Det er måske et lidt upåagtet, men ikke desto mindre helt afgørende element i mange større epoke III industriforetagender, det skal handle om denne gang, nemlig kedelhuset og dets tilhørende kuldepot. Med andre ord: Der hvor energien kommer fra.
Forbilledet for artiklens kedelhus kunne have ligget i forbindelse med en række forskellige større industrivirksomheder i Danmark, anlagt på et tidspunkt mellem industrialiseringens gennembrud i Danmark i 1880’erne, og frem til – jeg havde nær skrevet dansk industris afvikling i vores tid – men i hvert fald frem til at centralkraftværkerne blev store nok, til at kunne forsyne industrikunderne med energi i tilstrækkelig mængde. Ville fabrikkerne i gamle dage have energi, så måtte de lave den selv.
I rigtig, rigtig gamle dage, d.v.s. før industrialismen for alvor satte ind i Danmark, lagde man jo industrien, hvor kraftkilderne var. I Danmark var det ensbetydende med vandløb, der havde tilstrækkelig vandmængde og fald, eller oftere endnu kunne opdæmmes, og dermed drive møllehjul, der igen drev maskinerne. Derfor lå Danmarks første industrivirksomheder langs mølleåen i Nordsjælland, i Grejsdalen ved Vejle og andre lignende steder. De oprindelige fabrikker, faktorier eller møllerne, som de kaldtes helt i stil med Blaakilde Mølles Fabrikker, der er nævnt i en tidligere artikel her på bloggen, lå altså ude i landskabet og ikke inde i byerne. Alt dette ændrede sig med dampkraften. Med den nye frit placerbare energikilde kunne produktionen placeres tæt på, hvor arbejdskraften og købekraften befandt sig, nemlig i byerne.
På et af de links, der er opregnet til slut i denne artikel fortæller en ansat ved kedelhuset på Carlsberg-bryggerierne om det daglige arbejde i 1950’erne. Han arbejdede dels ved de transportbånd, der førte (brun)kul frem til kedelerne, dels passede han vandstanden på kedlerne. Alle, der har studeret damplokomotiver, ved, hvad det gælder: Var der for meget vand, var det galt og var der for lidt, kunne det hele eksplodere! Hos Carlsberg var det store kedler, der arbejdede med 20 atmosfæres tryk, ”Så man skulde være vågen hele vagten”, som det konstateres i fortællingen.
Kedelhuset producerede damp, der blev brugt i dampmaskiner eller dampturbiner, der igen drev det maskineri, der skulle bruges i produktionen. For at få dampen fra det centrale kedelhus og ud til maskinerne var der ca. syv kilometer underjordiske gange med rørsystemer under Carlsberg i Valby. På bryggeriet drev dampkraften bl.a. de såkaldte kuldemaskiner samt malteriets vandpumpe og ventilatorer. Modellen af kedelhuset er ikke udstyret med synlige rørsystemer, så her må man nok også regne med, at der også i dette tilfælde er tale om et underjordisk rørsystem, der leder dampen derhen, hvor den skal bruges.
Hvert døgn brugte kedlerne på Carlsberg 150 tons brunkul, 100 tons (sten)kul og 10 tons olie. Det svare målt i PB-vogne à 20 tons til 7½ vognlæs brunkul og 5 vogne med stenkul, plus en beholdervogn med olie. Det synes jeg er ret imponerende. Selvom der næppe er mere end en enkelt kedel i den aktuelle bygning og ikke fire som hos Carlsberg, vil der stadig være brug for store mængde brændsel. Reduceres tallene med en fjerdedel og rundes der lidt ned som kompensation for en måske lidt mindre kedel, så skal der stadig bruges ca. tre PB-vogne med brun- og/eller stenkul hver dag!
Det mest markante kendetegn ved kedelhuset er naturligvis skorstenen. Mens jeg researchede emnet til denne artikel slog det mig, at der ikke er mange af disse karakteristiske murede skorstene tilbage. Ikke så mange som man ser på gamle billeder, i hvert fald. Sagen må være, at de er blevet revet ned i takt med, at de har mistet deres praktiske funktion. Skorstenene er rimeligvis dyre at vedligeholde og er helt sikkert som hovedregel ikke blevet anset som bevaringsværdige. Tværtimod, de sidste 100 år er skorstenene mest blevet betragtet som selve symbolet på kapitalisme, udbytning og miljøsvineri. Måske er det ved at ændre sig nu, hvor de næsten alle sammen er væk. Ser man f.eks. på Silkeborg Papirfabrik, der i dag er kulturcenter, så har man her gjort et nummer ud af at bevare den gamle murede skorsten som en integreret del af kedelhuset (se link til sidst i denne artikel) Skorstenen beskrives som et: ”…meget vigtigt landmark, både som orienteringspunkt i byen og som en særdeles vigtigt del af byens kulturarv med stor fortælleværdi”.
