Heljan er på vej til at berige modeltogsverdenen med en række udgaver af de firkantede privatbanelokomotiver fra Frichs. Eftersom der stadig går noget tid inden modellen er klar i butikkerne er der tid til at overveje situationen og derfor bliver denne blogartiklen af den type, hvor jeg diskuterer lidt med mig selv, om dette er en model jeg vil anskaffe mig. På den ene side passer maskinen nemlig ikke rigtigt ind i trafikideen omkring Sundborg MJ, på den anden side er de små firkanter bare enormt charmerende.
Forbillederne går tilbage til 1932 hvor Frichs lancerede en ny type dieselelektrisk lokomotiv primært tiltænkt de danske privatbaner. De små maskiner blev kendt under diverse øgenavne som ”standkister”, ”kiksekasser” eller ”kramkister”. Mest udbredt er nok ”Frichs Firkant”, det er i hvert fald hvad Heljan har valgt at lancere modellen som. Firkant var selvfølgelig aldrig var den officielle betegnelse og faktisk brugte Frichs slet ikke modelnavne, men angav sine lokomotiver som f.eks. ”Diesel-el.lok 375 HK”.
Som det tidligere er beskrevet i diverse blogartikler, så var motorteknologien i hastig fremgang på dette tidspunkt og Frichs havde allerede i 1929 leveret to dieselelektriske lokomotiver litra MV til DSB. I 1931-32 leverede Frichs syv lokomotiver og seks motorvogne til Royal Siam Railway (nuværende Thailand), og de fik danske pendanter i form af de to (gamle) MX-lokomotiver og fire MQ-motovogne. Der blev eksperimenteret på livet løs.
På baggrund af alle disse erfaringer kunne Frichs tilbyde et passende produkt i rette tid til den såkaldte moderniseringslov af 1931. Loven havde en ramme på 11,5 mio. kr. til indkøb af nyt materiel til privatbanerne i Danmark og i hvert fald en del af de efterfølgende firkanter blev finansieret over denne økonomiske vitaminindsprøjtning. Firkanterne ser ud til at have kostet et sted mellem 100 – 150.000 kr. stykket, alt efter størrelse og udstyr. Det svarer til mellem 4,0 og 6,0 mio. kr. i dagens mønt.
I alt blev det til ikke mindre end 23 dieselelektriske lokomotiver med den karakteristiske firkantede vognkasse til danske privatbaner. Der var imidlertid i høj grad tale om individuelle produkter, tilpasset lokale ønsker og det vil derfor føre alt for vidt at forsøge at dække alle varianter i denne artikel. Desuden blev en del af lokomotiverne ændret undervejs, så man skal både tænke tid og sted, når man undersøger Firkanternes udseende og tekniske karakteristika. Særligt interesserede kan finde meget, meget mere i de oplistede kilder til sidst i denne artikel.
Men hvis vi nu skal forsøge at koncentrere os om fællesnævnerne og nogle af de mest typiske træk hos de fleste Firkanter, så kan vi starte med at lokomotiverne var bygget op omkring en ramme, hvori drivakslerne var monteret. Det var meget lig den måde, man konstruerede damplokomotiver på. De fleste af de firkantede havde hjulstillingen 1’AAA1’, det vil sige først et mindre løbehjul, så tre store ukoblede drivhjul og til sidst endnu et løbehjul. Det er også denne kombination Heljan-modellerne får.
Noget af det der gør hele emnet Frichs Firkanter indviklet er, at selvom hjulstillingen 1’AAA1’ var den almindeligste, så var der forskellige hjuldiametre og –afstande i spil. Lokomotiverne blev således leveret i forskellig længder over pufferne og alt efter pladsforholdene kunne der så blive plads til rejsegodsrum, postrum eller varmekedelrum. Der blev også lavet en variant med to drivhjulssæt og løbere samt en kort variant af lokomotivet med hjulstillingen AAA.
Firkanterne havde som allerede antydet dieselelektrisk transmission, således som det også kendes fra diverse motorvogne og senere også lyntogene og MY’erne. Kort fortalt drev dieselmotoren en generator, der så igen drev elektriske banemotorer på drivhjulsakslerne. Sommetider på alle tre aksler, sommetider på to. Det elektriske udstyr var fra Titan i Odense.
