Udover alle de jernbanevogne, der i fremtiden vil besøge savværket (det er trods alt en modeljernbane dette her), så vil der også være en del vejkøretøjer omkring virksomheden og de skal selvfølgelig også beskrives her på bloggen. Traditionelt var det menneske- og hestekræfter, der måtte stå for at få tømmeret flyttet rundt, men i 1950’erne blev savværkerne, som det øvrige land, i stigende grad mekaniseret. Derfor vil der i denne overgangsperiode på savværket kunne ses et virvar af sækkevogne, trillebøre, håndtrækvogne, hestevogne, små og større lastbiler, samt mere moderne gaffeltrucks. Der er nok at tage fat på.
Forbillederne for vejkøretøjerne på danske savværker i 1950’erne findes der vist ikke nogen samlet beskrivelse af, men kigger man gamle fotos igennem tegner der sig alligevel et rimeligt klart billede af vognparken i branchen.
I dag har tunge lastbiler med kraner og andet udstyr helt overtaget alle opgaver, men i Sundborgtiden i midten af 1950’erne var mønsteret hos mange danske savværker stadig det, at jernbanen stod for fjerntransporten, mens lastbiler klarede nærtransporten. På billedet herunder ses igen en af Græsted Trælasthandels lastbiler parkeret foran et par åbne vogne fra Gribskovbanen GDS. Vognene er læssede med planker. I baggrunden ses trælasthandlens store hal.
Mens de mindre lastbiler med åbne lad ser ud til at have været de fleste, så er der ingen tvivl om, at de mest spektakulære indslag i vognparken var de lastbiler, der var udstyret med særlig indretning til at transportere langt tungt gods, som f.eks. store kævler. De fleste epoke III-entusiaster vil genkende motivet på billedet herunder. Det viser en Bedford på Ringsted station i 1956.
Som det ses bestod arrangementet på de lange tømmertransportbiler af en drejeskammel monteret på lastbilens ramme eller evt. på ladet kombineret med en enakslet efterløber. Som jeg forstår det var efterløberen ikke altid udstyret med bremser, så der har skullet køres forsigtig.
Det er ikke svært at se nytteværdien i en gaffeltruck på et savværk eller ved en trælasthandel som Grædsted på billedet i starten af artiklen. Selvom de første gaffeltrucks blev opfundet omkring år 1900, så var det først efter krigen, at de rigtigt blev udbredte i Danmark. Den første gaffeltruck på Auning Savværk indkøbtes f.eks. i 1953.
Som så mange andre steder i Danmark i 1950’erne havde motoriseringen først for nylig bredt sig i skov- og træforarbejdningsindustrien. Gammeldaws muskelkraft var stadig en ikke uvæsntlig del af arbejdslivet. På billeder fra perioden ses således en del trillebører og håndtrækvogne.
Brugen af heste var til gengæld i stærk tilbagegang på danske savværker i 1950’erne. Da Auning Savværk som nævnt indkøbte en gaffeltruck i 1953 solgte man samtidig fire heste. Hestekøretøjerne stod imidlertid ofte tilbage, hvilket man kan se på billeder fra perioden. Man smed ikke sådan en udmærket vogn ud, bare fordi hesten var solgt. En hestevognstype man ganske ofte ser på fotos fra savværkerne i 1950’erne er den klassiske stivvogn brugt overalt i dansk landbrug før mekaniseringen. Vognen hedder sådan fordi den er stiv, d.v.s. ikke affjedret.
Modellerne af savværkets køretøjer vil blive samlet gradvist. Det bliver et ret fascinerende område for, som det ses ovenfor, er der en del interessante forbilleder at lade sig inspirere af.
Saværkets vognpark startede med en lille trækvogn fra Busch. Der er tale om en meget fin lille model, der kombinere en tydeligvis 3D-printet ramme med et lad af laserskåret træ og bløde ”gummihjul”. Trækvognen kan man se udpakket og patineret på nedenstående lille film.
Med trækvognen fulgte en last af kantstokke, det vil sige kævler der er gennemskåret af saven en gang og stadig har noget af barksiden på sig. Det betyder nok at vogenen kan bruges til at transporter træ tilbage til rammesaven mellem første og anden gennemskæring.
Modellen af savværrkets gaffeltruck er en del af det Kibribyggesæt, der danner udgangspunkt for byggeriet af mit savværk. Gaffeltrucken fremtræder ovenikøbet ret prominent på kassen.
Gaffeltrucken er et ret simpelt byggesæt. Forbilledet er af mærket Steinbock, der imidlertid i stil og farvevalg virker en tand for moderne til min periode i midten af 1950’erne. Det måtte der gøres noget ved.
I den følgende You Tube-video kan man se, hvordan jeg gav modellen en ny bemaling og et lukket førerhus i lærred. Begge dele var inspireret af diverse fotos fra det store forbillede, men slutmodellen kan ikke siges at være absolut autentisk.
Selvom den renoverede/tilbagedaterede gaffeltruck har en ret troværdig størrelse og gode fede dæk, der kan klare de grusede områder mellem bygningerne på savværket, så er der er ikke noget direkte bevis for at et sådant køretøj har været i drift hos et dansk savværk. Hvis den slags optager en, så bør man nok springe denne model over.
Mens Kibri-modellen måske således ikke er helt i plet til mit formål, så er der heldigvis andre gaffeltruckmodeller, der emmer af 50’er stemning. Wikings fine lille Clark gaffeltruck er præcis sådan en model så jeg skyndte mig at få fat i en da den udkom.
