Privat godsvogn litra ZE – Beholdervogn fra Luxol

Udenlandske fabrikanter udsender ikke specielt mange danske modeller i disse år og der er (næsten) altid tale om fordanskninger af tyske modeller. I 2021 udsendte Tillig et par produkter af interesse for danske epoke III entusiaster. En af dem var en beholdervogn fra Luxol i Næstved.

Tilligs model af beholdervognen fra Luxol

Forbilledet var en ener i den forstand, at det var den eneste jernbanevogn som Luxol ejede. Som type var den imidlertid langt fra unik, idet vognen tilhørte den meget store gruppe nittede beholdervogne af tysk oprindelse, der i epoke III kørte rundt på danske skinner.

Luxols enlige vogn ZE 504 101 fotograferet ved Centralværkstedet i København i 1965. Vognen ser mistænkelig ren og nyrevideret ud. Normalt var de sorte beholdervogne ret tilsmudsede. Foto PCJ via Jernbanen.dk

Lad os se nærmere på vognens ejer. I Torben Andersens ”Dansk Jernbanehistorie” bind 3 kan man læse, at virksomheden blev grundlagt i 1913 og fra 1953 var kendt under navnet Luxol Kemiske Fabrikker A/S. Virksomheden producerede vejmaterialer, kemikalier, tagtjære, træfarver og fiskeritjærer.

På nettet kan man finde Luxol-logoer som dette. Det ser ud til at have et asfalt/tjære-tema, hvilket passer med firmaets hovedforretning

I 1926 flyttede produktionen ind i en tidligere træskofabrik, der var placeret lige syd for vejoverføringen ved stationen. På den meget vellavede hjemmeside ”Danmark Set fra Luften” fandt jeg et fantastisk luftfoto af Næstved i 1956. Billedet var ovenikøbet i farver – lidt af et scoop. Nederst i venstre hjørne ses en fabrik, der må være Luxol.

Lige til modeljernbanen! Lagertankene ligner noget fra Kibri. Læg mærke til beholdervognen lidt til højre for midten i billedet. Udsnit af foto fra Sylvest Petersens Luftfoto

Som man ser på fotoet herover, så er vi nu kommet til et af de jernbanemæssige højedepunkt ved Luxol, nemlig at fabrikken havde eget stikspor.

På denne sporplan kan man se Luxols sidespor i sydenden af Næstved station. Tegningen er gengivet i ovennævnte artikel af Torben Andersen

Stiksporet lå i umiddelbar nærhed af DSB’s kulgård og på billedet herunder kan få et indtryk af de ganske kompakte forhold, der er med til at give hele miljøt sit modeljernbaneagtigt præg. Billedet må være taget fra ”Rampen”, som vejoverføringen ved stationens sydende var kendt som i Næstved. Hele området er i øvrigt fornylig blevet renoveret og er næsten ikke til at genkende.

Der står en beholdervogn på Luxols sidespor, men det er vist ikke fabrikkens egen vogn efter gelænderet at dømme. Luxol havde også tilknytning til Randers Asfalt og Tjærefabrik, så vognen er måske derfra. Billedet gengivet fra TA’s artikel

Luxol anskaffede sig den enlige vogn i 1946. Vognen var en af de beholdervogne, der efter besættelsen blev overtaget af ”Kommissarius for Konfiskation af Tysk og Japansk Ejendom”, der er omtalt i nogen længde i en tidligere artikel her på bloggen. Vognen havde oprindeligt været litreret DR Essen 505952 og kunne laste 18.700 liter eller 15 tons, (dog 15,7 tons fra 1961). Taravægten var på 10,8 tons og vognen havde skrue- og trykluftbremse. I beholderen måtte befordres: ”Tjære, Asfalt og Brændselsolie” og de to første godsarter var utvivlsomt grunden til, at vognen var malet fuldstændig sort.

Her er et billede af en anden ”tjærevogn”, der nok giver et mere realistisk billede af, hvordan de sorte vogne kom til at se ud efter selv kort tids drift. Foto PC via Jernbanen.dk

Luxol-vognen blev i 1966 omlitreret til UIC 0702101, men blev henstillet med dårlige lejer. Sådan stod den åbenbart i flere år på fabrikkensområdet inden den blev udrangeret i 1973 (nogle kilder siger 1970). Vognen blev ophugget lokalt i Næstved.

Modellen er Tilligs standardbeholdervogn og det er der jo ikke noget galt i, når den ligner forbilledet så godt som det er tilfældet her. Sammenligner man billederne af modellen og originalen ses det dog, at vognen ikke burde have løbebrædder langs domen samt disses rækværk.

Her er modellen lige ud af kassen

Modellen er i Tilligs vanlige stil. På filmen herunder kan man se, at gelænderet var noget bøjet da jeg pakkede vognen ud, men det er mest sandsynligt sket under transporten.

Der er grund til at glæde sig over de fine tryk på vognen

Der er lidt interessant at beholderen på modellen er grå snarere end sort. Jeg ved ikke om det er forbilledtro, eller om der er tale om en fortolkning. Unde alle omstændigheder var asfaltproduktion en noget beskidt affære, så jeg valgte at give vognen et relativt kraftigt lag støv og anden patinering, dog uden at gøre vognen til det rene vrag. Processen kan følges i nedenstående lille film:

Det er i øvrigt ikke første gang, der udsendes en model af Luxol-vognen. Omkring 2004 udgav småserieproducenten DWA en vogn baseret på en grundmodel fra Fleischmann.

Her en lidt krøllet foromtale og bestillingsvejledning for DWA-vognen. Simplere tider

På Sundborg Modeljernbane er Luxol-vognen sikkert på vej fra Næstved med et læs tjære eller asfalt. Eller på vej tom tilbage. Der er sikkert jævnligt kunder i Sundborg eller oplandet, der skal bruge et læs klæbrigt vejmateriale, for i 1950’erne blev flere og flere veje asfalterede. Det er derfor meget muligt, at kommunen har fået et godt tilbud fra Luxol i forbindelse med opgraderingen af de mindre sogneveje i oplandet.

Ejerskabspladen levner ingen tvivl om, hvor vognen kommer fra

Mere om emnet ZE 504 101 kan læses  https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?år=1893&id=68

Som nævnt stammer en del af oplysningerne ovenfor fra Torben Andersens ”Dansk Jernbanehistorie” bind 3, udgivet af forlaget lokomotivet i 2006. Det er nærmere bestemt artiklen om ”Næstved station 1870-2005”, der indeholder oplysninger og billeder af Luxol. Det er en fornøjelig artikel der viser dybt lokalkendskab, hvilket jo ikke er underligt når man betænker, hvor Lokomotivets redaktion havde hjemadresse.

Man kan (gen)læse artiklen om Tillig-vognene fra Jansen Benzin her.

Advertisement