Nummerplader er et af disse emner, som jeg næppe nogensinde havde kigget nærmere på, hvis det ikke lige var fordi modeljernbanehobbyen havde suget mig ind i livet i Danmark i midten af 1950’erne. Jeg har for eksempel aldrig kunnet holde opmærksomheden ret længe, når mine forældre – der netop var børn/unge i den periode – begyndte at udbrede sig om, hvor fantastisk det var at ligge i vejgrøften og samle på nummerplader. Tænk, man kunne se hvor i landet en bil kom fra! Nå men, der er faktisk en historie gemt i nummerpladerne og den kommer her.
Forbilledet for nummerpladerne i Sundborg skal selvfølgelig søges i hvordan danske nummerplader så ud i 1950’erne og det kræver så lidt yderligere undersøgelser, for årtiet var en brydningstid mellem hele tre forskellige systemer. Heldigvis er der folk der går passioneret op i gamle nummerplader og hvilke biler de passer til, så der er hjælp at hente.
Men lad os først gribe lidt tilbage i tiden for de nummerplader man så i Sundborgtiden byggede ikke overraskende videre på ældre systemer. Nummerering af motorkøretøjer blev indført i Danmark i 1903 og var et system der bestod af et bogstav og et nummer. Bogstavet angav hvilket amt køretøjet var indregistreret i og dengang var der som bekendt mange flere amter end dagens regioner. Faktisk var der mere end 20 amter (antallet varierede lidt gennem tiden). Efter bogstavet kom et løbenummer. Oprindeligt, da der ikke var så mange biler, var numrene lave, men efterhånden som køretøjerne blev flere og flere blev numrene højere og højere.
I rigtig gamle dage kunne man male nummeret direkte på køretøjet, eller få en skiltemaler til at lave sig en nummerplade. Der var ikke så skrappe krav til skrifttype og farver. Hyggeligt! Fra 1921 blev nummerpladerne imidlertid standardiseret som sorte metalplader med hvid påmalet skrift og de blev leveret af det lokale politi. Pladerne blev malet af officielle nummerplademalere rundt omkring i landet. Fra 1928 blev biler uden omsætningsafgift desuden forsynet med en rødfarvet rund plade. Det handlede om diverse erhvervskøretøjer. Eftersom bil og ejer var opført på en liste hos det lokale politi betød det, at nummerpladerne skulle afmeldes og nye plader anskaffes, hvis bilen og/eller ejerene flyttede til en anden politikreds. Det var kendt som omregistrering.
I 1930 gik man over til et centralt administreret system og på samme tid gik man over til at anvende plader udført i emalje, hvilket blev et særligt karaktertræk for danske nummerplader helt frem til 1976. Pladerne blev lavet af Ravnholm Emaljeværk i København, der også producerede de emaljereklameskilte, som de fleste epoke III entusiaster kender fra fortidens stations- og bymiljøer. Førhen havde man haft et politistempel under kendingsbogstavet, men overfladen på emaljeskiltene var ikke modtagelig overfor stempler, så i stedet blev nummerpladerne udstyret med politiets symbol, den i eftertiden meget elskede ”handskehånd med øje”. Pladerne var fortsat sorte med hvid skrift, mens tusindadskilleren bestod af et punktum hævet over linjen.
Som nævnt i starten var 1950’erne en brydningstid for så vidt angik nummerplader for i 1950 indførtes nemlig et nyt design, hvor politiets overvågne øje igen forsvandt fra nummerpladerne. Kendingsbogstavet fik samme størrelse som tallene, mens pladerne stadig var sorte med hvid skrift og materialet stadig emalje.
Der har formentlig været en eller anden overgangsperiode. På billedet herunder er to biler tørnet sammen i et kryds. De er begge indregistreret i Odense med et M på nummerpladerne. Bilen til venstre har imidlertid ”handskeplade”, mens bilen til højre har den nye 1950-plade.
