Nummerplader til bilerne i Sundborg

Nummerplader er et af disse emner, som jeg næppe nogensinde havde kigget nærmere på, hvis det ikke lige var fordi modeljernbanehobbyen havde suget mig ind i livet i Danmark i midten af 1950’erne. Jeg har for eksempel aldrig kunnet holde opmærksomheden ret længe, når mine forældre – der netop var børn/unge i den periode – begyndte at udbrede sig om, hvor fantastisk det var at ligge i vejgrøften og samle på nummerplader. Tænk, man kunne se hvor i landet en bil kom fra! Nå men, der er faktisk en historie gemt i nummerpladerne og den kommer her.

”Aspistik” er et fint ord for læren om nummerplader. De efterhånden mange biler i Sundborg og omegn skal naturligvis forsynes med epokerigtige danske plader, så det kræver lidt forundersøgelser

Forbilledet for nummerpladerne i Sundborg skal selvfølgelig søges i hvordan danske nummerplader så ud i 1950’erne og det kræver så lidt yderligere undersøgelser, for årtiet var en brydningstid mellem hele tre forskellige systemer. Heldigvis er der folk der går passioneret op i gamle nummerplader og hvilke biler de passer til, så der er hjælp at hente.

En fantastisk oversigt produceret af Motohistorisk Samråd til brug for ejere af gamle biler. Jeg er sikker på, at fans af gamle tog også må læse med

Men lad os først gribe lidt tilbage i tiden for de nummerplader man så i Sundborgtiden byggede ikke overraskende videre på ældre systemer. Nummerering af motorkøretøjer blev indført i Danmark i 1903 og var et system der bestod af et bogstav og et nummer. Bogstavet angav hvilket amt køretøjet var indregistreret i og dengang var der som bekendt mange flere amter end dagens regioner. Faktisk var der mere end 20 amter (antallet varierede lidt gennem tiden). Efter bogstavet kom et løbenummer. Oprindeligt, da der ikke var så mange biler, var numrene lave, men efterhånden som køretøjerne blev flere og flere blev numrene højere og højere.

Der fandtes selvsagt biler, der allerede var gamle i 1950’erne. Her er det en Renault der bruges som blikfang i et optog i Aarhus, 1956. Foto Skabelund, kilde Arkiv.dk

I rigtig gamle dage kunne man male nummeret direkte på køretøjet, eller få en skiltemaler til at lave sig en nummerplade. Der var ikke så skrappe krav til skrifttype og farver. Hyggeligt! Fra 1921 blev nummerpladerne imidlertid standardiseret som sorte metalplader med hvid påmalet skrift og de blev leveret af det lokale politi. Pladerne blev malet af officielle nummerplademalere rundt omkring i landet. Fra 1928 blev biler uden omsætningsafgift desuden forsynet med en rødfarvet rund plade. Det handlede om diverse erhvervskøretøjer. Eftersom bil og ejer var opført på en liste hos det lokale politi betød det, at nummerpladerne skulle afmeldes og nye plader anskaffes, hvis bilen og/eller ejerene flyttede til en anden politikreds. Det var kendt som omregistrering.

Nye og gamle. Her er det en Ford fra 1919 set i Vejle i 1953. Den næste bil er en amerikansk Ford Customline fulgt af en britisk Ford Consul. Og er det en tysk Ford Taunus tilsidst? Kilde: Arkiv.dk

I 1930 gik man over til et centralt administreret system og på samme tid gik man over til at anvende plader udført i emalje, hvilket blev et særligt karaktertræk for danske nummerplader helt frem til 1976. Pladerne blev lavet af Ravnholm Emaljeværk i København, der også producerede de emaljereklameskilte, som de fleste epoke III entusiaster kender fra fortidens stations- og bymiljøer. Førhen havde man haft et politistempel under kendingsbogstavet, men overfladen på emaljeskiltene var ikke modtagelig overfor stempler, så i stedet blev nummerpladerne udstyret med politiets symbol, den i eftertiden meget elskede ”handskehånd med øje”. Pladerne var fortsat sorte med hvid skrift, mens tusindadskilleren bestod af et punktum hævet over linjen.

Nummerplade efter 1930-systemet. På billeder fra 1950’erne ses denne type fortsat, især i begyndelsen af perioden. Udsnit af plakaten ovenfor

Som nævnt i starten var 1950’erne en brydningstid for så vidt angik nummerplader for i 1950 indførtes nemlig et nyt design, hvor politiets overvågne øje igen forsvandt fra nummerpladerne. Kendingsbogstavet fik samme størrelse som tallene, mens pladerne stadig var sorte med hvid skrift og materialet stadig emalje.