Den fine Clark var så bemærkelsesværdig, at den fortjente sin egen artikel, men nu optræder den altså også her på savværkets grund, hvor dens lysegrønne lakering virke meget passende.
I den tungere afdeling har vi modellen af den grønne Magirus S 3500, der trækker et læs kævler er fra Wiking. Det er et meget velkomment indslag i savværksmiljøet, der med sin enakslede trailer minder ikke så lidt om scenen fra Ringsted tidligere i artiklen. Et så markant køretøj bidrager en hel del til stemningen på råtræspladsen. Som supplement til jernbanevognene naturligvis.
Kigger man i gamle kataloger eller ser gamle Wikingmodeller på nettet er det tydeligt, at “langholtz”-modellen i en eller anden form har været i programmet de sidste 50 år. Selvom modellen er blevet opdateret noget, så ses alderen unægteligt. Jeg gav derfor modellen en overhaling, inklusiv metalkæder, patinering og danske nummerplader. Den proces kan følges på følgende lille film.
Kævler kan desuden ankomme til savværksmiljøet på denne trailer fra Busch. Jeg ved ikke helt hvor almindelige den slags var i Danmark i 1950’erne. Mindre trailer var bestemt meget udbredte, så det er nok mere et spørgsmål om størrelsen.
Det er en fin model, det var derfor jeg faldt for den, men det viste sig ved nærmere eftersyn, at den nok at var lidt for moderne for 1950’erne. Derfor gav jeg den nye/gamle hjul fra Wiking sammen med en gang patinering. De meget brune fyrrestammer blev også gjort lidt mere grålige. Det ses på denne lille film.
Vi fortsætter med undertemaet trækvogne. Busch har udgivet et sæt i laserskåret træ, der virker henvendt til savværksejere. Den ene af de to vogne har en last af kævler, mens den anden ser ud til at være en beholdervogn. Måske til vand eller imprægneringsvæske – for gylle kan det jo ikke være.
De to vogne skal nok forestille oprindeligt at have været hestevogne, men det er samtidig klart, at de er modificeret til at kunne hægtes på en trækkrog. En mindre lastbil, eller måske endnu bedre en traktor, er derfor nok en mere oplagt partner end en hest i denne forbindelse.
På følgende lille film kan man se hvordan det lille byggesæt samles. Som sædvanlig kan man altid finde noget at forbedre og i dette tilfælde var det især de medfølgende træstammer, der trængte til lidt struktur i barken og en gang maling.
Historien om modellerne af savværkets vejkøretøjer slutter som sagt næppe her, så kom igen for at se flere tilføjelser.
På Sundborg modeljernbane vil arten og antallet af vejkøretøjer på savværket selvfølgelig komme til at afhænge af, hvor mange cm2 der bliver til rådighed på savværksområdet. Jeg bliver nok nødt til at disciplinere min trang til at købe for meget af den slags, men en lille håndfuld forskellige køretøjer burde der blive plads til.
Som det ses udvides vognparken løbende med små og større vejkøretøjer. Vi ser om der ikke bliver plads til mere, så mon ikke der med tiden vil dukke endnu flere køretøjer op, her på bloggen. Opdateringer følger.
Mere om emnet vejkøretøjer ved savværket må indsamles fra lidt forskellige kilder. En del af billederne i denne artikle stammer herfra: https://www.skovbrugsviden.dk/wp-content/uploads/2019/04/DST-2-1998.pdf
Den luftkølede Magirus S 3500, der trækker det tunge læs af lange stammer er tidligere blevet omtalt i sin egen artikel.
Her er en kort gennemgang af Clark gaffeltruckens historie siden tiden før Første Verdenskrig: https://www.clarkisp.com/history og her i Europa: https://www.clarkmheu.com/de/unternehmen/geschichte. Her et konkurrenrende firma: https://blog.lillyforklifts.com/the-history-of-the-forklift
For de tyskkyndige er der her et link til historien bag Steinbock, firmaet bag forbilledet for Kibri-modellen af gaffeltrucken. Heraf fremgår, at man allerede i 1950’erne producerede elektriske og benzindrevne gaffeltrucks: https://www.gabelstapler.eu/gabelstapler/gabelstapler-hersteller/steinbock-gabelstapler/
Artiklen her blev oprindeligt udgivet den 12. februar 2022 og handlede om gaffeltrucken fra Kibri og den lille trækvogn fra Busch. Allerede den 26. februar 2022 blev der udvidet med modellen af Magirus S 3500 og den 2. juli 2022 med billeder af Clark-gaffeltrucken.
Vi slutter med et lille billedgalleri af nogle af køretøjerne ovenfor.
Sundborg MJ 
Den Kibri gaffeltruck, er efter min mening for ny til 50’erne.
Artitec laver en din 50’er model
Hilsen Claus
LikeLike
Jeg er generelt super imponeret over Artitecs modeller og har godt set deres nye gaffetruck, en 7 tons Hyster (387.496) https://www.artitecshop.com/en/7-ton-forklift.html. Den ser rigtig interessant ud. Den lille gaffetruck (387.292) https://www.artitecshop.com/en/forklift-yellow-42868652.html som firmaet har haft i programmet gennem nogen tid ser til gengæld ud som om den vil køre fast i mudderet på tømmerpladsen med det samme 🙂
LikeLike