Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Epoke Modeller’

Som det tidligere er omtalt i blogartiklerne om bilsamlefabrikkerne i Danmark og Chevrolet Bel Air, så havde amerikansk General Motors, godt tag i det danske marked i epoke III. Det gjaldt også markedet for erhvervskøretøjer, hvor Chevrolet-lastbiler i mellemkrigstiden var meget populære. Denne tendens blev fortsat i årene umiddelbart efter krigen, hvor de amerikanske trucks var et relativt almindeligt indslag i gadebilledet i Danmark.

Set med nutidens øjne er fronten på Chevrolets trucks fra starten af 1940'erne måske mere specielle end egentlig smukke

Set med nutidens øjne er fronten på Chevrolets trucks fra starten af 1940’erne måske mere specielle end egentlig smukke. Kølergrillens “vandfald” var kraftigt inspireret af tidens Art Déco-stil

(mere…)

Reklamer

Read Full Post »

Bloggen har et par gange tidligere omtalt den københavnske transportvirksomhed Louis Hansen & Søn, nemlig i forbindelse med artiklerne om bilmodeller af Folkevognsrugbrødet og Opel Blitz med påskrifter fra dette firma. Nu har jeg været så heldig at  modtaget en række fine gamle billeder af lastbiler fra Louis Hansen og de viderebringes hermed til forhåbentlig glæde for bloggens læsere.

Bedford

Vi lægger ud med en rigtig klassiker på de danske veje i 1950’erne, tidligere omtalt her på bloggen: En Bedford lige til at eftergøre i model på basis af Epoke Modellers udgave

(mere…)

Read Full Post »

I bloggens nylige artikel om den lette lastvogn Hanomag L 28 omtaltes mælkebilen fra Mejeriet Trifolium – og den var lastet med mælkejunger. Med det afsæt skal bloggen denne gang se lidt nærmere på denne standardiserede transportspand til mælkeprodukter der var så udbredt i Danmark i 1950’erne.

Mælkejunger transporteredes i 1950’erne pr. bil, pr. hestevogn og endda pr. bane

(mere…)

Read Full Post »

En Bedford er ikke en Ford, men en Vauxhall. O-serien var oprindeligt fra 1939, men blev relanceret efter Krigen og den blev hurtigt den mest almindelige lastbil i Danmark. Som det fremgik af blogartiklen om vare- og lastbiler i 1950’ernes Danmark, så bør intet epoke III-anlæg være uden en Bedford. Den danske producent EpokeModeller har heldigvis et væld af varianter i programmet, deriblandt en byg-selv model.

Bedford var det mest udbredte lastbilmærke i Danmark i 1950'erne

(mere…)

Read Full Post »

Bortset fra afstikkere til et par postbiler og en enkelt flyttebus, så har bloggen her hidtil kun beskæftiget sig med personbilerne i epoke III. Det er derfor på tide at udvide emnekredse og se lidt på de mange erhvervskøretøjer, der også bør indgå i et modeljernbanemiljø. Faktisk kan man sige, at vare- og lastbiler bidrager endnu mere til stemningen, for hvor sporene ender står der som regel en bil parat til at sørge for den videre befordring af gods og passagerer. Denne gang skal det derfor handle lidt om, hvilke typer af vejkøretøjer man med rimelighed kunne forvente at støde på ved varehuset, læssevejen og industrien i epoke III, samt forslag til, hvordan man kan sammensætte en beskeden vognpark af vare- og lastbiler, lidt på samme måde som bloggen tidligere har set på sammensætningen af personbilparken i Danmark 1950’erne.

I denne artikel skal der leges lidt med statistik som udgangspunkt for sammensætningen af beholdningen af vare- og lastbiler på anlægget

(mere…)

Read Full Post »

Smør var og er en vigtig eksportvare for Danmark. I Sundborgtiden i 1950’erne spillede jernbanerne en stor rolle for transporten af de særlige tønder, kaldet dritler, som smørret blev pakket i. Epokemodeller har smørdritler i programmet og som epoke III-entusiast bør man ikke snyde sig selv for at have nogle stående på landstationen eller ved mejeriet.

Smørdritler med hver godt 50 kg friskkærnet lurmærket dansk smør til eksport

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: Epoke Modeller har netop sendt en serie med DSB transportbeholdere på markedet. Det er nogle meget flotte modeller, der vil pynte ved godsekspeditionen eller ude hos kunderne på modeltogsanlægget.

Ideen med transportbeholderne var at lette omladninger mellem f.eks. bil og bane, noget der i høj grad var rigtigt set, også selvom fremtiden viste sig at tilhøre systemer baseret på paller

(mere…)

Read Full Post »

Older Posts »