Jeg har igen været i fotoarkivet og ryddet op i gamle billeder af bilmodeller, som jeg af forskellige grunde ikke har fået skrevet om før nu. Dagens model har tidligere stukket næsen frem i diverse artikler (se listen i ”mere om emnet”), men nu er der blevet tid til at se ordentlig på modellen.
Forbilledet var (måske) en amerikansk Ford årgang 1951. ”Måske’et” skyldes, at modelforbilledet skal tages med en skovlfuld salt, for faktisk står der ingen steder på modellen, hvilken bil den skal forestille. Så det med en 1951 Ford er mest noget jeg gætter på og andre kan være uenige, men det skal jeg alt sammen vende tilbage til i afsnittet om modellen.
Men lad os nu antage, at det faktisk er en amerikansk Ford fra 1951 det handler om, hvad var det så for en bil. De fleste tænker vel, at Ford Motor Company ligesom bare altid har været der fra bilens tidligste barndom til den dag i dag. Men faktisk var de sidste krigsår og den umiddelbare efterkrigstid en hård tid for mærket. Den gamle Henry var kejser over imperiet, men i stigende grad alderssvækket – nogle sagde ligefrem senil. Sønnen Edsel Ford, der ellers var kørt i stilling til at overtage familiefirmaet var afgået ved en tidlig død i 1943 og først i 1945 lykkedes det familien at få den gamle til at overdrage styrepinden til Edsels ældste søn, Henrys barnebarn, der også bar navnet Henry Ford. Henry Ford den ældre døde i 1947.
HF2, som den nye chef blev kaldt, arvede således et familiefirma i vanskeligheder, for selvom krigsproduktionen havde holdt Ford-koncernen travlt beskæftiget, så gik forretningen den forkerte vej. Ford faldt til en tredjeplads på det amerikanske bilmarked efter GM og Chrysler og kurven vendte i de første efterkrigsår nedad. Som det er konstateret mange gange før her på bloggen så startede bilfabrikkerne i både USA og Europa de første år efter krigen med at støve deres førkrigsdesigns af og sende dem på markedet igen. Men Henry Ford den yngre hentede et nyt hold unge chefer og designere til koncernen og de gik i gang med at udvikle helt nye modeller.
Som det også er konstateret før var det trucks og andre erhvervskøretøjer, der først blev moderniseret. Hos Ford var det F-Serien, der med årene blev en solid succes. Personerbilerne måtte derimod vente endnu et år, så de første rigtige nye efterkrigsdesigns kom først i 1949. Bloggen har faktisk tidligere set på en amerikansk Ford af denne generation, men det var artiklen om 1949 Ford med bindingsværk, og den artikel gik mere op i Woody-fænomenet end i Fords modeller fra denne periode. 1951-modellen tilhører nemlig samme generation som 1949-modellen og er i amerikansk sammenhæng kendt som ”slap-side” eller ”shoobox” årgangene.
De nye modeller blev designet indefra og ud, så der blev lagt vægt på rummelighed og indvendigt design. Teknisk set var der også masser af nyheder i hvert fald set i Ford-sammenhæng og ny affjedring betød blandt andet en blødere kørselsoplevelse. Det eneste der gik igen fra tidligere generationer af Ford-modeller var motorene. De fandtes I to versioner: 3.7L flathead I-6, der ydede 95 hk og en 3.9L V-8, der ydede 100 hk. Men ellers var det de ydre linjer der mest tydeligt markerede nybruddet: Ponton-design med skærme og chassis i eet, aerodynamiske linjer og masser af designhenvisninger til luftfart.
Ford lancerede de nye modeler ved en event på det prestigefyldte Waldorf Astoria hotel i New York med 55.000 besøgende. Modtagelsen var begejstret og News Week skrev, at bilen var: “definitely modern and definitely slinky”. Succesen var hjemme. I 1951 undergik bilen et face-lift og blev her blandt andet udstyret med en ny forparti. Hidtil havde fronten været domineret af et markant forkromet rundt luftindtag, men dette blev nu afløst af to ”stødtænder” i hver sin side af dollargrinet. Mekanisk set var 1951 også året hvor Ford introducerede sit første automatgear ”Ford-O-Matic” med hele tre fremadgånde gear. Med 3,338,860 producerede eksemplarer i alle udgaver blev ”Shoobox”-modellerne så stor en succes for Ford, at koncernen igen indtog andenpladsen på det amerikanske marked efter GM. Mange giver derfor modellerne æren for at have reddet Ford fra undergang.