Modellen er en ikke helt ny Kibri-sag, der indgår i serien med diverse industribygninger fra omkring år 1900. Seriens bygninger er med deres røde mursten meget velegnede som udgangspunkt for danske industrianlæg. Kedelhuset er i sig selv ganske lige til, og er stort set bygget lige efter tegningerne.
Selvom grundmodellen er fin nok, så har jeg givet murværket fuger, ligesom en del af stenen har fået forskellige nuancer, for at give murværket lidt spil. Hele bygningen – tag, træværk og de pudsede dele – er patineret, bl.a. med hensyntagen til, at kedelhuset må have befundet sig lige i nærheden af kuldepotet.
Nævnte kuldepot stammer fra en anden ældre Kibri-model, nemlig et tysk forsyningsanlæg til damplokomotiver. DSB’s kuldepoter havde en lidt anden stil, hvilket vi skal se nærmere på, når der engang skal bygges driftsdepot på anlægget, så her gør Kibri-depotet fyldest i industrien i stedet for hos banerne.
Kuldepotet er kraftigt patineret af alt det støv, der hver dag hvirvles rundt når kullet håndteres. Jeg startede med at give murværket grålige fuger. Derefter gav jeg murværket lidt spil med forskellige farver idet jeg tænkte, at man formentlig ikke har brugt den fineste kvalitet mursten til noget så prosarisk som et kuldepot. Der må have været en del dårligt brændte sten i mellem. Træværket, der fra producentens side var brunt, fik først en gråsort farve. Træværk er stort set aldrig brunt i virkeligheden, men bliver gråligt, hvis det ikke passes. I en kulgård misfarves åre og sprækker rimeligvis af kulstøv, så derfor den mørke grundfarve, mens det vejrbidte træ blev fremhævet med en lys grå.
Selve kulindsatsen var fra producentens side ikke særlig detaljeret. Derfor blev hele herligheden dækket af kulmateriale fra Hobbytrade – det samme produkt som bruges i kulindsatserne til firmaets PB-vogne. Det er et nemt materiale at arbejde med og limes let fast med almindelig hvid lim. ”Kullene” har desuden en realistisk størrelse for stenkul, men er en smule blanke i overfladen. Derfor måtte der et lag matsort pulver henover.
Til sidst fik selve depotet, både den del, der var konstrueret med murværk, og den del, der var konstrueret i træ, en kraftig omgang pulver. Let rødligt til jernskinnerne, der holder trævæggene sammen, brunt til at illudere almindelig skidt og snavs, og så masser af sort, fra alt det kuldstøv, der i virkelighedens verden må have givet kullemperne alvorlig risiko for luftvejssygdomme.
På Sundborg Modeljernbane vil kedelhuset rimeligvis blive placeret som en del af en af de større industrivirksomheder. Når jeg besluttede at bygge kedelhuset allerede nu var det ikke mindst fordi jeg forestillede mig, at huset skal placeres i nogen afstand fra bagvæggen for at undgå, at den markante skorsten kaster uønskede skygger på bagvæggen. Derfor skulle kedelhuset under alle omstændigheder bygges som hel bygning og ikke i halvrelief, sådan som jeg forestiller mig, det fleste større industribygninger vil blive det, på det færdige anlæg.
Om kuldepotet kommer til at ligge sammen med kedelhuset på det færdige anlæg er det for tidligt at sige. Der skal formentlig også bruges et kuldepot på havnen i Sundborg, og gasværket skal helt sikkert bruger meget kul, så der vil være flere muligheder.
Mere om emnet kan bl.a læses på Carlsbergs hjemmeside, hvor der både er beskrivelser af bygningerne og som nævnt, en beskrivelse af arbejdet i kedelhuset 1950-60: http://db.humlenvedcarlsberg.dk/?id=13
Den interessante detalje om vinduesfacader og eksplosionsfare har jeg fundet her: http://de.wikipedia.org/wiki/Kesselhaus
Occam har også bygget Kibris kedelhus. Det kan bl.a. ses på www.mj-blog.dk – slå op under fabriksdiorama.
________________________________________________________________________________
Industrial Buildings – A Boiler House and a Coal Depot; Energy is Neede
Boiler houses and their coal depots were crucial elements in many major industrial operations from the time when industrialization had its real breakthrough in Denmark around 1880 and before central power plants were large enough to supply the industrial customers with the energy they needed.
