En fuldt interaktiv sportavle som grundlag for styring af modeljernbanen er efter min mening et af de mest attraktive elementer ved digital drift. Væk er den gammeldags analoge kontrolpult med rækker af trafoer og endnu længere rækker af trykknapper. Inde i varmen er computeren med skærm i passende størrelse, suppleret med håndholdte kørekontroller. Sportavlen giver det forkromede overblik og mulighed for stordrift og det er næppe tilfældigt, at brugerfladen i TrainController/Rocomotion er bygget op omkring netop sportavlen. Denne gang skal vi se nærmere på, hvor let det er at komme i gang med at lave sin egen professionelt udseende sportavle som kontrolpult for den digitale modeljernbane.
Archive for april 2011
Computerstyring del 3 – Sportavlen som kontrolpanel
Posted in Digital styring, Om Sundborg MJ, tagged Modeljernbane, Modeltog, Rocomotion, Sporplan, Sportavle on 27. april 2011| 3 Comments »
DSB godsvogn litra P – Den europæiske standardstålkasse
Posted in Godsvogne, Jernbanedrift, tagged Litra E, litra P, Märklin, Modeljernbane, Modeltog, Trix on 14. april 2011| 6 Comments »
NYHED: Sommetider kommer man hjem fra togindkøb med noget andet, end det man havde tænkt sig. Både Roco og Märklin har netop udsendt DSB-versioner af den åbne europæiske standardgodsvogn, der herhjemme startede livet som litra P inden den efter kort tid blev omlitreret til litra E. Roco hører normalt til mine favoritter, men denne gang vandt Märklin af grunde, der fremgår af den følgende artikel.
DKW F7 – Bilen med de mange danske forbindelser
Posted in Miljø, Vejkøretøjer, tagged Brekina, DKW F7, Vejkøretøjer on 9. april 2011| Leave a Comment »
Bilmærket DKW eksisterer ikke mere, men var fra starten af 1930’erne og frem til midten af 1960’erne et udbredt tysk bil- og motorcykelmærke, også herhjemme. Som omtalt i artiklen om bilproduktion i Danmark, blev mange samlet i Sunkrogsgade i København. Men DKW havde endnu en dansk forbindelser, nemlig gennem den danske ingeniør og erhvervsmand Jørgen Skafte Rasmussen. Alle disse historier er med til at gøre modellen af DKW F7 til en sjov og interessant tilføjelse til et dansk epoke III anlæg.
Industribygning – Fabriksport
Posted in Bygninger, Miljø, tagged Auhagen, Bygninger on 2. april 2011| 5 Comments »
De fleste modelbygninger er ganske regelrette med perfekte retvinklede hjørner og helt lige mure. Der er få eksempler på skæv bindingsværk eller skrå hjørner hos tilbehørsfabrikanternes huse. På den baggrund er Auhagens model af en fabriksbygning med et imposant portparti en interessant undtagelse, for grundplanen er helt unik.