Som det vil være faste blog-læsere bekendt skal jeg til at bygge et savværk. I modeljernbaneperspektiv bliver sådan en virksomhed selvfølgelig først rigtig interessant, når den er forbundet med jernbanenettet. Så inden byggeriet af selve savværket overhovedet går igang skal der ses lidt på, hvilke typer træ og trævare, der blev transporteret med jernbanen og hvordan disse transporter kan eftergøres i model.
Forbilledet er således alt det træ, tømmer og forskellige trævare, der blev transporteret pr. jernbane i epoke III og det var meget. Faktisk var denne varekatagori i 1954 den tredjestørste efter kunstgødning og metal & metalvare, men foran stenkul og kød. 346.000 tons træ og trævarer blev det til det år.
Det siger sig selv, at der under denne noget brede overskrift gemmer sig en mængde ganske forskellige typer gods. Fra enorme træstammer til færdige træsko. Jeg har i denne artikel valgt at prøve at angribe emnet ved at se transporterne fra savværkets synsvinkel: Råvare ind og færdigvare ud. Lad os derfor starte med de store kævler de fleste nok tænker på, når der tales råtræ.
Hvordan håndteredes træ så som godslast? En rigtig god kilde til at besvare det spørgsmål er ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” fra 1956. Heri er der et helt kapitel om ”Læsning af træ og tømmer”. Ordresamlingen er tilgængelig via den fantastiske hjemmeside Jernbanearkivalier.dk (se ”mere om emnet” til sidst i denne artikel). Her er adskilige sider netop dedikeret transport af træ og trævare. Bestemmelserne er ovenikøbet fint illustreret, som f.eks. gennem tegningen herunder.
Til kævler og andet råtræ brugtes, som det fremgår af billeder og tegninger herover, gerne lavsidede vogne med støtter. Tunge kævler nederst, lettere kævler øverst. På vogne med støtter kunne træet læsses så det formede en bue, der gik op over støtterne. I så fald skulle træet sikres med kæder. I Ordresamlingen står: ”Læsses der op over sidestøtterne, skal disses kæder spændes stramt over læsset. Har støtterne ingen kæder, eller er kæderne for korte, skal ringene i støtterne forbindes stramt med hinanden ved hjælp af kæder, jerntråd eller tove”.
I nogle lande som f.eks. Sverige og Finland er der angiveligt tradition for, at råtræt saves op i længder, der passer til jernbanetransport. Gran og fyr bliver her afsavet i 3 m længde. I Danmark derimod er traditionen, at kævler har den længde de nu engang har. Det ville være spild at rette længderne til blot for at få det til at passe til jernbanetransport, især hvis der er tale om gavntræ i god kvalitet. Et læs med danske kævler kan derfor se ret uensarted ud, og man vil typisk gå mere op i, at trækvaliteten for en vognladning er ensartet.
Nu var det ikke alt råtræ, der var lige volumniøst. En del kævler var derfor ikke længere end at de kunne transporteres i åbne højsidede vogne uden støtter som f.eks. PB, PE/PER, PF/PFR og P (senere E).
Nu siger vi, at råtræet i form af store eller mindre kævler er ankommet til vores savværk. Her ville det blive aflæsset ved hjælp af en solid kran og lagt på råtræpladsen indtil det blev tid til at save det op. Det kunne ske hurtigt efter ankomsten og det foretrak mange savværker, men det kunne også ske måneder eller endog år senere.
Når træet var blevet opskåret, tørret og eventuelt på anden måde behandlet, så skulle det ud i verden igen pr. jernbane, naturligvis. De færdige savvarksprodukter kunne være flere ting, men mon de fleste ikke tænker på opskåret tømmer som det første. Med andre ord: Brædder!
I ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” fra 1956 står der: ”Den del af læsset, der ikke når op over vognsiderne, henholdsvis sidestøtterne, skal ligge helt ud til sidevæggene, henholdsvis sidestøtterne”. Igen kunne vogne med støtter læsses til lidt over overkanten af disse, hvis der blev sikret med kæder. ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” fastslår: ”Den del af læsset, der når op over vognsiderne eller støtterne, skal, når der ikke i det følgende er anført andet, været formet som en bue, hvis højde ikke må overstige 1/3 af læssets bredde”.
