Årets danske H0-nyhed fra Brawa er en af de indlejede tyske fiskevogne som DSB benyttede i 1950’erne og i den anledning ser denne artikel nærmere på litra IFL. Det er ikke første gang disse indlejede vogne udbydes på markedet og jeg har faktisk en ældre model fra Klein, så den har jeg støvet af til lejligheden.
Forbillederne var en del af de i alt 51 kølevogne til transport af fersk fisk, som DSB indlejede i årene 1954 til 1960 (nogle dog først fra 1955 og 1956). Vognene kom fra kølevognsfirma Transthermos Kühlverkehr i Hamborg.
Det med at indleje hvide vogne fra Tyskland var noget DSB begyndte på allerede sidst i 1940’erne. Det begyndte med 39 kølevogne fra Eisenbahn Verkehr A.G. (EVA), der i Danmark kørte som litra Li med numrene 1-39. I årene 1950-1956 fandtes litraet IKI, der var en gruppe på 53 indlejede hvide vogne. En del af dem var tidligere Li-vogne. En af de tidligste godsvognsartikler her på bloggen handlede faktisk om IKI-vognene i anledning af den dengang nye Roco-model af IKI 24 972.
Der var et stort marked for danske fødevare ude i Europa i 1950’erne og selvom DSB op gennem perioden havde et ganske ambitiøst nybygningsprogram for kølevogne af litra IKA og ombygninger som litra IKG/IKT, så kunne man fortsat ikke følge med efterspørgslen. Da IKI-lejemålet var ved at udløbe tog Statsbanerne derfor kontakt til de vesttyske forbundsbaner DB og Transthermos Kühlverkehr med henblik på at leje endnu flere vogne til fødevaretransporter. En del af de nyindlejede vogne skulle bruges til kødtransporter og de fik litra IKL, mens en del skulle bruges til eksport af fersk fisk og de fik litra IFL.
Når der blev gjort noget særligt for at skaffe fiskevogne skyldtes det, at DSB kun rådede over meget få og gamle vogne af denne type. Ingen af dem var egnet til lange eksportløb ned i Europa. Samtidig var fiskeriet i fremgang i Danmark og selvom en del af fangsten gik til hjemlig konsum var det på eksportmarkederne, at den store vækst fandtes. I 1954 transporterede DSB således 43.000 tons fersk fisk. Lidt mindre end korn, men lidt mere end margarine for nu at tage et par illustrative eksempler.
IFL-vognene fik nummerrækken 25 401 – 450. Aha! Det er jo bare 50-numre, men der var 51 indlejede vogne. Den tilsyneladende selvmodsigelse skyldes, at nummeret 25 417 dækker over to vogne, een i perioden 1954-56 og en anden i perioden 1957-60. Der var således højest 50 IFL-vogne i drift ad gangen.
I modsætning til Li og IKI-vognene, hvor der blev gjort en del for at skjule, at vognene var af tysk oprindelse, så kørte IFL-vognene i anden halvdel af 1950’erne rundt med diverse tyske påskifter suppleret med DSB litra og ejendomsmærker. Flere af dem havde, som den kommende Brawa-model, et stort Transthermos Kühlverkehr-logo på vognsiden og alle IFL-vognene havde (vistnok) den oprindelige Seefische-påskrift til venstre for dørene.
Hos DB blev fiskevognene benævnt Tnhs og Tnfhs (T= Thermoswagen, n= trykluftsbremse, f= Fährbootwagen, h= heizleitung, s = op til 100 km/t). Selvom alle de indlejede IFL-vogne havde de samme grundlæggende Seefisch-Kühlwagen karakteristika, så var der forskell mellem dem i det ydre. DSB skeldnede ikke mellem de enkelte IFL-vogne, men jernbaneentusiaster registrerede heldigvis de forskellige udformninger og Jens Bruun-Petersen har fremstillet en hel oversigtstegning med de forskellige varianter. Uanset typen, så var alle vognene RIV- og S-mærket.
De indlejede vogne var krigsbørn og bygget som ”Bauart Berlin”. Periodetypisk for tyske krigsmodeller havde vognene således vanger i flugt med vognsiderne, som f.eks. også litra PD havde det. Der var tale om efter danske forhold ganske store vogne med 7 m akselafstand og 11,7 m over pufferne. Vognene havde et gulvareal på 26 m2 og kunne bære 15 tons. Nogle af IFL-vognene havde lavtsiddende rangerskruebremse i gavlen, enten på åben platform eller i bremsehus. De var så lidt længere, nemlig 12.2 m.