Men hvad med Danmark, er spørgsmålet jeg altid stiller her på bloggen. Var der ”skotøjsæske-modeller” her i landet. Svaret er ja, men sikkert ikke så mange. Som tidligere beskrevet, blandt andet i artiklen om Buick Super 1950, så krævede import af biler frem til 1952 en indkøbstilladelse fra Automobilfordelingsnævnet. Her blev der almindeligvis kun givet tilladelse til import af biler i mellemklassen og ned. Det har med andre ord været svært at skaffe sig en ny amerikansk Ford, med mindre det f.eks. var som hyrevogn.
Modellen sælges som sagt uden angivelse af forbillede. Faste læsere vil nok ikke være overraskede på dette tidspunkt for bloggen har før været inde på, hvordan Woodland Scenics og deres europæiske distributør Noch ikke angiver, hvilke modeller der er forbillede for deres bilmodeller. Det var tilfældet med tidligere omtalte modeller af Ford 1940 Coupe, Ford F1 1948 og Ford 1955 Mainline og Victoria.
Til gengæld har modellen ”undertitlen” Spooonin-’N’Croonin’, hvilket nok er et forsøg på at være lidt sjov med noget der lyder som epoke III slang. ”Spooning” betyder at kysse og kramme (og måske også mere end det), mens ”crooning” selvfølgelig henviser til tidens sangstil – tænk Frank Sinatra eller Gustav Winkler.
Som faste læsere også vil have regnet ud betyder det, at der er ”fejl” på modellen – formodentlig med vilje. Det er muligt at modelfabrikanterne spare nogle retssager, men jeg må indrømme, at jeg finder det noget irriterende. Et eksempel på en oplagt ”fejl” er at bagskærmen på modellen ikke dækker overkanten af hjulet som på forbilledet.
En anden ”fejl” er frontgrillen, hvor modellen blot har to ”blobber”, der er en slags sammensmeltning af 1951 Fordens kromdekoration og kofanger. Det giver modellen et noget tungere udseende. I det hele taget er modellen noget mere plump at se til, i forhold til originalen. Den er som andre tidligere omtalte modeller fra samme producent også grovere i detaljerne.
På Sundborg modeljernbane kunne den første tanke være, at den amerikanske Ford ville kunne anvendes som hyrevogn. Der er imidlertid en hage ved den plan og det er, at modellen er todørs. En foreskriftsmæssig hyrevogn skulle selvfølgelig have fire døre.
Til gengæld er det ret utænkeligt, at Woodland Scenic’s ide med motoriseret kysseri og croonen blandt ungdommen passer til Sundborgtidens Danmark. En bil var en fjern drøm for de fleste danskere i 1950’erne og helt uopnåelig, hvis man var et ungt menneske på lærlingeløn eller i gymnasiet, eller hvad Woodland Scenics-modellen nu skal forestille. Det var noget man kunne se James Dean gøre i biografen, men som intet havde med virkelighedens Danmark at skaffe.
Tilbage er der de andre klassiske muligheder for amerikanske biler i Sundborg: En besøgende turist fra Sverige eller Tyskland eller måske en af de meget få Sundborgensere, der har fået tilladelse og som har råd til at købe en amerikansk bil med importtilladelse og dollarpræmie og det hele. Eller er der en borger i byen, der har forbindelser på den anden side dammen og som har modtaget bilen som gave fra USA? Var der ikke noget med at Sundborg Konservesfabrik havde en stigende eksport af dåseskinke til Amerika. Måske det er eksportchefens Ford vi har fat i her?
Mere om emnet amerikanske Fords i årene 1949-51 kan læses her: https://auto.howstuffworks.com/1950-1951-ford-crestliner.htm
Specielt om Fords vej ud af krisen kan læses her: https://www.motorcities.org/story-of-the-week/2014/1949-ford-the-car-the-workers-the-innovation
Se også en herlig gammel reklamefilm her: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=g3U-FdtrZ_Y
Modellen har som sagt optrådt i baggrunden i diverse tidligere artikler her på bloggen. Det drejer sig om
Mere om Fords samlefabrik i Sydhavnen kan læses i artiklen om Bilproduktion i Danmark – en ide til modeljernbanen.
Sundborg MJ 
Jeg tror faktisk at det er en (Ford) Mercury
LikeLike
Det er et meget godt bud. Jeg synes stadig, der er noget galt med bagenden/baglygterne, men pyntelisten sidder rigtigt for en 1951 Ford Mercury. Tak for input!
LikeLike