Villahaven – Plan, plæne og spadejord

Som det er fremgået af billederne i de første par artikler om husene på Skadhaugevej, så har der været lidt tomt rundt om dem. Derfor er jeg gået i gang med at lave en prototypisk villahave, som den kunne have set ud midt i 1950’erne. Så er der lidt miljø at fotografere husene i.

Prototypevillahave til husene på Skadhaugevej

Forbilledet skal være en have til et enfamiliehus, sådan som de så ud i 1950’erne. Altså ikke som haven omkring et hus fra 1950’erne ser ud i dag. Der er nemlig forskel. Nu for tiden er vægten på havens rekreative værdier og (for nogen af os) minimering af vedligeholdelsen. I 1950’erne var der vægt på en præsentable forhave, men først og fremmest en meget større nyttehave, end det er almindeligt i dag. På gamle luftfotografier kan man tydligt se, hvor meget af grundarealet, der var udlagt til køkkenhave. Og hvor meget arbejde der blev lagt i at holde dem pæne og produktive.

Forbilledet. Her er vi i udkanten af Svendborg i 1958. Græsplæner og prydbuske/træer i forhaverne og grøntsager i bunden af baghaven. Kilde: Danmark set fra Luften

Frem til 1900 var haver stort set kun noget, man så på landet og ved de store villaer til det bedre borgerskab i byerne. Men med murermestervillaen fik mange almindelige danskere også egen have – man kaldte dem faktisk ”middelstandshaver”. Kvarterene med de nyopførte murermestervillaer var blandt andet inspireret af de engelske havebyer med forholdsvis smalle veje og stakitter ud mod vejen, så forbipasserende kunne kigge (beundrende) ind i haverne. Middelstandshaverne blev ikke som patriciervillaernes anlagt af havearkitekter, men havde derimod en praktisk og ligetil indretning, som var afstemt den enkelte husejers behov.

Der er orden i køkkenhaven. Billedet er fra egnen omkring Lemvig. Kilde: Gudme Lokalarkiv, arkiv.dk

Det med behovet kan oversættes med madproduktion. For 100 år siden var det meste af grunden typisk afsat til produktive formål. I Sundborgtiden var det omkring halvdelen. Om Skadhauge hus nr. 3 står der: ”Omgivelser: Prydhave, med nogen plæne, på grundens forreste del. Evt. en flagstang. Nyttehave på den bageste del (ca. halvdelen), med spadejord, frugttræer og buske samt pæle for tøjsnore. Evt. separat, gruset tørreplads. Måske også hønsegård og skur til høns. Grusbelagt indgangsparti, muligvis spartansk belægning med betonfliser”. Det opsummerer det meget godt. Det der med hønsegården viser hvordan middelstandshaven i epoke III på nogle punkter havde mere tilfælldes med fritliggende huse på landet end med patricervillaerne. Min morfar have endda grise i baghaven i sit muremesterhus i landsbyen. Det var helt oppe i 1970’erne. Elementerne i pryd- og køkkenhave kan også ses på nedenstående tegning.

Før serien om villavejen tegnede og beskrev Skadhauge en type kædehuse til brug for modeljernbanen og den artikel var bl.a. illustreret med denne tegning. Kilde: Signalposten

Tegningen gentager pointen med fordelingen mellem pryd- og nyttehave i 1950’erne. Køkkenhaven skal blandt andet have grøntsager, krydderurter, frugttræer og ditto buske. Frugttræerne ser ud til at skulle placeres i bunden af haven – det passer meget godt med de gamle villahaver, jeg lige kan komme i tanke om.

Grundens omkreds skal selvsagt markeres tydeligt, når vi er i Danmark. Hæk må være det almindeligste. Andre muligheder kunne være plankeværk eller stakit. Hos et af de ældre Skadhaugehuse står der ”levende hegn” anført som en mulighed. Det er nok fordi huset har ligget op til en mark. Ud mod vejen er der lidt flere variationsmuligheder. Ser man på billederne herover, så er haverne bemærkelsesværdigt åbne i denne retning. I vore dage virker det som om de fleste foretrækker en høj hæk ud mod vejen, mens det efter ældre billeder at dømme var mindst lige så almindeligt med et stakit. Ved et andet Skadhaugehus, nemlig 1930’er bungalowen Nr. 6, er der angivet et raftehegn mod vejen. Låger vil i alle tilfælde været almindeligt i 1950’erne.

Et hus i Hadsten engang i 1950’erne. Hæk og låge er tydeligig. Den er sikkert god for børnene at svinge på, den låge, men garanteret strengt forbudt. Kilde: Arkiv.dk

Hvor høj skal hækken være? To meter høj i de skel der ikke vender ud mod vejen, står der i forbindelse med nogle af skadhaugehusene. Det passer med, at der så bliver lidt privatliv bag huset, mens far stadig kan klippe hækken, hvis han står på en skammel. På billederne herover ser hækkene dog ud til at være noget lavere.

