Der er ingen tvivl om, at E-maskinen er noget særligt i dansk jernbanehistorie. For os der ikke kan få lokomotiverne store og kraftige nok er eksprestogsmaskiner fra dampens gyldne periode den rene musik. Det er vel også derfor E-maskinen bliver ved med at tiltrække producenter, så der nu findes mere end een model at vælge imellem. Men hvilken model er bedst? Her er mit bud:
Sætter man de to modeller overfor hinanden og danner sig et førsthåndsindtryk er der jo ingen tvivl om, at det er det samme lokomotiv. Det lyder måske fjollet, men historisk set har der f.eks. været flere fortolkninger af, hvordan et MY-lokomotiv eller en litra PB skal se ud. I dette tilfælde er der ingen tvivl om, at begge fabrikanter har gjort et grundigt forarbejde.
I helhedsindtrykket indgår også det man kunne kalde byggekvaliteten. Märklin/Trix anvender i vidt omfang og i overensstemmelse med firmaets traditioner metal, både til modellernes større dele som f.eks. kedlen, men også til diverse detalje som rør og håndgreb. Heljans model er mest plastik, men med nogle håndgreb i metal. Jeg brokkede mig i sin tid over støberande på Heljan-modellen og den slags er der bare mindre af hos Märklin/Trix.
Den udstrakte brug af metal i Märklin/Trix-modellen betyder også, at der er mere gods i denne model end i Heljans E-maskine. Sættes modellerne på vægten er der 43 g fra Heljans 414 g til Trix’ 457 g. Det er en forskel på ca. 10 pct.
Men tilbage til den overordnede lighed mellem de to modeller. For mig at se betyder det, at der ikke kan være nogen problemer med at køre begge fabrikanters modeller på det samme anlæg. De mest iøjnefaldende ydre forskelle er vel Heljan-modellens grå tag, blanke gangtøj og drivhjulenes ”white wall”. Til gengæld har Trix-modellen strampudsede kobberrør og en virkelig mærkelig skrigende gul farve på ventilerne. Disse er imidlertid forskelle, der alle vil blive nedtonet, den dag modellerne bliver patineret.
Så er der detaljer, der skyldes forskelle mellem forbillederne E 978 og E 991. Det gælder f.eks. vandpåfyldningsarrangementet og værktøjskassens placering på tenderen. Men ellers er det dobbeltskorstenen, der er mest påfaldende og jeg er bare super glad for den forskel mellem de to modeller. Det giver variation i lokomotivpparken og noget at tale om på anlægget.
Der er imidlertid også detaljer, der adskiller de to modeller og hvor den nye Trix-model begynder at stikke af fra Heljan. Det starter med alle de påsatte detaljer som Trix-modellen kommer med som ekstraudstyr til det Märklin/Trix kalder ”vitrineudgaven”. Som det fremgår af filmen fungerer modellen fint med en del af disse påsat. Jeg skylder at sige, at Heljan-modellen jo også kommer med snenæser og dampfløjte, som jeg bare har forlagt et eller andet sted. De skal selvfølgelig monteres/erstattes på et tidspunkt. Jeg regner ikke mig selv for hårdt angrebet af nittetelleri, men Trix-modellen har simpelthen flere af dem og skal have point for det. Det er f.eks. tydeligt på fronten af modellen.
Bevæger vi os over i gråzonen mellem æstitik og funktion, så er overgangen mellem førerhus og tender et studie i, hvordan de to fabrikanter har grebet opgaven forskelligt an. Trix-lokomotivet har som bekendt to indstillinger: En tæt og en mindre tæt sammenkobling. Alligevel ser sammenkoblingen hos Heljans E-maskines i udgangspositionen faktisk tættere ud end Trix’ tætteste udgave. Heljans model kan til og med klare endog meget skarpe kurver. Det skyldes dels at Heljan har udeladt nogle vindafskærmninger, men også at man har snydt lidt og afrundet gulvet i førehuset. Sagen illustrerer meget godt de kompromisser der sommetider må indgås i modeltogsverdenen og jeg synes egentlig begge fabrikanters løsninger er okay.
Så er det tid til at se på køreegenskaberne. Her skal jeg skynde mig at tage det forbehold, at jeg jo ikke har noget rigtigt anlæg at køre på for tiden og derfor blev der alene tale om en slags ”laboratorieundersøgelse”.