Nummerplade efter 1950-systemet. På billeder fra midten af 1950’erne er denne type den dominerende. Udsnit af plakaten ovenfor

Der har formentlig været en eller anden overgangsperiode. På billedet herunder er to biler tørnet sammen i et kryds. De er begge indregistreret i Odense med et M på nummerpladerne. Bilen til venstre har imidlertid ”handskeplade”, mens bilen til højre har den nye 1950-plade.

Samme amt, samme bogstav, men to forskellige nummerpladesystemer

Såvidt jeg kan regne ud ved at kigge på gamle billeder fik også ældre biler nye nummerplader. Om det har været i forbindelse med salg og ny/omindregistrering skal jeg ikke kunne sige.

Her er en Fiat fra 1923, der har en nummerplade efter 1950-systemet. Kilde Arkiv.dk

Man kan også støde på det modsatte, altså biler der helt klart er fra efter 1950, men hvor det er en nummerplade fra 1930-systemet, der pryder for og bag. Se f.eks. billedet herunder hvor den meget, meget flotte BMW 503 produceret i årene 1956-1959 ses med nummerpladen K5. Man kan roligt regne med, at ejeren gerne har villet beholde et nummer fra en af de første biler, der er blevet indregistreret i København. Og formentlig i hele landet. Den fine nummerplade – og bil – var eget af Illums direktør.

Det er direktør Illum, der her i 1960 lidt skødesløst har ”smidt” sin bil på fortorvet i Odense. Kilde: Arkiv.dk

Og når vi nu er ved de lave numre så er her et billede af en Folkevogn med det meget lave nummer D 86. Tallet på nummerpladerne var stadig et løbenumrene så snart nåede københavnerpladerne op på seks cifre. Så blev nummerpladen selvsagt noget lang i det.

En nummerplade med et lavt nummer og en med et højt nummer. Seks cifre på  københavnerpladen

En nyskabelse ved 1950-systemet var nye nummerpladerne til erhvervskøretøjer. Tidligere havde der ikke været forskel på nummerpladerne til almindelige personbiler og så til lastbiler, men det blev der fra 1950. Nu indført man nemlig gule nummerplader med sort skrift til vare- og lastvogne, lastanhængere, varemotorcykler og lastsidevogne.

Samme bil, samme nummer. Men se bare: Til venstre har køretøjet den gamle sorte nummerplade med politihandsken. Til højre ses den nye gule nummerplade, indført i 1950

Lige i slutningen af Sundborgtiden blev registreringssystemet så igen lavet om. Der blev simpelthen efterhånden for mange biler. Især i de store byer nåede løbenumrene som sagt op på seks cifre og det var upraktisk. Derfor indførtes pr. 1. april 1958, et system hvor nummerpladerne fik to bogstaver, men kun op til 5 cifre. Skriften blev lidt tyndere mens punktet der adskilte antal tusinder blev flyttet ned på linjen. Man kunne stadig efter 1958-systemet af bogstaverne se, hvilket registreringsområde køretøjet hørte hjemme i og bilen skulle stadig omregistreres ved ændring af bopæl.

Herunder ses til højre en VW Transporter og en flot Citroen, begge med nummerplader efter 1958-systemet. Billedet stammer fra Ørbæk Mejeri-Maskinforretning. De nye nummerplade har to bogstaver: OA og fem cifre. ”O” fordi vi er i Svendborg Amt og ”A” fordi systemet selvfølgelig starter forfra i alfabetet. Sort plade til Citroenen, gul til VW Transporteren. Men billedet er også sjovt på andre måder, for firmaets to ældre biler til venstre har stadig nummerplader efter 1950-systemet. Men hov, der er mere for den der Ford Taunus 12 M, burde den ikke have en sort nummerplade? Hvis man kigger godt efter kan man se, at bilen er forsynet med lad og således er den gule nummerplade god nok. Det er iøvrigt en fin garage/lagerbygning – lige til modeljernbanen.

En hel parade af nummerplader, to efter 1950- og to efter 1958-systemet. Kilde: Arkiv.dk

Og så forlader vi sundborgtiden. Den ultrakorte version af historiens videre gang er, at man fra 1966 trinvis indfasede et nyt system under Centralregisteret for Motorkøretøjer, der gjorde op med de stedbestemt bogstaver og i stedet indførte et landsdækkende system med løbende bogstaver og numre. Ti år senere i 1976 indførtes de hvide reflekterende aluminiumsplader med sort skrift og rød kant.  I 2008 indførtes EU nummerpladerne, der gælder den dag i dag.

