Den flotte Fordson V7 på billedet herunder kører rundt i Sundborg og omegn. Desværre er den ikke min, for skalaen er ”forkert”. Det drejer sig nemlig om en model i 1:35 bygget af Claus Nielsen til grusgraven i Nystrup.
Den lille Fordson-lastvogn er en fabelagtig stemningsfuld model, som alt det øvrige Claus går og bygger – rigtig meget er scratch eller kit-bashed. Det er modelbygning på højeste niveau! Jeg ville ønske man kunne få sådan en lille lastbil i skala 1:87
Jeg ved ikke om det er tilfældet, men familienavnet kunne godt lyde fransk – virkelighedens P. Mesheau bor efter Claus’ oplysninger i Canada. Et franskklingende navn i Sundborg er imidlertid slet ikke så usandsynligt, som man måske skulle tro, for Danmark er gennem historien blevet nyt hjemland for adskillige franskmænd m/k (ikke kun kongelige). Det gjaldt ikke mindst i forbindelse med franske protestanters udvandring fra det katolsk dominerede land, og de første såkaldte hugenotter kom til Danmark omkring 1685. I 1720’er opstod en hel huguenotkoloni i det nyanlagte Fredericia. Et af resultaterne er, at en del danskere i dag har franske slægtsnavne som Deleuran, Devantier og Honore.
Mere om Fordson-modellen og alt det andet, der går for sig i Nystrup, kan studeres her: http://nystrupgravel.blogspot.dk/
Claus har tidligere lovet en sending fintharpet grus til byggeriet i Sundborg, det må jo være den, der er på vej nu :-). Læs mere om det i den tidligere artikel om lastbilerne fra Chevrolet
Flot model af Fordson lastbilen, jeg har et fint original fotografi af den samme m. dansk nr. plade, men hvordan lægger jeg det på her i denne blog ?.
LikeLike
Kære John
Billeder af Fordson lastbiler – og alt andet med tilknytning til Danmark i 1950’erne – kan sendes til min mailadresse Sundborg.mj@gmail.com. Så lægger jeg det på bloggen under den rigtige artikel. Modellen er som nævnt bygget af Carsten Nielsen fra Nystrup Gravel, så al lovprisning af den fine 1:35 Fordson går til ham.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike