Opbygningen af Sundborg modeljernbane er som bekendt sat midlertidigt i stå, men det udelukker jo ikke, at der kan bygges elementer, der senere kan indarbejdes på anlægget. Jeg har længe tænkt, at et savværk ville være en oplagt ting at have, eftersom det er en industritype der passer godt sammen med jernbanedrift. Store stammer ankommer, opskåret tømmer afsendes. Måske savværket også fremstiller “trævare” som emballage, møbler eller præfabrikerede elementer til byggebranchen? Der er store modeljernbanemuligheder i træindustri.

Det er noget i den her stil, der skal opbygges. Bemærk nærheden til jernbanen, der ikke var helt ualmindelig for savværker i epoke III. Foto: Danmark set fra Luften
Forbilledet for mit savværk skal selvsagt være en af de mange virksomheder, der i 1950’erne lå spredt over det meste af landet.

Endnu et forbillede. Her er det Vaarst Savværk og Møbelfabrik. Bemærk igen jernbanesporet, der her løber midt gennem området. Foto: Danmark set fra Luften
Hvis man går lidt tilbage i tiden, så var savværkerne afhængige af, hvor der var energi, der kunne udnyttes. Oprindeligt betød det vind- eller vandkraft. Hvor det ikke var muligt måtte træet saves op ved håndkraft eller hesterundgang. Det har været et både hårdt og møjsommeligt arbejde.

Det kræver selvsagt en del energi at forarbejde træ, så derfor var nogle savværker førhen udstyret med en vindmølle. Foto: Danmark set fra luften
Med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet kom dampmaskiner og senere eksplosionsmotorer og elektricitet. Med energi til rådighed hvor som helst kunne de nye savværker etableres tættere på kunderne. Først i København, hvor forretningsgrundlaget var størst, så i provinsbyerne og til sidst ude i landdistrikterne. I slutningen af 1800-tallet dukkede der også mobile savværker op, drevet af store dampdrevne lokomobiler. Når vi kommer frem til Sundborgtiden i 1950’erne var der ikke mindre end 700 savværker i Danmark. I dag er der ca. 50 tilbage, men det er en anden historie.

Ikke alle savværker var store. Her er en meget lille virksomhed i Brænderup. Foto: Danmark set fra luften
Med enkelte markante undtagelser som f. eks. Junckers, Nørlund-Viskum og Danish Hardwood har danske savværker traditionelt været mindre virksomheder. Ofte har de størrelsesmæssigt befundet sig et sted mellem industri og håndværk. En betragtelig del af de danske savværker er/var familievirksomheder, der gik i arv gennem generationer. Nogle har også været tilknyttet større godser, selvfølgelig fordi disse havde adgang til egne skovarealer.

Nørlund Gods Savværk er et godt eksempel på en virksomhed med tilknytning til en herregård. Billedet er fra ca. 1950. Foto: Arkiv.dk
En del savværker blev som allerede nævnt placeret med tilknytning til jernbanen. Det var en stor fordel både når de tunge kævler, der var råmaterialet til produktionen, skulle ankomme og når de færdige produkter skulle afsendes.

Samspillet med jernbanen er tydelig her ved Hvidkilde Savværk, hvor stationen ligger præcis overfor. Foto: Danmark set fra luften
Ser man på gamle billeder kan man også se, at en del kævler og opskåret træ blev transporteret pr. skib. Også på savværksområdet blev brugen af (last)biler dog mere og mere almindelig op gennem tiden og vejkøretøjerne har nu så godt som overtaget al transport. Nu om dage er der monteret løfteudstyr på selve lastvognen, men det ser ikke ud til at have været almindeligt i Danmark i 1950’erne. Dengang var der stadig en rolle at spille for jernbanen og den rå muskelkraft.
Hovedprodukterne for danske savværker omfattede i 1950’erne varegrupper som bygningstømmer, skibstømmer, møbeltræ, værktøjsskafter og brænde. I den lidt mere kuriøse ende var produktionen af træsko. I slutningen af 1800-tallet var det en god forretning, men i Sundborg-tiden var det ikke længere så almindeligt. Til gengæld voksede møbelindustrien fra slutningen af 1950’erne og danske møbler blev i stigende grad eksporteret til udlandet. Det betød, at en række savværker udvidede deres sortiment med eksotiske træsorter som teak og mahogni, der blev importeret pr. skib fra det fjerne udland.
Emballagekasser, tønde- og drittelstave var i denne periode også vigtige savværksprodukter. Der kunne dog allerede ses ændringer i emballageindustrien, hvor man mere og mere gik over til at pakke fødevare i bølgepap og karton. Plastik kom derimod først til senere. Nogle så nye muligheder her, som f.eks. Junckers Savværk i Køge, der kastede sig over bøgetræcellulose, som blandt andet bruges ved produktion af netop bølgepap og papir.
Hvordan så savværkerne så ud dengang? Ovenstående billeder giver allerede et meget godt indtryk, flere ovenikøbet set i ”modeljernbaneperspektiv”. Der findes også en undersøgelse af danske savværkers historie som Lolland-Falsters Stiftsmuseum har lavet. Undersøgelsen tog udgangspunkt i Nysted Savværk og består af en rapport, en lille film og en del billeder (se linket nederst i denne artikel). Baseret på denne undersøgelse, diverse fotos og andre kilder har jeg lavet følgende liste over mulige bygninger/områder, der kan bruges som udgangspunkt for planlægningen af et modeljernbanesavværk. Nogle ting som f.eks. lagerbygninger og tømmerstabler vil kunne findes i mere end eet eksemplar:
- Savværkshal (produktionsbygningen)
- Kedelhus (med skorsten)
- Råtræsplads med kran
- Åben lade (til opbevaring og tørring)
- Lagerbygning (til opbevaring/salg af opskåret træ)
- Tømmergalge/reol
- Tømmerstabel (evt. med intermistisk overdækning)
- Tørreovn
- Bygning til opbevaring af savsmuld
- Maskinværksted/sliberi (med afstand til saveområdet p.g.a. brandfaren)
- Transformatorhus (hvis der er indlagt elektricitet)
- Garage (til lastbiler og traktorer)
- Tankanlæg (benzin/diesel)
- Kontor
- Toilet/lokum
- Direktørbolig