Vognkasserne var nittet sammen i stålplader og havde førerrum i begge ender. Det var en betydelig lettelse hos mange privatbaner, at lokomotivet ikke skulle på drejeskive og vendes, hver gang man nåede endestationerne. Når det er sagt var der en vis variation i udførelsen af vognkassen, blandt andet ved at nogle af lokomotiverne var udstyret med døre i gavlene, overgangsbro og ditto bøjler, mens andre ikke var det. For at komplicerer det yderligere så startede nogle af maskinerne med døre i gavlene, men fik dem senere fjernet bl.a. for at undgå træk. Nogle firkanter havde døre i siden førerrummene, andre ikke, mens nogle havde kombinationer af skydedøre og fløjdøre til post- eller rejsegodsrum. Det er en jungle!
Lokomotiverne var som regel udstyret med to frontlanterner, en større højreplaceret på gavlen (i forhold til kørerretningen) og en mindre oppe under tagkrumningen. Igen varierede den nøjagtige placering en del, ligesom der var ”venstrevendte” varianter. En af de mere hyggelige ting hos privatbanemateriellet var de banerømmere/kofangere, som meget af materiellet var udstyret med, især i de tidlige år. Der var noget Wild-West over udformningen, der herhjemme også gik under betegnelsen ”Kaptajn Vom” opkaldt efter en kendt tegneseriefigur. Der fandtes også andre udførelser, bl.a. fik nogle lokomotiver senere banerømmere i DSB-stil.
Alle de firkantede havde ”kasketskygger”, men der var flere måder at udforme gavlen på, oppe under taget. En del havde gavle, der var ført helt op, mens andre havde en åbning op bag skyggen, så der kunne føres luft op under de forreste køleagregater. Når vi nu kommer til kølerne på taget vil meget af det se genkendeligt ud for alle motorvogns-entusiasterne derude og præcis som hos motorvognene var der flere variationer af kølernes antal og placering. Kølevandet blev brugt til at opvarme selve lokomotivets førerrum, men ikke til togopvarmning. Nogle Firkanter blev udstyret med kedel til togopvarmning, men ellers måtte privatbanerne indsætte vogne med egenvarme eller have en særlig kedelvogn med.
Mange privatbaner var mere friske med farverne end DSB. Der fandtes ganske vist Firkanter i afdæmpet rødbrun eller mørkerød bemaling, men en del af dem havde eller fik senere klarrød bemaling endog med lyse mavebælter, sådan lidt lyntogsagtigt. Lollandsbanens maskiner kaldtes kanariefugle, fordi de var tofarvede lysgul/vinrød. De vildeste farveskemaer fandtes i starten af lokomotivernes levetid og nedenfor ses et par klip fra en planche bragt i Lokomotivet nr. 72. Øverst ses Odsherreds Jernbane (OHJ) / Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) i højrød lakering med staffering. Efter ombygning sidst i 1940’erne blev stafferingerne desværre droppet, formodentlig af sparehensyn. Nederst ses farvepragten hos Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) der fik tre lokomotiver leveret i cremegul/grøn bemaling. I 1948 blev maskinerne imidlertid malet røde, så kun den øverste halvdel af gavlene forblev cremegule. Det holdt indtil 1952, hvor alt blev malet rødt. Der er som sagt flere eksempler på planchen (se ”mere om emnet” nederst i artiklen).
En komplicerende faktor ved studiet af Frichs Firkanter er, at en del af lokomotiverne skiftede ejer undervejs. I den forbindelse blev nogle af dem helt eller delvist ommalet, i andre tilfælde nøjedes man, i hvert fald i starten med blot at skifte litreringen ud, evt. oven på et pletmalet felt, som herunder. Det var vel lidt synd for de oprindelige litra var fra Frichs side flotte støbte messingbogstaver og tal.
