Firmaer kommer og går, sådan er det også i modeljernbanebrabchen, hvor det givetvis ikke er let at realisere drømmen om at få en forretning ud af det hele. For ti år siden lancerede et nyt firma MM-Modeller en model af ”den fine rystevogn” litra CV. Det blev desværre ved denne ene vogn til epoke III-markedet og det var synd og skam for modellen havde mange dyder. Der var også et par lyder, blandt andet fjedrene, der burde have vært af det navnkundige ”System Hansen”. Efterfølgende udgav Dekas et ombygningssæt, som jeg købte, men derefter ikke fik gjort noget ved. Før nu. Her ti år efter CV-vognen blev udgivet har jeg endelig fået sat de rigtige fjedre under vognen, malet endeperronerne og patineret den fine model, så den nu forhåbentlig passer til mit tema: En efterårsdag i midten af 1950’erne. Følg processen i nedenstående lille film, læs mere om vognen og se nye billeder i den oprindelige – nu opdaterede – blogartikel.
Archive for august 2021
Opdatering: CV med Hansen-fjedre
Posted in Jernbanedrift, Personvogne on 29. august 2021|
Savværk Del 1 – Planlægning
Posted in Bygninger, Miljø, tagged Kibri, Kibri 39816, Kibri 9816, model railroad, Model Railway, Modeljernbane, Modelleisenbahn, Modeltog on 22. august 2021| 8 Comments »
Opbygningen af Sundborg modeljernbane er som bekendt sat midlertidigt i stå, men det udelukker jo ikke, at der kan bygges elementer, der senere kan indarbejdes på anlægget. Jeg har længe tænkt, at et savværk ville være en oplagt ting at have, eftersom det er en industritype der passer godt sammen med jernbanedrift. Store stammer ankommer, opskåret tømmer afsendes. Måske savværket også fremstiller “trævare” som emballage, møbler eller præfabrikerede elementer til byggebranchen? Der er store modeljernbanemuligheder i træindustri.
Søndagsfilm: Maskiner som godslast
Posted in Godslaster, Miljø, tagged Faller 180604 Gewerbe-Innenausstattung, Faller 180961 Holzbearbeitungsmaschinen, model railroad, Model Railway, Modeljernbane, Modelleisenbahn, Modelljärnväg, Modeltog, Søndagsfilm on 15. august 2021| Leave a Comment »
Som det kunne ses i den nylige artikel om vognmænd og chauffører, så flyttede lastbilerne blandt andet rundt på diverse maskiner. De små grønne maskiner kom fra to byggesæt fra Faller: 180961 Holzbearbeitungsmaschinen og 180604 Gewerbe-Innenausstattung. Samleprocessen kan studeres i denne lille Søndagsfilm.
Søndagsfilm: Beholdervogn fra VTG
Posted in Godsvogne, Jernbanedrift, tagged Fleischmann, Modélisme ferroviaire, Model Railway, Modelbaan, Modelismo ferroviario, Modeljernbane, Modelleisenbahn, Modelljärnväg, Modelo de ferrocarril, Modeltog, Modeltrein, VTG on 8. august 2021| 2 Comments »
Som bekendt var udenlandske beholdervogne ikke så almindelige på danske skinner i epoke III, dog med undtagelse af vogne fra udlejningsselskaber som f.eks. Vereinigte Tanklager und Transportmittel GmbH (VTG). Vogne fra dette Hamborg-baserede firma kunne ses i Danmark blandt andet med kemikalietransporter til danske industriforetagender. Her er en kort lille You Tube-film om patineringen af en VTG-vogn fra Fleischmann.