A boiler house produced steam which was used in steam engines or steam turbines, which in turn would drive the machinery to be used in production. Underground piping was often used to get the steam from the central boiler house to the machines. The most striking feature of the boiler house is obviously the chimney. Not many of these characteristic landmarks remain as they have been demolished when they lost their practical function. Traditionally chimneys have been seen as a symbol of capitalism, exploitation and environmental mess but maybe that is about to change now that almost all of them are gone. For example at “Silkeborg Paper Factory”, which is now a cultural centre, they have made a point of preserving an old brick chimney as a landmark for the centre.
Although the kit is from the German producer Kibri, its red brick walls makes it very suited for a Danish industrial plant. There are not many details on the building, so the small chapel-like toilet-annex is a welcome change of pace. I painted some of the bricks in different shades of colour and gave the building a quite heavy coat of weathering keeping in mind that the boiler house would have been located in the vicinity of the coal depot.
The coal depot itself came from another older Kibri set, which is actually a model of a German coal stage for steam locomotives. The Danish steam depots had a slightly different style, so I have decided to use the Kibri model in connection with an industrial plant instead. I weathered the depot heavily thinking of all the coal dust that would have been swirling around every day when the coal was handled. Here too, I added different colours to the masonry taking into consideration that it would probably not have been the finest quality of bricks that were used for something as modest as a coal depot. Contrary to what manufacturers seem to think, woodwork is virtually never brown in real life, so I gave the depots wooden walls a mix of gray tones. Also, the content of the depot was improved with a layer of “coal” in the right size.
At Sundborg the buildings will probably be used as part of an industrial complex, however I do not yet know which one. In any case the boiler house and its coal depot will undoubtedly become good customers for the (model) railway since there will be a need for an average of about three open wagons with coal or lignite, each model day. Consequently there will be quite some shunting to do.
Hej Sundborg MJ
Endnu en af dine fantastiske artikler, holder virkelig af at læse dem.
En ting for måske at gøre miljøet omkring kedelhuset, ville div. skrammel som nogle paller, en efterladt kulskovl,, lidt ukrudt, samt måske et mindre maskinhus, som skal huse fx. Sundborgs elværk, eller noget lignende.
Med venlig hilsen
Jens
LikeLike
Igen en super artikel fra din hånd.
Jeg har selv overvejet at anskaffe og bygge kedelhuset, så mine mange åbne godsvogne har noget at køre med, men jeg er ikke nået så langt endnu.
Ofte er der problemer med pasformen og grimme samlinger på runde bygninger, som skorstenen jo er (se bare en ellers rimelig vellykket model som Heljans vandtårn), Hvordan er pasformen på Kibris skorsten?
Med venlig hilsen
Cristian
LikeLike
Tak for de positive ord om artiklen.
Til Christians spørgsmål om skorstenens pasform, så er der som nævnt tale om en ikke helt ny Kibri-model. Det betyder, at der generelt er flere og tydeligere støberande end på nyere byggesæt (som f.eks. tankstationen, der tidligere er omtalt her på bloggen), og pasformen er ind i mellem mindre end perfekt. Faktisk måtte jeg udbedre lidt med kit, visse steder på bagsiden af facaden ved kedelhusets tag. M.h.t. selve skorstenen så kan man af billedet af byggesættet se, at denne består af to dele: En øvre og en nedre. De to dele er hver for sig støbt som rør, så de skal ikke samles i længderetningen. De to rør har dog lidt vel tydelige støberande, hvilket godt kan anes på nogle af billederne. Til gengæld synes jeg, at samling af den øvre og den nedre skorstensdel gik meget rimeligt, selvom også den kan ses, når man ved den er der. Jeg har et andet byggesæt, et slagteri fra Cornerstone, hvor skorstenen er støbt ud i et. Det er, alt andet lige, en bedre løsning. Mere om det amerikanske byggesæt en anden gang.
Og Jens har helt ret i, at der engang, når kedelhuset har fundet sin mere permanente plads på anlægget, skal være rigeligt med rod og skrammel rundt om bygningen. Udover de foreslåede ting, skal der nok også være et askedepot et eller andet sted. Industrielt forfaldsæstetik.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Herlig artikel Sundborg – bliv endelig ved i samme stil! Jeg har selv Kibris kedelhus stående på min Svenstrup Havn sammen med en dobbelt Faller gasbeholder og synes de to modeller klæder hinanden udmærket. Udover den “normale” patinering af modellen, har jeg på skorstenen monteret et par stålbånd i ca. 3 og 7 cm fra toppen. Disse er ganske enkelt er lavet af tynde sortmalede papirstrimler og er endnu en detalje der er med til at pifte udseendet op.
mvh
Niels
LikeLike