Det vigtigste element på et savværk må vel siges at være selve den store sav. Jeg er begyndt at bygge på Kibri-modellen og derfor handler denne artikel om alt det gode, der er inde i bygningen, nemlig de interessante og sikkert ganske farlige maskiner, der håndterer de store trækævler og skære dem op i duftende skyer af savsmuld. Det er lige noget for raske drenge og rigtige mænd.
Forbilledet for dagens byggeri er naturligvis maskinparken som den så ud på et dansk savværket i 1950’erne. Faktisk er det næsten endnu mere hele produktionslinjen, der skal ses nærmere på, for savvarket er naturligvis andet og mere end den store sav.
Som det ses er maskinerne i stationære, mens tømmerstokkene glider på rullebaner eller transportbånd frem mod næste skridt i processen. Det hele starter egentlig udenfor, for før kævlerne overhovedet komme frem til saven skal de nemlig skæres op i passende længder. Det foregår med afkortersaven.
Fra transportbåndes føres de afkortede kævler frem til saven. På tegningen herover sker det på et transportbånd, men det kan også ske ved at kævlerne vippes over på en særlig fremføringsmekaniske, som på billedet herunder fra Junckers Savværk i Køge. Som vi skal se om lidt er det sådan det er indrettet på Kibri-modellen.
Det er klart, at den store sav er ”dronningen af savværket”. På modellen er det, som vi skal se om lidt, en rammesav. De er ikke så almindelige længere for i dag er rundsave, som på tegningen herover og blokbåndsave mere udbredte. En rundsav har en cirkulær klinge, mens en båndsav har en lang kontinuerlig klinge. Endnu mere moderne er savtyper anvender vibrerende knive, laserstråler eller højtryksvandstråler. Nu om dage er savværker ofte specialiseret til opskæring af enten nåletræ eller løvtræ. Mens nåletræer er ret ensartede udviser løvtræskævler stor variation i træart, form, dimension og kvalitet, så her er det nyttigt at kunne indstille saven.
En rammesav har, som man ser på både model og tegning, flere klinger opspændt vertikalt side om side. Det hele holdes fast af en stor solid ramme, deraf navnet. Savklingerne bevæges op og ned ved hjælp af en krumtap og en plejlstang. Tømmerstokken føres gennem rammen ved hjælp af fremtræksvalser.
På større savværker kan man have to rammesave efter hinanden. Efter den første har skåret tømmerstokken et antal parallelle snit, kan den ”kantede stok” lægges ned og føres videre til den anden sav, hvor træet så skæres op i planker og brædder. Kibris model har kun én rammesav, så man må gå ud fra, at den kantede stok skal lægges ned og føres tilbage for at blive skåret op af saven en gang til.
I løbet af industrialiseringen overtog savværkerne arbejdsopgaver, der før havde været håndværkernes domæne. Det gjaldt mere generelle opgaver som opskæring af tømmer til byggeri af huse og skibe, men også fremstilling af forskellige halvfabrikata til byggeriet som dørkarme osv. Det kunne også være forbrugsvare som de i del 1 omtalte træsko. Det betød at mange savværker havde et sortimentet af forskellige træbearbejdningsmaskiner Udover den store rammesav er der som allerede nævnt på Kibri-modellen også en maskine der laver udskæringer i sveller. Måske den også kan bruges til at lave udskæringer i træ til bygnings- eller møbelindustrien?
Hvor kom maskinerne fra? For det velbeskrevne Nystrup Savværks vedkommende kom en del af maskinerne faktisk fra lokale Nykøbing Falster-virksomheder, nemlig Bruun & Søn samt Bülow & Møller. Blandt andre danske firmaer, der leverede maskiner til træindustrien, kan nævnes Grama i Gråsten. Andre maskiner blev importeret og i Nysted var der blandt andet høvle og kelemaskiner fra Jonsered i Göteborg. Nysteds store bloksav var fra Belgien og da den ankom måtte produktionsbygningen faktisk forlænges.
Modellerne af alt savværksmaskineriet er egentlig det der gør netop dette byggesæt til noget helt særligt. For en amatør som mig ser maskineriet fuldstændig overbevisende ud. Jeg synes, det har en detaljegrad der næsten kræver, at den der har designet modellen har haft adgang til ret omfattende information om indretningen af et savværk – eller et svelleskæreri, som Kibrimodellen jo egentlig er.
Selve produktionsanlægget er for størstedelens vedkommende bygget lige efter byggebeskrivelsen, der vises i udpluk herunder. Der er ikke så meget at sige om hver enkelt maskine, det er næsten helheden, der er det mest interessante.
Med hensyn til hvad de forskellige maskiner egentlig gør godt for, så bragte Kibri for en del år siden i et katalog nedenstående oversigtsigtsbillede af indretningen. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har billedet fra, men der er måske nogle af læserne der ved, hvilken årgang af Kibri-kataloget der er tale om? Det har nok været tilbage i 1980’erne, cirka omkring det tidspunkt hvor også de stemningsskabende billeder af indretningen af Bahnhof Bohn blev bragt, omtalt i en tidligere blogartikel i forbindelse med bygningen af Sundborg banegård.
Det illustrative er selvfølgelig, at man på billedet fra kataloget kan følge hele produktionsprocessen. Basalt set starter det med at et transportbånd 1) fører tømmerstokke frem, der allerede er afskåret i passende længder, her som jernbanesveller. Afkortersaven indgår ikke i modellen, men må være placeret længere til venstre, ”uden for billedet” så at sige.
Fra transportbåndet bliver de afkortede kævler vippet ned på et par skinnebårne vogne og det lille ”tog” skubber kævlerne frem til den store rammesav, der på oversigtsbilledet fra Kibri-kataloget har nummer 2).