Mange og forskelligartede bygninger her hos Kagerup Savværk 1946. Direktørboligen ligner et ægte Skadhaugehus. Foto: Danmark set fra luften
Se det var jo en lang liste og derfor bliver den største udfordring som sædvanlige ved modeljernbanebyggeri, at begrænse sig. Hvis man gerne vil have endnu mere varieret modeljernbanedrift og lægge lidt produktion af færdigvare i tilknytning til savværket, bliver der brug for yderligere bygninger. Ovenikøbet ganske store bygninger, hvis vi tænker møbel- eller emballageproduktion. Skal der være trælasthandel vil det også kræve ganske store lagerbygninger.

Stor bygninger hos Fjellerup Sav- og Teglværk. Og en interessant kombination af træ og mustenspoduktion. Igen ligger jernbanen helt tæt på. Foto: Danmark set fra luften
Nå, nu bygger jeg jo ikke på anlægget for tiden, så det er svært at vurdere, hvor meget (eller rettere hvor lidt) plads jeg har til rådighed. Det bliver derfor noget med at bygge først og så tilpasse senere. I modsætning til Sundborg Andelsslagteri og Konservesfabrik, der blev bygget til at ligge langs anlæggets bagvæg og derfor havde bygninger i halvrelief, så er planen denne gang at bygge i hvert fald de første af de forskellige savværksbygninger som hele modeller. På den måde bliver det lettere senere at finde en permanent placering på anlægget. Det er også sjovere at bygge hele modeller. Hvis der kommer en større fabriksbygning til, kan det være, at den bliver presset til at blive en halvreliefbygning.
En stor hjælp i planlægningsfasen er jo også at se på, hvad andre har lavet og heldigvis er der allerede et par andre danske modelbyggere derude, som har lavet flotte savværker. Her vil jeg gerne fremhæve f.eks. Jørnebanen, EVP og frem for alt Reiner (se links til sidst i artiklen). Sidstnævntes selvbyggede savværk er helt uovertruffent og jeg vil helt sikkert skæve en hel del til Ravnkilde Savværk under den kommende tids byggeri.
Modeller af savværker findes der faktisk en del af på markedet. Nogle af dem er tilpasninger af andre bygningsmodeller, som så er blevet forsynet med masser af plastikplanker. Det er der sådan set ikke noget galt i, for når man ser på gamle billeder af danske savværker er det ret tydeligt, at de ikke allesammen er bygget som savværker fra starten. Der findes også modeller på markedet, der fra starten er skabt som savværker.

Nogle eksempler på savværker i model. De er nok alle et stykke fra, hvad man vil opfatte som typisk dansk arkitektur
Nå, egentlig var dette lidt af en omvej for jeg har allerede mit byggesæt af et savværk liggende klart, nemlig Kibri 39816. I kommende artikler om bygningen af savværket vil det handle en del om, hvordan Kibri-modellen kan komme til at ligne et dansk savværk mest muligt. Det vil helt sikkert både betyde kit-bashing og scratch-bygning af supplerende faciliteter. Det eneste, der er sikkert og vist er, at det hele ikke bliver bygget på én gang.
På Sundborg Modeljernbane er der flere muligheder for placeringen. En mulighed kunne være for enden af sidebanen til Købing. Et savværk kunne også ligge i det åbne land eller i en landsby et sted på strækningen. Savværket vil stadig godt kunne have sit eget sidespor. Endelig kunne virksomheden også helt fint ligge i selve Sundborg, med eller uden tilknyttet industriproduktion. Alle tre placeringer: I den mindre købstad, på landet eller i den større provinsby ville være lige ”rigtige”, forbilledet taget i betragtning. Den endelige placering kommer til at afhænge af den øvrige udformning af anlægget.

