Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Hobbytrade’

Her på bloggen tager tingene den tid de tager, så det er ikke gået stærk med at nå igennem mine fire varianter af DWA Hobby/Hobby Trades fascinerende modeller af vogne i CX/CXM-familien. Men nu, endelig efter skriverier om den oprindelige pladebeklædte variant, den moderigtige teaktræsbeklædte vogn, togførervognen er vi nu kommet til specialvogn 687. Om det er det bedste der er gemt til sidst er nok mest et spørgsmål om smag og behag, men af de fire modeller er det nok den vogn der skiller sig mest ud fra resten, ikke mindst fordi det er den første grå specialvogn, der er set i Sundborg.

DWA Hobby/Hobby Trades model af specialvogn 687 er med sin grå bemaling og blændede ruder noget lidt særligt
(mere…)

Read Full Post »

Når man aldrig selv har set andet end DSB triangellys døgnet rundt er det faktisk svært at forestille sig, at det ikke altid har været normen i Danmark. I Sundborgtiden i midten af 1950’erne var tingene anderledes og det skal det handle om i denne artikel

Som trofaste læsere ved har jeg netop tilbagedateret lygteføringen på mine MY’ere til 1950’er-stil

(mere…)

Read Full Post »

Sommer sol og is hører sammen. Sådan var det også i 1950’erne, hvor en række ismærker konkurrerede om kunderne. Det meste konsum-is blev produceret og spist lokalt fordi køleteknikkerne var ringe udviklet og lange transporter var en udfordring. Men der var også firmaer der tænkte stort fra starten og et af dem var De Forende Isværker A/S, kendt fra Premier Is.

DSB Class ZM - Premier Is - 1

Så er der is!

(mere…)

Read Full Post »

Der er noget skævt charmerende over DSB’s store Triangelmotorvogn litra ML. Det er et stykke spændende og anderledes materiel, der var med til at indvarsle et farvel til dampen og begyndelsen af en ny tid for jernbanedriften i Danmark. Og så kan ML-vognen heldigvis godt passes ind i trafikideen på Sundborg MJ.

Litra ML er ankommet

(mere…)

Read Full Post »

Som sin sidste gerning før firmaet ophørte udsendte Hobby Trade  en meget vellykket model af nærtrafikvognen litra CRM. Det er en helt igennem nydelig vogn, der bliver en pryd for ethvert epoke III-anlæg. Selvom vognen oprindeligt var skabt til og indsat i den københavnske nærtrafik, så havde den her i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne forlængst spredt sig til hele landet. Derfor har vognen også en del anvendelsesmuligheder på modeljernbanen. Desuden lykkedes det Hobby Trade at få styr på teknikken i de tidligere noget træge aksler, så vognen løber let og ubesværet.

En flot model af en vogn med et lidt usædvanligt design. Den store skydedør i midten skulle hjælpe med til at få de rejsende hurtigt ud og ind på storbystationerne

En flot model af en vogn med et lidt usædvanligt design. Den store skydedør i midten skulle hjælpe med til at få de rejsende hurtigt ud og ind på storbystationerne

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: Så er årets første nyhed på gaden: Hobby Trades model af litra CLE, en kombineret person- og rejsegodsvogn til lokaltrafikken. Fra den københavnske nærtrafik bredte vognen sig gradvist til mange dele af landet, hvor der var behov for at kunne medtage rejsegods i togene, indtil også denne service gik af mode. Modellen er samlet set flot og et velkomment indslag i vognparken, selvom også denne udgave kører noget trægt.

Med de mange ruder i endevæggen i det særlige rejsegodsrum er litra CLE en lidt usædvanlig, men meget karakteristisk vogn og en herlig afveksling i vognstammen

(mere…)

Read Full Post »

Lidt undseelige, men fantastisk udbredte var i epoke III transformatortårnene. Som bygningsværker var de i starten meget forskellige, men efterhånden vandt en standardiseret type bygget i stålmoduler frem. Præcist et sådant tårn har Hobby Trade produceret.

Transformatortårn bygget i stålmoduler. Gråt og anonymt, men med en meget vigtig funktion

(mere…)

Read Full Post »

Man kan næsten ikke få for mange åbne godsvogne på sin epoke III modeljernbane. Som type betragtet var de mere almindelige end de lukkede godsvogn, og i variationsmuligheder overgår de åbne vogne faktisk de lukkede, fordi de kan fyldes med en lang række forskelligartede godsarter. Der findes på markedet ikke en, men hele to modeller af en af de mest talrige åbne DSB-vogne i 1950’erne – ja faktisk det mest talrige enkeltlitra overhovedet i epoke III – nemlig den lidt anonyme slider litra PB.

PB-vogne i bloktog efter en stor dampmaskine – så er der epoke III-kørsel!

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: Så er Hobbytrades nye modeller af kølevognene IKT og IKG hos forhandlerne. Det er et par værdige repræsentanter for den vidtfavnende familie af kølevogne, der i Sundborg-tiden var med til at sørge for kød på bordet og penge i valutakassen. Eftersom de fleste modeltog bliver set ovenfra, så vil de to vognes tagdetaljer med islemme, solskærme, løbebrædder og Flettner-rotorer helt sikkert komme til at gøre sig godt på mange danske modeljernbaneanlæg.

IKT og IKG vognene stod på skuldrene af tidligere danske kølevogne. De første blev anskaffet allerede tilbage i 1800-tallet og de grundlæggende træk som isafkøling, lodrette trælister på vognkassen og den karakteristiske hvide farve gik igen i de efterfølgende generationer

(mere…)

Read Full Post »

VARIANT-NYHED: Grundmodellen har været på markedet i et par år, men med ny (egentlig gammel) påskrift, slipper litra U indenfor på Sundborg MJ. Der er tale om en markant og anderledes vogn i en meget flot udførelse, der vil berige trafikken på modeljernbanen betragteligt.

De to ny modeller med det gamle logo for Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker er hhv. DSB U 39 654 og U 39 656

(mere…)

Read Full Post »

Older Posts »