Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Vejkøretøjer’ Category

Jeg har hygget mig lidt med at skabe en lille scene bygget op omkring en lidt speciel model fra Brekina: et VW Rugbrød fra “Tæppebussen”. Sjovt nok findes der er et lille figursæt fra Preiser, der passer perfekt til temaet. Man kan næsten få helt sved på panden af at se de stakkels flyttemænd knokle rundt med det persiske tæppe, der er så stort, at det må ind gennem terassedøren.

Read Full Post »

Indehaveren af super-bloggen om Nystrup Gravel, smalsporsentusiasten Claus Nielsen, spurgte for nogen tid siden, om det mon ikke var på tide med den der Land-Rover i Sundborg. Jeg har længe haft en liggende i skuffen, så her kommer med nogen forsinkelse en artikel om den lille røver.

Her i Sundborgtiden og frem til 1980’erne blev navnet Land Rover skrevet med bindestreg: Land-Rover, så det bliver det også i denne artikel
(mere…)

Read Full Post »

Saml-selv modeller, eller ligefrem byggesæt af biler i skala 1:87 er egentlig ikke noget nyt. Et firma som Herpa har tilbudt sådanne produkter i årevis, men desværre (for mig) kun af mere moderne køretøjer. Det virker som om andre fabrikanter nu også afprøver dette marked med modeller, der passer til epoke III. Jeg har set at Busch nu lancerer dem og for ikke så længe siden var det Brekina, der begyndte at udsende forskellige saml-selv modeller. Det handlede blandt andet om et par VW Transportere, eller Type 2 som de egentlig hed her i midten af 1950’erne, senere betegnet T1b.

Her er et par helt almindelige VW’ere – det mest specielle ved dem er, at de kom som samlesæt

De små modeller har katalog nummer 10211 VW T1b fra Brekinas hånd. Generelt kan man sige, at det ikke var særlig svært at samle de små modeller, så det sjove bestod mere i at finde på noget at bruge dem til. Det er der kommet en lille film ud af.

Filmen og lidt flere billeder af de to modeller er også lagt i den oprindelige blogartikel om VW Type 2.

Read Full Post »

Der er nogle få køretøjer i transporthistorien, der skiller sig ud som noget helt særligt. De får som regel deres helt egen fanskare, som går op i herlighederne med en sådan passion, at det er helt smitsomt. Tyske Unimog er et sådant særligt køretøj.

Med savværket er der kommet en rimelig grund til, at der kører en Unimog rundt i Sundborg
(mere…)

Read Full Post »

Som det vist efterhånden står de fleste læsere pinligt klart, så er jeg lidt af en fanboy, når det gælder produkter fra Artitec. For nylig var det værktøjsbænkene, der stjal billedet i filmen om det lille hjembyggede værktøjsskur. Denne gang handler det så om en fantastisk fin lille hestevogn (Artitec 387.57). Vognen er beskrevet som en tysk markedsvogn, men jeg synes nu den falder meget godt ind i Sundborg i midten af 1950’erne. I filmen herunder ses vognen kører forbi savværket for at hente nogle sække med savsmuld til stalden. Måske kommer vognen fra et nærliggende stutteri? Ikke overraskende er sækkene såmænd også fra Artitec, som det fremgår af denne artikel. Men ellers må man sige, at vognen ligger klasser over de vogne, der ellers hører til savværket og der kommer ret sikkert flere produkter fra den hollandske virksomhed her på bloggen i fremtiden.

Read Full Post »

På savværket fortsætter undertemaet med trækvogne. Sidst var det den store anhænger fra Busch, og samme firma har nu udgivet et lille sæt med vogne i laserskåret træ. Dem kan man se mere til i denne lille film:

(mere…)

Read Full Post »

Sidste år udkom en ny model fra Wiking af en gaffeltruck fra Clark, som den så ud i perioden 1952-1956. Den passer perfekt til Danmark i Sundborg-tiden, hvor der var en del af disse små amerikanske maskiner i sving. DSB og FDB hørte blandt andet til de større operatører, men mange andre danske virksomheder havde dem også.

Savværksarbejdere kan nu slippe for nogle af de tunge løft takket være gaffeltrucken fra Clark
(mere…)

Read Full Post »

Modellen i denne opdatering er fra Busch. Det er en fin model, det var derfor jeg faldt for den, men det viste sig ved nærmere eftersyn, at den nok at var lidt for moderne for 1950’erne. Derfor gav jeg den nye/gamle hjul fra Wiking sammen med en gang patinering. De meget brune fyrrestammer blev også gjort lidt mere bøgestammegrå. Artiklen om savværkets køretøjer er samtidig blevet opdateret.

Read Full Post »

Jeg har udvidet vognparken omkring saværket med en grøn Magirus S 3500, der trækker et læs lange kævler. Modellen er fra Wiking og kigger man i gamle kataloger eller ser gamle Wiking-modeller på nettet er det tydeligt, at “langholtz”-lastvognen i en eller anden form har været i programmet de sidste 50 år. Selvom modellen er blevet opdateret noget, så ses alderen unægteligt. Hvad er ideen f.eks. med de der elastikker anno 2022? Jeg gav derfor modellen en overhaling, inklusiv finere kæder, patinering og danske nummerplader. Den proces kan følges på nedenstående lille film. Artiklen om køretøjerne på savværket er selvsagt blevet opdateret. Det samme er den gamle artikel om den rundnæsede, luftkølede Magirus – den kan genlæses her.

Read Full Post »

Udover alle de jernbanevogne, der i fremtiden vil besøge savværket (det er trods alt en modeljernbane dette her), så vil der også være en del vejkøretøjer omkring virksomheden og de skal selvfølgelig også beskrives her på bloggen. Traditionelt var det menneske- og hestekræfter, der måtte stå for at få tømmeret flyttet rundt, men i 1950’erne blev savværkerne, som det øvrige land, i stigende grad mekaniseret. Derfor vil der i denne overgangsperiode på savværket kunne ses et virvar af sækkevogne, trillebøre, håndtrækvogne, hestevogne, små og større lastbiler, samt mere moderne gaffeltrucks. Der er nok at tage fat på.

En moderne gaffeltruck er begyndt at tøffe rundt på savværkets stabelplads
(mere…)

Read Full Post »

Older Posts »