Nu er vi endelig fremme ved savværkets hovedbygning. Komplekset består egentlig af flere dele, nemlig savværkshallen, der er selve produktionsbygningen, og så en kraftcentral i form af et kedelhus med tilhørende skorsten. Som faste læsere af bloggen og andre kendere let vil kunne se, så er bygningen modificeret noget i forhold til Kibris oprindelige byggesæt. Det skal det handle om i den følgende artikel efter at vi først har fået set på, hvordan sådanne bygninger typisk så ud i Sundborg-tiden.
Forbilledet for Kibri-byggesættet findes muligvis et sted i Tyskland, men jeg har ikke set bygningen identificeret noget sted. Jeg er som sædvanlig interesseret i at høre, om der er nogle af læserne, der kender mere til den side af sagen.
Som det allerede er fremgået af åbningsbilledet har jeg taget mig visse friheder med byggesættet og det er selvfølgelig fordi det var mere relevant at finde ud af, hvordan savværkshallerne i Danmark så ud i 1950’erne end at lede efter et eventuelt forbillede for Kibris tyske svelleskæreri.
Som det kunne ses af mange af billederne i den første artikel om planlægningen, så var der mange forskellige udformninger af savværkerne i Danmark i 1950’erne lige fra noget der lignede simple skure til egentlige industrielle fabriksbygninger. Mange af de mellemstore savværker svarede dog i grundkonstruktionen til det, der er beskrevet i gennemgangen af Nysted Savværk. Her er billedteksten til postkortet herunder: ”Nysted Savværk fotograferet fra vest. I midten ses den rektangulere produktionshal, mod syd, til højre i billedet, ses en lagerbygning. Der hvor trærene vokser løber åen, som levererde vand til dampmaskinen. Vejen midt i billedet går der, hvor jernbanen lå. Her var det let at læsse fra den større lade til tog og lastbiler”. Det fine vandtårn til venstre er fra 1912-13, men hører ikke til savværket.
Savværkshallen i Nysted blev opført omkring år 1900, og det svare meget godt til mange af de andre tilsvarende savværker rundt omkring i Danmark. At mange af savværkshallerne hovedsageligt var bygget i træ var vel ikke så underligt. Tømmer var der jo ligesom det, det hele handlede om. De fleste ser ud til at have været relativt lave, med store tagflader og lav rejsning. I beskrivelsen af Nysted hedder det videre at den “rektangulære produktionsbygning ligger i øst /vestlig retning … bygget af fyr og lærk og malet svenskrød”.
Det var selve savværkshallen, men beskrivelsen fra Nysted omtaler også et kedelhus: ”[Ved] den østlige gavl er en murstensbygning, bygget til dampmaskinen…”. Som det huskes fra den efterhånden noget bedagede blogartikel om kedelhuset fra Kibri, så var der en række hensyn at tage når der i damptiden skulle bygges til dampmaskiner og kedler. I sammenhæng med et savværk er hensynet til brændfaren jo helt åbenlys, så denne del af byggeriet måtte opføres i mindre antændelige mursten.
Kedlen til dampmaskinen på Nysted Savværk var fra I. B. Bruun og Søn, der var en lokal virksomhed i Nykøbing F. Som nævnt kom vandet til dampmaskinen i Nysted fra åen, mens der blev fyrret med savsmuld og resttræ i kedlen. Det var sikkert været det samme på mange andre savværker rundt om i landet, selom ikke alle har været så heldige at have egen å.
Den vigtigste opgave for dampmaskinen var at drive det remtræk, som man lige kan skimte noget af på billedet fra Nysted herunder. Remtrækket var forbundet til saven og de de øvrige maskiner.
Remtrækket fra dampmaskinen drev også det store udsugningssystem, der fjernede savsmuld fra savværkshallen. Sådanne spånsugningsanlæg blev efterhånden ret udbredte eftersom der produceredes rå mængde savsmuld og støv på savværkerne. Savsmuld og støv blev ført op i store cykloner på taget og derefter opsamlet i et særligt lager. Savsmuldet kunne som nævnt bruges til at fyre kedlerne op med.
