Sundborg MJ er en blog om et modeljernbaneanlæg. Navnet på bloggen er sammensat af navnet på anlæggets største station, provinsbyen Sundborg, og MJ, der er almindelig brugt af hobbyentutiaster som forkortelse for ModelJernbane.
Folk er heldigvis forskellige, og derfor er der også forskel på, hvad man synes er det sjoveste ved modeljernbaner. Selv synes jeg naturligvis om tog, det siger næsten sig selv, men det er nok mest de fine modeller af det rullende materiel, der er fascinerende for mig. Jeg holder mindst lige så meget af opbygningen af anlægget og især miljøet rundt om togene. Derfor handler bloggen også i høj grad om bygninger og biler og alt det andet fornøjelige, der findes i skala 1:87. Og om historierne bag det alt sammen.

Det er det her, jeg synes er sjovt: Kombinationen af elementer til en modeljernbane – og helst med damplokomotiver!
Som følge af flytning er der ikke blevet bygget på selve anlægget de seneste år, men der anskaffes løbende nye ting og bygges elementer, der senere vil skulle indarbejdes i anlægget.
I mellemtiden følger her en kort gennemgang af ideerne bag anlægget:
Temaet er en dobbeltsporet hovedstrækning og en enkeltsporet sidebane.
Tiden er i midten af 1950’erne. Anlægget er således et epoke III anlæg.
Årstiden er efterårsperioden med gule, brune og enkelte røde nuancer mellem det grønne. Trafikmæssigt har efteråret den fordel, at der er travlhed med transport af landbrugsvarer som frugt og grønt samt ikke mindst sukkerroer. Efterårsbladene hænger endnu på træerne på egnen omkring Sundborg, hvilket gør det muligt at sløre nedkørslerne til de skjulte dele af anlægget.
Sporplanen er for hovedstrækningens vedkommende planlagt som et ”kødben”, mens sidebanen bliver en punkt-til-punkt bane. Begge vil have en del skjulte strækninger, hvor togene “parkeres”, når de skal forestille, at køre ud i den store verden.
Geografien er ”et sted i Danmark”. Det kunne være et sted langs den østjyske længdebane, hovedlinjen over Fyn eller et sted på Vestsjælland – det er der helt bevidst ikke taget stilling til. Landskabet er domineret af frodigt landbrug mellem bløde bakker og en del løvskov. Et sted i baggrunden ligger de indre danske farvande med fjorde, sunde og bælter. Her og der ses et mindre vandløb.
Stationer vil der formentlig blive tre af. Hovedstationen Sundborg er tænkt som en større provinsby. Byen er administrativt centrum for egnen, har uddannelsesinstitutioner, meget detailhandel, en række serviceerhverv, en betydelig havn og ikke mindst en del industri. Nogle større virksomheder har egne private sidespor, mens læssevejen og pakhuset bliver flittigt brugt af byens små og store virksomheder. Knagsted er en mindre station på sidebanen. Byens småindustri og fremfor alt landbrug benytter læssevejen og læsserampen. Et stikspor til en mindre lokal virksomhed overvejes. Endelig er der Købing, der er tænkt som en gammel, men nu mindre betydende købstad. Byen er endestation for den sidebane, der et halvt århundrede tidligere er anlagt netop med det formål at betjene byen og dens opland og forbinde købstaden med hovedbanen i Sundborg og dermed resten af landet. Købing har ikke nær så meget industri som Sundborg, men en læssevej, en læsserampe og et mindre pakhus til byens og oplandets virksomheder og landbrug skal der alligevel blive plads til. Det er muligt, at jeg vil anlægge en sukkerfabrik i Købing. Endelig er det er muligt, at der kan presses et trinbræt ind, et sted på sidebanen, ligesom der måske kunne blive plads til et stikspor fra den frie bane til enten en grusgrav eller et savværk. Det vil vise sig.
