Det er sæson for havearbejde, så prototypevillahaven i Sundborg er blevet beriget med diverse udhuse og andet udstyr. Som det hurtigt vil fremgå i det følgende, så er byggesættet der er brugt i artiklen af britisk oprindelse. Det er egentlig slet ikke dårligt, for engelsk havekultur har været enormt indflydelsesrig i Danmark og i mange andre lande. Det gjaldt nok ikke mindst i 1950’erne, hvor mange ting næsten ikke kunne blive britiske nok.
Forbilledet er igen-igen den typiske villahave, som den kunne se ud en efterårsdag i Danmark i midten af 1950’erne. Alle haver har brug for udhuse/skure/havehuse til opbevaring af redskaber med mere, og disse kan antage mange former, så der er rig mulighed for at lade både haven og fantasien blomstre.
Det mest iøjnefaldende element i dagens artikel må imidlertid være drivhuset. Det lidt mærkelig ord kommer af udtrykket “drivning”, hvilket i denne sammenhæng betyder fremskyndet eller tidlig vækst af grøntsager, frugt og blomster. Som så meget andet i have/landbrug startede drivhusene i Danmark på slotte og herregårdene. Her kunne man dyrke frugt og grønt til herskabets bord. Der var stor prestige i at kunne fremavle og servere eksotiske frugter fra drivhusene og det krævede investeringer og specialister, så drivhusene fungerede både som produktionssted og som en markering af status. Med tiden bredte drivhusene sig selvfølgelig til de store gårde og til villahaverne.
Hvis det skal være helt korrekt, så kræver det at man supplere den indstrålende solenergi med opvarmning før man kan tale om et rigtigt drivhus. Uopvarmede glashuse kaldes egentlig ”væksthuse”. Jeg har indtryk af, at opvarmning af drivhuse i 1950’ernes Danmark mest var noget man så i erhvervsgartnerier og ikke så meget i private drivhuse, men det er der måske nogle af læserne, der ved noget om? En mindre version af samme vil være en mistbænk.
Et sidste emne vi skal kigge på før vi går til modellerne er, hvad man kunne kalde for mekaniseringen af havebruget. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke var helt så fremskredent her i midten af 1950’erne. I dag har vi alle haveskuret fyldt op med elektriske grensakse og robotplæneklippere, men i epoke III er jeg sikker på, at enhver familiefar klippede hækken med håndkraft og piben i mundvigen. Når der er anledning til at overveje spørgsmålet skyldes det, at det britiske havesæt indeholder nedenstående monstrum.
Modellerne er, som det nu vil være meget tydeligt, fra britiske Peco Wills Kits (ss92). Det indeholder en række nyttige ting til havebrugets fremme, men en lad os starte med filmen, så er det lettere at se det hele for sig.
Eftersom sættet er britisk averteres det som værende i 00/H0-skala. Så skulle man måske tro at skalaen er forkert til danske forhold, men selvom enkelte dele måske lige er en anelse for store, så synes jeg ikke problemet er påtrængende. Mange bygninger, ikke mindst skure og lignende fra tilbehørsindustrien, er normalt tydeligevis for små, så egentlig er den store størrelse et luksusproblem. Men det kan man jo selv vurdere ved at kigge på billederne og filmen.
Byggesættet indeholder et drivhus, et væksthus, et haveskur, en havebænk, to mistbænke, en regnvandstønde, en trillebør, en græsslåmaskine, en havetromle og et raftehegn. Lad os starte med juvelen i kronen, drivhuset.
Som byggesæt er drivhuset egentlig ikke helt let, for som det fremgår af filmen er der ingen bund i modellen. Det er nu engang lettere af bygge en husmodel op på en grundplade, så man skal lige holde tungen lige i munden, når man samler delene til drivhuset. Der er heller ikke noget glas i drivhuset. Man kan bruge plastikket fra indpakningen, eller man kan, som jeg gjorde, bruge en gennemsigtig byggeplade fra Evergreen. Man skal dog stadig selv måle og skære stykkerne ud. Det er den beskedne størrelse til trods ikke noget begyndersæt.