Stier ser ud til i 1950’erne at have været grusbelagte, evt. med et lag af perlegrus (eller ”perlesten”, som Skadhauge skriver – er det mon det samme?). Betonfliser var åbenbart mere bekostelige i gamle dage, så der blev sparet på dem. I de senere huse i serien bliver det almindeligt med indgangsstier belagt med fliser i græsset. En anden ting der bør være i haven er en tørreplads til vasketøjet – det var længe før tørretumlerens tid. Til Skadhauge hus nr. 3 fremgår det at tørrepladsen ligger i forbindelse med køkkenhaven. På billedet fra Gudme ovenfor  kan man se, hvordan pæle til tøjsnoren går langs med stien i køkkenhaven.

Jeg har brugt dette billede fra Glamsbjerg før, men det er simpelthen så illustrativt. Pryd- og køkkenhaver samt diverse stier og udhuse. Kilde Arkiv.dk

På billedet ovenfor er der indkørsel til husene. Måske er det ovenikøbet også en garage ved det foreste hus, måske er det bare et udhus. Det var langt fra alle husejere i 1950’erne, der også var bilejere, så en garage var ikke nogen given ting. Jeg laver dog plads til en garage i min have – så er der et sted at fotografere biler. Garagen kunne også være placeret i skellet helt ude ved vejen – sådan var det gjort i mit aarhusianske barndomshjem.

En opholdsplads skal der også være. Nogle af Skadhaugehusene har ”fast terrasse”, men andre har ikke, så en lille stump flisebelagt plads kunne måske være en god ting. Igen er vi langt fra nutidens udeliv med udendørskøkner og magelige møblementer. Heller ingen swimmingpools, udestuer eller trampoliner. Vi skal helt op til de allersidste huse i Skadhauges serie før der begynder at stå noget om gyngestativer og sandkasser. Faktisk er jeg ikke sikker på andet end at børnene i midten af 1950’erne fik besked på ikke at spille fodbold på græsset eller trampe rundt i køkkenhaven. Hvis der skulle leges måtte det foregå ude på vejen! Akja, hvor forandret.

 

Måske ikke det mest indbydende billede af en terrasse/udeplads, men autentiske Silkeborg  i midten af 1950’erne. Kilde: Arkiv.dk

Men hvad med størrelsen. Skadhauge skriver i sin indledende artikel om husene på villavejen i Signalposten: ”En almindelig parcel var gennem mange år omkring 800 m2 – evt. lidt mindre – med ca. 20m vejlinie og ca. 40 m dybde”. Omsat til skala 1:87 betyder det, at en standard parcel skal være 23 cm x 46 cm. ”Længere tilbage var grundene ofte endnu smallere (fx 25 alen = 15,7 m) og dybere. Det gav billigere vejanlæg, forsynings- og afløbsledninger, men gjorde det også vanskeligere at udforme egnede hustyper og placere dem godt på grunden”. Hvis man tager sådan en smallere grund som udgangspunkt, så kommer vi i skala 1:87 ned på en vejlinje på bare 18 cm. Det er lidt sjovt at lægge mærke til, at de ældre huse i Skadhauges serie af tegninger ofte kun har vinduer ud til vejen og ud til baghaven. Det gør dem velegnede til at ligge på relativt smalle grunde. Lidt som på billedet herover. Nå, uanset om man går efter den ene eller den anden grundstørrelse er der tale om ganske meget plads for de fleste. Skadhauge konstatere da også: ”På et modeljernbaneanlæg kan grundstørrelser med held beskæres noget. Det opfattes kun ved meget kritisk iagttagelse”. Det kan man så trøste sig med.

Sidste billede fra virkeligheden af fine små fynske huse med haver. Kilde: Arkiv.dk

Modellen er således tænkt mere som et forsøg og et diorama til fotografering af de forskellige Skadhauge-huse, end som noget der til sin tid skal bygges ind i anlægget. Til dette projekt har jeg valgt at gå videre med en grund på den fulde størrelse på 23 x 46 cm. Når jeg nu er i gang med at bygge huse i rigtig størrelse kan jeg lige så godt gå linen ud. Eftersom grunden skal kunne bruges til flere forskellige huse, med forskellig størrelse og grundplan var det nødvendigt at bevare en hvis fleksibilitet. Efter at have kigget lidt på de forskellige beliggenhedsskitser besluttede jeg derfor at lave den simplest mulige grundplan med plæne, spadejord og en hæk. Grundplanen kommer ikke til at passe perfekt til alle Skadhaugehuse, men det må så ordnes lidt hen ad vejen.

De forskellige skadhaugehuse har forskellig grundplan og placering på grundene, så en hvis fleksibilitet er nødvendig. Her eksempler fra hus 8. Kilde: Signalposten

Med hensyn til forholdet mellem prydhave og nyttehave trak jeg linjen cirka midt gennem grunden som en slags kompromis mellem de tidlige huse, hvor næsten hele grunden ville være nyttehave, og sidst i perioden, hvor der kun ville være ganske lidt ”spadejord”. Jeg valgte at placerer garagenpladsen i højre side af grunden, set fra vejen. Det er muligt at nogle af Skadhaugehusene senere skal spejlvendes for at passe til dette lay-out, men den tid, den glæde. Og så skal jeg på et tidspunkt have bygget en garage.

