playlist”:
På Sundborg modeljernbane kommer der sikkert med tiden flere frugttræer. Dels bliver der en del villahaver at fylde op, dels vil æbletræer pynte ved diverse bondegårde og landarbejderhuse i det åbne land.
Man kunne også overvej en frugtplantage et sted i ude i landskabet, eller i det mindste antydningen af en. Frugt, ikke mindst æbler, var som nævnten en ikke ubetydelig eksportvare i 1950’erne, så et par udenlandske godsvogne, der afhenter æbler fra Sundborg Frugtsauktions varehus, var måske en ide.
Mere om emnet frugtavl i Danmark https://denstoredanske.lex.dk/frugtavl
Om danske æblesorter kan læses her: https://denstoredanske.lex.dk/%C3%A6ble
Og ganske særligt om Ingemarie kan man læse her: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frilandsmuseet-det-gamle-danmark/huse-og-gårde/haver-og-landskab/gamle-sorter/frugt-og-bær/æbler/ingrid-marie/
Her en kort liste over anvendte materialer:
- Elmer’s PVA Glue
- Floral Craft RS9650 26 Gauge, 0.4 mm thickness
- Krylon matt varnish
- Liquitex acrylic paint
- Noch 07142 Leaves light green
- Noch 07144 Leaves medium green
- Woodland Scenics F54 Foliage Conifer Green
Skriv et svar