Postvæsnet har gennem tiden haft mange forskellige vogne af forskellig slags, der kunne bruges når forsendelserne skulle transporteres mellem togene og posthusene. En meget karakteristisk variant var påhængsvogne opbygget med trådnet, så dem skal der ses på i denne artikel.
Postgule danske påhængsvogne. En herlig detalje til stationsmiljøet
Forbilledets oprindelse fortaber sig for mig lidt i tågerne, så jeg vil være meget taknemmelig for eventuelle input fra mere vidende læsere. Første spørgsmål for mig var i virkeligheden: “Er dette overhovedet en epoke III-vogn, den ser lidt moderne ud”. Men den er god nok. Se for eksempel på billedet herunder.
Travlhed ved posttoget. Billedet er taget i Aalborg i 1962 og kan ses på forsiden af Signalposten 1991 nummer 1. Foto: JG
I det fantastiske værk “Postautomobilet i 100 år”, der tidligere er omtalt her på bloggen, er der til allersidst et kapitel om “Små Postkørretøjer”, hvor man kan fornøje sig md et udvalg af “perronbiler”, eller “postkarre”, som det hedder i postvæsnet. Her står en lille smule om de påhængsvogne der blev hægtet på diverse motorkøretøjer og her optræder så også et par vogne, der ligner dagens emne. Den ældste afbillede “netvogn” går tilbage til 1926, mens en vogn der meget ligner dagens model er fra 1938 (s. 399). Om den står der kort den vejede 450kg (lyder tungt), at den havde et rumfang på 2,29 m3 og 1000 kg lastevne. Og så kostede den kr. 917,- Mon ikke det var mange penge dengang.
Her er et andet foto af “netvogne” i aktion med julepost i epoke III. Jeg har glemt at notere hvor billedet stammer fra, måske Politiken eller Berlingske.
Modellerne er fra Epoke. Man kunne i sin tid få dem både som færdigmodeller og som byggesæt. Jeg valgte det sidste, også af økonomiske hensyn. Før delene blev skåret ud af rammen, malede jeg dem. Først med en grå grunder fra Vallejo og siden med en gul farve, som jeg selv måtte blande. Som tidligere bekrevet i artiklerne om De Røde Mænd og om postbilerne, så er den karakteristiske varme gule farve noget specielt for den Oldenborgske kongeslægt, så det er ikke nemt at finde en hyldevare, der passer. Heldigvis kan man gøre en gul farve lidt varmere med lidt rødt, så tilsidst fik jeg en farve der vist går nogenlunde an.
Nuancen er vist lidt på den gule side, men vi kan jo sige at vognen er bleget i solen
Selve samlingen af de små vogne var lettere end jeg havde troet. Jeg opgav på forhånd alle tanker om at få hjulene til at rulle og den smarte ophængning af akslerne til at fungere, så det hele blev bare limet fast. Det er/var ellers den særlige fleksible undervogn der gjorde, at lange vogntog i kyndige hænder kunne sno sig som en lang slange ind og ud mellem forhindringerne på perronen.
Udskæringen af delene fra den ætsede plade var ikke vanskelig
Bugning af delene til en vaognkasse var ikke i sig selv vanskelig men det gik lidt bedre med den første end den anden vogn, af en eller anden grund. Eneste lidt kildne punkt var at få trykket netkassen ned på undervognen, hvis sider var bukket op. Var netkassen blevet lidt for stor gik “trådnetkassen” lidt hårdt i.
“Netkassen” før den blev forenet med undervognen
Og det var stort set det. Hjulene fik en klat maling og blev moneteret på de små søm/knappenåle, der udgjorde akslerne. Jeg skulle nok have forboret hullerne i hjulene for et af dem sprækkede, da det skulle sættes på akslerne. Ellers var lidt pletmaling de steder hvor delene var skåret ud af den ætsete plade og så var vognene færdige. Man kan se hele processen på filmen herunder:
På Sundborg modeljernbane kommer påhængsvognene til at stå et eller andet sted på stationsområdet, formentlig i nærheden af postekspeditionen. Som nævnt tidligere er jeg ikke helt tilfreds med de postsække jeg har, så det man være, at jeg må finde på noget andet at fylde i vognene, når posttrafikken forhåbentlig engang rigtigt kommer igang igen.
Sådan bliver det forhåbentlig engang: Travlhed på postperronen i Sundborg
Mere om emnet kan som nævnt meget kort læses i “Postautomobilet i 100 år”. Ellers er der ikke så meget om P&T’s påhængsvogne – de var der vist nærmest bare.
I det hedengangne blad Lokomotivet kan man i nr. 24 finde en opskrift på, hvordan man selv kan bygge netvogne af nylonstrømper: http://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet24.pdf
Sundborg MJ 
meget flot!
LikeLike
Tak!
LikeLike
Altid en fornøjelse at læse din blog
LikeLike
Mange tak, det glæder mig at høre 🙂
LikeLike
Jeg har sådan en vogn i 1:1.
LikeLike
Interessant! Er der mærker, der siger noget om hvor og hvornår vognen er lavet?
LikeLike
Det ved jeg ikke. Så grundigt har jeg ikke studeret den. Jeg har også en tilhørende perrontraktor/perroncarr
LikeLike
Lyder som om du har et helt posttræk! Er udstyret i køreklar stand?
LikeLike
Min far var postansat og han omtalte altid disse vogne som “hækvogne”
LikeLike
Tak for oplysningen. “Hækvogn” er et godt og malende navn.
LikeLike
Da jeg startede i postvæsnet i ca 1979, havde vi mange af disse vogne. Vi måtte maksimalt køre med 4 efter en traktor. Tidligere måtte man køre med 8 vogne, men efter en kollega havde fældet en søjle til perrontaget i forbindelse med en u-vending på perron 1, blev det forbudt. Det sammenstyrtede perrontag var næste dags forsidehistorie. Vi kørte med eslingen elektrokarre, Der laves en model, der minder om hos Preiser. Den ene blev sammen med 2 vogne fulde af post knust af et tog, da den gik i stå på en traktorvej og vi fik en noget større Still til erstatning. Der var en større udstilling af knust post i pakrummet, så kunderne kunne identificere de sørgelige rester mhb på erstatning. Et lille forrevent stykke af frontplade( 4 mm jernplade som var revet midt over, stod udstillet i pakrummet længe efter til skræk og advarsel! Jeg var ved at lave samme nummer med traktor og vogn, da det bumpede på traktorvejen, så jeg fik sluppet dødemandspedalen og det hele gik i stå. Jeg fik gang i den lige før et gennemkørende tog kom buldrende bagom. Det hylede og skreg, da lok smed alt, hvad der var af bremser. Det afstedkom et besøg på mesters kontor for nærmere forklaring. Det var nu ikke min skyld. Hækvogne var ikke en betegnelse, vi brugte der.
LikeLike
Tak for historien! Og for de fine produkter fra Epokemodeller. De små påhængsvogne var meget lettere at samle, end jeg havde frygtet. Jeg har en gammel Wiking-model af en Esslingen/Still perronkarre, som jeg vil fordanske på et tidspunkt, så der bliver noget til at trække vognene. Jeg også anskaffet mig en af dine perrontraktorer, så der er projekter nok at gå igang med.
LikeLike