Strækningerne vil være henholdsvis en dobbeltsporet DSB hovedstrækning af 1. klasse og en enkeltsporet DSB sidebane. Anlæggets største station Sundborg ligger på hovedstrækningen, og der er forbindelse mod hhv. København og Padborg fra de respektive øst og vestgående spor. På anlægget bliver de to destinationer repræsenteret ved to skjulte opstillingsbanegårde under anlægget. Geografien giver naturligvis ikke helt mening i forhold til den virkelige verden, men ideen er, at der i hovedet på beskueren danner sig et billede af et trafikgrundlag, der binder Sundborg sammen med den store verden uden for. Fra Sundborg udgår også den enkeltsporede DSB sidebane til Købing (Jeg har her overvejet en privatbanestrækning i stedet, men pilen peger i øjeblikket på en DSB strækning)

Motorvognstog vil passe til sidebanen
Trafikigrundlaget er søgt gjort så omfattende som muligt. På hovedbanen får Sundborg døgnet rundt tæt trafik af både person- og godstog. På hovedstrækningen standser landsdelstogene i Sundborg. Der er også en del persontog, der sørger for lokaltrafikken fra oplandet rettet mod byens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sygehus og administration. Sundborg er også kulturelt centrum med teater og biografer, hvilket giver trafik til sent ud på aftenen. Både internationale tog og lyntog passere byen, de fleste dog uden stop. Det giver situationer, hvor lokale persontog skal overhales på stationen. Også godstog bliver der en del af, både gennemkørende og standsende. Nogle af disse vil være bloktog med f.eks. stenkul, brunkul og sukkerroer. På hovedstrækningen vil der være et betydeligt islæt af udenlandske godsvogne, på vej mellem København og Padborg. Nogle af de udenlandske godsvogne sættes af i Sundborg, hvor de leverer importvarer til byen og/eller henter danske produkter til eksport. Sundborg har en betydelig industri, blandt andet et stort slagteri og konservesfabrik. Det giver meget trafik med hvide vogne. Der bliver givet også behov for en håndfuld særtog med gods, ikke mindst sukkerroer, og passagerer – f.eks. skolebørn på udflugt. Trafikken på sidebanen vil blive præget af en del pendlertrafik med styrevognstog, samt evt. ekstratog oprangeret af ældre personvognsmateriel. Et dagligt godstog i hver retning på sidebanen vil formentlig dække behovet, men efterårstiden og sukkerroerne vil give behov for ekstratog, især hvis sukkerfabrikken bliver til noget.
Det rullende materiel er jo det grundlæggende element i enhver modeljernbane og netop midten af 1950’erne byder på mange muligheder. Der skal være plads til masser af damplokomotiver, der stadig udgør rygraden i trækkraften, suppleret af diesel, både i form af MO motorvogne og de spritnye MY’er. Den manglende præcision i både tid og sted er egentlig begrundet i hensynet til det rullende materiel. Man vil således kunne se både typiske jysk/fynske maskiner som litra N og PR sammen med typiske sjællandske maskiner som litra S. På godsvognssiden vil de specielle sukkervogne litra U fra slutningen af perioden med lidt god vilje lige kunne klemmes ind mellem alle Q, HD og PB’erne.

Litra E med et stort landsdelstog
Driftsfaciliteter er noget af det mest fascinerende ved jernbanedrift. Da Sundborg er en gennemkørselsstation, er der ingen af de store landsdelstog og kun få af de lokale persontog der ender her. Til gengæld er byen en af de to endestationer for sidebanen, så der er behov for faciliteter til opstilling af trækkraft og personvogne. Sundborgs havn og industri giver behov for en del kapacitet til håndtering af lokale godsvogne, ligesom der er behov for opstillingskapacitet til godsvogne, der skal sendes videre til sidebanen. Sundborg har derfor et relativt stort driftsdepot (og evt. et depotværksted til mindre reparationer af lokomotiverne), til sidebanen, rangering og evt. nedbrudsreserver. Maskindepotet skal have en 21 m drejeskive og remisen formentlig en fem/seks pladser. En motorremise til sidebanens MO ville også være ønskelig. Dampmaskinerne skal naturligvis have kul og vand, mens dieselmaskinerne skal have en stander, så de kan få påfyldt brændstof. Købing har som endestation et mindre driftsdepot, en lille drejeskive og måske et lille personvognsdepot.
