Arbejdet med savværket og dets håndtering af flis og savsmuld fik mig til at tænke på DB Kmmks 51, som blandt andet kunne bruges til den slags transporter. Så lad os kigge lidt nærmere på denne noget anderledes godsvogn.
Forbilledet føres normalt tilbage til forskellige eksperimeter, som blev foretaget i årene efter krigen. Det stod på det tidspunkt allerede de fleste logistikeksperter klart, at automatiseret læsning og losning var fremtiden, så alt fra paller over transportcontainere til store faste anlæg, der kune vippe hele godsvogne blev studeret med interesse.
I Tyskland var der en lang tradition for ”Klappdeckelwagen”, det vil sige vogne der lignede åbne godsvogne, men som så at sige havde låg på (flere låg faktisk). Der kørte jo også et par typer af den slags i Danmark, f.eks. vognene til slagteriaffald. I slutningen af 1940’erne eksperimenterede man med afløsere til disse og resultatet heraf blev Kmmks 51. Vognen blev sat i serieproduktion i 1951.
Det er nærliggende at sammenligne Kmmks 51 med de samtidige UIC stålvogne, der i Danmark blev kendt som litra P (senere E). Selvom ligheden mest er overfladisk, så minder f.eks. designet af sidedørene på de to vogne jo en del om hinanden. Kmmks 51 havde også, ligesom litra P, hængslede endevægge, så vognene også kunne tømmes den vej.
Det særlige ved Kmmks 51 var selvfølgelig taget. Det var lavet af aluminium og delt på midten, så de to halvdele så at sige kunne skydes henover hinanden. Hermed blev der god adgang til ”lastrummet”. Efter endt læsning/losning kunne taget rulles på plads igen, så lasten lå godt beskyttet mod vejrliget.
Vognene blev meget brugt til transporter af f.eks. kalk, kunstgødning, salt, ler, metalplader eller -ruller. Kort sagt alt mulig løs gods, der til et vis grad måtte beskyttes mod vejrliget. Som f.eks. flis og savsmuld til den gryende industri af byggevare som spånplader og isoleringsprodukter.
I alt blev der bygget 4575 stk Kmmks 51 frem til 1967, ikke noget ringe antal. Vogntypen blev endda til sin egen UIC-type med designationen T-51. Ud over de vesttyske forbundsbaner DB havde det østrigske ӦBB og de franske statsbaner SNCF tilsvarende vogne. Og så det klassiske sprørgsmål: Kørte vognen i Danmark? Det gjorde den bestemt, som det blandt andet ses af billedet herunder, taget i Odense i 1956.
Modellen er fra Roco, men baseres på en del af det arvesølv, som firmaet overtog fra Klein Modellbahn. Det røbes blandt andet af ak slerne, der er let forskydelige, hvilket netop var et kendetegn for Klein-modeller. Samme fænomen kan ses på andre Roco-modeller som f.eks. DSB litra IKI, der også er baseret på en tidligere KM-model.
Om den tekniske udførelse i øvrigt er der ikke så meget at sige. Der findes andre modelle af Kmmks 51 på markedet, hvor Brawas formentlig er den nyeste og flotteste. Märklin havde i min modeljernbaneungdom også en Kmmks 51 med tag, der kunne skydes til side. Ikke nogen dårlig ide.
På Sundborg modeljernbane vil vognen som sagt kunne rangeres ind på savværkets sidespor efter et læs flis eller savsmuld. Men Kmmks 51 kørte utvivlsom til og fra Danmark med alle mulige vare, så kunstgødning i løs vægt til grovvareselskabet eller metalplader til Sundborg Jernvarefabrik kunne også være oplagte godsarter. Vognen er jo permanent lukket, så vi må nøjes med at gætte.
Mere om emnet Kmmks 51 i Danmark kan studeres i Lokomotivet nr. 66 ”Udenlandske godsvogne på danske spor, epoke III,, hvor også PEC’s billede fra Odense 1956 stammer fra: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet66.pdf
Lidt mere om forbillede og model dengang Klein Modellbahn var producenten, kan findes i det efterfølgende nummer af samme blad, ”Udenlandske godsvogne på danske spor i model”: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet67.pdf
For de tyskkyndige er der her en artikel om en del af de forskellige vogne, der satte hjul under det vesttyske Wirtschaftswunder: https://docplayer.org/75896591-Rollmaterial-fuer-die-gueterbahn-wagen-fuers-wirtschaftswunder.html
Det imponerende kippeanlægget i Aarhus drøftes i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=57616
Arbejdsgangen er beskrevet her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=28258
Sundborg MJ 
Skriv et svar