Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘litra CM’

Heljan har udgivet en serie modeller af den teaktræsbeklædte tagryttervogn med litra CM. Vognen var i et par generationer standardvognen i de store persontog i Danmark. Det er en vogn, der takket være det markante tag har et distinkt ”old school look”, der selv i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne må have haft en aura af morfar over sig.

CM (II) - Med E 4

Heljans fine model af en CM (II) her i patineret udgave, fyldt med passagerer

(mere…)

Read Full Post »

Mens vi venter på den næste Heljan-personvogn, nemlig litra CM i tagrytterudgave, kan vi jo se lidt på bagkataloget. Hvad er her mere oplagt end at tage fat på de smukke og stilrene vogne af litra CC, der op gennem 1950’erne blev DSB’s moderne standardpersonvogne i de store landsdelsforbindelser og i de internationale tog. Heljan leverer særdeles korrekte og meget velkørende modeller af vognene, der er en pryd for ethvert modeljernbaneanlæg.

CC’erne var både talrige og ganske alsidige. De kan derfor anvendes i flere forskellige oprangeringer på epoke III-anlægget

(mere…)

Read Full Post »

Hurtigtogslokomotivet Litra P kom til at præge den danske jernbanetrafik i mere end 50 år. P-maskinerne kom rigtig til deres ret som trækkraft for gennemkørende eksprestog, men blev mod slutningen af karrieren også sat til at trække mindre standsende persontog og endda godstog. Heljan satte for ti år siden en milepæl med sin model af litra P og har nu søgt at løfte arven med en ny og forbedret udgave af dette legendariske lokomotiv. Litra P var allerede i samtiden om noget symbolet på dansk jernbanedrift i dampæraen, dels fordi lokomotivet var på forkant med den tids teknologiske udvikling, men, tror jeg, først og fremmest fordi det simpelthen var en smuk maskine!

Æstetisk betragtet var Litra P en flot maskine, ingen tvivl om den sag. Lokomotivet ejer en fremtoning, der udstråler bevægelse og fremdrift. Her i 1950’erne er P-maskinen dog i stigende grad nedklassificeret fra de store eksprestog til mere beskedne persontog

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: Heljan har netop sendt en CB-vogn i handlen og det er en vellykket model af en vogn, der i sig selv nok var en sjælden fugl, men samtidig en bebuder af en helt ny generation af danske personvogne. Først kom der dog lige en verdenskrig i vejen.

Litra CB er efter min mening en smuk vogn, enkel og ren i linjerne. Heljan har absolut begået en velkørende og flot model

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: Hobbytrades model af den klassiske store bogierejsegodsvogn litra ECO er nu kommet. Det er en savnet vogn, der for os epoke III-entusiaster kan bruges i de store eksprestog, mere sekundære persontog og endda som togførervogn i godstog. Vognen er i sig selv flot med mange fantastisk fine detaljer. Desværre er vognen en anelse for lav, og oprangeringer skal derfor nok foretages med omtanke for at bevare det samlede optiske indtryk.

Rejsegodsvognen litra ECO er en charmerende og meget anvendelig vogn. Men modellen er desværre blevet for lav

(mere…)

Read Full Post »

De karakteristiske tilspidsende endepartier gav de sidst leverede CM-vogne deres øgenavn: ”Spids C-Mads” eller ”Spidsmads”. Her i midten af 1950’erne kan de stadig ses i større eksprestog, men ellers bliver de i stigende omfang overflyttet til tjeneste i mere lokale persontog. Der er altså tale om en ret alsidig vogn med flere forskellige anvendelsesmuligheder på modeljernbanen. Hobbytrade leverer den lidt specielle vogn i en absolut pæn udførelse.

Spidsmads i teaktræsversion med storby i baggrunden. Der er noget tidstypisk optimistisk over vognens rappe 1920’er design. Her i 1950’erne er vognene lige så sigende slidte og falmede og gradvis på vej væk fra de store eksprestog til mere ydmyge opgaver

(mere…)

Read Full Post »