Systemet er fastlagt til toleder DCC digitaldrift. Der køres med Roco’s multimaus og computerstyring med Rocomotion er under opbygning. Hensigten er, at computeren skal styre fjerntrafikken ved hjælp af faste køreplaner, så det manuelle arbejde kan koncentreres omkring rangeringsopgaver og særtogene.
Sporene vil for de synlige deles vedkommende blive lagt med Tillige Elite, mens de skjulte strækninger vil blive anlagt med Piko A-Gleis. Hovedstrækningen vil blive lagt i stenballast, sidebanen og diverse øvrige spor i grusballast.
Anlægskonstruktionen er et rammeanlæg opbygget af 2×4 cm lægter med plader af 0,8 cm krydsfiner. Til lyddæmpning bliver der brugt kork.
Byggeriet af modeljernbanen ligger som sagt stille for tiden. Før afbrydelsen nåede jeg at få anlagt skyggebanegården “København” under Sundborg station, inkl. de to helixer, der forbinder de to niveauer. Hertil kom den begyndende opbygning af selve Sundborg station. Når byggeriet engang går i gang igen skal alt dette genetableres, hvorefter der skal bygges frie strækninger, mellemstation og endestation på sidebanen samt bygges endnu en skyggebanegård.
fin og flot side –
den vil jeg besøge noget oftere
kan man også stille spørgsmål
fx omkring Roco multimus – både rød og blå ?
LikeLike
Hej Henning
Tak for rosen. Jeg kan da prøve at svare på dine spørgsmål vedr. multimaus, men nogen professionel help-line er bloggen her ikke. Til gengæld er der mange vidende læsere derude, så hvis jeg ikke umiddelbart har svaret, er der måske andre der kan hjælpe. Hvad er dit spørgsmålet?
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Er det ikke bare herligt at man kan sidde og henfalde til tanker om hvordan banen forbinder nogle steder i landskabet. Når man er besat af dennne hobby så behøver man slet ikke at se et færdigt anlæg for at dannes sig billeder af hvad man gerne vil lave.
Jeg er tilfældigvis i en klub hvor byen ikke hedder sundbrog men Sundby. En færgeby med to forbindelser til henholdsvis fastlandet og til tyskland.
Byens station med havn er anlagt og jernbanen samt lidt industri er også på plads. Der kommer ikke mere og der erslet ikke nogen by for der er ikke plads på anlægget, men vi ved jo selv at byen er der.
I er velkommen på vores hjemmeside om en modelbane der lige nu er ca. halvvejs i byggeforløbet. http://www.htmjk
Det er en flot hjemmeside i har her og jeg røg ind på den i søgning af olieselskaber og så var jeres flotte artikel om Esso, med billeder af tankvogne på min PC.
Held og lykke med opbygningen af Sundborg.
LikeLike
Jeg har nu svælget i Sundborg i et par uger. Det er mange år siden, jeg havde modelbane – men den totalt gennemførte måde dette gribes an her imponerer mig! Det er som at genopleve min tidlige barndom. Jeg ved godt, at forbilledet ikke er Kolding, og så alligevel – hovedstrækningningernes hovedstrækning med lang, vigtig sidebane (TKVJ). Nå, jeg skriver bare for at sige tak! At du deler det med os andre.
LikeLike
Hej Claus
Dejligt med nye læsere. Kolding er blot er en af flere større provinsbyer, der inspirerer det igangværende arbejde med anlægget, men jeg synes det er herligt, at du skriver, at du kan genkende noget af Sundborg by i den virkelige verden. Velkommen til!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Kære Sundborg
Det er jo et absolut “anbefalelsesværdigt projekt med en R” du er igang med. Så lige det sidstev afsnit med detaljer.
For at du nu IKKE skal falde i som hedengangne Museumstog og andre, bør du tænke på maling af selve maskinen, for DSB lokomotiver var IKKE blank sorte over det hele. Kedel med skorsten og domen var MAT SORT, kedelbånd, førerhus, røgkammerdør og tender BLANK sort. Den matte var ikke MAT/MAT men med en glans der gjorde at de så koksgrå/gråsorte omkring RAL 7021/7016. Altså en mat sort oliefarve (i virkeligheden).
Send din mail for mere!!