Såvidt jeg kan regne ud ved at kigge på gamle billeder fik også ældre biler nye nummerplader. Om det har været i forbindelse med salg og ny/omindregistrering skal jeg ikke kunne sige.
Man kan også støde på det modsatte, altså biler der helt klart er fra efter 1950, men hvor det er en nummerplade fra 1930-systemet, der pryder for og bag. Se f.eks. billedet herunder hvor den meget, meget flotte BMW 503 produceret i årene 1956-1959 ses med nummerpladen K5. Man kan roligt regne med, at ejeren gerne har villet beholde et nummer fra en af de første biler, der er blevet indregistreret i København. Og formentlig i hele landet. Den fine nummerplade – og bil – var eget af Illums direktør.
Og når vi nu er ved de lave numre så er her et billede af en Folkevogn med det meget lave nummer D 86. Tallet på nummerpladerne var stadig et løbenumrene så snart nåede københavnerpladerne op på seks cifre. Så blev nummerpladen selvsagt noget lang i det.
En nyskabelse ved 1950-systemet var nye nummerpladerne til erhvervskøretøjer. Tidligere havde der ikke været forskel på nummerpladerne til almindelige personbiler og så til lastbiler, men det blev der fra 1950. Nu indført man nemlig gule nummerplader med sort skrift til vare- og lastvogne, lastanhængere, varemotorcykler og lastsidevogne.
Lige i slutningen af Sundborgtiden blev registreringssystemet så igen lavet om. Der blev simpelthen efterhånden for mange biler. Især i de store byer nåede løbenumrene som sagt op på seks cifre og det var upraktisk. Derfor indførtes pr. 1. april 1958, et system hvor nummerpladerne fik to bogstaver, men kun op til 5 cifre. Skriften blev lidt tyndere mens punktet der adskilte antal tusinder blev flyttet ned på linjen. Man kunne stadig efter 1958-systemet af bogstaverne se, hvilket registreringsområde køretøjet hørte hjemme i og bilen skulle stadig omregistreres ved ændring af bopæl.
Herunder ses til højre en VW Transporter og en flot Citroen, begge med nummerplader efter 1958-systemet. Billedet stammer fra Ørbæk Mejeri-Maskinforretning. De nye nummerplade har to bogstaver: OA og fem cifre. ”O” fordi vi er i Svendborg Amt og ”A” fordi systemet selvfølgelig starter forfra i alfabetet. Sort plade til Citroenen, gul til VW Transporteren. Men billedet er også sjovt på andre måder, for firmaets to ældre biler til venstre har stadig nummerplader efter 1950-systemet. Men hov, der er mere for den der Ford Taunus 12 M, burde den ikke have en sort nummerplade? Hvis man kigger godt efter kan man se, at bilen er forsynet med lad og således er den gule nummerplade god nok. Det er iøvrigt en fin garage/lagerbygning – lige til modeljernbanen.
Og så forlader vi sundborgtiden. Den ultrakorte version af historiens videre gang er, at man fra 1966 trinvis indfasede et nyt system under Centralregisteret for Motorkøretøjer, der gjorde op med de stedbestemt bogstaver og i stedet indførte et landsdækkende system med løbende bogstaver og numre. Ti år senere i 1976 indførtes de hvide reflekterende aluminiumsplader med sort skrift og rød kant. I 2008 indførtes EU nummerpladerne, der gælder den dag i dag.
Men lad os vende tilbage til epoke III, for vi er ikke helt færdige. Der fandtes nemlig en række andre andre nummerplader, der også kan eftergøres i model, hvis man synes det er sjovt at nørde helt igennem. Et naturligt sted at starte her er de kombinerede gule og sorte nummerplader, kendt som ”papegøjeplader”. De blev indført i 1957 til varebiler, der også blev anvendt til persontransport. Sådanne biler kunne nøjes med halv registreringsafgift. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et billede af en papegøjeplade efter 1950-systemet, nedenunder ses en nummerplade efter 1958-systemet.