Hvad blev de Firkantede så brugt til? Det korte svar er ”alt”. De nærmere detaljer afhang naturligvis af forholdene på den enkelte privatbane og vel også noget af, hvilket tidspunkt vi taler om, men det virker til at lokomotiverne var stærke nok til de fleste af de opgaver der fandtes på privatbanerne. Hverken gods- eller persontog var jo almindeligvis særligt lange/tunge ved privatbanerne selvom Firkanternes tophastighed på 80-85 km/t vel satte nogle begrænsninger. Eksempler på tungere persontog i privatbanesammenhæng kunne være når der var gennemgående DSB vogne, f.eks. de løb mellem Nykøbing Sj. og København som Holbæk Privatbaner kørte. Skulle det knibe kunne Firkanterne godt køre i forspand, sådan som det f.eks. foregik hos Hjørring Privatbaner når der skulle køres ”tunge badetrafik” til Lønstrup og Løkken. Dobbelttraktion kunne også ses hos TKVJ.
Blandt tunge godstog trukket af privatbane Firkanter kan nævnes, at VNJ kørte militærtransporter til Oksbøl, mens flere privatbaner kørte ret tunge tog med tørv og godstog med gødning. Samarbejdet mellem DSB og de nordjyske baner om hurtig fisketransport til København gav også tunge tog i privatbanesammenhæng, når fiskevognene skulle samles i Frederikshavn til ”Fiskeekspressen”. Men ellers var de typiske privatbanetog ikke specielt tunge og på de fleste billeder af Firkanter i aktion handler det om mindre gods- og blandede tog.
Med tjenestetider på 40-50 år er der vel grundlag for at betragte Firkanterne som en succesfuld konstruktion. Mange holdt helt frem til banernes lukning. Der var angiveligt kun få børnesygdomme og ses der bort fra nogle motorbrande blev lokomotiverne generelt betragtet som ganske driftssikre og de langsomgående dieselmotorer viste sig meget holdbare. Økonomisk var de små diesellokomotiver også en succes først og fremmest fordi de var betydeligt billigere i drift end damplokomotiverne. Ikke at det var nok til at redde de fleste privatbaner i længden, men i kombination med de motorvogne der blev anskaffet i samme periode var det trods alt et forsøg på at bedre banernes status. Da lukningerne af privatbanerne tog fart efter krigen blev Firkanter videresolgt til andre endnu levende baner. Nogle blev sat i drift, mens andre blev til reservedele. VNJ DL 12 (tidl. TKVJ M4) var den sidste Firkant der i 1989 blev taget ud af daglig drift. Den blev overført til Mariager-Handest Veteran Jernbane (MHVJ), hvor den så vidt jeg kan forstå stadig befinder sig.
Derudover er OHJ 40 også stadig blandt os i Mariager, hvor den er under renovering. Også LJ M9 er bevaret. Lokomotivet har siden 1988 befundet sig ved Museumsbanen Maribo – Bandholm. Mens dette skrives er det netop meddelt, at lokomotivets motor har gennemgået en større renovering og at maskinen forhåbentlig snart bliver køreklar igen. Se også kommentaren fra Anders Riis under denne artikel for flere detaljer om bevarede Firkanter.
Modellerne blev første gang vist på DMJU’s messe i Kolding den 6.-7. april 2024. Få dage før messen udsendte Heljan nedenstående teaser, men det var jo ikke specielt vanskeligt at gætte, at den kommende model var en Frichs Firkant.
Med så mange varianter af Frichs Firkanter siger det sig selv, at Heljan ikke vil kunne fremstille hver eneste af de 23 individuelle lokomotiver. Derfor opsatte man ifølge firmaets Facebook-side tre kriterier for, hvilke forbilleder, der skulle arbejdes videre med: 1) Et forbillede nulevende personer husker (…), 2) Et forbillede hvor der findes tilstrækkeligt med farvefoto og foto i øvrigt, så det er muligt at afklare detaljer som ikke fremgår af tegninger, samt 3) Et forbillede hvor der findes valide tegninger, alternativt en opmåling af forbilledet. Det er jo meget reelt, på den måde at fremlægge overvejelserne bag produktet. At det ikke var så let som det lyder fremgår af, at ingen af tegningerne fra Frichs eller andre ifølge Heljan er komplette eller viser forbilledet i de udgaver, det blev vurderet som interessante at markedsføre. Derfor blev modellerne ikke mindst baseret på opmålinger af tre af de stadigt eksisterende Firkanter. Heljan har på den baggrund udvalgt lokomotiver, der kan fremstilles ud fra tre formvarianter.