Så er der indretningen. Der medfulgte to smalle plastikstumper i byggesættet, men jeg lavede nogle nye og bredere hylder af sort skumpap. Herefter var det bare at beplante drivhuset med diverse totter flock fra Woodland Scenics. Jeg brugte også dette firmas fine leaf foliage, som tidligere er omtalt i forbindelse med fabrikation af modeltræer. Jeg dekorerede også drivhuset med nogle af de selvklæbende styroporkugler fra ORB Micro Mosaics, som jeg tidligere har brugt til at lave æbletræer med. Denne gang er det nok nærmere blomster, der er tale om.
Jeg valgte kun at give drivhuset en meget let gang patinering. Som det fremgår af billederne blev det nye haveudstyr i første omgang fotograferet sammen med den hvidkalkede villa med kvist fra Kibri, så det ville se forkert ud, hvis huset er meget velholdt, mens drivhuset forfalder.
Efter drivhuset, målt i størrelse, kommer havehuset. Ikke fordi det siger så meget. Også det var uden bund, men takket været tagets udhæng var der lidt mere at gribe fat i, mens husets blev samlet. Som det fremgår af filmen malede jeg taget sort, som tagpap eller måske tjære. Modellen havde oprindeligt et gråligt tag, måske metalplader? Der skulle igen sættes glas i vinduet. Taget fik også lidt patinering, men ellers er også havehuset pænt holdt. Man kunne have givet det andre farver som sort, rødt eller hvad man nu kunne have lyst til, men jeg kunne meget godt lide den brune farve, så det beholdt huset.
Hvis vi fortsætter til mistbænkene, så var de faktisk forsynet med en bund, ovenikøbet med immiterede jordrækker. Bunden måtte dog først males inden der kunne kommes lidt grønt ind under glasset. Sidstnævnte måtte igen skæres ud af en plade fra Evergreen.
Så var der haveredskaberne. Som det fremgår af filmen var de for en del vedkommende lavet i laserskåret træ, så de krævede lidt samling. Tromlen er der ikke så meget at sige om andet end den fik grønt håndtag og et let lag rust.
Græsslåmaskinen, derimod var nok det mest usædvanlige bekendtskab i hvert fald i en dansk sammenhæng. Sikke et monstrum Randsoms’ Motor Mower må have været at bakse rundt med. Modellen var derimod ret sjov at bygge, inklusiv den afrundede front der med det trykte bomærke skulle klippes ud af indpakningen fra byggesættet.
Jeg kunne også have malet trillebøren, men jeg syntes egentlig den var sjovere at beholde træfarvet med let patinering fra mange års trofast tjeneste. Der findes egentlig mere moderne og finere modeller fra f.eks. Preiser på markedet, men den gamle møgbør har også sin charme.
Blandt de sidste småting fra sættet der kan nævnes er regnvandstønden, der egentlig ikke er noget særligt. Raftehegnet derimod ser bestemt ud som noget, der ville kunne ses i en dansk villahave, også den dag i dag.
Det samme gælder bænken – mal den hvid og den vil ligne noget fra Skagen. Desværre var havebænken der, hvor skala-problemt blev mest tydeligt. Det er derfor, der ikke er fotos af figurer, der sidder på bænken, for de kom nemlig til at dingle noget barnligt med fødderne.
På Sundborg modeljernbane bliver der forhåbentlig plads til en lille række villahaver et sted på anlægget. Her bliver der så brug for endnu flere haveskure, drivhuse og andre detaljer, så vi er langt fra færdige med dette emne.
Drivhus-temaet kunne man godt udbygge f.eks. til et mindre gartneri. Der kunne måske også indlægges lys, hvilket ville se spektakulært ud om natten. Et erhvervsgartneri med lange drivhuse kunne evt. placeres langs anlæggets bagvæg – bare en ide.
Mere om emnet haver og drivhuse i historisk perspektiv: https://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/92-2/
Her lidt om mistbænkens indre liv: https://da.wikipedia.org/wiki/Mistb%C3%A6nk
Genlæs eventuelt de tidligere afsnit i serien om villahaven:
Villahaven – Plan,plæne og spadejord
Sundborg MJ 
Det liknar precis en gammal svensk villaträdgård, eller min systers trädgård som den ser ut idag. Fantastisk!
LikeLike
Tak for positivt respons. At det ligner noget der kendes fra virkeligheden er den største ros en modelbygger kan få 🙂
LikeLiked by 1 person