Men lad os vende tilbage til epoke III, for vi er ikke helt færdige. Der fandtes nemlig en række andre andre nummerplader, der også kan eftergøres i model, hvis man synes det er sjovt at nørde helt igennem. Et naturligt sted at starte her er de kombinerede gule og  sorte nummerplader, kendt som ”papegøjeplader”. De blev indført i 1957 til varebiler, der også blev anvendt til persontransport. Sådanne biler kunne nøjes med halv registreringsafgift. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et billede af en papegøjeplade efter 1950-systemet, nedenunder ses en nummerplade efter 1958-systemet.

Det er købmanden i Tørringhuse, der i 1960 poserer foran sin 1941/46 Chevrolet. Bilen har papegøjeplade efter 1958-systemet, så de små piger kan få en søndagstur. Kilde: Arkiv.dk

En særlig type erhvervskøretøjer var landbrugets traktorer. De fik nogle helt anderledes runde nummerplader, der var grønne med bred hvid kant og hvide tal. Traktorer var af hensyn til erhvervet lempeligt afgiftsbelagt, kunne køre på afgiftsfrit (farvet) brændstof og måtte køres uden kørekort. Det var en tid, hvor det var helt almindeligt at børn hjalp til i familielandbruget, så selvfølgelig skulle knægten også kunne køre traktoren.

Frem til juli 1955 havde motorcykler særlige krumme nummerplader på forskærmene som supplement til de firkantede plader på bagskærmene. Der var også en overgang særlige nummerplader for knallerter med en max. hastighed på 30 km/t, men de blev hurtigt afskaffet igen.

Cykel med hjælpemotor, også kendt som knallert. Eller endnu bedre “Røvskubberen” eftersom motoren var monteret bagpå. Vi er i Odense 1951. Kilde: Arkiv.dk

Forsvaret havde sine egne nummerplader. Hæren havde røde plader, søværnet sorte og flyvevåbnet kongeblå. Hertil kom særlige værnsmærker. Hæren havde rigsvåbnet med løver og hjerter, søværnet et ankermotiv, mens flyvevåbnet havde et vinget våbenskjold. Alle tre værn havde i 1950’erne samme skriftsnit som de almindelige civile nummerplader. De røde plader har måske været lidt besværlige at sløre, i hvert fald afskaffede man i 1973 de farvede nummerplader til fordel for sorte plader.

Hæren havde røde nummerplader med værnsmærker

Så var der mærker for erhverv, der skulle tages særlig hensyn til i trafikken, eller som havde behov for at nå hurtigt frem og måske parkere lidt “utraditionelt”. Det handlede om politi, læger, dyrlæger og jordmødre. Mærkerne var (i hvert fald for de sidstnævntes vedkommende) kvardratiske og havde et korsmotiv. Læge-pladen havde desuden “æskulapstaven”, der er en stav omsnoet af en slange, hvilket er symbol på lægekunsten.

En læges bil med den ekstra lille kors-nummerplade. Måske færdselspolitiet så ser igennem fingre med, at bilen er parkeret i den forkerte side af gaden?

Min far var dyrlæge og havde sådan et mærke til bilen da han started praksis i midten af 1960’erne. Jeg husker egentlig bedst det firkantede emaljeskilt efter at det var pillet af bilen engang i starten af 1970’erne. Derefter lå det i en kasse i værkstedet i kælderen og var et lidt mystisk relikvie. Dyrlægemærket havde et “V” for veterinær.

Dyrlægeplade på en Austin Seven veteranbil

Som det ses på billedet herover kan man godt være heldig i dag at se en gammel bil med en gammel nummerplade. Det kan selvfølgelig være fordi bil og nummerplade har hørt sammen hele tiden, men mere sandsynligt er det, at ejeren mod behørig betaling har anskaffet sig en såkaldt historisk nummerplade til sin elskede veteranbil. Køretøjet kan ovenikøbet få sit første registreringsnummer, hvis dette kan dokumenteres og nummeret er ledigt. Det er ikke i alle lande at veteranbilejere har samme muligheder, så her ligger Danmark til den gode side.

Og når vi nu er ved udlandet, så er der jo ingen der forhindre en i at have biler med udenlandske nummerplader på sit danske epoke III-anlæg. Det kan oven i købet komme til at virke lidt som en forklaring på, hvorfor en bestemt lækker bil befinder sig i landskabet. Lidt lige som jeg var lidt inde på det i artiklen om Oldsmobile Rocket 88.

En Mercedes 190 SL på svenske nummerplader poserer for svensk TV i Odense i 1956. Sådan en bil var der ikke mange der havde råd til i Danmark

Der ser ikke ud til at have været særlige diplomatplader i Danmark før de karakteristiske blå plader blev indført i 1976. Diplomatbiler kunne dog stadig genkendes på de særlige ovale skilte med ”CD” for Corps Dilplomatique.