En særlig type erhvervskøretøjer var landbrugets traktorer. De fik nogle helt anderledes runde nummerplader, der var grønne med bred hvid kant og hvide tal. Traktorer var af hensyn til erhvervet lempeligt afgiftsbelagt, kunne køre på afgiftsfrit (farvet) brændstof og måtte køres uden kørekort. Det var en tid, hvor det var helt almindeligt at børn hjalp til i familielandbruget, så selvfølgelig skulle knægten også kunne køre traktoren.
Frem til juli 1955 havde motorcykler særlige krumme nummerplader på forskærmene som supplement til de firkantede plader på bagskærmene. Der var også en overgang særlige nummerplader for knallerter med en max. hastighed på 30 km/t, men de blev hurtigt afskaffet igen.
Forsvaret havde sine egne nummerplader. Hæren havde røde plader, søværnet sorte og flyvevåbnet kongeblå. Hertil kom særlige værnsmærker. Hæren havde rigsvåbnet med løver og hjerter, søværnet et ankermotiv, mens flyvevåbnet havde et vinget våbenskjold. Alle tre værn havde i 1950’erne samme skriftsnit som de almindelige civile nummerplader. De røde plader har måske været lidt besværlige at sløre, i hvert fald afskaffede man i 1973 de farvede nummerplader til fordel for sorte plader.
Så var der mærker for erhverv, der skulle tages særlig hensyn til i trafikken, eller som havde behov for at nå hurtigt frem og måske parkere lidt “utraditionelt”. Det handlede om politi, læger, dyrlæger og jordmødre. Mærkerne var (i hvert fald for de sidstnævntes vedkommende) kvardratiske og havde et korsmotiv. Læge-pladen havde desuden “æskulapstaven”, der er en stav omsnoet af en slange, hvilket er symbol på lægekunsten.
Min far var dyrlæge og havde sådan et mærke til bilen da han started praksis i midten af 1960’erne. Jeg husker egentlig bedst det firkantede emaljeskilt efter at det var pillet af bilen engang i starten af 1970’erne. Derefter lå det i en kasse i værkstedet i kælderen og var et lidt mystisk relikvie. Dyrlægemærket havde et “V” for veterinær.
Som det ses på billedet herover kan man godt være heldig i dag at se en gammel bil med en gammel nummerplade. Det kan selvfølgelig være fordi bil og nummerplade har hørt sammen hele tiden, men mere sandsynligt er det, at ejeren mod behørig betaling har anskaffet sig en såkaldt historisk nummerplade til sin elskede veteranbil. Køretøjet kan ovenikøbet få sit første registreringsnummer, hvis dette kan dokumenteres og nummeret er ledigt. Det er ikke i alle lande at veteranbilejere har samme muligheder, så her ligger Danmark til den gode side.
Og når vi nu er ved udlandet, så er der jo ingen der forhindre en i at have biler med udenlandske nummerplader på sit danske epoke III-anlæg. Det kan oven i købet komme til at virke lidt som en forklaring på, hvorfor en bestemt lækker bil befinder sig i landskabet. Lidt lige som jeg var lidt inde på det i artiklen om Oldsmobile Rocket 88.
Der ser ikke ud til at have været særlige diplomatplader i Danmark før de karakteristiske blå plader blev indført i 1976. Diplomatbiler kunne dog stadig genkendes på de særlige ovale skilte med ”CD” for Corps Dilplomatique.
Men lad os komme hjem til Sundborg og begynde at se på, hvordan vi nu kan omsætte alt dette til noget nyttigt for modeljernbanen.
Modeller af nummerplader i skala H0 er ikke store. I skala 1:87 er en nummeplade bare 1,2 mm på den korte led. Den lange led er, som det fremgår ovenfor, en variabel størrelse frem til 1958-systemet. Til gengæld er det ikke svært at skaffe vellignende trykte nummerplader, her er et ark fra Skilteskoven.