Hvad man måske lige kan ane på tegningen er, at brædderne ikke har samme bredde. I ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” står der: ”Brædder skal i den øverste trediedel læsses i forbandt, d v s bræddekanterne i lag skal ligge over bræddemidte i det underliggende lag. Træ med ulige tykke ender skal læsses således, at de tykke og tynde ender ligger skiftevis”. Ser man på billeder fra perioden ser det med brædderne i forbandt nu ikke ud til altid at være blevet overholdt.
Hvis der blev benyttet højsidede åbne vogne som f.eks. litra P og PB, så kunne man også godt læsse disse højere end vognsiderne, selvom vognene ikke var udstyret med egene sidestøtter. Man kunne nemlig anbringe lodretstillede planker til at holde på læsset. I ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” står der: ”… anvendes der løse støtter, skal hver længde af den del af læsset, der når op over sidevæggene, fastholdes af mindst to par støtter, og hver længde, der fastholdes af mindst to par støtter, skal med begge ender nå mindst 20 cm uden for støtterne”.
Som det fremgår af tegningen skulle læsset også sikres på tværs ved at de improviserede sidestøtter blev holdt indbyrdes fast med tov, kæder, jerntråd eller endnu en planke. Ser man på fotos fra perioden ser det ud til at det sidste var det mest almindelige. Det er måske ikke så underligt, for brædder må jo have været lige ved hånden.
Tegningerne i ”DSB Ordresamlingen Serie J” ovenfor giver indtryk af, at plankerne var lige lange. Det ser imidlertid ud til, at det har været mindst ligeså almindeligt med planker af forskellig længde, som på fotoet herunder. I så fald blev læsset organiseret på den måde, at plankerne flugtede i den ene ende, mens de var ulige lange i den anden. I tilfælde af at der var to eller flere af sådanne stabler i en vogn, så vendte man de uens ender ind mod hinanden.
Lad os se lidt mere på fotos af faktiske godslaster. Nedenstånde billede er lidt i den tragiske afdeling. Det er taget i København i 1945 og viser tydeligvis, hvordan det ikke skal gøres. Læsset har nemlig under kørslen forskubbet sig i længderetningen.
Hvis ovenstående billede er sørgeligt, så er det næste lige ved at være tragi-komisk. Om den enlige figur er ved at læsse eller losse vognen er ikke helt til at sige, men det ser ud til, at han godt kunne bruge lidt hjælp, så brædderne ikke begynder at klemme sig fast. Der står da også en anden skikkelse nede på jorden til at tage imod brædderne. Billedet her er taget hos Vejle Trælast og Kulkompagni omkring 1950 og er jo ”lige til modeljernbanen” med sit sidespor ind gennem oplagesområdet.
Eller hvad med nedenstående? Det er svært at se hvilke foreskrifter der er overholdt her. Læsset måtte ikke rage ud over vognens enderne og slet ikke hvile på endestykkerne. Desuden trykker flere af de lodretstillede planker tydeligvis op mod vognens døre.
Men der blev selvfølgelig også transporteret andre produkter end brædder. Blandt de lidt mere specielle transporter af træprodukter var telegrafstænger og telefonmaster. De blev ofte transporteret på lave åbne bogievogne på grund af længden. Mindre kunne også somme tider gøre det, som TF’eren herunder.
Så er der jernbanesveller, der naturligvis må have en særligt plads i hjertet på alle modltogsfolk. Normaltsporede sveller i Danmark havde/har en længde på 2,6 eller 2,7 m og det passer sjovt nok ret præcist med tværmålet på mange åbne vogne. I disse vogntyper kunne svellerne læsses på tværs, så pladsen kunne udnyttedes optimalt. Ellers måtte de læsses på langs. I begge tilfælde måtte svellerne dog kun læsses op til sidevæggenes overkant.
