Godslaster – Sække i lange baner

Nu nærmer julen sig og det betyder, at julemanden fylder sin store sæk  sikkert med masser af modeltog. På billeder ligner den gerne en stor klassisk brun jute-sæk. Når man ser på gamle billeder af transportsektoren i arbejde i 1950’erne – skibe, lastbiler, jernbaner – så er der sække overalt, så det skal der selvfølgelig også være på et epoke III anlæg. Masser af sække.

Sække i Sundborg. Her er de opstillet i lange baner. Der er måske korn i dem? Eller kaffe? Eller foderstoffer eller noget helt fjerde

Forbilledet ”en sæk” kan en defineres som en transportbeholder fremstillet af et fleksibelt materiale. Her i Sundborgtiden var sække næsten altid fremstillet af enten papir eller plantefibre. Det var før plastik og kunstfibre gjorde deres indtog.

Sække i deres naturlige DSB epoke III-omgivelser. Foto: Jernbanekilder.dk

Større sække var (og er sommetider stadig) fremstillet i sækkelærred. Det er et groft brunt vævet klæde af plantefiber. Hamp og hør var materialer der kunne bruges, og som kunne dyrkes herhjemme, men det mest udbredte råmateriale til sækkelærred var jute. Det er en et-årig, hurtigvoksende plante i Corchorus-slægten, der vokser i tropiske områder med rigelig nedbør.

Jute blev i epoke III blandt andet fremstillet i det østlige Indien og Bangladesh, men også f.eks. i Brasilien

Jutefibrene, der fås fra plantens lange stilk, er fra naturen grove og stive. Derfor tilsætter man spindeolie under produktionen af sækkelærred, så fibrene kan væves. Det er derfor sækkelærred har en karakteristisk olieret lugt.

Sækkelærred er fleksibelt, stærkt og holdbart så det kan klare ganske hårdhændet behandling

Sække fås naturligvis i mange størrelser, men skal de transporterer samme produkt skal de have en bestemt standard som f.eks. 50 kg sække. I Danmark så man sådanne store sække allevegne i 1950’erne, både i landbrug og industri.

Her losses sukker i 1951. Tunge løft skulle i gamle dage bare tages som en mand. Foto: Jernbanekilder.dk

Korn, kartofler, sukker og alle mulige andre landbrugsprodukter blev transporteret i sække. Det gjalt også importerede landbrugsvare som f.eks. kaffe og foderstoffer. Selvom kunstfibre i dag i vidt omfang har erstattet anvendelsen af plantefibre, så bruges jute og andre plantefibre stadig til visse produkter som for eksempel kaffe. Det skyldes at varerne så at sige kan “ånde” gennem sækkelærredet og at man kan undgå kondens fra sækkens indhold.

En lille parade af jutesække brugt til bl.a. kaffe og dyrefoder

Jutesækkene kunne bruges mere end een gang. Virksomheden ”Aabenraa Sækkelager” startede ligefrem ved, at man i 1950’erne opkøbte brugte jutesække brugt til import af foderstof fra Brasilien. Sækkene blev så renset, repareret og videresolgt.

Er det ikke en herlig lille bygning, ”lige til modeljernbanen”? Foto: Sækko

Modeller af de store 50 kg sække kan fås fra tilbehørsindustrien. Preiser har f.eks. et sæt med 60 styk (17102). Der er bare to små problemer med disse. Dels løber det hurtigt op rent prismæssigt, dels er de små sække helt stive fordi de er udført i plastik. Ser man på billederne af det store forbillede herover er det netop karakteristisk, at sække som regel er relativt bløde og organiske i formerne.

50 kg sække fra Preiser. Det er sådan set et godt produkt, men man kan også lave sine egne

På den baggrund gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave egne sække. Inspirationen kom (selvfølgelig) fra You Tube. Folk der bygger militærmodeller ser ud til at have et godt forhold til Miliput, der en tokomponent epoxy putting. Miliput har den fordel, at det kan formes som modellervoks indtil det størkner. Herefter kan det forarbejdes med hobbyværktøj og sandpapir. Et andet produkt jeg opdagede via You Tube var Hinodewashi Oyumaru OO-250C Clear Molding Material. Jeg ved desværre ikke om dette japanske produktet markedsføres i Danmark, jeg købte mit over nettet. På filmen her kan man følge produktionen:

Resultatet blev en ganske stor produktion af 50 kg sække. De fleste satte jeg sammen i rækker, men jeg eksperimenterede også med mindre grupper eller enkelte sække. Den store fordel ved Miliput er, at det kan bøjes til organiske former. Det betyder at man kan have sjov med at lægge sækken delvist henover en kasse, eller som læs på en trækvogn. Der kan komme mere af den slags efterhånden som jeg får konkrete behov.

De tre sække her blev med vilje fladet lidt ud

Men ellers er den store fordel ved sækkeproduktion på den her beskrevne måde, at man kan opnå en massevirkning. Presses sækkene sammen mens de endnu er lidt bløde kan man få det til at se ud som om de er tunge og trykker hinanden ned. Hver enkelt sæk behøver ikke engang være perfekt, det er helheden, der giver virkningen.

Massevirkning. Jeg håber sækkene ser tunge ud, selvom de kun vejer nogle få gram hver

På Sundborg modeljernbane er der brug for masser af sække i mange størrelser. Som det ses har jeg eksperimenteret med at lave et helt vognlæs 50 kg-sække til en åben vogn af litra PB. Spørgsmålet er dog om ikke sådan et læs i virkeligheden ville være blev dækket med en presenning af hensyn til det danske vejrlig. Sækkene kan selvfølgelig også transporteres i en lukket vogn – så ser man dem bare ikke.

Fuldt læs med 50 kg sække

På den baggrund er det måske mere sandsynligt at sækkene i Sundborg vil stå opmarcheret ved varehuset, langs læssevejen, ved industrien, dampmøllen eller måske på havnekajen. Eller de kan være en kortere strækning undervejs pr. lastbil.

Et udækket læs med sække. Vi håber vejret holder

Man kan som sagt også få gode produkter fra tilbehørsindustrien. Et ekesmpel er et meget fint læs kulsække fra hollandske Artitec. Læsset er støbt i eet stykke, så sækkene står helt tæt og ser tunge ud. Som det ses er der tale om mindre sække end Preisers store 50 kg’s modeller. Det er fordi det er kulsække og stenkul er som bekendt tungt. Derfor skulle sækkene ikke være større, end at de kunne håndteres. Desværre er Artitec-sækkene skrædersyet til samme firmas model af en DAF lastbil, som det så ikke er lykkedes mig at få fat i endnu. DAF’en har et meget langt lad, så derfor var der to muligheder, enten at bruge en lastbil med et langt lad eller også dele læsset i to. Som det fremgår af denne lille film gjorde jeg begge dele.

Mere om emnet juteproduktion og sække kan læses her (på engelsk): https://www.jstor.org/stable/4287893?seq=1

Historien om de genbruget af jutessække i 1950’erne stammer fra Sækko Presennings hjemmeside: https://www.sækkopresenning.dk/da-dk/om-s%C3%A6kko/historie Altid herligt at se en virksomhed, der hæger om sin historie.

Et sidste billede at slutte af på

 

 

Advertisement