Selvom Sundborg er en statsbanestation og DSB-materiellet dominerer, så synes jeg det er sjovt også at have lidt godsvogne fra de mange privatbaner, der endnu var aktive i Danmark i 1950’erne. Dekas har de sidste år beriget os med åbne godsvogne af PF-typen fra en række privatbaner og denne gang skal det handle om en vogn fra Fjerritslev – Frederikshavn Jernbane (FFJ).

Forbilledet hørte hjemme i oplandet omkring Aalborg, der i sin tid var usædvanligt rigt forsynet med privatbaner. Trafikken blev koordineret i driftsselskabet Aalborg Privatbaner (APB), der samlede ikke mindre end tre privatbaner under sig: Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB), Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) samt dagens bane: Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ).

Strækningen Fjerritslev-Nørresundby åbnede for trafik den 19. marts 1897 og strækningen Nørresundby-Frederikshavn åbnede den 18. september 1899. I 1902 åbnede den nye store banegård i Aalborg og alle privatbanestrækninger fik fuld optagelse, fælles remiser og fælles værksteder i Aalborg. FFJ benyttede den kendte jernbanebro over Limfjorden fra Aalborg til Nørresundby. Herefter drejede strækningen mod Frederikshavn fra mod nordøst, mens strækningen mod Fjerritslev svingede mod nordvest.

Det meste af det rullende materiel var ejet af de enkelte baner så kun en håndfuld lokomotiver, et skinnebussæt og nogle godsvogne bar baneinitialerne APB. Med hensyn til åbne vogne, så anskaffede Aalborg-banerne deres egne versioner af PF-typen, tidligere omtalt i DSB-versionen her på bloggen i artiklen: DSB godsvogne litra PF og PFR – Danmarks mest talrige. Privatbanerne havde relativt spinkle spor, så for at undgå overlæsning gjorde man vognene et bræt lavere end standardudformningen. Aalborg-vognene kunne således kun tage 10 tons kul, mod DSB-vognens 15 tons.

Fjerritslevbanens opland var relativt tyndt befolket og uden større virksomheder – en såkaldt ”bondebane”. ”Kulturbane”, hvis det skal lyde lidt finere. Godstrafikken var i mange år rimelig og grundstammen var transporter af landbrugsprodukter, byggematerialer, brændsel og mergel. Fisk blev tilført fra Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA). Under de to Verdenskrige oplevede FFJ lidt af et boom, ikke mindst takket være tørvetransporterne. I driftåret 1943/44 toppede man således med 614.000 tons gods. Persontrafikken toppede i driftsåret 1946/47 med 1.137.000 rejsende. På det tidspunkt var der 7 tog på hverdage og 6 tog på søndage. Som hos så mange andre privatbaner skiftede både passager- og godstrafikken i efterkrigstiden til biler, busser og lastbiler og omsætningen faldt til lidt omkring 150.000 tons gods og 400.000 passagerer i midten af 1960’erne. Den 1. april 1969 var det hele slut og FFJ lukkede sammen med de øvrige privatbaner omkring Aalborg.

Modeller af PF-vogne fra Aalborg blev udsendt fra Dekas i januar 2022. Der var tale om i fire vogne fra tre forskellige Aalborg-baner: En fra AHB, en fra AHJ og to fra FFJ. Min vogn er FFJ PF 974 DK-873030.

Det første, der springer i øjnene er, at modellerne, præcis som forbilledet er et bræt lavere end DSB’s PF vogne. Dekas fik lavet helt nye overdele til Aalborg-vognene, hvilket absolut er værd at tage hatten af for. Det ville have været lettere bare at ommale standardvogne, men det ville også have været snyd.

Den lavere overdelen har de samme fine brædderiller og tynde sidevægge som DSB-modellerne. Vognkassens bemalingen er simpelthen fantastisk, ikke kun på grund af den fine gråblå farve, men også fordi vognen fremstår næsten støvet mat. Der er ikke noget plastikglans her.

