Gode ting kommer som bekendt ofte i stimer og jeg har modtaget endnu en hilsen fra en modelbygger, der har arbejdet på en af de modeller, der tidligere er omtalt her på bloggen. Denne gang handler det om Bruno fra Italien, der har lavet sin egen version af det klassiske hjørnehus fra Kibri.
Det bedste er vist, hvis jeg giver ordet til Bruno selv, for som det ses, så er der store planer. Inden jeg bringer Brunos email tager vi lige et billede mere.
Her kommer brevet:
Hello Sundborg,
I send you attached some photos of my Kibri corner house. I took inspiration from the Berlin diorama when I coloured it, also when I created the side wall with rests of a torn-down neighbor house. I added height to the building at the base and at the separation between ground floor and upper floors to give it better proportions. The roof has also some minor modifications.
Right these days I was considering to build a diorama inspired by that Miba Berlin diorama. The buildings in the photo should be the same: 2 x Kibri 8350, 3 x Kibri 8356, 3 x Vollmer 5612. I should add a high factory in the backyard of the two buildings, create some abandoned grounds where once buildings stood and on the right side a Vollmer 3773 Archivhaus as a background, maybe black and abandoned. That’s my general idea, the kits are still available, sometimes with other codes by Viessmann.
Have a nice day,
Bruno
Det ”Berlin Diorama” Bruno taler om i sin email er fra MIBA 8/84. Vi havde en lille korrespondance om det i kommentarfeltet i blogartiklen om Fordanskning af Kibri-klassikere, del 3.

Her er billedet, der satte kontakten med Bruno igang. Som det ses er Kibrihusene ikke alene malet om, men også forhøjet, for at give den rette berlinske stemning
For de der ikke lige kan alle katalognumre udenad, så er Kibri 8350 hjørnehuset og Kibri 8356 det smalle grå hus. Vollmer 5612 er den lille fabriksbygning der ses herover, mens Vollmer 3773 er et af dette firmas fine meget dekorerede, men noget underdimensionerede Jugend-byhuse fra engang i 1980’erne.
Jeg kan godt lide, at Bruno har gjort så meget ud af bagsiden i sit modelbyggeri. Også gavlene, både den pudsede cement og den afrakkede gavlmur fra et hus, der ikke er der længere, synes jeg er meget vellykkede. Om det er krig eller sanering der er årsag til den manglende nabo er nok ikke nemt at sige.
Der er tydeligvis også gået meget arbejde i taget. De indivduelt malede tagsten giver en rigtig god virkning. Det ser også ud som om kvisten har fået et nyt lag kobber, eller er det rød mønjemaling?
Mange tak for at levere gode artikler. Jeg sætter stor pris på din indsats
LikeLike
Selv tak! Det varmer 🙂
LikeLike
Wow, mur- og tagsten er urimeligt flotte!
LikeLike
Ja, han har gode ideer ham Bruno 🙂
LikeLike