Man kan selvfølgelig også lave nummerpladerne selv. Det eneste det kræver er en computer og en printer. Til nummerplader af 1950 systemet, som er dem jeg skal bruge flest af på anlægget kan man bruge fonten ”Bahn semi bold semi condensed”. Det er ikke alle tal der er 100 pct. rigtige, men det kan man jo enten se gennem fingrene med – nummerpladerne bliver meget små, når de printes ud, eller man kan undgå de problematiske cifre. Problembørnene er tallene 1, 4, 5 og 7. Personligt vil jeg måske undgå de to første og bruge de to sidste. Det højtplacerede punktum laves ved at indsætte det som ”symbol”.
På følgende lille film kan man dels se nummerplader fra Skilteskoven blive placeret, dels se forskellige hjemmelavede produkter blive monteret på diverse køretøjer.
På Sundborg modeljernbane må byen – eller rettere amtet – jo have eget kendingsbogstav. Der er et par ledige at vælge imellem: F, G, Q, W og Å. Det var bogstaver, der var udeladt fordi de let kunne forveksles med andre bogstaver i alfabetet. Et F kunne i farten forveksles med et E, et G med et C, et Q med et O og et Å med et A. Hvorfor W ikke var med ved jeg ikke, men det stakkels bogstav er i nogle perioder blevet betragtet som ”udansk” fordi ingen oprindelige danske ord efter moderne retstavning skrives med W, så det har måske noget med det at gøre. Eller det ligner bare V for meget? Til gengæld var både Æ og Ø med. Hvorom alting er, så tror jeg, at jeg snupper F som Sundborg Amts kendingsbogstav. Det er let at rette med en sort tusch på de små plader fra Skilteskoven, hvis nogen ellers kan se så små detaljer med det blotte øje.
Nogle vil måske tænke, at F står for Færøerne, men sådan blev det først senere. På Færøerne havde de første nummerplader kun et politisymbol og et løbenummer, mens udførelsen ellers var som de syddanske plader i sort emalje med hvid skrift. Fra ca. 1950 begyndte man at brugt nummerplader med bogstaverne Fø, plus et løbenummer. Først omkring 1976 gik man over til hvide nummerplader med bogstavet F og et løbenummer. Det var så efter kommunalreformen i 1970, der nedlagde Sundborg Amt.
Mere om emnet ”aspistik” kan f.eks. læses her for så vidt angår historiske nummerplader: http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_nummerplader_1903-68 og her for så vidt angår moderne danske nummerplader http://da.wikipedia.org/wiki/Nummerplade
Den hurtigste referenceguide til nummerplader må være den flotte plakat udgivet af Dansk Veteranbil Kub og Motorhistorisk SamrådNummerpladeplakater – Motorhistorisk Samråd. Plakaten er opdateret i forhold til den der ses i artikeln, som ellers kan findes her: http://pingvinnyt.dk/wp-content/uploads/nummerpladeplakat.pdf
Her er en anden god oversigt: https://www.veteranimporten.dk/historiske-nummerplader-795/nummerpladetyper-797
Og her et helt forum for folk med en passion for nummerplader. I skrivende stund er der over 12.000 indlæg : http://www.nrpl.dk/
På denne hjemmeside er der meget at hente, for den der ønsker at fordybe sig yderligere: http://www.carsten-schou-jn.dk/45221484
Det er ikke altid helt let at reproducere de historiske nummerplader korrekt, se f.eks. her: http://pingvinnyt.dk/historiske-nummerplader-er-ikke-altid-historisk-korrekte/
Skilteskoven er som nævnt leveringsdygtigt i nummerplader og meget andet godt. Her er det aktuelle sæt med nummerplader i perioden – 1966: http://www.skilteskoven.dk/shop/product_info.php?cPath=33_90&products_id=694&osCsid=9bc09b1f0d3f6b9ad48fb2123b5d65ac
At bruge “F” i Sundborg er en helt tænkelig “kontrafaktisk historie”, fint kompatibel med den faktiske historie – og har man nogle fine “E”-nummerplader tilgængelige, er de nemme at “omregistrere” med en sort tusch fra Sorø Amt til Sundborg Amt! 😉 Så Gudrun og Stig Jensens VW 1200 kan blive behørigt indregistreret. Med en let omskrivning af et chokolade-slogan:
Kontrafaktisk, praktisk, god! 🙂
LikeLiked by 1 person
Herligt slogan! Ikke alle modeljernbanefolk er lige begejstrede for det kontrafaktiske, men jeg synes godt man kan have det i moderat målestok, så i Sundborg skiltes stolt med byvåbnet https://sundborg.wordpress.com/2011/11/11/baggrundshistorier-sundborgs-byvaben/ og der sælges lokale Sundpølser https://sundborg.wordpress.com/2011/01/18/p%c3%b8lsevogn-to-ristede-med-det-hele/. Jeg må se at få sat nogle nummerplader på Jensens Folkevogn, så Gudrun og Stig kan komme ned til pølsevognen.
