Jeg tyvstartede allerede lidt i sidste uge med en ladning skaller/udskær til en åben godsvogn litra PB, så lad os nu fortsætte med at se lidt nærmere på de affalds- eller biprodukter, som savværket laver. Det er ikke helt ubetydelige mængder savsmuld, flis og udskær savværket kaster af sig og alt det skal selvfølgelig også håndteres og transporteres.
Forbilledet er som sædvanlig forholdene på et typisk dansk savværk i midten af 1950’erne. I en oplysningspjece fra Træbrancens Fællesråd har jeg fundet følgende citat: ”Saværksindustriens mængdeudbytte af savvarer ligger gennemgående på omkring 55% af det forbrugte råtræ, idet de resterende ca. 45% fordeler sig på følgende kategorier affald: Bark: 8-12% Savsmuld: 6-14% Flis: 20-30%”. Pjecen er fra 1975, men mon ikke tallene nogenlunde har været de samme i midten af 1950’erne.
Traditionelt var dette overskud mest at betragte som affald. Noget af det kunne bruges i fyrringsanlæg og noget savsmuld blev brugt som strøelse i stalde, men meget af det blev simpelthen smidt ud. Det var selvfølge spild af materialer, så efterhånden fandt man på et nyttiggøre affaldet på forskellige måder ikke mindst til celluloseproduktion, hvor man kunne bruge savsmuld og flis som råmaterialer.
Man fandt også på at bruge savsmuld til at lave spånplader – hvor mange af os er ikke begyndt vores modeljernbanetilværelse med en skinneoval på sådan en? Savsmud og flis kunne også bruges til isolerings- og letbetonplader, som i stor stil kom til at indgå i efterkrigstidends byggeindustri. Der er vi lige knapt i midten af 1950’erne selvom der er stigende opmærksomhed på, at der måske er penge i skidtet. Savværket må til at behandle affaldet mere seriøst.
Nu er det jo en modeljernbaneblog dette her, så et vigtigt spørgsmål er naturligvis, hvilke vogne vi skal kigge på til transport af savværksaffald. I Lokomotivet nr. 78 kunne man læse: “Til borttransport af spildprodukter fra træproduktionen, d.v.s. savsmuld, pindebrænde og flis, bruges åbne eller lukkede vogne. Savsmuldet læsses i sække, mens de øvrige to godsarter transporteres i åbne vogne. Pindebrænde kan evt. også læsses i sække“.
Andre landes baneforvaltninger havde i højere grad specialiseret materiel til træindustrien. Det gjaldt f.eks. de svenske statsbaner SJ, der i beholdningen havde særlige flisvogne. De tyske forbundsbaner DB brugte vogne med skydetag til transport af f.eks. savsmuld og flis til industribrug.
Modellen af savværket skal således også have faciliteter til håndtering af biprodukterne. Der er jo allerede udsugningsanlæg på savværkshallen og ”tårnet” er givetvis fuld af savsmuld. En del tages direkte herfra og bruges i fyrret.
Her i midten af 1950’erne står vi nok stadig lige på tærsklen til den storstilede industrielle nyttiggørelse af affaldsprodukterne, så de helt store anlæg er der ikke brug for endnu. Denne del af modelbyggeriet blev indledt med indkøb af et styk Auhagen ”Zyklon”. Det er sådan set en fin lille model, men med streg under lille, for vi taler ikke om noget man kan køre en godsvogn ind under. Min 1941/46 Chevrolet kan kun lige netod presses ind.
Efter at have flyttet lidt rundt på cyklonen fik jeg lyst til at bygge lidt til i form af et simpelt skur. Først ville jeg bygge skuret med bejsede trævægge og tagplader i stil med hovedbygningens, men det blev for ensformigt at se på, så derfor fandt jeg en gammel byggeplade med tagplademønster frem – pladen var såmænd også fra Auhagen. De lidt store zinkblikplader mindede mig om det hjemmelavede maskinhus på min bedstefars bondegård. Kønt var det ikke, men typisk for tiden.
Portene er bygget i plader og strips fra Evergreen og for yderligere at give lidt variation i bygningsmassen på savværket malede jeg portene røde. Jeg overvejede ”sorttjærede”, men tænkte igen, det ville blive for mørkt og ensformigt. De kunne også være grønne eller blå, og jeg overvejer stadig sagen. Rørformindelsen over til hovedbygningen er fra Walther’s, mens savsmuldet (eller er det flis?) inde i skuret simpelthen er ægte savsmuld fra en spåndplade. Sådan blev ringen sluttet og vi er klar til en lille film om byggeriet.
Som det ses satte jeg nogle sække uden for skuret. Jeg forestiller mig, at de også indeholder savsmuld, men til kunder der ikke har brug for industrielle mængder. Der kommer sikkert lokale landmænd forbi en gang i mellem for at købe lidt strølse til stalden. Var det ikke mest hestestald og ridebaner, man brugte savsmuld til? Sækkene er fra Artitec (art. 28.120) og jeg må bare sige, at det er de mest realistiske modeller af sække jeg endnu er kommet forbi – og jeg har endda skrevet en hel artikel om dette beskedne fænomen.
På Sundborgmodeljernbane vil savværkets biprodukter give anledning til at håndtere endnu flere forskelligartede godslaster på sidesporet. Som nævnt kan savsmuld, flis og pindebrænde transporteres i sække, så her kan der bruges både åbne og lukkede vogne. Køres der med åbne vogne kunne man tænke sig, at det var en god ide at smide en presenning over. Med det stigende marked for flis og savsmuld har savværket nu altså udvidet kapaciteten, så savsmuldet fremover kan håndteres i større mængder og transporteres på lastbiler eller jernbanevognene fra sidesporet direkte til cellulosefabrikken eller andre aftagere.
Mere om emnet savsmuld, flis og pindebrænde som godslast på modeljernbanen kan som nævnt læse i Lokomotivet, faktisk i to fremragende artikler. Den første hed “Godslaster fra 1950’erne og 60’erne” og den kan findes her: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet58.pdf”>https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet58.pdf
Den opfølger artiklen hed “Kører dine vogne stadig tomme rundt” og den kan findes her: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet78.pdf”>https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet78.pdf
Har man brug for sække på anlægget f.eks. til savsmuld er her en You Tube-video om, hvordan de kan laves af Miliput.
Sundborg MJ 
Skriv et svar