DSB godsvogn litra HJ – Genbrugsvogn til stykgods

Denne udgave af DSBs lille “genbrugsvogn” litra HJ befinder sig egentlig på kanten af Sundborgtiden, men har fået lov til at slippe med inden for. Det er vel derfor jeg ikke har skrevet om den før nu, for det er ikke just nogen ny model, ja faktisk er den gået ud af produktion for længe siden, hvilket er synd. Det var nemlig ikke kun personvogne som f.eks. litra CP, der blev ombygget og moderniseret hos DSB i epoke III, det samme gjaldt godsvogne. Det mest talrige eksempel er den lille stykgodsvogn litra HJ. 

Selvom HJ-vognen ligge lige på grænsen til Sundborgtiden er den sluppet med alligevel, først og fremmest fordi det er en fin lille model.

Forbilledet blev skabt for at løse et akut problem hos DSB. Netop her i Sundborgtiden i midten af 1950’erne konstaterede statsbanerne nemlig, at der var opstået mangel på lukkede godsvogne. Der var ganske vist fornyelse på vej i form af en ny generation af UIC-standardvogne litra G, men gamle Q-vogne især den lille version bygget i perioden 1894-1915 blev i samme periode udrangeret i en hurtigere takt, end de nye vogne kunne indsættes. I december 1955 blev vognmanglen alene i 1. distrikt opgjort til 200 om dagen. For at fylde hullerne begyndte at DSB derfor at lade centralværkstederne i Aarhus og København ombygge et antal åbne vogne. I første omgang gik det ud over litra PJ, der var mindre benyttet efter at DSB havde fået leveret et stort antal litra PB og de nye tidssvarende litra P i stål.

PJ-vognene var bygget i første halvdel af 1920’erne og var endnu ikke helt udslidte, så de blev i første omgang udvalgt til ombygningsprojektet

Som donorer udvalgte man vogne, der stadig havde en solid undervogn. Det vil sige at rammer, hjul og bremsesystemer skulle være i god stand. Oven på disse undervogne byggede man så en ny lukket trækasse, forstærket med jernstivere. De nye vognkasser fik tre fag på hver side af døren, svarende til konstruktionen af PJ-undervognene. Tagprofilen blev ganske flad, mere som gamle Q-vogne end som de mere moderne HD eller G-vogne. Litraet H henviste til en vogn med skydedør beregnet til stykgodsvogn, men uegnet til transport af dyr – vognen havde ingen binderinge. J’et kom fra donorvognene.

Den første ombygning HJ 37 001 fandt sted i december 1955. Donorvognen var PJ 17 099. Læg mærke til at vognen er RIV-mærket, så den er godkendt til kørsel i udlandet. Det blev ændret i 1960

Mellem maj 1956 og maj 1957 blev i alt 100 åbne vogne ombygget til litra HJ. Donorvognene var dels den almindelige litra PJ, dels diverse underlitra, som PJB, PJR og PJS. Man bevarede bremsesystemerne på de undervogne, hvor de fandtes, inklusiv rangerskruebremser. På trods af de forskellige bremsesystemer fik alle vognene samme HJ-litra.

Det var egentlig oprindeligt meningen at ombygge 400 PJ-vogne, men ombygningsprogrammet blev sat på pause frem til 1959. Da det gik i gang igen skete det på basis af Q-vogne, ikke PJ-vogne. Den første generation af ombyggede HJ-vogne havde nemlig vist sig at være noget udfordret af PJ-vognenes gamle akselkasser og lille akselafstand på bare 4,2 m. De ombyggede vogne var kun rigtigt egnede til kørsel med 60 km/t, mens personførende tog og ilgodstog skulle fremføres med 80 km/t.

Som det var tilfældet med første generation af HJ-vogne, så brugte man flere forskellige typer store Q-vogne som donorer. Uagtet at de nye ombygningsvogne blev bygget oven på Q-vogne, så benyttede man også litra HJ til alle de nye vogne, fremfor f.eks. HQ. Igen blev de bedste af de gamle undervogne udvalgt. Q-donorvognene havde større akselafstand på 4,5 m og de nye anden generations HJ’ere fik derfor større vognkasser end de gamle.

Q-vogne blev brugt til at bygge flere HJ-vogne ud af

Efter tre års erfaring med de først ombyggede vogne var det muligt at tilpasse designet af vognkassen. Mest synligt var indførelsen af ventilationslemme i stil med UIC-standardvognen litra G. HJ-vognene måtte dog nøjes med en lem i hver side placeret til venstre for døren. En anden synlig forskel var indførelsen af bredere skydedøre, igen i stil med G-vognene. De bredere døre gjorde det lettere at bruge gaffeltrucks til læsning og losning af vognene.

Litra HJ var nærmest en lille G-vogn

Ombygningsprogrammet løb indtil 1963 og i alt blev det til ikke færre end 1233 HJ-vogne ifølge jernbanen.dk. Nu er vi allerede uden for Sundborgtiden, så vi tager lige det sidste i hurtig rækkefølge. I 1965 blev vognene omlitreret til Gklm. Nogle af vognene blev udlejet til henholdsvis Tuborg og FAF og blev tilsvarende pyntet til lejligheden. Allerede i 1968 begyndte udrangeringerne og de sidste vogne blev taget ud af ordinær drift i 1972. Nogle af vognene fik således mindre end 10 år i HJ-konfiguration. Enkelte af vognene fik et lidt længere liv hos diverse privatbaner, mens andre overgik til specialvognparken.