Undervognen svarer til gengæld til de tidligere Dekas modeller for så vidt angår den tekniske udførelse og det er bestemt venligt ment. Vognen har fine pladehjul med små flanger og fjedrende puffer. Håndbøjlerne er i metal.

Mens PF-PFR vognene fra Dekas generelt har fantastiske undervognsdetaljer, så høre FFJ-vognene afgjort til de mere simplet udformede. Det kan man se af de mange tomme huller i undervognen, til alt det udstyr der ikke er der.

Som det fremgår af billederne er vognen patineret. Vognbunden fik en omgang med et sæt maling til fremstilling af ”gammelt vejrbidt træ” fra AK Interaktive, men i modsætning til DSB-vognene lod jeg FFJ-modellen beholde den oprindelige bemaling på indersiden af sidevæggene.

Forskellige washes blev brugt til vognkassens inder- og ydersider, hvilket blandt andet tydeliggjorde det meget fine låsetøj. Undervognen fik den sædvanlige behandling med et lag “burnt umber” bremsestøv fra Vallejo og pulverfarver fra Noch og et lag mat lak fra Testor’s til at forsegle det hele. Man kan følge processen på denne lille film:
På Sundborgmodeljernbane vil den fine vogn med den specielle gråblå farve lyse op. Selvom der sikkert er langt fra Sundborg til Fjerritslev, så er det slet ikke urealistisk at set FFJ vognen på anlægget. Som Dekas skrev i sin omtale af Aalborg-vognene: ”En stor del af godstrafikken var lokal, men banernes gråblå godsvogne fandt vej til alle landsdele med forsendelser fra Nordjylland i DSB’s godstog”.

Vognen på billederne er tom, men hvad kunne den evt. transporterer? I Dekas’ katalog for 20221-2022 står der: ”I de sidste år … var de ofte at finde i godstogene, læsset med landbrugsmaskiner”. Det var jo en mulighed.

Mere om emnet FFJ og de øvrige baner omkring Aalborg kan findes adskillige steder, men et oplagt sted at starte for modeljernbanefolk er hos T. Larsen, der har en virkelig interessant blog om opbygningen af et H0 anlæg med netop dette tema: Forside | tlarsen.dk
For det lidt større overblik over Nordjyllands jernbanenet: Nordjyllands jernbaner | Alt om jernbanerne i Nordjylland (jernbaner-nordjylland.dk) der bl.a. har et link til dette hyggelige jubilæumsskrift fra 1949 : Microsoft Word – 1949 jubilæum ffj-rettet.doc (jernbaner-nordjylland.dk)
Besøg også EVPs hjemmeside med mange stemningsfulde billeder: EVP – FFJ. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.
I det hele taget har banerne omkring Aalborg helt klart deres egen fanbase med adskillige bøger skrevet om emnet. Her kan nævnes ”Fjerritslevbanen: Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane : dens forløb gennem tid og landskab” af Arnold Andersen. Find den på biblioteket.
Dekas egen omtale af Aalborg-banernes PF-vogne kan findes her: https://dekas.dk/wp-content/uploads/2021/11/katalog-vinter-nyheder-2021-22.pdf
Og så er det jo faktisk ikke første gang en Aalborg-vogn er set på egnen omkring Sundborg for i november 2020 lagde jeg denne lille video på Youtube med patinering af Hobbytrades gamle model af litra QF fra Aalborg Hadsundbanen AHJ: https://youtu.be/7pqyW7z8ZIA

Bloggen har tidligere omtalt TKVJ, Danmarks længste privatbane, og Gribskovbanen GDS.
En fantastisk modelvogn. Fin og spinkel – og med en dejlig, afvigende farve. Lasten kunne bestå af en hestetrukket høvender, der ville understrege vognens spinkelhed. Måske der findes en høvender i ætset metal?
LikeLike
En høvender er en god ide! Busch har vistnok en høvender i skala 1:87, så det er bestemt en mulighed.
LikeLike