For 10 år siden udsendte Heljan en på mange måder fin serie modeller af tagryttervogne litra CM (II). Bloggen her har en svaghed for både nostalgi og jubilæer, så jeg tænkte, at jeg ville benytte lejligheden til at opgradere min CM (II) med nogle passagerer og indvendig belysning. Samtidig kunne jeg så nedgradere vognen med en gang patinering. Processen kan ses i følgende lille film ligesom den oprindelige artikel om CM (II) er opdateret og kan findes her.
Her i Sundborgtiden i midten af 1950’erne var tagryttervognene gamle, slidte og nærmede sig pensionsalderen. Der var hos mig derfor ingen tvivl om, at vognen skulle patineres på et tidspunkt og oven i købet ganske kraftigt. Af gamle billeder kan man få ideer selvom de fleste billeder af litra CM naturligt nok er i s/h, hvilket blandt andet betyder, at det ikke er helt let at studere teakens farvespil.
Som det fremgår af filmen startede processen med at skille modellen ad. Taget og bogierne sad fast med tapper, så det var ikke noget problem. Men herfra måtte det bare konstateres, at modellen var svær at arbejde med for alt andet var limet fast.
Den første hovedopgave var patinering af vognens teaktræsbeklædning. Som nævnt fik modellen ved udsendelsen en del begejstrede reaktioner i anledning af vognens teaktræsfarve. Selv må jeg tilstå, at jeg måske aldrig selv har været helt overbevist. Spillet i teaktræet blev søgt opnået ved områder med afvigende nuancer, men lader man blikket glide ned langs siderne af vognen, så er det tydeligt, at de kinesere der formentlig har stået for den manuelle side af bemalingen, ikke har gjort specielt meget ud af at variere sig. Områderne med afvigende farvenuancer fremstå som alt for regelmæssige pletter på vognkassen. Desuden er disse pletter nærmest lidt runde, i hvert fald under vinduerne. Det ville være mere virkelighedstro, hvis penselstrøgene var ført igennem fra top til bund langs listerne.
At vognkassen oprindelig er lys betyder også, at mellemrummene mellem listerne forbliver lyse, mens de burde have været mørke, for maksimal dybdevirkning. Helt grundlæggende er det svært at eftergøre et levende materiale som træ i et dødt materiale som plastik. Man kan godt argumentere for, at løsningen er at bruge rigtig træ, sådan som nogle selvbyggere gør, eller som DWA/Hobby Trade har gjort med modeller af f.eks. litra FE, CX og ML. Et andet og tidligere forsøg på at få plastik til at ligne teaktræ blev gjort med Hobby Trades model af litra EM, hvor den brune plastik blev blandet med små korn i afvigende farver. Samlet set vil jeg tage hatten af for Heljans forsøg på at prøve noget nyt.
Under alle omstændigheder gik jeg i gang med at male lodrette regnvandsstriber ned ad vognkassen. Jeg brugte et mix af forskellige grå og brune farver fra Vallejo, mens jeg prøvede at undgå at lave mønstre i bemalingen. Som så ofte konstateret kommer der et punkt i enhver proces, hvor man tænker, at nu er det hele er ødelagt, og det med CM-vognen var det så netop her. Det hjalp lidt da jeg begyndte at give vognkassen flere lag wash i forskellige afskygninger.
Min vogn var blandt de allerførste, der udkom og disse havde desværre en beklagelig fejl, nemlig hvidmalede toiletvinduer i begge vognens sider. Der burde selvfølgelig ikke have været hvide vinduer i gangsiden. På nettet kan findes opskrifter på, hvordan den hvide farve fjernes. Jeg har set anbefalinger af produkter som LUX DLE 90, eller Mr. Retarder til fjernelse af decals/maling. I bladet Lokomotivet blev husholdningssprit omtalt. Jeg havde ikke de to første produkter ved hånden og hos mig virkede husholdningsspritten overhovedet ikke. Jeg endte derfor med at bruge et skrappere middel, nemlig penselrens fra Schmincke. Det virkede, men efterlod desværre en mathed i ‘glasset’, så hvis man ikke synes det er prisen værd kan man overveje at beholde de fejlfarvede vinduer.