Ud fra disse tre grundmodeller har Heljan beregnet, at man kan lave to til fire bemalingsvarianter af hver af dem. På den baggrund er der udmeldt modeller fra følgende privatbaner: Høng-Tølløse Jernbane (HTJ), Horsens-Bryrup-Silkeborg (HBS), to bemalingsvarianter fra Troldhede-Kolding Jernbane (TKVJ), Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ), Odsherreds Jernbane (OHJ), Hjørring Privatbaner (HP) / Aalborg Hvalpsund Jernbane (AHB) samt to modeller fra Lollandsbanen (LJ). Ser man på det udsendte materiale, så kommer der således en gruppe på fire bemalingsvarianter af forbilledet med 375 HK motor og lodret gavl. De blev alle oprindeligt leveret til Horsens – Juelsminde Jernbane (HJJ), men i 1950’erne blev de overtaget af andre baner – den ene endda videresolgt endnu en gang. Det er blevet til fire udgaver fra hhv. HTJ, HBS og to udgaver fra TKVJ.
Den næste gruppe på tre varianter har forbillede i Firkanter med 410 HK motor og tag med udskæring for bedre luft til afkølingsagregaterne. Den ene, AHB 3202, kan valgfrit litreres som AHB 3202 eller HP 15 og der vedlægges ætsede plader løst i kassen, så man selv kan bestemme, hvilken udgave man vil have. På den måde når man op på hele fire varianter af denne type.
Den sidste gruppe omfatter to bemalingsvarianter, hvor forbilledet også var udstyret med 410 HK motor. Disse lokomotiver var frem til 1952 udstyret med varmekedel og var derfor en smule længere end de øvrige Firkanter. Den sidste model i serien er ovenikøbet lavet som museumslokomotiv og det er helt sikkert smart og i fuld overensstemmelse med både Heljans eget kriterium nr. 1 og tidens tendens. Her tænker jeg bl.a. på Märklin/Trix-modellen af E 991, der jo også netop er en museumsmodel. Det åbner muligheder for alle de MJ-ere, der egentlig kører nyere epoker, men som jeg er fristet af at have en så speciel model som denne på anlægget.
Som det fremgår af klippene herover har Heljan meget kundevenligt i det virkeligt fine præsentationsmateriale noteret ikke alene epoke og underepokerne varierende fra IIIb til IVb, et årstalsinterval, f.eks. 1952-1968, men også et specifikt ”modelår”, f.eks. 1968. Det er fremragende! For nogle modellers vedkommende er det så suppleret med lidt ekstra oplysninger, f.eks. ”Hovedeftersyn i 1961. Malet skinnebusrød og forsynet med cylinderpuffer.” Alt dette vidner om grundigt research, men vel også om at Frichs Firkanter er et paradis for nittetællere. Man sætter en vis legemsdel i klaskehøjde, når man udgiver en model som denne, så det er om at være godt forberedt.
Modellerne er i skrivende stund annonceret på Heljans hjemmeside i en række varianter, men illustreret ved forskellige forproduktionseksemplarer. Kikker man godt efter kan man se forskellige grundtyper repræsenteret.
Teknisk set vil modellerne blive leveret med en Lokpilot 5 dekoder. Dekoderen vil betyde, at øverste og nederste frontlanterne kan tændes valgfrit ligesom der vil være lys i førerrummet. Det er desuden oplyst, at der vil være indbygget en 8 ohms højttaler med resonansboks, men vil man have lyd skal man dog selv udskifte dekoderen til en Loksound 5 dekoder. Adskillelse sker ved at udtage de fire buffere, hvorefter overdelen kan løftes af. Modellerne vil være udstyret med hæfteringe.