Remtrækket bestemte i vidt omfang hvor de enkelte maskiner oprindeligt skulle placeres i savværkshallen. Da savværket i Nysted blev elektrificeret i 1962 blev nogle af maskinerne flyttet lidt, så det blev lettere at komme rundt. Det har sikkert været en ret typisk udvikling.
Selv efter at at man gik over til eldrift på maskinerne og remtrækket kunne undværes fortsatte man med at bruge dampkedelen, blandt andet til opvarming af bygningerne, både i produkionen og privaten. Også tørreovnene, hvor træet kunne tørres, fik varme fra dampkedlen. På nogle savværker var der faciliteter til at koge træ, hvilket gav bøgetræ et rødligt skær. Det brugte man også dampkedlen til. Sidst men ikke mindst kunne dampmaskinerne bruges til at drive en dynamo, der kunne levere elektricitet til savværket. I en periode brugtes dampmaskinen i Nysted ligefrem til at levere lys til byens gader.
Med alt det arbejde til kedlen er det ikke så underligt, at mange savværker førhen var domineret af ret høje skorstene, så såden en skal mit savværk også have. I dag er disse skorstene som regel fjernet, men de ses på stort set alle billeder af store og mellemstore savværker i 1950’erne. Uanset at mit savværker nok er gået over til elektrisk drift og at remtrækket inde i savværkshallen er fjernet, så vil skorstenen stadig stå her i midten af 1950’erne.
Så meget om de tre elementer savværkshal, kedelhus og skorsten hos forbilledet. Lad os nu se på modellen.
Modellen er som udgangspunkt så tilpas afdæmpet i arkitekturen, at den sådan set sagtens ville kunne passere som noget dansk, bygget lige-ud-af-kassen. Mit største problem med bygningen var bare, at den var for moderne for mit anlægstema. Jeg ville gerne have et savværk der så ud som om det var bygget i starten af 1900-tallet.
Jeg prøvesamler næsten altid mine byggesæt med lidt tape, for at få en fornemmelse af størrelsen. Som det ses af billederne af byggesættet er grundkonstruktionen et rammeværk af beton udfyldt med mursten. Det var ikke nogen utænkelig måde at lave industribygninger på i efterkrigstidens Danmark, men det var ikke noget nybyggeri, jeg var ude efter.
Taget, som formentlig skal forestille eternit, var/er derimod helt passabelt. Det er faktisk en af modellens stærkere sider, hvis vi tænker dansk industriarkitektur. Taget havde nok været beklædt med tagpap, hvis bygningen var bygget omkring århundreskiftet, men allerede i mellemkrigstiden vandt eternit frem, så vi kan sige at bygningen har fået nyt tag på det tidspunkt.
Som vi har været inde på ser det ud til, at de fleste af savværkshaller i 1950’erne var bygget af træ – ikke udelukkende, men overvejende. Kombineret med at murstenene på Kibrimodellen var på den store side besluttede jeg, at erstatte de fleste murstenspartier med planker. Af forskellige grunde besluttede jeg dog at beholde en mindre del af væggene som murværk, men mere om det om lidt.
Det var den intermistiske samling herover der overbeviste mig om, at det ville være synd at dække alt det dejlige maskineri til, så der måtte findes en måde at åbne sider op på. Jeg lavede derfor nedenstående prøveopstilling med store porte i siderne. Personalet fra del 4 af artikelserien synes muligvis ikke om, at alle porte sådan står åbne en efterårsdag, men sådan endte det nu alligevel.
Det sjove er, at det er som om Kibri i en del af deres salgsmateriale også synes der er synd, at dække alle herlighederne inde i hallen til. Der er noget fantastisk retro-hyggeligt over nedenstående illustration, men læg mærke til, at modellen er åben og at man kan se ind gennem bygningen til landskabet på den anden side. Modellen har faktisk vægge her.
Efter at have vendt og drejet og kigget længe på grundstrukturen kom jeg til den konklusion, at modellen var for høj i forhold til sin bredde. Sammenligner man med billederne af de virkelige savværker højere oppe i denne artikel og i seriens del 1 er det kendetegnende, at savværkshallerne ofte fremstod lave i forhold til bygningens og ikke mindst tagets størrelse. En anden væsentlig ændring var at jeg, som det allerede er fremgået af artikel nummer 3 i serien, besluttede at montere modellen på en plade. Tredje meget synlige ændring var at lave produktionshallen om til en træbekladt bygning.
