Baggrunden for “den lille grimme boble med en boksermotor i”, er der skrevet oceaner af bøger, artikler og blogs om. Ferdinand Porches banebrydende design og fortællingen om, hvordan det hele næsten aldrig var blevet til noget, er fantastisk. ”Avlet i synd” som Hitlers ”Kraft durch Freude”, brugt som grundlag for tyske militærkøretøjer under Anden Verdenskrig og reddet af den engelske besættelsesmagts behov for billige biler og beskæftigelse til de ledige hænder i det udbombede Tyskland. Jo, bilens baggrundshistorie er helt i særklassse.
Selvom Folkevognsfabrikkerne gerne fremhæver, at bilen i sin levetid undergik 78.000 modifikationer, så ændrede få biler sig i det ydre så lidt som Folkevognen. Bilens designmæssige standhaftighed kan i høj grad bidrage til at perspektiverer situationen i 1950’erne, hvor mange bilmodeller, ikke mindst de amerikanske, ellers skiftede design næsten hvert år.
En af de synlige tilpasninger gennem tiden var, at Folkevognen fik en stadig større bagrude. Fra marts 1953 og frem til juli 1957 produceredes modellen med det tyske kælenavn ”ovali”, hvilket henviste til, at bilen nu havde en bagrude uden midtersprodse. Alene i 1955 blev der importeret 8.000 folkevogne til Danmark, så det er ovali’er, der i fremtiden vil blive kørt direkte fra Folkevognsfabrikkernes imponerende jernbanefaciliteter ved fabrikken i Wolfsburg, til forhandlerne i Sundborg og omegn. Det vil ske på tyske autotransportvogne. Transporterne er faktisk allerede indkøbt, så en senere artikel kommer til at handle om denne interessante specialvognstype. I 1955 var der således 24.000 Folkevogne i Danmark så i Sundborg ses selvfølgelig også de ældre folkevognsmodeller med den todelte ”brille” bagrude, eller ”Bretzelkäfer”, som de kaldes syd for grænsen. I samme år, 1955, rundede VW 1 million producerede biler og inden sagaen om Type 1 sluttede, blev der fremstillet ikke mindre end 21,5 mio. Folkevognen. Hermed slog Folkevognen Ford T’s gamle rekord som verdenshistoriens talrigeste bil.

På Teknisk Museum i Helsingør står den første Folkevogn i Danmark udstillet. Den blev importeret af KTAS i 1948.
På Sundborg modeljernbane og på denne blog for den sags skyld, vil Folkevognen komme til at spille en lidt speciel rolle. Eftersom bilen har denne ikon-kvalitet over sig har jeg tænkt mig, at jeg i de følgende artikler om nogle af alle de øvrige biler i Sundborg vil forsøge at anlægge en ”Folkevogns parameter”, ikke mindst hvad angår priserne. En Folkevogn Type 1 havde i 1955 en nypris på såkaldt dollarbasis på 15.360 kr. Med indkøbstilladelse kostede den 10.950 kr.
Dette system med særlige indkøbstilladelser gik kort fortalt ud på, at der af hensyn til valutabalancen var importrestriktioner på en række vare, herunder biler. Myndighederne vurderede på baggrund af ansøgninger, hvilke borgere, der kunne få tilladelse til at anskaffe sig en bil. F.eks. fik læger, handelsrejsende og andre, der vurderedes at have et samfundsbehov for transport, forrang. Andre måtte betale den fulde pris med afgifter og ”dollarpremie” og det hele, for fornøjelsen ved at købe en ny bil. Som man kan se i Folkevognens tilfælde var det ca. 50 pct. af prisen oven i hatten.
Folkevognen var hverken den billigste, den smarteste eller den mest attråede bil i 1950’ernes Danmark. Men tiden viste, at den var den mest slidstærke og på så mange måder sin egen, at hverdagslivet i Sundborg MJ, er helt umuligt at forestille sig uden.
Modellen, som jeg har valgt at holde mig til, er Wikings klassiske model af en Type 1. Også Busch laver en model, men den har efter min mening lige lovligt meget påtrængende krom. Folkevogns eksportmodeller havde ganske vist mere af den slags end grundmodellen, men jeg synes egentig Wikings lille grundmodel er mere harmonisk. Og så er den relativt billig, lige under 30 kr., hvilket også betyder noget, når der skal fyldes et par autotransportere. Wikings model er ganske vist en ”Bretzelkäfer”, men det kan et lille snit med en hobbykniv hurtigt klare. Ikke helt forskelligt fra virkelighedens verden, hvor man kunne få sin gamle brillemodel friske op med en ny bagrude.
Skriv et svar