Vognens indvendige indretning er i udgangspunktet ganske fint detaljeret, men noget fersk og helt ensfarvet. I epoke III havde tagryttervognene fjedrende sæder beklædt med bøffellæder, så her måtte modellen have en klat maling. Det var ikke helt let at ramme, når nu vognen ikke kunne skilles mere ad. Jeg gav herefter også vognens indretning en gang wash. Mere end almindeligt, bør det tilføjes for jeg ville gerne have vognen til at fremstå noget slidt indvendigt. Så blev der sat passagerer ind af den billige asiatiske type, tidligere omtalt i en artikel her på bloggen.
Herefter var det tid til indvendig belysning. Det er egentlig ikke noget jeg indtil nu har gjort noget videre ud af, men mine passagertog skal helt klart have indlagt lys. Jeg afprøvede et produkt fra Viessmann, som umiddelbart virkede ret nemt at arbejde med.
Diverse tekniske påskrifter som revisionsdatoer og andet var på litra CM placeret på nogle små skilte på vognens underside. De er imidlertid ikke med på Heljans tagryttervogn. Det er bremseomstilleren heller ikke. Sammenligner man med Hobby Trades spidsgavlede udgave, ses det meget tydeligt, hvor de skulle have siddet. Det er blevet forklaret, at bremseomstilleren og de små underhængte plader i sin tid blev fravalgt af hensyn til teaktræsfarvningen af modellen. Det er selvfølgelig et legitimt valg, men et valg jeg godt synes man kan tillade sig at være uenig i. Personligt elsker jeg de tekniske påskrifter på materiellet, men sådan har vi selvfølge forskellige grader af fetichisme. Evt. kunne skiltene og bremseomstilleren være vedlagt som løsdele til selvmontering. Der er imidlertid hjælp af hente hos Dekas, der på et tidspunkt fremstillede et sæt tekniske påskrifter til eftermontering.
Med lidt khakifarve på harmonikaerne var vognen så færdig som den kunne blive i denne omgang. Der mangler stadig overgangsplader og bremseomstillere, men det må vente til en senere lejlighed. Jeg ved ikke om det var nogen særlig pæn måde at fejre modellens 10 års jubilæum på, men nu er den klar til indsats i ekstratrafikken i efterårsferien i Sundborg.
Sundborg MJ 
Ja, det hjalp. Flot resultat! Det løfter vognen markant 🙂
Fedt, at der nu igen er nyt fra den anden side af ‘dammen’ 😉
LikeLike
Tak Tomas, glad for at du syntes om resultatet! 🙂
LikeLike
Som altid lækkert arbejde fra dig og meget inspirerende for os der ser på, hvordan du evner at få et stykke dødt plastic til at virke helt levende.
Dog savner jeg en lidt mere tydelig beskrivelse af hvordan du får strømforsynet din LED-stav. Er det med strømoptag gennem boogierne eller med strømførende koblinger? Jeg synes ikke at det fremgår af din film.
LikeLike
Tak for de pæne ord. Jeg er bange for, at du har gennemskuet mig med hensyn til strømforsyningen til den indvendige belysning, for jeg endte faktisk med ikke at give vognen eget strømoptag. Det skyldes at jeg for tiden går og bøvler med strømførende koblinger og andet, men det vender jeg tilbage til, på et senere tidspunkt her på bloggen.
LikeLike
Dejligt at se en vogn blive meget mere virkelighedstro, jeg er stor fan af din blog og ikke mindst af dit altid flotte arbejde og grundige research.
Ret beset skulle vognen vel egentlig have været malet vinrød, når den kører i din epoke, og jeg synes at det er meget trist, at Heljan aldrig udsendte den i vinrød, som jo var det mest fremherskende i epoke III. Jeg købte selv en enkelt vogn da de kom frem, for jeg ville afvente at de kom i vinrød (det ville jo have været helt naturligt), men det skete aldrig – jeg ville ellers godt have haft yderligere et par stykker, men nu er de nærmest ikke til at opdrive mere
LikeLike
Glad for at du syntes om vognen og bloggen. Det er altid dejligt med positive tilbagemeldinger! Ja, det er lidt mærkeligt, at Heljan så vidt jeg ved aldrig udsendte en vinrød udgave. Jeg ville nok, som du, have købt en. Ikke alle vognene nåede dog mig bekendt at blive ommalet, så den slidte teaktræsversion må indtil videre klare opgaverne alene i Sundborg. Hvis vognen efterhånden er helt udsolgt burde Heljan måske overveje at udsende et nyt oplag med overgangsplader, ekstra harmonikaer og underhængte skilte til eftermontering 🙂
LikeLike