En anden vigtig forskel fra Kibrimodellen var, at jeg besluttede ikke at opbygge impregneringsafdelingen som foreskrevet. I stedet lavede jeg denne del af bygningen om til et kedelhus. Her beholdt jeg murstensvæggene, men dækkede dem delvis med hvidt puds i form af almindeligt kit for at skjule betonrammerne. Til gengæld lod jeg noget af murværket skinne igennem det delvis afskallede pudslag. Samme behandling fik den tårnagtige del af bygningen, hvor støv og savsmuld fra savværkshallens opsamles. Det bruges utvivlsomt til at fyre i kedlen med.
Jeg besluttede at holde savværkshallens ydre træværk i den mørkebrunlig farve som træbeskyttelsesmidler giver. Jeg overvejede rød som alternativ, men jeg tror jeg vil reservere røde trævarksbygninger til banebygningerne på anlægget – jernbanen må trods alt forblive det vigtigste på en modeljernbanen. Til gengæld malede jeg vinduesrammerne hvide for kontrastens skyld.
Skorstenen hørte ikke med i Kibribyggesættet, men sådanne kan heldigvis købes i løs vægt. Den jeg lige kunne få fat i var fra amerikanske Walters, men den var både for høj og lidt for fin, med sine afsluttende murstensornamenter. Derfor blev den skåret ned til noget mere typisk dansk.
Det stod ret klart, at der var behov for lys i bygningen, så dette måtte bygges ind inden hallen blev monteret på pladen. Lys betød igen at der var risiko for at man måske ville kigge op i loftet, så derfor indbyggede jeg en serie tagspær.
Som det ses gik jeg denne gang ganske friskt til patineringen. Savværker er notorisk støvede arbejdspladser, og selvom savsmuld dufter godt, så lægger det sig alle vegne. Det er flere år siden jeg sidst bevidst gjorde vinduerne beskidte på en erhvervsejendom (det lille bilværksted fra Faller/Pola), men virkningen er nu ganske troværdig. Nu er det vist bedst på dette sted bare at spille filmen, så man selv kan følge byggeriet. Filmen kommer her:
På Sundborg modeljernbane er det stadig ikke afgjort, hvor savværket skal placeres. Billedet herunder er en slags prøveopstilling, der giver indtryk af landlige omgivelser, men det er ikke sikkert, at det er sådan det ender. Byggeriet er heller ikke færdigt, for der mangler jo diverse lagerbygninger rundt om produktionsanlægget.
Som det tidligere er konstateret vil det nok være ønskeligt, hvis savværket med alle sine detaljer ikke kommer for langt væk fra beskueren. Måske skal savværkshallen placeres, så man kan få et skråkig ned langs produktionslinjen?
Som det ses af filmen er der plads til mere på grundpladen og på et tidspunkt skal jeg have føjet noget mere til savværket i form af en tømmerlade med mere, der kan generere noget jernbanetrafik.
Mere om emnet savværkshaller og hvad deraf følger kan som sagt læses i gennemgangen af ”Danske Savværker”, der også rummer beskrivelsen af Nysted Savværk: https://www.yumpu.com/da/document/view/18054166/danske-savværker-abne-samlinger
Den fine beskrivelse af oversigtsbilledet fra Nysted kan finds her: http://nysted-vandtårn.dk/DiverseRamme.htm
Dampmaskinen i Nysted kan i dag ses på Frilandsmuseet i Maribo sammen med nogle af de dampdrevne save. Her er en film af maskinen i aktion i 2008: https://www.youtube.com/watch?v=dgsQLf1abrE
Modellen fra Kibri ser trods sin alder ud til fortsat at være ganske populær. Her er et flot byggeri hvor savværkets bliktag er kraftigt patineret. http://www.stummiforum.de/viewtopic.php?f=64&t=73259&p=1226313&hilit=kibri+sægewerk#p1226313
Her er et mere afdæmpet eksempel: https://www.stummiforum.de/t187293f191-Kibri-S-gewerk.html#msg2235899
Sundborg MJ 
Skriv et svar