Det ser ud til at vi går en kold vinter i møde, så vi må hellere se at få gang i noget brændesalg på savværket i Sundborg. Det er heldigvis ikke svært selv at lave brændestabler af grillspyd og tandstikker, så det har jeg været i gang med. Samtidig har jeg så også haft lejlighed til at rulle lidt rundt med et fint lille mobilt savværk monteret på en Kramer traktor fra Busch.
Forbilledet er denne gang det brændeudsalg, som mange savværker havde i epoke III. Brænde er ikke overraskende bredt defineret som træ, der bruges til brændsel. Selvom det den dag i dag ikke kun er for hyggens skyld, at der er gang i pejse og brændeovne i det ganske danske land, så var der i 1950’erne nok i endnu højere grad tale om, at brænde blev brugt til basale formål. Der blev således blandt andet brugt brænde til opvarmning i husene, til madlavning og til vask i store gruekedler, ikke mindst på landet.
Brænde måles i brændværdi og mængden angives i rummeter. Der bruges flere forskellige slags rummeter: kasserummeter, hvor brændet ligger hulter til bulter, stablet rummeter, og skovrummeter, som angiver antal rummeter på hele stammer. En tommelfingerregel er at 1 kasserummeter svarer til 0,6 stablet rummeter. Og så skal brænde naturligvis være tørt før det kan bruges. Nu for tiden må fugtprocenten højest være 18%. Hvordan man målte det i 1950’erne ved jeg faktisk ikke.
I årene efter Sundborg-tiden tog oliefyr, el og gas gradvist over, men i 1950’erne var der tydeligvis stadig god gang i brændeforretningen. Når man ser på fotos fra savværkerne i perioden er der som regel store stabler af brænde på grunden. Brændet er tydeligvis skåret i passende længder, og eventuelt også kløvet på langs.
Ud over det træ savværket eventuelt havde indkøbt med videresalg som brænde for øje, så var der selvfølgelig en masse restaffaldet fra savværksproduktionen. Det gjaldt f.eks. diverse rester fra afskæringerne som på billedet herunder.
De tidligere omtalte ’skaller’ eller ’udskør’ kunne også bruges som brænde. En beretning om arbejdet på Stenderup Savværk fortæller: ”Den del af stammens ydersider (barksiden) som ved udsavning ikke var anvendelig, blev smidt ud på nordsiden af savhuset. Dette affald ’udskør’ gik ikke til spilde men kunne bruges til værdifuld brænde i ovn og komfur”.
Ikke alt brænde kom naturligvis via savværket. Fra gammel tid har lokale kunnet ’sanke’ det træ, der lå løst i skovbunden og bruge det til brænde. Man kan faktisk stadig købe et såkaldt ”sankekort” i Naturstyrelsens Brændebutik, hvis man skulle få lyst til det. Sankekortet giver ret til at samle en bestemt mængde træ i et udpeget område af en skov i nærheden. I 1950’erne røg der også en del affaldstræ med malingsrester og alt muligt andet godt i brændeovnene. Sundt har det ikke været.
Kvasmaskinen på billedet herover kan danne overgang til det lille mobilt savværk, som læserne sikkert allerede har spottet på billederne til dagens artikel. Sådanne indretninger kunne man også støde på i 1950’ernes Danmark, som det ses på billedet herunder. Ifølge arkiv.dk, hvorfra billedet er taget, er der tale om en ombygget traktor kaldet ”Bombardine”. Ejeren, Simon Sav a.k.a. Ingvar Simon Sørensen kørte rundt og skar brænde for folk med Storm P.-maskinen. Der ses ingen nummerplade ligesom afskærmningen ser noget mangelfuld ud. Og har de der dæk overhovedet nogen slidbaner? Det var næppe gået i dag.
Modellen af det mobile savværk er fra Busch 40069. Der er tale om en Kramer KL 11 traktor med en båndsav monteret bag på. Busch har udgivet adskillige varianter af den fine lille traktor, men dem og historien bag traktoren tror jeg, vi gemmer til en anden gang.
Selve brændestablerne blev produceret af grillspyd og tandstikker forskellig tykkelse. Jeg startede med at male ydersiden i gråbrune toner og skar derefter pindene op i passende længder af 1 cm. Man behøver ikke engang skære helt igennem – et lille snit er nok, så kan stykket brækkes af. Brændeknuderne blev flækket på langs og derefter stablet. Hvert lag i stablen blev fikseret med almindelig hvid lim. Jeg monterede også nogle nedbankede pæle for enderne, så brændet blev holdt på plads.
Inspireret af billedet af kvasmaskinen lavede jeg nogle grene, der kunne fodres ind i det mobile savværk. Grenene blev lavet efter den sædvanlige opskrift for træer lavet af tynd ståltråd til opbinding af blomster. Teknikken er tidligere blevet gennemgået her på bloggen i artiklen om løvtræer på hjemmelavede trådarmaturer og artiklen om æbletræer.
Figurerne er fra Preiser og for en dels vedkommende genkendelige fra den lille julebane, jeg lavede for år tilbage. Her blev der i øvrigt også lavet brændestabler, men dengang brugte jeg kun tandstikker, hvilket gav et mere ensartet præg på stablen. Begge typer brændestabler vil have forbilleder i virkeligheden, men jeg synes nok bedst om de lidt mere vilde stabler med flere forskellige størrelser. Hele processen er som sædvanligt dokumenteret på en lille Youtube-film.
På Sundborg modeljernbane vil placeringen af brændeudsalget afhænge af savværkets endelige placering på anlægget. På billederne er lageret lagt bag tørrehallen, men den vil mest sandsynligt blive placeret væk fra beskueren, og så får man jo ikke glæde af de flittige folk ved brændeudsalget. Det er heller ikke sikkert det mobile savværk skal findes ved det store savværk, men i stedet er kørt ud til en grundejer et sted på anlægget for at rydde noget krat. Der er mange muligheder for at lave hyggelige små scener og fortælle historier her.
Mere om emnet brænde kan selvsagt findes forskellige steder på nettet, alt efter indfaldsvinklen. Skovbrugsmuseet har en god hjemmeside: https://www.skovbrugsviden.dk/wp-content/uploads/2019/04/DST-2-1998.pdf
Hvis man er mere interesseret i brugsret til skovens ressourcer gennem tiden kan man kigge her: Skoven i de seneste 6.000 år | lex.dk – Naturen i Danmark
Hvis man har lyst til selv at sanke brænde i skoven kan man skaffe sig et sankekort her: Sankekort og selvskovning (naturstyrelsen.dk)
Et fint billede af en dansk Kramer-traktor – dog uden mobilt savværk – kan man se her på Munkegaard Traktormuseum: Kramer KA 15.jpg (1772×1349) (munkegaard-traktormuseum.dk)
Sundborg MJ 
Skriv et svar