Min model HJ 37 777 blev ombygget i 1959 og udrangeret i 1968. Ikke nogen lang levetid, men måske den oprindelige Q-undervogn fra 1921 kunne siges at have gjort sit

Modellen er fra Hobby Trade og blev udgivet i juni 2007. Modellen blev utvivlsomt hjulpet på vej af det faktum, at den delte undervogn med Q-vogne fra samme producent. Samme undervogn blev også brugt til litra IB. Af samme grund er det lidt ærgerligt at Hobby Trade aldrig fik gjort alvor af at fremstille litra PJ, hvilket ellers på et tidspunkt blev annonceret. Det ville jo så have været oplagt også at udsende en førstegenerations HJ. Især eftersom Hobby Trade faktisk havde undervognen i form af litra U. Sukkervognen var nemlig også et resultat af en ombygning fra litra PJ.

Nedenunder litra U fandtes også en gammel litra PJ

Faktisk kunne man en overgang få en model af en førstegenerations HJ fra italienske Laser, der fremstillede vognen i samarbejde med Trinbrættet. 87-gruppen udbød en overgang et byggesæt med en andengenerations HJ-vogn.

Laser-teknologi anno 1999. Her sakset fra Lokomotivet nr. 58

Nå, jeg fortaber mig i sidehistorier, det er jo Hobby Trades model af andengenerations HJ’en, det skal handle om. Vognen blev vel modtaget i “fagpressen”. Der var især ros til de fine håndbøjler i metal, noget der ikke var almindeligt dengang. Det var et skridt op i forhold til Hobby Trades Q-vogne der lider noget af let afknækkelige plastikdetaljer. Det kan jeg bevidne efter den seneste gang patinering af Q-vognene. Især nu hvor modellerne er ved at blive ældre virke plastikken ret skrøbelig. Faktisk har HJ-vognene lidt for mange håndbøjler, for de burde kun findes i de hjørner, der har trin. Også trækstængerne til ventilationslemmene er i metal på HJ-modellen, hvilket er et stort plus for udseendet. Der var i sin tid også ros til farven. Det er vel stadig en debat om Q-vognene fra Hobby Trade er/var for røde i lakken. HJ-vognene derimod havde helt korrekt for perioden mere chokolade i kuløren. Et par kritikpunkter angik længden af pufferne, afstivningen på gavlene og aksellejerne, der burde have været Isothermos typen. Jeg kan på min model desuden konstaterer, at hjulene har det med at falde af, så man skal være lidt forsigtig, når man flytter rundt på vognen.

Her i Sundborgtiden er HJ-vognene stadig friske ud af centralværkstedet, så der skal ikke gås for hårdt til patineringen

Som det fremgår af billederne så har jeg givet vognen en gang let patinering. Endelig ikke for meget, vognen er jo helt ny her i Sundborgtiden. Lidt “wash” omkring låsetøjet og en støvet undervogn må række. Og så mat lak til at forsegle det hele med. Vognen er som nævnt nydelig lakeret fra fabrikantens side, med et halvmat udtryk, ganske langt fra det værste plastik-look. Så heller ikke her var der grund til at gå for hårdt til makronerne.

Mat lak fra Testors

Modellen blev udgivet i en række varianter. Udover DSB HJ og Gklm til hver sin epoke henholdsvis med og uden bremseplatform, så var der også vogne med Tuborg og FAF-bemaling, privatbanevarianter fra LJ og HP samt et par specialvogne. Man kan roligt sige, at Hobby Trade fik noget ud af vognen. Måske endda næsten for meget, for en overgang fik man nærmest vognene smidt i nakken i modeltogbutikkerne, så billige var de på udsalg. Det var også sådan jeg endte med min vogn, for egentlig er en vogntype fra 1959 på kanten af Sundborgtiden. Men til 149 kr. siger man jo ikke nej til en i øvrigt fin lille model. Og så er vi vist fremme ved næste kapitel, for hvad skal vognen så bruges til på anlægget?

På Sundborg modeljernbane skal HJ-vognen køre stykgods på sidebanen. Det er vist den mest oplagte anvendelse. Måske er den ovenikøbet i fast rute mellem Sundborg og Købing. Det bliver vognen næppe overanstrengt af. Stykgods var til stort set alle tider DSB’s smertensbarn, så det er ikke sandsynligt at vognen overhovedet er i nærheden af at være fyldt op på sin daglige tur frem og tilbage mellem de to byer.

Så er der stykgods til landstationen – typisk HJ-arbejde

Mere om emnet litra HJ kan læses i Torben Andersens “DSB godsvogne 1945-1965 1. del Litra G til U”. I bogen kan man selvsagt også finde historien om donorvognene litra PJ og Q, samt sukkervognen litra U. HJ-teksten svare stort set til samme forfatters udmærkede artikel i Lokomotivet nr. 84: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet84.pdf

Modellen blev omtalt i samme blad et par numre senere s. 51-52: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2008&nr=91 Vognen blev desuden grundigt anmeldt af Vagn Holstein i Banen.

Patineringsprocessen kan følges i denne korte YouTube-film. Filmen er ikke ny, fatisk har den ligget på kanalen siden november 2018, men sådan tager tingene sommetider den tid de tager, her i firmaet:

Advertisement