Selvom de nævnte produkter givet var savværkets vigtigste rent vollumenmæssigt, så havde de fleste savværker en blandet produktion i epoke III. Sådanne mindre trævare kunne transporteres i lukkede vogne. Det kunne være møbeltræ, stave til tønder og smørdrittler eller håndtag til værktøj og redskaber. Træsko er også tidligere blevet nævnt her på bloggen. Bøgeparketgulve blev mere udbredte i perioden og blev leveret som passende opskårne stykker fra savværkerne sammen med almindelige gulvplanker af fyr eller eg. Trin til stiger blev lavet as ask.
Nu har jeg nok egentlig presset grænsen mellem råvare og færdigvare lidt for hårdt for i praksis kunne det godt være mere flydende. Måske ikke mindst sidst i epoke III kunne træ også ankomme til savværket i mere tilskåret form og virke som halvfabrikata, der så blev forædlet på trævarefabrikken. Det kunne f.eks. være tilskåret tømmer, der blev til færdige tagspær, der så indgik i byggeriet. Da typehusbyggeriet boomede i de efterfølgende årtier blev det en enorm vigtig godsart, men der er vi lige knapt i 1950’erne
Endelig var der spildprodukter fra savværker i form af flis og savsmuld. Også det kunne transporteres i åbne vogne, typisk med en pressenning over, men det har jeg ikke fundet billeder af endnu.
Modeller af godslaster af træ og trævare kan let købes og nogle gange følger der endda trælaster med godsvogne, når man køber dem. Men ellers er det ikke svært at lave det hele selv. Det skyldes ikke mindst, at træ faktisk bliver ved med at ligner træ, også når det kommer ned i modelstørrelse.
Kævler kan i al gribende enkelthed fremstilles af passende stykker grene fra haven eller måske en nærliggen skov. Enklere kan det næsten ikke gøres. Tjørn skulle være særlig velegnet, men det er faktsik ikke svært at finde en god pind.
Ser man på fotos fra det store forbillede fremgår det, at enderne på kævler ofte fremstår kantede, hvilket skyldes den måde træet er fældet på. Man kan også få råtræ i plastik fra tilbehørsindustrien. Kibri-sættet, som jeg skal bygge mit savværk ud fra, indeholder en del sådanne plaststammer, både lange og opskårne. Desværre lignede stammerne forbilledet ganske dårligt, så der vil skulle en del efterbehandling til.
Men lad os nu kaste os over brædderne egentlig er den godslast, jeg vil frem til. Som udgangspunkt fandt jeg et ældre saæt fra Witzel frem: ”Trælast til kort godsvogn 1:87”. Sættet er vistnok ikke længere i Witzels katalog, men der er andre tilsvarende sæt at få herfra.
De laserskårne brædder er som udgangspunkt meget fine, faktisk så fine at det næsten føles som synd at lime dem sammen. Jeg begyndte derfor at overveje, hvordan de laserskårne brædder kunne strækkes lidt. Størstedelen af nedenstående TouTube-video handler derfor om, hvordan brædderne kan suppleres med træstumper fra en gammel frugtkasse, der har været mandariner i, samt stumper af rørepinde. Jeg startede med at lave nogle læs i den originale Witzel-længde.
Længden på de første læs blev dikteret af dimensionerne på de oprindelige brædder fra Witzels laserskårne sæt. De er 7,5 cm lange, svarende til cirka 6,5 meter i virkeigheden. Som tidligere nævnt var brædder i ca. 3 meters længde almindeligt, sikkert fordi træ fra Sverige og Finland ofte var opskåret i den længde. Ca. 3 meter svarer også meget godt til illustartionerne i ”DSB Ordresamlingen Serie J, Vognmateriellet” fra 1956, som set ovenfor. Derfor fik version to af godslasten kortere brædder.
Ser man på gamle fotos fra epoke III, hvoraf en del er gengivet ovefor, så ser det ud som om læs af brædder i ulige længder har været meget almindelige – måske endda det mest almindelige i Danmark i perioden? Jeg besluttede derfor at prøve at lave et sådant læs som version 3.