Bedste hilsener
Steffen Dresler
LikeLike
Kære Steffen,
Maling af modellen er næste skridt, så dine gode råd er meget velkomne. Den sorte farve modellen har lige nu er bare en grunder. De forskellige typer af bemaling du nævner er meget tydelig på billederne af R-maskinerne under produktion. Det er påfaldende så blanke f.eks. røgkammerdørene er. Det er lige så påfaldende at de matte kedler ikke ligner det man ser på museumsmaskiner. Jeg har imidlertid tænkt mig at gengive en maskine i daglig drift i midten af 1950’erne, så vi skal over i noget patinering. Jeg synes det er ret klart fra diverse fotos af damplokomotiver i perioden, at de blanke områder ikke var blanke særligt længe, men at maskinerne derimod fremstod temmelig matte af kulstøv, vejrlig og andre påvirkninger. Jeg tror jeg vil undersøge spørgsmålet noget dybere og måske skrive en blogartikel om emnet dampmaskinepatinering, så tak for at bringe spørgsmålet om bemaling op.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg
Du laver jo mange fantastiske patineringer – Senest af hhv. din hjemmebyggede R-maskine samt Margarinevognen.
Jeg prøver selv at tage tilløb til at patinere især lokomotiver, men har endnu ikke taget skridtet – Især er MO-vognene et ønske at komme i gang med.
Men kunne man måske håbe, du påtænker at lave et indslag her på bloggen på et tidspunkt med patinering af netop MO’en, da Heljans ellers udmærkede model i flere versioner efterhånden stadig er noget fersk og poleret i udseendet.
LikeLike
Opfordringen modtaget Tomas! Jeg vil gerne prøve patineringskræfter med en MO på et tidspunkt. Jeg skal dog nok lige tage tilløb først og læse lidt op på, hvordan en MO-motorvogn i virkeligheden blev beskidt. Mere følger 😊
LikeLiked by 1 person
Lyder super – Det vil jeg glæde mig til. Det er nok også, hvad der har afholdt mig fra at prøve kræfter med det endnu.
Men er ikke i tvivl om, det bliver godt! 🙂
LikeLike
Tak for tilliden. Det bliver nok ikke lige det næste patineringsprojekt jeg kaster mig over, for jeg vil prøve et damplokomotiv mere, mens jeg har erfaringerne fra R-maskinen i nogenlunde frisk erindring. Desuden har jeg gang i en del vogne jeg skal have gjor færdige. Men jeg skal nok komme til MO’erne på et tidspunkt 😊
LikeLiked by 1 person
Den er kun velfortjent!
Det gør heller ikke spor – Det kunne blot være, min forespørgsel kunne være det venlige puf, der skulle til for at den kom med i puljen 🙂
LikeLike
Hejsa!
Meget flot hjemmeside 🙂
Jeg faldt over denne video på YouTube (https://youtu.be/YjgdWenuZnY), jeg må indrømme at jeg har set videoen 5 gange i streg 🙂 Det er virkelig flot håndværk synes jeg, ros ros 🙂
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilken/hvilke farve/farver du har brugt til teglene på taget, hvem der producerer teglstenene samt terrassefliserne af plastik og arket med murværk.
På forhånd tak og fortsæt det gode arbejde 🙂
Hilsen Thomas
LikeLike
Hej Thomas
Tak for de pæne ord om min hjemmeside. Taget er fra tyske Volmer og var egentlig bare en byggeplade jeg havde liggende. Auhagen og Kibri har tilsvarende i sortimentet. Teglene er bemalet med farven Humbrol 100. Terrassen er fra Auhagen og murstenspapiret er fra Scale Scenes. Jeg er begyndt at skrive alle disse ting ned i YouTube-videoernes ”show notes”, for du er ikke alene om at spørger om, hvilke materialer der er brugt. Jeg var ikke så flittig til at gøre notater i starten, så det kan godt være, at jeg skal gå tilbage og forbedre forholdene pa videoerne om Skadhaugehusene. Der er faktisk også en hel artikel om huset her på bloggen, hvis du ikke allerede er stødt på den: https://wordpress.com/post/sundborg.wordpress.com/6461. Her har jeg skrevet lidt mere om materialer og processer.
Mvh
Sundborg
LikeLike