På tegningen herover kan man se, at vognene var udstyret med et 300 mm tykt lag isolering. Ellers havde vogntypen, som det var traditionelt for hvide vogne, en ydre beklædning af lodrette brædder. Disse blev blandt andet holdt på plads med forstærkningsjern i forskellige mønstre på sider og gavle. Det var ikke mindst de mange forskellige udforminigen af disse forstærkningsjern der gav IFL-vognene deres noget brogede udtryk.
En anden faktor, der bidrog til det sammensatte præg, var bemalingen. En del vogne var hvide med forskellig grader af patina, men enkelte af vognene havde en grå grundfarve. Jeg har ikke kunnet finde noget om denne bemalingsvariant, men jeg har en mistanke om, at det har noget med krigsforhold at gøre. En skinnende hvid vogn ses meget tydeligt fra luften, så mon ikke nogle tyskere i første halvdel af 1940’erne har fundet på i stedet at male vognene grå, så de slap for at blive beskudt af allierede flyvere? Jeg hører gerne om det, hvis der er læsere, der ved mere om denne sag. En del af de dansk indlejede vogne havde således denne grå grundbemaling, men med nymalede hvide felter, der hvor litreringen var opdateret.
Taget på IFL-vognene var i træ og belagt med tagpap og havde ikke som søstervognene af IKL-gruppen fletnerrotorer på taget. Istedet foregik afkølingen i Seefishe-vogntypen ved hjælp af løs is strøet på vognenes gulv. Derfor var gulvene og vognenes indersider op i 1 meters højde beklædt med zinkplader.
50 vogne er et efter danske forhold ikke helt ubetydeligt antal og vognene har sikkert kunne ses mange steder, dog vistnok mest i de jyske fiskerihavne. I driften var IFL-vognene indsat på lige fod med andre danske kølevogne og derfor kunne de ofte ses i lange træk af hvide vogne på de lange skinner til det sydlige udland.
Med DSB’s tilslutning til INTERFRIGO-samarbejdet i 1960 fik statsbanerne adgang til den store europæiske pulje af hvide vogne og dermed ophørte behovet for lejemålene og vognene gik retur til Tyskland. Det passer jo smukt med udløbet af Sundborg-tiden, så det er et perfekt sted at vende opmærksomheden fra forbilledet til modellerne.
Modeller af indlejede tyske kølevogne er som allerede antydet ikke helt sjældene. Det er der egentlig ikke noget overraskende i, for det er jo bare at tilpasse litreringen. Egentlig kan man undre sige mere over, at der ikke udsendes flere for med den variation i forbilleder, så burder der være nok at tage fat på. Men lad os vende os mod anledningen til at denne artikel kommer netop nu, nemlig den kommende Brawa-model.
Som det ses af billedet herover, så er vognen fra Brawas side annonceret som litra IPI. Det er naturligvis det rene vrøvl for sådan et litra fandtes ikke hos DSB. På diverse internetfora er der dog forsikringer om, at vognen får korrekt IFL-litrering, når den engang udkommer, og det må vi så tro på. Vognen er iøvrigt en ”type 4” i JBP’s oversigt.
Men det er som sagt ikke første gang der udsendes IFL-vogne. Tilbage i 1991 udsendte DWA to vogne baseret på Rocos model af DB Tnhs. Det drejede sig om IFL 25 421 og IFL 25 431. I 1997 udsendte Klein Modellbahn en model af IFL 25 429 og den model har jeg faktisk.
Her er den så, den nu mere end 20 år gamle model. Den bagvedliggende Klein-model er endnu ældre. Ikke nogen dårlig model, alderen taget i betragtning.
Modellen fra Klein Modellbahn svare til en såkaldt lejevogn type 5 i ovennævnte oversigt. Den fik i sin tid en pæn anmeldelse i Lokomotivet, hvor den blev kaldt: ”…en korrekt gengivelse af forbilledet”. Anmeldelsen konstaterede videre, at nummeret svare til originalen og det er jo godt at vide, for jeg har ikke set billeder eller anden dokumentation af den konkrete vogn i dansk tjeneste.
Der var dog et område, hvor vognen selv i samtiden faldt noget igennem og det var den danske litrering. Mest springer det i øjnene at kongekronen over litraet var/er uforholdsmæssig stor. Også resten af litraet er noget uldent og det er som om afstanden mellem litra og nummer er for stort.
Det er lidt ærgerligt med den uldne litrering for de oprindelige tyske påskrifter står meget tydeligere og er ikke så dårlige, vognens alder taget i betragtning. Kleins øvrige danske IKL-lejevogne er heller ikke helt så ringe. Der er ingen tvivl om, at litreringen på den kommende Brawa-vogn bliver meget skarpere.
