Digitalt – Sensorer – Rocomotion del 6

Jeg var lige ved at kalde denne artikel for ”Sense and Sensibility”, men nu plejer jeg jo at give artiklerne gode gamle danske overskrifter, og det er der jo ingen grund til at lave om på. Men ellers handler det det denne gang netop om at koble rationaliteten i anlæggets blokke, sammen med sensorernes evne til at fornemme, hvor togene befinder sig og så give denne information videre til computeren via tilbagemeldemodulet, der blev gennemgået sidste gang.

Følg pilen! Her er en momentsensor i form af en reed-kontakt. Vi befinder os på skyggebanegård København, så her har det ikke så høj prioritet at skjule ledningerne

Read Full Post »

Digitalt – Tilbagemeldemodulet – Rocomotion del 5

Denne gang skal vi ”følge ledningen” fra hjertet i Rocomotion-systemet, multizentrale-pro, og hen mod sporet, hvor diverse sensorer engang skal muliggøre den fuldautomatiske drift. På vejen må vi imidlertid gøre et ophold ved tilbagemeldemodulet 10787, der er en del af Rocomotions ”centralnervesystem”. Beskrivelser af modulet er imidlertid sørgeligt fraværende i Rocomotion-manualen, så her kommer lidt om den lille sorte boks

Tilbagemeldemodulet ligner i det ydre en række andre Roco-produkter, men det er en slags ”sort monolit” i Rocomotion-verdenen – uden den ingen fuldautomatisk togdrift. Og den har sin pris

Read Full Post »

Digitalt – Blokke på bloggen – Rocomotion del 4

En modeltogsentusiast må nødvendigvis kende sporplanen for et anlæg, for at kunne betjene det korrekt. Har man selv bygget anlægget, så kan de fleste af os garanteret tegne sporplanen i søvne – betjener man et anlæg bygget helt eller delvist af andre, så må sporplanen i et eller andet omfang indlæres. Helt på samme måde må computeren have indkodet banens overordnede struktur for at kunne stå for driften ligesom computeren må kunne følge, hvor hvert enkelt tog befinder sig på anlægget. Til dette formål inddeles anlægget i et antal blokke, der så udstyres med sensorer, der kan give computeren de nødvendige tilbagemeldinger. Denne gang skal vi udstyre sportavlen, hvis opbygning tidligere er omtalt i en artikel her på bloggen, med informationer om anlæggets blokke og de sporforbindelser, der findes mellem dem.

Den foregående blogartikel om Rocomotion sluttede med en sportavle over den midlertidige sporføring på Sundborg modeljernbane, så det er kun naturligt, at dette næste kapitel starter med samme sporplan, men denne gang udbygget med markerede blokke. Ved hjælp af dette bloksystem er computeren i stand til at styre trafikken på modeljernbanen automatisk

Read Full Post »

Digitalt – Sportavlen som kontrolpanel – Rocomotion del 3

En fuldt interaktiv sportavle som grundlag for styring af modeljernbanen er efter min mening et af de mest attraktive elementer ved digital drift. Væk er den gammeldags analoge kontrolpult med rækker af trafoer og endnu længere rækker af trykknapper. Inde i varmen er computeren med farvemonitoren i passende størrelse, suppleret med håndholdte kørekontroller. Sportavlen giver det forkromede overblik og mulighed for stordrift og det er næppe tilfældigt, at brugerfladen i Rocomotion er bygget op omkring netop sportavlen. Denne gang skal vi se nærmere på, hvor let det er at komme i gang med at lave sin egen professionelt udseende sportavle som kontrolpult for den digitale modeljernbane.

Sportavlen giver overblik og styr på tingene. Her et lærebogseksempel fra Rocomotion manualen

Read Full Post »

Digitalt – Tjek på trækkraften – Rocomotion del 2

I den første blogartikel om Rocomotion så vi på, hvordan systemet blev sat op og gjort klar til at kommunikere med modeljernbanen. Denne gang skal der ses nærmere på den simpleste måde man kan bruge sit Rocomotion-system på, nemlig som kørekontrol for trækkraften.

Modeltog og computer - det spiller faktisk meget fint sammen

Read Full Post »

Digitalt – En ny begyndelse – Rocomotion del 1

Jeg har som bekendt valgt Rocomotion som computerstyringssystem til Sundborg Modeljernbane. I denne og en række senere artikler vil jeg se nærmere på programmets mange muligheder og glæden ved at kunne koble PC’en sammen med modeljernbanen. Den første artikel vil handle om programmets karakteristika, og hvordan det spiller sammen med Rocos Multimaus og Multizentrale.

Med dette stemningsfulde stykke grafik med damplokomotiv, digitale “0” og “1”-ere samt den blå Multimaus-Pro præsenteres Rocomotion, når man starter programmet op

Read Full Post »

Digitalt – Multimaus-pro og multizentrale-pro

Multimaus er sammen med multizentrale Rocos system for digital anlægsstyring. Med dette system kan man programmere og styre driften på anlægget, altså lokomotiver, sporskifter, signaler, afkoblingsmekanismer, lys- og lydeffekter og meget andet, der kan digitaliseres. En stor attraktion ved rocosystemet er, at det er håndholdt. Med den trådløse version multimaus-pro har systemet opnået endnu større mobilitet og er blevet yderligere udbygget med funktioner som togveje, dobbelttraktion og læsning af dekodere. Med løfte om løbende opdateringer via nettet skulle systemet desuden gerne være fremtidssikret.

Multimaus-pro’s største fordel er helt klart, at den er fuldstændig mobil. Man kan have enheden med sig og betjene den med én hånd, mens man med den anden ordner småting på anlægget og f.eks. kobler vogne af og på. Den ekstra mobilitet ved den trådløse udgave er efter min mening absolut værd at betale for

Read Full Post »

Digitalt – Sporskiftedekodere bekæmper ledningssalat

Man hører ofte, at den digitale drift har gjort en ende på ”ledningssalaten” under modeltogsanlægget. Selvom det nok er en sandhed med modifikationer, så er der i hvert fald ét område, hvor der er blevet kortere kabelføring, og det er til sporskifterne. Det er takket være sporskiftedekoderne. 

Denne gang skal det handle om to bud på DCC-dekodere: Lenz LS150 og Viessmann 5212

Read Full Post »