Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for maj 2011

Danske byer er fulde af gedigne grundmurede bygninger af en type, som minder om huset i denne artikel. Huse, der måske ikke gør så meget væsen af sig, men som virker bund solide. Jeg har ikke helt afgjort, hvad bygningen skal bruges til og hvor den skal placeres, men husets arkitektur gør det muligt at anvende det i flere forskellige sammenhænge, eventuelt som en passende ramme for en håndværksmester.

Ligner dette 1950’ernes Danmark? Malermesteren er ved at pakke bilen, inden han kører ud til kunderne

(mere…)

Read Full Post »

Model A, med tilnavnet ”Henry’s Lady”, var Fords anden store succes efter den legendariske Model T. Med over fire millioner eksemplarer produceret på verdensplan over de fire år modellen løb af de berømte samlebånd hos Ford, var det en bil der satte sit præg på gadebilledet over alt i verden. Det gjaldt også i Danmark, hvor modellen blev skruet sammen på Fords topmoderne fabrik i Sydhavnen, der tidligere omtalt her på bloggen. Helt op i 1950’erne var HGF’erne, der var det folkelige kælenavn for en “Høj Gammel Ford”, ret almindelige.

Model A kunne fås i mange forskellige varianter både som personbil, varevogn og let lastbil

(mere…)

Read Full Post »

NYHED: I begyndelsen af 1930’erne havde DSB behov for at opgradere vognparken med en ny vogntype, der kunne matche de forskellige udenlandske typer og indsættes i internationale togforbindelser. Det førte til udviklingen af en ny generation af bogievogne udført i en i dansk sammenhæng ny teknologi til personvogne: Nittet stål. Nu har Heljan udsendt de første eksemplarer af vogne i denne gruppe, nemlig litra CA. Det er en vogn, der efter min mening tager modeller af danske personvogne til nye højder.

Tung og solid ser vognen ud – nitterne får næsten litra CA til at ligne et pengeskab

(mere…)

Read Full Post »

Der er et vist marked for brugte bygninger til modeljernbanen. Ofte er modellerne noget medtagne eller ser ud som om, de er samlet af de en yngre udøver af vores ædle hobby. Sommetider kan man imidlertid være heldig og for nogen tid siden faldt jeg over denne nydelige Vollmer-garage til salg for et meget rimeligt beløb. Jeg slog til og begyndte derefter straks at overveje, hvordan den sydtyske garage kunne fordanskes.

En helt almindelig og nærmest kedelig bygning - og præcis derfor en meget anvendelig bygning på anlægget: En garage

(mere…)

Read Full Post »