De tre versioner er alle gennemgået i nedenstående video. Som det vil fremgå af videoen har jeg jævnligt snydt for at få godslasterne op i den rigtige højde over vognsiderne. Her kan der bruges små klodser af skumpap. Man skal meget tæt på vognene for at se, at det ikke er træ hele vejen. Man kan selvfølgelig også lave hele læsset i træ, hvis man føler det er vigtigt. Men nu skal vi se film!:
Det var det for godslaster med træ og trævare denne gang. Det er dog meget muligt, at der vil komme opdateringer henad vejen, for der er flere muligheder for flere godslaster med træ som tema, som f.eks. sveller og tagspær, der allerede er omtalt. Affald i form af savsmuld og træflis skal jeg også have kigget på. I senere tider er tildækning af det udskårne tømmer blevet det mest almindelige, men allerede i epoke III kan man se stabler af brædder med presenninger over, så det er også en mulighed.
På Sundborg modeljernbane er det jo savværket der har sat gang i alle disse overvejelser om træ og trævare som godslaster og som trafikide. Råtræ ind og færdigvare ud vil som sagt være temaet, så man vil kunne bruges en del kræfter på at rangere frem og tilbage til savværkets sidespor. Der er vist ingen tvivl om at et sådant sagtens kan retfærdiggøres.
Det vil dog ikke være strengt nødvendigt at sende alle vogne forbi savværket hver gang. Godsvogne belæsset med træ og trævare kan også ankomme og afgå fra læssesporene på anlæggets forskellige stationer, for det er ikke alle områdets savværker, trælasthandler og trævarefabrikker, der er begunstiget med eget læssespor.
Godsvogne belæsset med træ og trævare kan også indgå i diverse gennemkørende godstog, der ikke standser i Sundborg. Der er jo også andre savværker i Danmark og nabolandene, der sender tilskåret træ rundt i landet. Vognene med de store trækævler kan f.eks. fint være på vej til Junckers i Køge, der gennem tiden har fået transporteret utallige tons trækævler til forarbejdning. Svenske O-vogne med brædder vil være et helt troværdigt indslag i trafikbilledet.
Endelig kan man jo også altid sende en lukket godsvogn forbi savværket for at hente drittelstave og træsko eller andre mindre trævare.
Mere om emnet jernbanetransport af træ i epoke III kan læses direkte fra damphestens mule: https://jernbanearkivalier.dk/dsb-ordresamlingen/DSB-Ordresamlingen-Serie-J-Vognmateriellet-1956.pdf
Der er også et par gode diskussioner her: https://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=12453
Og her https://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=8122 http://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=8122#p8127
Ideer til hvordan man selv kan lave godslaste af træ og trævare i model kan man finde i to fremragende artikler i bladet Lokomotivet. Den første hed “Godslaster fra 1950’erne og 60’erne” og den kan findes her: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet58.pdf
Opfølger artiklen hed “Kører dine vogne stadig tome rundt” og den kan findes her: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet78.pdf
Bladet lokomotivet bragte også på kort form en oversigt over det jeg nu har brugt mange ord på i denne artikel. Jeg er lidt usikker på hvor udbredt krydsfiner var i 1950’erne, men det er der måske nogle af læserne der ved noget om?
Træstammer på jernbanevogne er netop temaet for denne tråd på Sporskiftet.dk
https://www.sporskiftet.dk/forum/tr%C3%A6stammer-p%C3%A5-jernbanevogne
Spor og baner (nr. 30) skulle også have interessante billeder af trætransporter til Junckers, men jeg har ikke haft mulighed for at se efter selv.
Sundborg MJ 
Det er interessant som billeder suser frem og tilbage uden man åbenbart kender oprindelsen ….. det billede du viser som “Ringsted 1956” er taget i Nykøbing F af Holger Sørensen i maj 1958. Det findes i en langt bedre kvalitet, bl a her på min PC.
LikeLike