Denne flotte Chevrolet er fotograferet i København og tilhøre en diplomat. Nummerpladen er imidlertid ikke dansk, men (tror jeg) norsk. A er i så fald Oslo

Men lad os komme hjem til Sundborg og begynde at se på, hvordan vi nu kan omsætte alt dette til noget nyttigt for modeljernbanen.

Modeller af nummerplader i skala H0 er ikke store. I skala 1:87 er en nummeplade bare 1,2 mm på den korte led. Den lange led er, som det fremgår ovenfor, en variabel størrelse frem til 1958-systemet. Til gengæld er det ikke svært at skaffe vellignende trykte nummerplader, her er et ark fra Skilteskoven.

Nummerplade fra Skilteskoven påsat en Ford A 

Man kan selvfølgelig også lave nummerpladerne selv. Det eneste det kræver er en computer og en printer. Til nummerplader af 1950 systemet, som er dem jeg skal bruge flest af på anlægget kan man bruge fonten ”Bahn semi bold semi condensed”. Det er ikke alle tal der er 100 pct. rigtige, men det kan man jo enten se gennem fingrene med – nummerpladerne bliver meget små, når de printes ud, eller man kan undgå de problematiske cifre. Problembørnene er tallene 1, 4, 5 og 7. Personligt vil jeg måske undgå de to første og bruge de to sidste. Det højtplacerede punktum laves ved at indsætte det som ”symbol”.

På følgende lille film kan man dels se nummerplader fra Skilteskoven blive placeret, dels se forskellige hjemmelavede produkter blive monteret på diverse køretøjer.

På Sundborg modeljernbane må byen – eller rettere amtet – jo have eget kendingsbogstav. Der er et par ledige at vælge imellem: F, G, Q, W og Å. Det var bogstaver, der var udeladt fordi de let kunne forveksles med andre bogstaver i alfabetet. Et F kunne i farten forveksles med et E, et G med et C, et Q med et O og et Å med et A. Hvorfor W ikke var med ved jeg ikke, men det stakkels bogstav er i nogle perioder blevet betragtet som ”udansk” fordi ingen oprindelige danske ord efter moderne retstavning skrives med W, så det har måske noget med det at gøre. Eller det ligner bare V for meget? Til gengæld var både Æ og Ø med. Hvorom alting er, så tror jeg, at jeg snupper F som Sundborg Amts kendingsbogstav. Det er let at rette med en sort tusch på de små plader fra Skilteskoven, hvis nogen ellers kan se så små detaljer med det blotte øje.

Så er det officielt, en VW Samba er indregistreret i Sundborg Amt

Nogle vil måske tænke, at F står for Færøerne, men sådan blev det først senere. På Færøerne havde de første nummerplader kun et politisymbol og et løbenummer, mens udførelsen ellers var som de syddanske plader i sort emalje med hvid skrift. Fra ca. 1950 begyndte man at brugt nummerplader med bogstaverne Fø, plus et løbenummer. Først omkring 1976 gik man over til hvide nummerplader med bogstavet F og et løbenummer. Det var så efter kommunalreformen i 1970, der nedlagde Sundborg Amt.

F betyder Sundborg Amt i 1950’erne, ikke Færøerne

Mere om emnet ”aspistik” kan f.eks. læses her for så vidt angår historiske nummerplader: http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_nummerplader_1903-68 og her for så vidt angår moderne danske nummerplader http://da.wikipedia.org/wiki/Nummerplade

Den hurtigste referenceguide til nummerplader må være den flotte plakat udgivet af Dansk Veteranbil Kub og Motorhistorisk SamrådNummerpladeplakater – Motorhistorisk Samråd. Plakaten er opdateret i forhold til den der ses i artikeln, som ellers kan findes her: http://pingvinnyt.dk/wp-content/uploads/nummerpladeplakat.pdf

Her er en anden god oversigt: https://www.veteranimporten.dk/historiske-nummerplader-795/nummerpladetyper-797

Og her et helt forum for folk med en passion for nummerplader. I skrivende stund er der over 12.000 indlæg : http://www.nrpl.dk/

På denne hjemmeside er der meget at hente, for den der ønsker at fordybe sig yderligere: http://www.carsten-schou-jn.dk/45221484

Det er ikke altid helt let at reproducere de historiske nummerplader korrekt, se f.eks. her: http://pingvinnyt.dk/historiske-nummerplader-er-ikke-altid-historisk-korrekte/

Skilteskoven er som nævnt leveringsdygtigt i nummerplader og meget andet godt. Her er det aktuelle sæt med nummerplader i perioden – 1966: http://www.skilteskoven.dk/shop/product_info.php?cPath=33_90&products_id=694&osCsid=9bc09b1f0d3f6b9ad48fb2123b5d65ac

Foto af Skilteskovens handskenummerplade i aktion

Advertisement