LikeLike
Du rammer inden for skiven, men ikke helt i plet. Og så mangler du at henvise til den absolut ultimative side om danske nummerplader: https://www.nrpl.dk.
Den vist plakat er ikke den aktuelle fra Motorhistorisk Samråd. Den du viser stopper jo ved overgang til type 6 nummerplader med 2 bogstaver. De første historiske nummerplader man kunne få gik kun dertil.
Nu er ordnungen udvidet til 1. april 1976 og alle typer nummerplader, og MhS har derfor udgivet en ny plakat eller rettere 2:
LikeLiked by 1 person
Tak for opdateringen med den nye plakat og linket til nrpl.dk. Jeg rykker begge links op i artiklen, så alle kan få glæde af dem. Det er især sjovt at se pladerne for anhængere og traktorer, der imidlertid bliver så små i skala 1:87, at de bliver umulige at arbejde med – jeg har prøvet. Og så er det godt at høre, at ordningen er udvidet frem til 1976. Alle historiske biler skal naturligvis have en passende nummerplade!
LikeLike
Skiltplaten med A-95 kan godt være norsk; i så fall er bilen registret før 1958, da Oslo fikk “telfonnummerskilt”: 00-00-00. Etter 1958 var A-skilt forbeholdt kongehuset, som fortsatt bruker slike.
I Norge tilhørte F forøvrig fylket (amtet) Buskerud, der Drammen er største by. Bortsett fra Oslo holdt skilttypen seg til 1970.
Mer: https://no.wikipedia.org/wiki/Kjennemerke_for_motorkj%C3%B8ret%C3%B8y_i_Norge
LikeLike
Tak for input! Før 1958 passer meget godt for den fine Chevrolet (årgang 1951?) og det øvrige Københavnske gadeliv. Det kan være Buskerud er venskabsby med Sundborg?
LikeLike
Ja, Drammen er i hvert fall i likhet med Sundborg et viktig jernbaneknutepunkt … (Buskerud er amtet/fylket)
LikeLike
Mercedes 190 är registrerad i Malmöhus län.
Före 1973 hade sverige ett system med länets bokstav samt 1-5 siffror
A, AA, AB, B, BA = Stockholms län
C, CA = Uppsala län
C = Södermanlands län
E, EA = Östergötlands län
F, FA = Jönköpings län
G = Kronobergs län
H = Kalmar län
I = Gotlands län
K = Blekinge
L = Kristianstad län
M = Malmöhus län
N = Hallands län
O, OA, OB = Göteborg och Bohus län
P, PA = Älvsborgs län
R = Skaraborgs län
S = Värmlands län
T, TA = Örebro län
U = Västmanlands län
V = Kopparbergs län
X = Gävleborgs län
Y = Västernorrlands län
Z = Jämtlands län
AC = Västerbottens län
BD = Norrbottens län
LikeLike
At bilen er fra Malmöhus län giver jo super meget mening. Nærmere Danmark kommer man jo ikke, set fra Sverige. Hvis jeg nogensinde anskaffer en model af en Mercedes sportsvogn, så giver jeg den svenske nummerplader 😀
LikeLike