Så satte jeg modellerne på en intermistisk prøvebane på spisebordet. Den blev lagt med Rocos ældre og noget tvivlsomme geoLine spor. For de teknisk interesserede er det et code 83-spor med en skinnehøjde på 2,1 mm. Kurverne er R3 med en radius på 434,5 mm. Sporskifterne har radius 502,7 mm og en vinkel på 22,5°. Jeg kan forstå at nogle mj’ere har oplevet problemer med Roco-spor, så skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har erfaringer at dele med disse eller andre spor som f.eks. Peco eller Tillig.
Efter lidt fri leg frem og tilbage på prøvebanen, ud og ind gennem sporskifterne var det tid at sætte noget på krogen. Mine planlagte stationer og skyggebanegårde skal kunne tage tog på op til 2,5 m. Derfor oprangerede jeg et prøvetog af 20 toakslede godsvogne. Toget blev 210 cm langt og vognene vejede tilsammen 900 g (begge dele uden lokomotiver). Det gik også fint, rundt og rundt. Det skal dog siges, at det godt kunne lade sig gøre at afspore toget ved at bakke det ved høj hastighed gennen sporskifternes S-kurver, men det er nu også et helt urealistisk scenarie ved normal drift.
Så var det tid til at prøve lokomotivernes kræfter op ad stigninger. Jeg tog udgangspunkt i, at mine helixer på det planlagte anlæg har stigninger i de opadgående spor på 2,5 – 2,6 pct. Som det fremgår af filmen klarede begge lokomotiver at trække godstoget på 20 vogne op ad denne stigning uden problemer.
Det er imidlertid vanskeligere at trække et tog op ad en kurve end ad en ret stigning. En tommelfingerregel siger, at det er cirka dobbelt så belastende. Derfor satte jeg stigningen op til 5 pct. Igen klarede begge lokomotiver stigningen med godstoget på krogen. Trix-maskinen kværnede bare derudaf, mens Heljan-modellen, især ved lavere starthastigheder, gik lidt ned i fart og begyndte at lave hjulspin nær rampens afslutning. Efter togets standsning begyndte Heljan-maskinen endda at glide baglæns.
Forskellen på de to modellers aggreren på den kraftige stigning skyldes uden tvivl, at Trix-maskinen er udstyret med hæfteringe, mens Heljan-modellen ingen har. Nytteværdien af hæfteringe er en lang diskussion og nærmest i afdelingen for modeljernbanereligionskrig, så det vil jeg ikke bruge mere tid på i denne omgang, men blot konstatere, at lige i dette tilfælde gjorde det en forskel, muligvis i kombination med Trix-modellens større vægt.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Heljan-modellens glatte drivhjul vil betyde noget i daglig drift. Det er ikke meningen at togene skal holde pause på helixernes opadgående spor, tværtimod bliver der rigeligt både tilløb og udløb og jeg kan ikke huske andet end at E-maskinen trak det den skulle, dengang jeg byggede de faktiske helixer.
Efter denne sammenlignende analyse må konklusionen være, at Märklin/Trix trods alt er den bedre model, men at forskellen nok ikke er så stor, som man måske kunne tro. Man skal også tage højde for, at Märklin/Trix-modellen er en helt ny model fra en af verdens største producenter, så der er ingen ”sympatipoint”, sådan som jeg personligt gerne giver danske småskalaproducenter. I det lys synes jeg faktisk, at E-maskinen fra Heljan godt kan ranke ryggen, i hvert fald i det velkørende eksemplar jeg har.
Sundborg MJ 
En fin og objektiv sammenligning af de to fabrikanters E-maskiner! Jeg kører selv på Märklin C-skinner, og her klarer Heljan-maskinen sig også næsten lige så godt som Märklins, men det skal dog siges, at Heljans maskine først skulle have udskiftet for- og bagløber med hjul med større flanger for at køre godt, men så var der heller ikke noget at klage over. Drivhjulenes meget små flanger kører overraskende godt på Märklins spor!
Den største forskel på de to maskiner er efter min erfaring, at Heljans kræver perfekt lagt spor, mens Märklins ikke er så krævende og godt kan kapere et dårligere spor. Eftersom sporet alligevel bør være lagt så perfekt som mulig, er det jo ikke et problem, der betyder noget i min optik
LikeLike
Interessant at høre om dine erfaringer fra Märklin-verdenen. Det lyder næsten som om to- og trelederfolket måske for en gangs skyld kan blive enige om noget 😀 Tak for tilbagemeldingen – meget værdsat!
LikeLike
Min Trix E-maskine har kørt et par runder på min bane der ligger med Fleischmann Modellgleis radius 360. Ingen problemer heller ikke ved de bratte overgange fra flad bane til ramperne.
LikeLike
Tak for bidrag. Det er godt at høre, at det fungerer som det skal!
LikeLike