Danmark er et rigtigt cykelland. Sådan er det i dag og sådan var det i midten af 1950’erne. Så på et dansk epoke III anlæg skal der selvfølgelig være masser af cykler og cyklister. Disse falder her på bloggen under kategorien “figurer” af den åbenlyse grund, at de faldbydes af de samme udmærkede producenter, der leverer alle de øvrige små livbringere på anlægget.
Forbilledet, det vil sige danske cyklister i alle aldre og i alle udformninger, kan man finde masser af billeder af på nettet. Folk lod sig tilsyneladende gerne fotografere med deres cykler.
Cyklen, som den så ud i 1950’erne, var stort set uændret siden 1890’erne, hvor den såkaldte “safety-cycle” blev introduceret. Typen afløste ældre designs som f.eks. velocipeder, der egentlig betyder “hurtigfod”, men i det danske folkevid hurtigt fik øgenavnet “væltepeter”. Dimsen havde nemlig den kedelig egenskab, at den var svær at holde balancen på. Ordet “cykel” kommer i øvrigt af “bicycle” som i “to runde”. Stavemåden med “k” blev almindelig i Danmark i 1890’erne.
Men tilbage til safty-cyklen, der var kendetegnet ved at have to lige store hjul, luftfyldte dæk, lavt tyngdepunkt, pedaler i forbindelse med tandhjul, kæde til baghjulet samt frihjul. Det lyder jo overhovedet ikke ubekendt for moderne mennesker.
Cyklen var oprindeligt mest legetøj for de velhavende, men takket være industriel masseproduktion var cyklerne fra begyndelsen af det 20. århundrede kommet så langt ned i pris, at de fleste kunne være med. Allerede i 1880’erne blev der fremstillet cykler i Danmark, men det viste sig, at det var langt billigere at importere cykler eller bare cykeldele fremfor at lave det hele selv fra grunden. Derfor blev de danske cykelfabrikker snart udelukkende til samlefabrikker, men det var nu heller ingen lille geschæft.
Selvom cyklerne stort set var samlet af udenlandske komponenter forhindrede det selvfølgelig ikke slutprodukterne i at få særlige danske navne. Her i 1950’erne var der således cykler med gode danske navne som Hamlet, Tårnby, Fremad, Schrøder og Skandsen. Også udenlandske fabrikkers originale navne var udbredt og eftersom cyklerne hovedsagelig importeredes fra Storbritannien og Tyskland var det navne som Raleigh, Derby og Kalkhoff, der kunne ses i Danmark. Der var også eksempler på, at danske cykelproducenter anvendte produktnavne med internationalt flair, så som Everton, der produceredes i Odense selvom navnet lød som et engelsk fodboldhold. Eller Smith & Co., der solgte sine cykler under forkortelsen SCO.
Ser man på gamle fotos fra Danmark fra mellemkrigstiden og op gennem 1950’erne så er det påfaldende, hvordan gadebilledet er fuldstændigt domineret af cykler. Ikke mindst under besættelsen, hvor benzinen var rationeret, blev cyklen det altafgørende transportmiddel, også for lokal varetransport. Det var også under besættelsen at det særlige danske stelnummersystem blev indført. Systemet er opbygget af en kombination af bogstaver og tal. Hver cykel har således en unik kode, så det er muligt at se cyklens alder og navnet på fabrikanten/importøren. På det tidspunkt blev det anslået, at der fandtes 2 millioner cykler i Danmark.
Takket være importbegrænsningerne på motorkøretøjer i årene efter krigen bevarede cyklerne deres centrale rolle i trafikken op gennem det meste af 1950’erne. I 1960’erne begyndte der imidlertid at ske noget for cykeltrafikken gik ned stort set i samme takt, som privatbilismen vandt frem. Denne udvikling varede frem til midten af 1970’erne, hvor oliekriser og nye livsstilsværdier var med til at gøre cyklen populær igen.
