Præcis som i dag blev der i midten af 1950’erne importeret en del gavntræ fra udlandet til danske savværker. Det kunne være fordi det handlede om eksotiske træsorter eller bare fordi prisen eller kvaliteten var bedre. Jeg ved ikke om dagens vogntype lige nøjagtig har været i Danmark i Sundborg-tiden, men modellen er RIV-mærket, så det kan bestemt ikke udelukkes. Under alle omstændigheder kommer her en artikel om en vogn med et lidt anderledes udseende og en endnu mere interessant historie.
Forbilledet for dagens vogn tilhørte en type som i kejseriget Østrig-Ungarn blev kaldt ”Brettertransportwagen”, altså vogne velegnet til tranport af (tilskåret) tømmer. Vogntypen stammede tilbage fra 1908 og blev bygget i flere varianter, dog alle med en lastlængde på 10 meter og en lastevne på 15 tons. Vognene kunne monteres med sidestøtter af stålrør.
De østrigske ”Brettertransportwagen” kom fra en anden byggetradition end det danske eller tyske rullende materiel, der ellers for det meste optræder her på bloggen. Lidt specielt er det således, at det der ved første øjekast ligner døre midt i vognen faktisk er en særlig sektion af sidevæggen, der kan afmonteres. Den jernbeslåede låge løftes simpelthen lodret ud af et par glideskinner.
Hvis vi kigger videre på vognens historie begynder det at blive lidt indviklet. Efter afslutningen af 1. Verdenskrig 1914-1918 blev Østrig-Ungarn som bekendt opløst og en af de nye stater, der opstod på ruinerne, var Tjekkoslovakiet. Her og i andre af kejserrigets efterfølgerstater fortsatte man med at bygge jernbanevogne efter kejserrigets gamle tegninger, blandt andet ”Brettertransportwagen”.
Nu bliver det endnu mere indviklet for i slutningen af 1930’erne blev først Østrig og derefter Sudeterlandet, der var en del af Tjekkoslovakiet, som bekendt indlemmet i Stortyskland. Umiddelbart før 2. Verdenskrig besatte Nazi-tyskland desuden resten af Tjekkiet, mens Slovakiet blev lydstat. Resultatet af al denne tumult var, at Deutsche Reichbahn (DRB) overtog et par tusinde ”Brettertransportwagen” af forskelligt ophav. Hos DRB fik disse vogne litra med forskellige varianter over temaet Ol Wien, mens de tjekkisk byggede vogne fik tilføjet et (TS) til deres litra. Vi skruer igen op for komplikationerne, for tyskerne fik som bekendt under krigen bygget en mængde nye godsvogne i de besatte lande og mellem 1939 og 1942 blev der således bygget yderligere 3.250 eksemplarer af vogntypen på eks-tjekkiske fabrikker. Hos DRB fik de nybyggede vogne betegnelsen Olm Wien.
Ved afslutningen på 2. Verdenskrig var der som bekendt kaos hos diverse jernbaneforvaltninger med alle mulige godsvogne af forskelligt ophav spredt ud over det meste af Europa. Derfor kunne man se ”Brettertransportwagen” i både Øst- og Vesttyskland, i Østrig, i Ungarn og så i det genetablerede – snart kommunistiske – Tjekkoslovakiet. Her hed statsbanerne Československé státní dráhy på tjekkisk og Československé štátne dráhy på slovakisk – begge dele praktisk nok forkortet til ČSD. Om der også blev nybygget vogne af denne type efter krigen ved jeg desværre ikke, men et billede som det nedenstående kunne måske godt tyde på det. Vogne af samme type blev angiveligt bygget i Østrig efter krigen. Er der mon nogen af læserne, der ved mere?
Surfer man lidt rundt på nettet kunne det godt se ud som om, der er enkelte eksemplarer af vogntypen bevaret på jernbanemuseer. Som billedet nedenfor viser, er det vist ikke kun i Danmark, at det er svært at skaffe midler til vedligeholdelse og istandsættelse af gammelt jernbanemateriel. Sørgeligt!
Modellen er fra Roco, men igen-igen er der tale om en model, der er overtaget fra det hedengangne Klein Modellbahn. Begge firmaer har/havde jo rødder i Østrig og det er vel også baggrunden for, at man har kastet sig over denne lidt specielle vogntype. Man har gennem årene således kunnet få vognen i en ÖBB-aftapning og i tyske udgaver.
Vognen er ikke særlig bekostelig, så der er ikke megen pointe i at kritisere de lidt grove detaljer, den manglende markering af brædder på indersiden af væggene eller selve tykkelsen af vognkassen. Det sidste er noget jeg selv er blevet mere opmærksom på efter Dekas har gjort et nummer ud af dette aspekt i forbindelse med udsendelsen af PF/PFR-vognene.
Spørgsmålet er selvfølgelig om den tjekkoslovakiske variant svare helt og holdent til forbilledet eller om der mon er tale om en ommalet østriger? I Stefan Carstens og Hans Ulrich Diener, Güterwagen, Band 3, Offene Wagen, s. 78 beskrives den oprindelige model fra Klein-Modellbahn som veldetaljeret. Det bliver imidlertid også påpeget, at modellen er baseret på en østrigsk nybygning fra 1958/59. Det skulle blandt andet kunnet ses på spændværket under vognen.
Som det fremgår af billedet ovenfor var vognen næsten skræmmende rød lige-ud-af-kassen. Jeg ved ikke om vognens farve har noget med de politiske forhold i Tjekkoslovakiet efter krigen at skaffe, men farven var meget klar og skær. Ikke overraskende måtte der en gang patinering til. Det røde blev således nedtonet en del, mens vognens indre fik en omgang, så den kom til at se mere slidt ud. Sjovt nok var indersiden allerede fra fabrikkens side grå som slidt træ, men igen var bemalingen alt for jævn og klar. De sjove kæder, der er med til at gøre vognen lidt anderledes, blev malet rustfarvede. På filmen herunder ses processen fra start til slut.
På Sundborg modeljernbane bliver nok kun plads til denne ene Vd-vogn fra ČSD. Spørgsmålet er så, hvad vognen skal køre med. På billederne i denne artikel ses vognen med råtræ, selvom vogntypens oprindelige østrig-ungarske betegnelse måske mere tyder på, at den var tiltænkt opskåret træ.
Ellers hørte Tjekkoslovakiet jo til de mere industrialiserede lande i Østblokken, og der var vistnok nogen import af maskiner og elektromotorer og den slags til Danmark i 1950’erne, selvfølgeligt reguleret af diverse samhandels- og genkøbsaftaler. Man kunne sikkert godt sætte en uspecificeret maskine på vognen, skjult under en presenning. Man kunne måske også sætte et eksport-Skodaer på ladet? Der er måske nogle af læserne, der har flere ideer?
Mere om emnet kan som allerede antydet læses i Stefan Carstens og Hans Ulrich Diener, Güterwagen, Band 3, Offene Wagen.
På nettet fandt jeg en omtale af en af de tjekkiske virksomhed Vagonka i Studénka, der blandt meget andet også byggede vogne af Vd-typen: https://www.vagonarske-muzeum.cz/vagonka/100-let-vagonky
Vil man vide mere om jernbanesamarbejderne efter krigen, herunder MC, der er en forkortelse for det (latiniserede) russiske ”Meshdunarodnoe Ssoobschtschenie” og betyder ”International trafik”, så kan man læse noget her: https://www.jernbaneklub.dk/jernbaneartikler/jernbanen/artikler/66-6-sporvidde.asp
Sundborg MJ 
Skriv et svar