Selvom det er første gang der tilbydes industrielt fremstillede Frichs Firkanter så er det værd lige at nævne, at de små lokomotiver tidligere er blevet udbudt som småseriemodeller og/eller byggesæt for de fingernemme. Dan-Train lavede dem i 80’erne, Skandinavisk Model Design i 90’erne og Freja Modeltog har dem den dag i dag i programmet.
På Sundborg modeljernbane er jeg som sagt lidt usikker på, om jeg skal have en Firkant kørende. Men hvis det nu skulle være, hvilken model ville i så fald passe bedst til Sundborg MJ? Skal man gå efter ”modelåret”, der som ovenfor noteret er det mest præcise, vi har at gå efter, så er de fleste af modellerne faktisk lidt for moderne. De fleste modelår befinder sig nemlig i anden halvdel af 1960’erne. Den ældste er TKVJ M3 med modelåret 1960, så det var måske en mulighed? På den anden side vil ingen af modellerne næppe få mange øjenbryn til at løfte sig i et miljø i midten af 1950’erne, og vil som sådan sagtens kunne tøffe rundt på et anlæg med så løs en tidsangivelse som ”Sundborgtiden”. På den baggrund vil jeg nok tillade mig at forholde mig lidt frit til modelåret.
Som det vil være faste læsere bekendt er der ikke tænkt nogen privatbane ind planerne selvom det efterhånden er lidt fristende at genoverveje det valg med alt det vognmateriel fra diverse privatbaner, der efterhånden er udgivet. Og så er der skinnebusser og Marcipanbrød oveni. Men det mest fristende er nok, at de små Firkanter simpelthen er enormt engagerende på lidt samme måde som bestemte hunderacer er det. Den aparte undervogn, den anti-strømlinede vognkasse med alle nitterne og kaosset af køleaggregater på taget giver et helt unikt udseende. Det er simpelthen en charmerende lille grimrian. Jeg er stærkt fristet.
Mere om emnet kan først og fremmest læses i ”MM7 – Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932 – 1978” fra forlaget Banebøger.
Der henvises desuden ofte til bogen ”Jernbanemotormateriel 1”, Kurlands Forlag 1974, men jeg har ikke kunnet få fat i bogen.
Til gengæld er det let at få fat i diverse artikler fra Lokomotivet. I kronologisk orden handler det om følgende artikler:
”Frichs Firkantede” af Niels-Erik Norsker i nr. 36: Tidsskriftet Lokomotivet – Signalposten.dk
I Nr. 46 bragtes en opfølgende artikel med titlen ”Hvordan så de ud? Frichs Firkantede. 375/410 HK dielselelektriskelokomotiver”: Tidsskriftet Lokomotivet – Signalposten.dk
En lidt mere generel indføring bragtes i ”Frichs firkantede” af Torben Andersen i nr. 52: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet52.pdf
I Lokomotivet nr. 72 var der som nævnt en gennemgang af en række bemalingsvarianter, der nok er værd at kigge på, især hvis man er tiltrukket af epoke II, hvor der var mest spræl i farverne: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet72.pdf
Ib Nielsens fine tegning af den prototypiske Frichs Firkant blev bragt mere end én gang i Lokomotivet, men man kan bl.a. finden den i nr. 110: Tidsskriftet Lokomotivet – Signalposten.dk
Man kan også finde masser af Frichs Firkanter i det gamle blad Signalposten ved at gå ind under de enkelte privatbaner og kigge: https://www.signalposten.dk/signalposten.php
Der er også grund til at fremhæve Heljans salgsmateriale, udarbejdet i forbindelse med lanceringen af modellen. Her står en del om forbilledet og illustrationerne er meget flotte, som det er fremgået. Det er som sagt fremragende og Heljan fortjener stor ros for at tage udarbejdelsen af materialet så seriøst: https://www.facebook.com/heljanas
Den overlevne Firkanst ”Kanariefuglen” LJ M9 kan følges her: (20+) Facebook og her: Velkommen til Maribo – Bandholm banen (museumsbanen.dk)
Man kan følge renoveringen af OHJ 40 hos Dansk Jernbaneklub her: Statusopdatering på OHJ 40 hos MHVJ den 12. februar (danskjernbaneklub.dk)
De noget skitseagtige tegninger af Frichs-materiel kan findes her: Fortegnelse-over-rullende-materiel-fremstillet-af-FRICHS.pdf (jernbanearkivalier.dk)
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der er bevaret ikke kun tre, men fem (nogen vil sige seks) Frichs-firkantere fra privatbanerne. I Sundborgs indlæg er ikke medregnet de mindste og de største bevarede: I Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgaard kan man se den absolut største og kraftigste firkanter der blev bygget til privatbanerne, SB M 4 fra 1935 og med 500 HK, og i Sydjyllands Veterantogs varetægt findes et eksemplar af den “lille” type med hjulstillingen 1’AA1′, VNJ 11 fra 1932. Den var længe køreklar, og mens den i hele sit aktive liv var en af de få firkantere, der aldrig skiftede ejer, men blev hjemme mellem Varde, Nymindegab og Oksbøl Sydlejr, var den som pensionist omkringfarende og fik besøgt det meste af det jyske jernbanenet og vistnok også Fyn.