Men nu røg vi ud af Sundborg-tiden, så vi må hellere hjule tilbage til epoke III, hvor der stadig var masser af cykler i Danmark. I min research af livet i Danmark i 1950’erne er jeg stødt på en lille skatkiste i form af uddrag af Østsjællands Folkeblad (forkortet Ø.F), som kan findes via Køgedatabasen (se link sidst i artiklen). Der kan man bl.a. finde annoncer som denne gengivet: “Cykelhandler Cosmus har på grund af fordelagtigt indkøb letvægtscykler i prima kvalitet til salg fra 225 kr., børnecykler 185 kr. (i sorte, røde og blå farver) Telefon Køge 610.” (ØF 12. september 1953 side 7)
Det første man lægger mærke til, er at der reklameres for letvægtscykler. Selvom der med nutidens øjne ikke er noget overraskende ved 1950’ernes cykler i det ydre, så var cyklerne målt med nutidens alen tunge at træde. Øgenavne som “skærveknuser” og “havelåge” dukker jævnligt op i samtidige tekster. Køberne har helt sikkert været interesseret i letvægtsaspektet.
En anden pointe i annoncen man kan lægge mærke til, er at der er forskel på almindelige cykler og cykler til børn. Det er ikke helt så indlysende, som man måske skulle tro. Masser af familiehistorier handler om, hvordan tidligere generationer lærte at cykle på cykler, der var alt for store. Damecykler blev foretrukket, eftersom der ikke var nogen tværstang. Men i 1950’erne blev cykler i børnestørrelse udbredte.
For det tredje er der farverne. I hvert fald børnecyklerne fås i sort, rød og blå. Fordelingen af farver i “cykelparken” i epoke III er, synes jeg er et af de lidt sværere spørgsmål at sige noget klogt om. De fleste billeder fra 1950’erne er jo i sort/hvid og det er ganske svært at afgøre om en cykel har den ene eller den anden farve. Komplimentærfarverne blå og rød er helt umulige at se forskel på i s/h. Jeg har ikke desto mindre en fornemmelse af, at sort var langt det almindeligste, men at cykler i andre farver blev mere udbredte. Jeg høre gerne om det, hvis nogle af læserne har en anden opfattelse.
Så er der et par ting mere, man skal have med i baghovedet, når man taler cykler i 1950’ernes Danmark. Under krigen var der krav om særlig hvid markering på bagskærmene. Meningen var at cyklerne så var (lidt) lettere at se i de mørkelagte gader. Tilsvarende markering gjaldt i øvrigt også biler og jernbanemateriel. Ser man på billeder fra 1950’erne har mange cykler stadig denne type hvide mærker.
Der var imidlertid også i 1950’erne, at reflekser blev et krav. Igen er ØF en god kilde: “Cyklister, der endnu ikke har påsat refleksanordninger på cyklens pedaler, noteres. Det er forbavsende få, der mangler det nye udstyr på cyklen. Det kan man overbevise sig om ved at se efter i cykelstativerne. På den nye kurs’ første dag i går den 22. august 1956 noterede politiet kun et par stykker, der hver får en bøde på 20 kroner.” (ØF 23. august 1956 side 4)
Når vi taler om cykler, så skal vi jo tænke på både kørende og stationære. Noget af det praktiske ved cykler var/er jo, at man kan parkerer dem hvor som helst. Problemet er bare, at det gør alle de andre også. Her er endnu en sjov historien fra ØF: “Det er forbudt at parkere såvel cykler som motorkøretøjer foran Bio på Torvet, men forbudstavlerne er tilsyneladende virkningsløse. Aften efter aften henstilles køretøjer foran biografen. I aftes den 30. juli 1959 besluttede politiet, at man ville have sat en stopper for denne ulovlige parkering. Man hentede simpelthen cykler og knallerter, der stod parkeret ved biografen klokken 20,30. Ejerne vil nu få deres køretøjer udleveret efter at have betalt en bøde.” (ØF 31. juli 1959 side 4)
Nu må det række med forbillederne, lad os få set på nogle modeller.
Modellerne af cyklister og cykler i Sundborg kommer fra forskellige fabrikanter. Der er især mange cykler fra Preiser og Noch, men Faller, Busch og Kibri har også cykler i programmet, eller som del af byggesæt. Og danske Epokemodeller må vi heller ikke glemme.
Som epoke III-kører er man imidlertid nødt til at se sig lidt for, for en del af de nyere cykelsæt har for moderne cykler. Ikke alene er de (for) farveglade, der er også ofte tale om noget der minder om moderne citybikes, eller ligefrem mountainbikes.
Hvis Noch-cyklisten ser bekendt ud er det fordi han stammer fra en lille YouTube video, hvor tre cyklister fra Noch (set 15898) fik lidt nedtonede mere 50’er-agtigt farver, halstørklader og patinering.