Rammesaven laver et antal længdesnit i tømmerstokken og ud på den andensides kommer den kantede stok. Egentlig er arbejdet så kun halvt færdigt for som det fremgik af tegningerne i artiklens første del kræver det enten to save eller som her, hvor der kun er een rammesav, skal stokkene føres rundt og gives enndu en tur gennem saven for at blive rettet af.
De bortskårne stykker ”skallerne” eller “udskær” med bark (Schwartlinge på tysk) fjernes 3). De bliver til brænde eller flis. Det ser ud til, at man nu om dage har en afbarkningsmaskine skudt ind før den store sav, men sådan en er der ikke på modellen.
På modellen ser det ud til, at de rå udskårne sveller 4) herefter på et transportbånd 5) kan føres op til en særlig maskine 6), der kan tilføjer diverse udskæringer, der forbereder den senere monteringen af skinner.
Det ser dog også ud til, at svellerne eller andre planker for den sags skyld vil kunne fortsætte videre ned ad rullerne 7), ud af bygnngen, hvor de samles op og sendes videre til oplagring. Det er jo meget godt eftersom jeg forestiller mig, at mit savværk også skal producere andet end jernbanesveller.
Og så er opskæringen sådan set færdig. Der er to steder det færdigt opskårne tømmer kommer ud af produktionshallen, hvilket ses af billedet herunder. På lige-ud-af-kassen versionen af Kibris svelleskæreri er det sveller i øverste venstre hjørne og mindre lægter af resterne nederst i midten. Jeg har ikke helt bestemt mig for hvad mit savværk skal skære op i dag, så der er ingen færdige produkter at se endnu, men det skal nok tilpasses de godslaster, jeg til sin tid gerne vil køre med.
Som det ses besluttede jeg at montere hele anlægget på en ”byggeplade” af isoleringsskum. Der følger en ganske stor grundplade med til byggesættet, men dels ragede det lange transportbånd udenfor, dels ville jeg gerne have lidt mere frihed til at kitbashe savværkets bygninger og tilføje detaljer. I kommende blog-artikler skal vi se, hvad det kan føre til.
Det var, som det forhåbentlig fremgår, rigtigt sjovt at bygge et helt produktionsanlæg. Dengang Kibri-modellen af savværket kom frem var det helt usædvanligt, at et byggesæt kom med komplet indretning. I de senere år er udvalget af modeller af maskiner til modeljernbanen heldigvis blevet meget større og det er herligt, eftersom de både kan bruges til at detaljere bygninger med og som godslaster.
Herunder er der endnu et sæt træbearbejdningsmaskiner denne gang fra Busch. Disse er 3D-printede og, synes jeg, næsten endnu flottere end maskinerne fra både Kibri og Faller. I filmen har jeg eksperimenteret med at prøveopstille maskinerne som man måske kunne tænke sig dem brugt, hvis savværket en dag skal udbygges med en trævarefabrik. Kibribimodellen er i sig selv fuldt udstyret som den er, så der er egentlig ikke plads til flere maskiner inde i savværkshallen. Vi får se om der skal laves en trævarefabrik i tilknytning til savværket, så kan maskinerne bruges der.
På Sundborg modeljernbane skal savværket til sin tid helt klart placeres, så tilskueren kan få et kig ind til den store sav og al maskineriet. Det er en af Kibri-modellens helt store plusser, at saven og alt det øvrige maskineri er så detaljeret og tro mod forbilledet så selve bygningen udenom bør efter min mening tilpasses m.h.p. at forøge indblikket.
Det er selvsagt for tidligt at sige præcis hvor savværket kan finde plads på anlægget, men det bør ikke være for langt væk fra kanten, ellers kan man nok ikke se alle detaljerne. Det vil også være fristende at eksperimentere med at lægge noget lyd ind – en savklinge der går igennem træ er meget karakteristisk og stemningsskabende.
Mere om emnet savværksteknologi kan findes her: http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Tr%C3%A6-_og_papirindustrien/savv%C3%A6rk
De meget retro-agtige sort/hvide + grønne illustrationer stammer fra denne folder fra Træbranchens Oplysningsråd: https://docplayer.dk/18464732-December-1975-december-1975-træbranchen-oplysningsråd-m-walther-petii-rsson-thii-information-council-o-the-timber-trade.html
Mere om Junckers Savværk kan findes her: http://kulturjagtkøgebugt.dk/køge/industri/fra-købstad-til-industriby/
Og her er mere inspiration fra et mindre savværk fra den virkelige verden: http://stillinglokalhistorie.dk/Erhverv/impr.sider/impr.htm
Til sidst noget for de modelbyggere, der vil tage savværket til det næste niveau er der her en rammesav i model, der virker: http://stummiforum.de/viewtopic.php?f=27&t=131970
Sundborg MJ 
“Weeeeeåaoooww! Lyden af den store rammesav må man tænke sig til …”
Riktig, men det er store, hyperraske amerikanske sirkelsager som sier weeeeeåaoooww så det lyder milevis omkring. Rammesager var langsomme innretninger og ga beskjedent fra seg en lavfrekvent brumming.
https://en.wikipedia.org/wiki/Sawmill
Hilsen fra Oslo
Peder
LikeLike
Hej Peder,
Godt at høre fra Oslo og mange tak for input. Det er en interessant oplysning og godt at vide, hvis jeg en dag skal lave lyd til mit savværk. Jeg har ændret teksten, så saven ikke længere forgiver at sige: Weeeeeåaoooww, men måske mere Mmmmmrrrrååwww?
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hva med autentisk lyd?
http://industrimuseum.no/lydfiler/dampsag
Dette er Spillum Dampsag & Høvleri, som er fredet som kulturminne.
Hilsen fra Oslo
LikeLike