Velkommen til mit vinterprojekt der er mit første forsøg med byggeri af et stykke rullende materiel. Jeg har besluttet at give den hele armen og lave et damplokomotiv, så hvad skulle der dog kunne gå galt ved det projekt? Som det fremgår af billedet nedenunder er jeg dog knap nok begyndt, men jeg tænkte, at der måske var andre der kunne have glæde af at følge med i projektet fra starten. Og frem for alt tænkte jeg, at hvis jeg nu lægger noget på bloggen med det samme, så kan det være jeg kan tvinge mig selv til også at blive færdig. Så hermed følger første udgaven af blogartiklen om litra R, maskinen der kunne det hele.

En tom skal og en donormaskine. Et projekt er i gang. Nu gælder det om at blive ved, til projektet rent faktisk er færdigt