De ældre modeller på markedet har måske nok cykler i mere rigtige proportioner, men så mangler cyklerne til gengæld eger. Jeg synes egentlig ikke det gør så meget, hvis cyklen skal forestille at være i fart.
Som det sås ovenfor har cyklerne fra Noch eger, mens de nyere Preiser-cykler, der måske er de flotteste på markedet også har fine eger. Jeg synes godt man kan diskuterer om cyklerne er mest vellignende med eller uden – egerne bliver trodsalt på tykkelse med et kosteskaft, når de kommer ned i skala 1:87.
Med hensyn til cyklisterne har jeg desuden det selvvalgte problem, at det er permanent efterår i Sundborg. Derfor skal der indimellem males efterårstøj på figurerne. Sommetider skal de ligefrem have en del tykkere tøj på. Jeg har lavet en lille video om udpakningen og tilpasning af cyklister fra Preiser (sæt 10507), hvor blandt andet en ung kvinde gives denne behandling. Der er også et tysk postbud, der fordanskes.
Ellers synes jeg, at der meget godt at sige om de cykelmodeller, man kan finde hos hobbyhandleren. Mange af dem kan godt bruges til at fortælle små historier med. Hvad med kæresteparret herunder, der er på vej i skoven?
Det behøver jo heller ikke være romantik altsammen. Hvad med bondekonen herunder, der skal til landhandlen. Måske har hun ugens produktion af æg med i påhængsvognen?
På Sundborg modeljernbane er der som nævnt brug for cykler, mange cykler. De bør findes her, der og alle vegne, både parkerede og med cyklister på. Vi er med andre ord først lige gået igang med emnet, så flere opdateringer følger helt sikkert hen ad vejen.
Det gode ved cyklerne og cyklisterne er, at de kan indpasses overalt på anlægget. I travle byscener, i baggårde, ved fabrikkerne, på stationen og i det åbne land
Mere om emnet cyklens historie i Danmark kan findes her: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rundt-om-cyklen/tema-danmark-som-cykelland/
Der er også meget fornøjeligt at finde på Danmarks cykelmuseum: http://www.cykelmuseum.dk/Dansk/Historie.html
Hvis der er appetit på en film så er der en fantastisk stump her fra København i 1953. Gense også en række bilmodeller, der kendes fra Sundborg og opland: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-på-film/klip/kobenhavnere-pa-hjul
Her er endnu en film, der dog er fra før krigen. Til gengæld er den i farver:
http://m.youtube.com/watch?v=JWw1LOhRa5g
Citaterne fra Østsjællands Folkeblad (forkortet Ø.F.) er fundet via Køgedatabasen:
https://koegearkiverne.dk/k%c3%b8gedatabasen
Jeg har egentlig alt for mange fotos af cyklister i model, så resten af artiklen består bare af billeder. God fornøjelse og tak for denne gang
Sundborg MJ 
Som altid et dejligt inspirerende indspil! Tak for det, det bliver læst med stor interesse! Og filmen fra 1953 du linkede til, er jo simpelten til FUND! 🙂
Hvordan stiller du dig til de kørende H0-cyklister fra Magnorail? Noget der er under overvejelse? Jeg har set dem i funktion på messer, og der ser de faktisk overbevisende ud! 🙂
LikeLike
Tak for de pæne ord om artiklen! Jeg ser store muligheder i Magnorail og skal helt sikkert have fat på et startsæt og eksperimentere lidt. Mere følger – men det kommer nok til at tage lidt tid før jeg kommer dertil.
LikeLike
Dejligt med lidt danmarkshistorisk hverdagsrealisme.
Glem ikke frakkeskånerne. De ses tydeligt på billedet fra Nyk. F. De var som regel i voksdug, typisk hvid eller sort, og beskyttede frakkeskøder og vide nederdele mod gadesnavs og mod at blive viklet ind i egerne.
Og en anden detalje var kædekasser og kædeskærme. Der var endda helt lukkede oliebadskædekasser, der beskyttede kæden mod vejr og vind, og holdt den smurt.
LikeLike
Du har helt ret i det med frakkeskånerne og de lukkede kædekasser, det er meget tidstypisk. Desværre er der ingen af modellerne på markedet, der har disse detaljer, men det kunne være sjovt er eksperimentere med lidt kit og maling på et tidspunkt.
LikeLike