Det ser altid slemt ud, når man begynder et projekt. Den lyserøde grundpade hjælper heller ikke på førstehåndsindtrykket

Selve grundpladen skar jeg ud af foam board, der er et fantastisk materiale at arbejde med. Let at skære i og det slår sig ikke. Jeg startede med at grundmale ”byggepladsen” med akrylfarver: Sandfarvet til de områder, der skulle være indkørsel og havegang, ”burnt umber” til områderne med spadejord. Plænen skar jeg ud af en rulle Ready Grass Vinyl Mat fra Scenearama. Man kunne også bruge fibergræs. Pointen er at resultatet skal ligne en nogenlunde velholdt plæne i skala 1:87. Til urtehaven udskar jeg et stykke bølgepap. Efter at have kigget en del på størrelsesforholdet mellem model-mennesker og bølgepap valgte jeg en type med ca. 4 mm mellem rillerne.

Montering af køkkenhave

Afdelingen med ”spadejord” blev derefter overstrøet med siet kaffegrums. Det lyder måske mærkeligt, men det er skam et anerkendt modelbyggermateriale. Jeg har set det brugt til pløjemarker med overbevisende effekt. Grusstierne blev lavet med Fine Ballast Buff B1373 fra Woodland Scenics.

Det ligner en UFO over Skadhaugevej, men det er en thesi med strømateriale

Hækkene blev lavet af grønne skuresvampe. De er lavet af en type fibre, der meget godt ligner sammenfiltrede grene, især når man hiver svampene lidt fra hinanden. Skuresvampene kan også bruges til fremstilling af træer og buske. Jeg delte hver svamp op i to lidt tyndere stykker og klippede derefter 1,5 cm brede strimler ud.

Starten på hæk

Jeg stak et antal knappenåle med små hoveder igennem hver hækstrimmel, så jeg lettere kun fæstne hækken på skumppladen. Den grønne farve som svampene har fra fabrikken er lige krads nok, så jeg spraymalede hækstrimlerne. Jeg brugte en mere naturtro grøn farve, men brun eller sort vil sikkert fungere lige så fint. Derefter fik hækkene et pust sparylim og jeg dryssede flock på dem.

Woodland Scenics blended turf T1349 gav en meget god hækfarve

Hækken blev fæstnet på pladen med knappenåle, det var ikke engang nødvendigt med  en klat lim. Det kan jo være jeg senere vil eksperimenterer med stakit eller en højere hæk og så er det jo meget praktisk at kunne flytte på tingene.

Flytbar hæk

Så langt så godt. Som det fremgår er haven ikke noget færdigt projekt, men mere en slags basis, som man kan dekorerer og eksperimenterer med. Til det første forsøg afprøvede jeg de to første Skadhauge-huse på grunden og omgav dem med nogle af de træer, jeg har prøvebygget i tidligere artikler.

Første prøveopstilling med diverse træer og flock som buske

Som det fremgår af billederne så var der ikke meget liv i køkkenhaven. Det er måske fordi høsten er slut og al ”spadejorden” er nygravet? Jeg tror nu nok jeg skal have nogle grøntsager i efterårshaven, lidt græskar vil sikkert være et nemt sted at starte. Jeg skal også have nogle frugtbuske og frugttræer. Hvis der er nogle af læserne, der er havekyndige, så modtages forslag til køkkenhavens beplantning i midten af oktober meget gerne.

Aftenstemning i køkkenhaven. Der mangler lidt bevoksning i rækkerne

Der mangler også diverse andre elementer i den typiske villahave: Garage, udhus, tørresnor, flagstang. Alt det må jeg også se at få anskaffet. Hertil kommer diverse træer og buske til prydhaven. Der er nok at gå i gang med.

På Sundborg modeljernbane er det ikke realistisk, at der til sin tid bliver plads til ret mange villahaver i fuld størrelse. Men ”prøvehaven” kan måske senere bruges til at vurdere, hvor jeg bedre kan gå på kompromis, når Skadhaugehusene skal placeres på anlægget.

Det var det her der var formålet: At give lidt bedre rammer for fotografering af modelhusene

Mere om emnet kan først og fremmest læses i Skadhaugeartiklerne fra Signalposten. De overordnede overvejelser findes især her: https://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1989&nr=4 (s.171)

Hus nr.3 med høns og det hele findes her: https://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1990&nr=1 (s. 28)

Den fine tegning af haveplanen for et kædehus findes her: https://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1988&nr=2 (s.72)

Man kan også søge lidt udenlandsk inspiration: https://www.stummiforum.de/viewtopic.php?f=51&t=73259&start=600

Der er allerede ting, der ser bedre ud i de nye omgivelser. De heftige Fine-Foliage træer ser f.eks. ud som noget, der godt kunne vokse i en villahave

 

Advertisement