Den “måske sjette” eksisterende privatbane-firkanter er forsøgsmotorvognen HHJ M 2, der siden 1972 har været i MHVJs varetægt. I de senere år har den været henstillet med kraftige rustskader, der ikke mindst er senfølger efter de brandsår, den fik på sydsiden ved remisebranden i Mariager den 13. marts 1979. Dengang blev den istandsat og kørte op igennem 1980’erne, men i dag står den under tag og venter på bedre dage.
Ud over de fem/seks privatbane-firkantere er der jo de tre eksisterende “store” firkantere: Jernbanemuseets Mx’er, dens metersporede “søster” i Thailand, og det ligeledes metersporede dobbelt-lokomotiv i Thailand – der vel i 1932 var verdens kraftigste fungerende diesellokomotiv? Thai’erne ser på de nyeste billeder lidt mølædte ud, men … de eksisterer, og tanken med dem er bevaring… 🙂
LikeLiked by 1 person
Tak for de mange gode oplysninger om overlevende Firkanter. Jeg har rettet artiklen lidt til, så der nu er en henvisning til kommentaren oppe i selve teksten.
LikeLiked by 1 person
Jeg vil gerne tilføje, at jeg også finder “firkanterne” utroligt charmerende, din artikel god og fyldestgørende, og at jeg allerede har skrevet mig op til AHJ ML 5203, som jo snart kan køre igen i min hjemby i skikkelse af OHJ 40, og som er det eneste lokomotiv i verdenshistorien, der har sat sine hjul på Ærøs skinner! 🙂 Min overvejelse går i stedet på, om den skal ha’ lyd eller ej… Beslutningen træffer jeg først, når jeg har modellen i hånden, og den har vist sig ikke kun flot, men også 100 % velkørende ud i alle hjørner af “min” MJ-klubs AC-anlæg, der er bestykket med Märklin K-skinner! 🙂
LikeLiked by 1 person
Et kuriosum var DBJ ML7 – metersporet og med en ekstra aksel.
LikeLike
Talte lidt med Heljan i Kolding, der skal kun en litrering til, så er NFJ udgaven lige til lidt mersalg, men det blev blankt afvist.
Lidt ærgerligt, når NFJ’s farver og stafferinger gik videre til HTJ33
LikeLike
Hej, mange tak for endnu en god arktikel! Jeg vil gerne tilføje, at HVJs firkant var av hjulstilling Bo1. Desuden tænker jeg, at hjulstillingen for en “Heljan-firkant” angives med 1’Co1′, hvilket betyder at det er tre ukoblede trækkende hjulsæt (hver har sin egen banemotor) og som er fast i rammen (derfor ingen ‘ efter Co).
Jernbanemotormateriel 1 fra Kurlands forlag har jeg til rådighet og kan gerne gøre en scan for dig, men der skal ikke forventes for megen av. Hvis du sender mig en email kan jeg gerne sende dig en .pdf-fil av bogen.
LikeLike