Det fornægter sig dog ikke, at grundmodellen ikke er af hel ny dato. Blandt andet lader koblingerne sig ikke afmontere/udskifte, ligesom trin og puffer er på den grove side. På billedet herover ses også, at bremseomstillerne ikke er bemalet. Modellerne af IFL og IKL er desuden udstyrede med en Klein-specialitet, nemlig let drejelige aksler. Konstruktionen skal vistnok give vognen en bedre gang gennem skarpe kurver, men det virker lidt mærkeligt, når man har vognen mellem hænderne.
Klein Modellbahn eksisterer som bekendt ikke længere og formene er for flere år siden overtaget af Roco. Der er efterfølgende kommet forskellige moderniserede genoptryk af diverse varianter, herunder den ovenfor omtalte DSB IKI. Desværre er der aldrig kommet nye Roco-fortolkninger af danske IKL og IFL, hvilket er lidt ærgerligt, når der nu er så mange at vælge imellem.
Som det ses er IFL-vognen patineret, men det var noget jeg gjorde for længe siden, så derfor er der ingen You Tube-video af processen. Til gengæld har jeg som det ses haft fat i en af Rocos genoptrykte modeller af de tyske søstervogne til IKL, nemlig en Ths 42 med denne vogntypes oprindelige trapezformede tag og store isluger. Se videoen indsat til allersidst i artiklen for mere om tilsviningen.
På Sundborg modeljernbane vil IFL-vognen spille meget naturligt ind i anlæggets trafikide. Sundborg ligger jo på den tosporede hovedlinje på strækningen mod Padborg/grænsen, så vogne med fersk fisk til eksport er helt perfekt.
Sundborg har jo også sin egen fiskerihavn, så det er også muligt, at IFL-vognene skal sættes af på godsterrænet og derefter rangeres ned på havnen. Når IFL’erne så er blevet fyldt med is fra ishuset og fisk fra auktionen må de hurtigst muligt afsted igen mod det sydlige udland.
Mere om emnet vil jeg normalt sige kunne læses i Torben Andersens ”DSB godsvogne 1945-1965 1. del Litra G til U” og i dette nyttige værk er der da også en fortrinnelig gennemgang af ”DSB Lejevogne”. Nu er det imidlertid sådan, at den selvsamme artikel stammer fra Lokomotivet nummer. 54: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet54.pdf Artiklen i bladet er ovenikøbet lidt længere eftersom den også omtaler de på det tidspunkt (1998) udgivne modeller. Det er i denne artikel man kan finde Jens Bruun-Petersens informative tegning med de mange forskellige vogntyper. Med den i hånden kan man så imponerer borddamen til næste middagsselskab.
Modellen af IFL 25 429 blev omtalt i Lokomotivet nr. 52: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet52.pdf I samme rubrik omtales i øvrigt samme firmas model af en af lejevognene til kød, nemlig IKL 25 619.
I denne tråd på Signalpostens forum drøftes den nye Brawa-model: https://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=13835
Og her kan man læse mere om modellen på Brawas hjemmeside: https://www.brawa.de/produkte/h0/wagen/gueterwagen/47614-kuehlwagen-lpi-transtermos-kuehlverkehr-dsb/
Blandt Brawas mange varianter over samme grundmodel kan man i øvrigt se en model fra DRG i grå grundbemaling med hvid litrering.
(Gen)læs evt. også min gamle blogartikel om DSB litra IKI 24 972 og modellen fra Roco.
Billedet fra fiskerihavnen i Sundborg stammer fra denne artikel.
I anledning af denne artikel om de store tyske kølevogne fandt jeg en anden Roco-vogn frem, nemlig en model af Ths42 305958, som fik en gang patinering. Det smager dog lidt af fisk.
Sundborg MJ 
Du viser tilsvining af en DB Ths42 vogn i model. Billeder af af den virkelige vogn er taget på Lyngby station, hvor en vognmand fra Nærum er i gang med at læsse kasser med æbler ind i vognen.
Spørgsmål: Hvor har du fundet billederne?
LikeLike
Det er faktisk et godt spørgsmål, hvor billederne kommer fra. Jeg finder det meste på enten jernbanen.dk, jernbanekilder.dk eller arkiv.dk. Nu, hvor jeg ville finde billederne igen for at kunne svare dig, kunne jeg selvfølgelig ikke hitte dem. Jeg vender tilbage med et bedre svar, når jeg engang har genfundet de to fotos.
LikeLike