I artiklen om træer lavet af kunstfibre lovede jeg at vende tilbage til emnet modelbeplantning lavet af sådanne materialer. Det sker nu i form af denne artikel, hvor der skal laves levende hegn af diverse skuresvampe og ståluldstotter.
Forbilledet er levende hegn, som de ses overalt i det danske landskab. Ikke så meget Hedeselskabets rækker af grantrær i Vestjylland, men de kratagtigt hegn der står i markskellene, nogle steder langs vejene og ellers i rigt mål rundt om huse og gårde.
Hegn er absolut ikke en ting, der kan tages let på og det kan man se ved at lovgivningen på området i Danmark går helt tilbage til 1200-tallet. Siden den tid har man skeldnet mellem ”døde” og ”levende” hegn. Døde hegn var traditionelt lavet af planker eller af grene samlet til ris. Levende hegn, som er det vi ser på her, består, som navnet siger, af levende planter. Levende hegn fungerer enten som læhegen mellem markerne ude i landskabet eller i nærheden af bygninger, hvor de skærmer husene mod det danske vejr.
Hegn i landskabet vedbliver at være en alvorlig sag og den nugældende hegnslov i Danmark er såmænd fra 1950 – præcis i Sundborgtiden med andre ord. Når hegn var og er så vigtige skyldes det selvfølge at de ikke alene markerer skeldet mellem din mark og min mark, de har også et højere formål for almenvældet ved at give læ i landskabet. Et velfungerende læhegn har en effektiv læzone på 20 gange hegnets højde bag hegnet og fem gange hegnets højde foran hegnet. Ved at bremse vinden skabes der en læzone, hvor klimaet bliver så meget bedre for afgrøderne, at landmanden kan høste 3-8% mere.
I Danmark kom der først rigtigt fart i en systematisk og effektiv læplantning med stiftelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866. Siden 1880 har den danske stat støttet læplantning økonomisk og man kan den dag i dag søge tilskud til både individuel og kollektiv læplantning. Førhen bestod hovedparten af nyplantede læhegn af én række med én art, f.eks. grantrær eller røn. I dag planter man derimod løvtræslæhegn i tre rækker med blandinger af flere arter af træer og buske. Det er ikke alene kønnere, det giver også bedre læhegn. I blandingen indgår hurtigtvoksende arter som elletrær, dugpil og poppel. Disse sorter giver det første læ til afgrøderne og de mere langsomtvoksende arter som man også planter i hegnet. De hurtigtvoksende arter fjernes senere for at give plads til de såkaldte blivende arter, der er træer som vintereg, stilkeg, ahorn, ask og elm. De vigtigste buske der bruges til levende hegn er tjørn, bærmispel, navr, liguster og syren.
Modellen af det levende hegn som ses i denne artikel er egentlig først og fremmest et eksperiment. Metoden er imidlertid ikke særlig kompliceret og materialeprisen er overordentlig overkommelig. Grundmaterialet er simpelthen forskellige skurresvampe, der flås i passende stykker.
Totterne af skuresvampe dækkes med forskellige strømaterialer. Jeg brugte som det fremgår med så mange fibertyper, som jeg kunne komme i nærheden af og generelt kan man sige, at de mest grove fibre giver de mest kratagtige buske. Dækker man desuden de grovfibrede totter med fintmalet strømateriale, så beholder de det vildvoksende udseende som tjørn eller brombær. Vil man have mere civiliseret beplantning så kan man gå ned i fibergrovhed. Den færdige beplantning tones eventuelt med lidt maling.
Som det ses på billederne har jeg monteret de levende hegn på et par aflange plader af skumpap for på den måde at kunne flytte dem rundt og bruge dem som kullisser når jeg tager billeder til bloggen og film til You Tube.
Jeg har som sædvanlig lavet en lille You Tube film om processen og det færdige resultat. Buskene i det levende hegn er egentlig overraskende hårdfører, når de er færdige og eventuelt forseglede med mat spraylak. Det er måske derfor folk der dyrker krigsspil med figurer og modeller også bruger denne metode. De flytter konstant rundt med rekvisitterne, så hos dem skal tingene kunne tåle at blive håndteret. Det er ikke mindst for at appelerer til det klientel, at jeg har taget mine Humber-panservogne med på nogle af billederne.
På Sundborg modeljernbane bliver der til sin tid brug for masser af læhegn. Bag bygninger og langs med marker. Levende hegn er med deres uensartede useede velegnede til at bløde rette linjer på anlægget op og få det hele til at ser lidt mere – nåja, naturligt ud.
Især glæder jeg mig til at se, om jeg kan få noget perspektivvirkning til at fungere på anlægget. Det fungere i teorien sådan, at krattet er højest tæt på anlægskanten og at man derefter gør buskene mindre efterhånden som de forsvinder mod horisonten. Mere om det en anden gang.
Mere om emnet levende hegn tilpasset forskellige landskabsyper i Danmark kan læses her: https://www.vejle.dk/media/4231/levende-hegn-i-landskabet.pdf
Om det store forbillede kan yderligere læses her: https://www.skovbrugsviden.dk/wp-content/uploads/2019/04/DST-2-1998.pdf
Bladet Lokomotivet har i flere omgange beskræftiget sig med beplantningen af anlægget og den seneste gode oversigtsartikel havde titlen ”Grønt er godt for modeljernbanen”: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet131.pdf
Bloggen har som nævnt tidligere set på, hvordan man kan lave træer af skurresvampe [ den artikel kan læses her
Havde den danske hær fox og ferret rekognosceringskøretøjer? Eller er det BAOR der er på efterårsmanøvre I Sundborgs omegn?
LikeLike
Hæren havde Humber (som her) og Staghound panservogne i opklaringsenhederne i årene efter krigen. Men køretøjerne har stadig de oprindelige britiske mærker, så det kunne måske godt være British Army of the Rhine, der er på besøg.
LikeLike
Kan du oplyse mere om panservognene?
Mvh
Olep
LikeLike
Humber panservognene blev fremstillet i UK i årene 1940-1945. Mark IV-versionen var udstyret med en 37 mm kanon og et 7,92 mm BESA-maskingevær. Besætningen bestod af 3 mand. Panservognen var under krigen indsat i bl.a. Nordafrika, Burma og Nordvesteuropa og det var overskudmateriel herfra, der i 1946 kom til Danmark. Det skulle gå stærkt med at opbygge det danske forsvar efter Krigen, så man måtte i et vist omfang tage, hvad man kunne få, blandt andet fordi Danmark havde forpligtet sig til at stille et kontigent til de allierede besættelsesstyrker i Tyskland. Humber-panservognene indgik således i ”Den Danske Brigade” i Oldenburg, senere i Itzehoe, fra 1947. De panservogne der ikke var i Tyskland, var hjemme i Danmark og indgik i opklaringseskadronerne hos Gardehusarregimentet i Næstved og Jydske Dragonregiment i Randers. I midten af 1950’erne blev panservognene afløst af lette amerikanske kampvogne af typen M 24 Chaffee. Man kan læse mere om Humber panservognen i Danmark her: https://www.armyvehicles.dk/humberiv.htm. På et tidspunkt skal jeg fordanske Humber-vognene og så kommer der en rigtig blogartikel om dem, men det er rart at vide, at der er forhåndsinteresse for emnet.
LikeLike