Her er vi i Ravnsholt, lige ved banen, hvis ikke ligefrem “lige til modeljernbanen”
Mere om emnet: Savværker i almindelighed kan læses i Ole Hyldtoft Teknologiske forandringer i dansk industri 1870-1896, Dansk Industri efter 1870, Bd. 4 og i Hans Chr. Johansens Industriens vækst og vilkår, Dansk Industri efter 1870, Bd. 3
Hvis man selv vil gå på opdagelse i materialet om Nysted Savværk kan man starte her: http://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/vild-med-historie/savvaerker-i-danmark/ Se Sv. Ottosens film om Nysted Savværk, baseret på interviews, optagelser på savværket og affotograferinger af gamle fotos og arkivalier. Direkte til rapporten her: http://www.museum-online.dk/mlf/savvaerker/rapport.pdf
Nysted Savværk står stadig og har sin egen hjemmeside bl.a. med information om firmaets historie: http://nystedsavvaerk.dk/?page_id=16

Et andet oplagt forbillede for en virksomhed i eller omkring Sundborg
Der er også god grund til at fremhæve Auning.dk, der blandt et væld af interessante lokalhistoriske artikler (herunder jernbanerelaterede) også har en om Auning Savværk: http://auningby.dk/auning-bymuseum/byens-gamle-virksomheder/auning-savveark/
Her er et andet moderne savværk med en rig historie: http://www.pasavvaerk.dk/historie.html
Flere fotos af virkelighedens savværker i epoke III kan findes på denne side http://www.teknodyn.dk/erhverv/vaarstsavvaerk/index.html, hvor der er masser af billeder fra Vaarst Savværk og Trævarefabrik. Se bl.a. den enorme produktion af kartoffelkasser!
Et meget beskedent savværk: http://www.museumskanderborg.dk/Savværk_og_dieselmotor-778.aspx
Og et til her fra Skagen: http://www.skagensiden.dk/skagensiden/asp/page.asp?id=215
Hvis man vil kigge mere på, hvad andre modeljernbaneentusiaster har frembragt er det oplagt at starte med Reiners mesterværk: http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Huse.htm og her http://www.sporskiftet.dk/forum/savværk Byggeprocessen set fra et modeljernbaneperspektiv kan følges her: https://www.sporskiftet.dk/node/3977
Et andet stemningsfuldt savværk i model kan findes på EVP’s hjemmeside med Hareskovens savværk som forbillede: http://evp.dk/index.php?page=hareskov—farum
Se flere billeder af Bjerringbro savværk i model hos Simon-Tog: https://www.simontog.dk/modeltogs-udstilling-i-bjerringbro-2014/
Går vi til udlandet kan man se et fantastisk savværk fra “down under”: http://www.modvid.com.au/html/body_steve_pettit_-_sawmill.html
Ca. 13 min inde i denne video ses et stort savværk i baggrunden: https://youtu.be/mWgipx_p_vU
Hvis man søger inspiration til egne planer er der lidt at hente her: https://www.sporskiftet.dk/forum/søger-ideer-til-savværk
Eller følg denne tråd: https://www.sporskiftet.dk/node/4263
Til sidst et virkeligt imponerende byggesæt i skala n: https://www.dm-toys.de/blogartikel/items/kartonbausatz-saegewerk-holzner.html
Fantastisk artikel – endnu en gang!
Jeg har også planlagt et savværk på mit anlæg. Her forsynes savværket med træstammer via banen fra en skov placeret et andet sted på banen. Savværket leverer så bla. tømmer til en højttalerfabrik (Til kabinetter) samt savsmuld til en emballagefabrik. (Bare for at være lidt anderledes 😉
LikeLike
Hej Tomas
Glad for at du synes om artiklen. Din ide med en højttalerfabrik er virkelig god og original. Da jeg var stor dreng i slut-70’erne var det lidt af en mandomsprøve at lave sine egne højtalerkabinetter af spåndplader. Jeg var lidt mærkelig, for jeg ville hellere bruge spåndpladerne til modeltog
LikeLiked by 1 person
Takker – Påtænker, den – Inspireret af LeGo – skal hedde GoLy 😉
Det var da også en meget bedre løsning!
LikeLike
Hvis GoLy eksisterede i midten af 1950’erne tror jeg, de skal have en reklameplakat et sted i Sundborg den dag byggeriet kan begynde igen.
LikeLiked by 1 person
Det tror jeg bestemt, de gjorde – De toppede sidst i ’70-erne 😉
LikeLike
på et af dine billeder ligger der en vindmølle midt i savværket. ved du hvor billedet er fra
mvh stig
LikeLike
Ja, det er Unløse Mølle og Saværk. Billedet har jeg fundet på ”Danmark set fra luften”. Måske dette link virker: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object326667
LikeLike
Det tror jeg bestemt, de gjorde – De toppede sidst i ’70-erne 😉
LikeLike